[pdf] Ergoterapeut på akutmodtagelse - Ergoterapeutforeningen

Professions bachelor hold E28 

Modul 14, Juni 2012 

Ergoterapeut på akutmodtagelse 

Udarbejdet af Malene Thomsen 

Metode vejleder Helle Mousing 

Faglige vejleder Birthe Schultz 

Anslag: 84.168

Bachelorprojekt, juni 2012. Ergoterapeutuddannelsen UC Syddanmark , Esbjerg 

Resume af projektet 

Titel 

”Ergoterapeut på akutmodtagelse” – en kvalitativ undersøgelse af hvordan handlekompetence 

kommer til udtryk på en akutmodtagelse. 

Problemformulering 

Hvordan kommer handlekompetence til udtryk i ergoterapeutiske arbejdsopgaver på en 

akutmodtagelse? 

Metode 

Projektets data indhentes via obser-view med en ergoterapeut der er ansat på en 

akutmodtagelse. Dette opbygges efter undersøgelsesredskaber, der er lavet ud fra Pär Nygrens 

teori om handlekompetence. 

Analyse og fortolkning 

Databearbejdning foretages ud fra en teoristyret analyse metode – skabelonmetoden. 

Efterfølgende sammenholdes analysens resultater med Pär Nygrens teori om 

handlekompetence. 

Konklusion 

Handlekompetence kommer til udtryk, i de handlinger ergoterapeuten udfører. Udtrykket kan 

være i form af viden om sygdomme og tilhørende aktivitetsproblematikker. Feltet er lidt en 

gråzone endnu, da der endnu ikke er udarbejdet redskaber til håndtering af dette i 

akutmodtagelsen endnu, således der for ergoterapeutens side stiller både krav til evnen og 

lysten til at udvikle på disse, samt de personlige kompetencer. Dette vises ved at man skal 

profilere sig selv, og hele tiden være opmærksom på, hvor man som ergoterapeut kan skabe 

relationer og tilhørende opgaver. 

Nøgleord 

Akutmodtagelse, handlekompetence, ergoterapeutiske arbejdsopgaver. 

Ord: 172 

Side 2 af 48

Abstract 

Title 


“Occupational Therapist at the Acute Care Unit” – a qualitative survey on how the behavioral 

competence is expressed at the Acute Care Unit. 

Problem Specification 

How is the behavioral competence expressed in the tasks of the occupational therapist at the 

Acute Care Unit 

Method 

The data is collected by the obser-view method, through an occupational therapist, employed 

at an Acute Care Unit. The obser-view is built upon survey tools, guided by theories by Pär 

Nygren on behavioral competence 

Analysis and interpretation 

The processing of data, is made upon a theory-guided analysis method – the template method. 

Subsequent the results of the analysis are compared to the theories by Pär Nygren on 

behavioral competence 

Conclusion 

Behavioral competence is expressed, in the acts of the occupational therapist. It can be in the 

form of knowledge on diseases and corresponding problems concerning activity. The field is 

still not clearly defined, due to the fact that no handling guidelines for the acute care unit have 

been produced yet. This challenges the occupational therapist in the field of capability and 

desire to develop these. Furthermore the personal competences are likewise challenged, which 

is shown by the fact that you have profilate yourself and be aware of the fields where you as 

an occupational therapist, is able to create relations and corresponding tasks. 

Keywords 

Acute Care Unit, behavioral competence, occupational therapistical tasks. 

Words: 226 

Side 3 af 48

Forord 


Under udarbejdelse af bachelor projektet, har jeg mødt stor støtte hos medstuderende, lærere, 

vejleder, familie og venner. 

En særlig tak skal lyde til min informant, for at ville deltage i projektet, samt Kolding 

Sygehus for at jeg måtte bruge dem som undersøgelsessted. 

Læsevejledning 

Disponering over projektet. 

- Indledning 

- Problembaggrund 

- Problemfelt 

- Formål 

- Målgruppe 

- Relevans 

- Problemformuleringen 

- Begrebsafklaring 

- Teori og metode 

- Præsentation af informant 

- Resultater 

- Diskussionen 

- Metode 

- Resultat 

- Konklusion 

- Perspektivering 

Med udgangspunkt i vancouversystemet beskrives henvisninger til anvendte kilder i projektet 

ved hjælp af tal i parentes. (1) 

Med udgangspunkt i UC Syddanmarks tekniske retningslinjer for opgaveskrivningen (under 

ergoterapeutuddannelsen 2011), skrives citater i den følgende opgave ind i teksten og 

markeres ved hjælp af anførselstegn. Citater over tre linjer vil derimod fremstå indrykket i 

opgaven og være skrevet i almindeligt tekstformat. De tekniske retningslinjer forefindes i 

bilag 7 på den vedlagte CD. I opgavens resultatafsnit vil sammenskrevne citater fra det 

transskriberede datamateriale, blive illustreret ved hjælp af 3 punktummer (…) efter hinanden. 

Henvisningen til transskriberingen vil blive beskrevet som følger: (tran. s.x l.x) 

Side 4 af 48


Bilag der henvises til i projektet, forefindes bagerst i opgaven, samt på den vedlagte CD og vil 

i teksten være nummereret fortløbende, jvf. informationsbrevet (bilag 1) vil transskriberede 

datamateriale fra interview, grundet etiske årsager, hverken være placeret i opgavens bilag 

eller på den vedlagte CD. Ved henvendelse kan lærer og censor, ved ønske herom, til en hver 

tid rekvirere disse. 

Side 5 af 48

Indhold 


1.0 Indledning ............................................................................................................................ 8 

2.0 Problembaggrund ................................................................................................................. 8 

2.1 Formål ............................................................................................................................. 12 

2.2 Målgruppe ....................................................................................................................... 12 

2.3 Opgavens relevans .......................................................................................................... 12 

2.4 Problemformulering ........................................................................................................ 13 

2.5 Begrebsafklaring ............................................................................................................. 13 

3.0 Teori og metode .................................................................................................................. 14 

3.1 Teoretisk grundlag .......................................................................................................... 14 

3.1.1 Handlekompetence ................................................................................................... 14 

3.1.2 Ergoterapeutiske opgaver ......................................................................................... 17 

3.1.3 Akutmodtagelsen ...................................................................................................... 18 

3.2 Metode ............................................................................................................................ 19 

3.2.1 Design....................................................................................................................... 19 

3.2.2 Videnskabsteoretisk tilgang ..................................................................................... 19 

3.2.3 Litteratursøgning og vurdering................................................................................. 20 

3.2.5 Tilrettelæggelse af obser-view ................................................................................. 21 

3.2.5.1 Kriterier for udvælgelse af informant ................................................................ 21 

3.2.5.2 Etablering af kontakt til LA og Kolding Sygehus ............................................. 22 

3.3 Obser-view situationen ................................................................................................... 22 

3.4 Etiske overvejelser .......................................................................................................... 23 

3.5 Transskribering ............................................................................................................... 24 

3.6 Analyse ........................................................................................................................... 24 

3.6.1 Teoristyret analyse ................................................................................................... 24 

4.0 Præsentation af LA ............................................................................................................. 25 

5.0 Resultat ............................................................................................................................... 27 

5.1 Almene potentielle kompetencer .................................................................................... 27 

5.2 Erhvervsrelevant viden og erfaring ................................................................................. 27 

5.3 Erhvervsrelevante færdigheder ....................................................................................... 29 

5.4 Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser .............................................................. 30 

5.5 Erhvervsidentiteter .......................................................................................................... 32 

5.5.1 Kollektiv identitet ..................................................................................................... 32 

5.5.2 Individuel identitet ................................................................................................... 34 

Side 6 af 48


5.6 Erhvervsrelevant handleberedskab - sammenfatning ..................................................... 35 

6.0 Diskussion .......................................................................................................................... 35 

6.1 Metodediskussion ........................................................................................................... 35 

6.1.1 Egne fund og teorien ................................................................................................ 35 

6.1.2 Undersøgelsen .......................................................................................................... 35 

6.1.3 Analyse ..................................................................................................................... 36 

6.1.4 Informant .................................................................................................................. 36 

6.1.5 Transskribering......................................................................................................... 37 

6.1.6 Litteraturen ............................................................................................................... 37 

6.1.7 Problemformulering ................................................................................................. 37 

6.1.8 Opsummering ........................................................................................................... 37 

6.2 Resultat diskussion ......................................................................................................... 38 

6.2.1 Kompetence profil for nyuddannede ergoterapeuter. ............................................... 38 

6.2.2 Mine resultater og kompetenceprofilen.................................................................... 40 

6.2.2.1 Fagteoretiske kompetence ................................................................................. 40 

6.2.2.2 Relations kompetence ........................................................................................ 41 

6.2.2.3 Praksis kompetence ........................................................................................... 41 

6.2.2.4 Opsummering .................................................................................................... 42 

7.0 Konklusion ......................................................................................................................... 42 

8.0 Perspektivering ................................................................................................................... 44 

9.00 Litteraturliste .................................................................................................................... 45 

10.0 Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 47 

Side 7 af 48


1.0 Indledning 

Ændringerne fra specialiseret genoptræning til akutte forløb på sygehusene, hvor formålet er 

hurtig udredning og diagnosticering, medfører ændringer i arbejdsopgaver og dermed 

personalets brug af kompetencer. Dette er opgavens fokusområde. 

2.0 Problembaggrund 

Den nye sygehusstruktur 

Ved indførelse af den nye sygehusstruktur i 2007 ændres sygehusenes og kommunernes 

arbejdsopgaver. Sygehuset er blevet den første del af patientens behandlingsforløb, hvor de 

tager sig af undersøgelse, vurdering af behov for hjælpemidler og formidling af forløbsplaner. 

I nogle tilfælde også korte og specialiserede genoptræningsforløb på sygehuset. (2) (3) 

Risikoen for en genindlæggelse øges, hvis ikke alle de fornødne kompetencer er til stede i 

akutmodtagelsen, herunder tanken om mennesket som helhed, som derved kommer rundt om 

krops/deltagelse og aktivitets niveaet (International klassifikation af funktionsevne ICF). Det- 

te kan føre til store omkostninger for hjemmekommunen, som selv må udrede og afhjælpe 

borgeren. Omkostningerne for hjemmekommunen kan bl.a., bestå af genindlæggelser. I rap- 

porten ”Genindlæggelse af ældre 2008” skriver Sundhedsstyrelsen følgende: 

”Almindeligvis betragtes genindlæggelser som udtryk for uhensigtsmæssige 

forløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved den ydede behandling og pleje 

under og/eller efter indlæggelse. En genindlæggelse påvirker både patient, 

organisation og økonomi på sundhedsområdet.” (4) 

Strukturreformen medførte et paradigmeskift, der resulterede i en ændring ift. 

genoptræningen. Myndighedsansvaret og ansvaret for genoptræningen blev udlagt til 

kommunerne. Sygehusene varetager genoptræningen af indlagte patienter og de specialiserede 

ambulante genoptræninger ud fra følgende to kriterier: Et sikkerheds kriterium og et kriterium 

om behov for tæt tværfagligt samarbejde. (5) (2) 

Paradigmeskiftet stiller større krav til hurtige udredninger og udskrivelser. Udskrivelser 

kræver viden om patienternes hjemlige omgivelser, om hjemmekommunen samt patienternes 

aktuelle funktionsniveau. 

Akutmodtagelse 

Akutmodtagelse nogle steder også kaldet fælles akutmodtagelse eller forkortet FAM, er en del 

af det nye sygehusstruktur (2007) (6) Visionen for akutmodtagelsen er, at sikre højst mulig 

Side 8 af 48


kvalitet i modtagelse, udredning og behandling af den akutte patient (3). Baggrunden for 

initiativet er blandt andet at reducere ventetiden, accelererer et patientforløb samt sikre 

effektiviteten og kvaliteten ved at samle specialer. Ved at samle specialerne udfordrer man 

den historiske og traditionsgroede forestilling om, at man arbejder monofagligt. (6) Man skal 

tænke tværprofessionelt og ændre paradigmet fra søjletænkningen til et tæt tværfagligt 

samarbejde på tværs at traditionelle kliniske specialer. (7) 

I sundhedsstyrelsens rapport ”Styrket akutberedskab” fremgår det at akutmodtagelsen skal 

bemandes med alle personalegrupper med kompetence og interesse i undersøgelse, diagnostik 

og behandling. Bl.a. nævnes faggrupperne sygeplejersker, læger, plejepersonale, radiografer 

og bioanalytikere. (8) Her udelukker man ikke fysioterapeuter og ergoterapeuter, men de 

nævnes heller ikke specifikt. 

Da akutmodtagelsen er en ny måde at tænke sygehus på, skaber det nye roller for hver enkelt 

faggruppe. For at opnå et godt tværfagligt samarbejde kræves der optimalt udbytte af de 

ressourcer, hver enkelt profession har med sig, samt at man er faglig kompetent. (9) 

Kolding Sygehus 

Kolding Sygehus er et af de steder der er længst fremme hvad angår ergoterapi på 

akutmodtagelser. 

Vejen ind her, for fysio- og ergoterapeuterne blev, banet af den ledende terapeut, ved at hun 

gik til ledelsen. Ved at disse faggrupper blev introduceret her, blev bevidstheden om ergo- og 

fysioterapeuter styrket, hvilket sikrer en mere entydig visitation. Dette var tiltænkt at skulle 

udgøre en kæde af handlinger, som skaber værdi for patienterne, og en sikring af det rette 

match af patientens behov og de eksisterende ressourcer og kompetencer. (2) 

Ergoterapeuter på akutmodtagelsen 

Ergoterapeuter på en akutmodtagelse møder mange forskellige patientgrupper, hvilket kræver 

stor viden. Dansk sundheds institut har udarbejdet et oplæg til drøftelse i Danske 

Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen, om ”Strategisk organisering af fysioterapeuter og 

ergoterapeuter på fremtidens hospitaler”. Her diskuteres om ergoterapeuter skal være 

specialister eller specialiserede generalister. Dansk sundhedsinstitut skriver: ”Ved at man i 

højere grad udvikler sig til specialister, medføre det… en mindre fælles identifikation mellem 

de samlede gruppe af fysio- og ergoterapeuter på et givent hospital…” (5) 

I 2011 blev en fysio- og en ergoterapeut, med hver 4 timer, integreret på akutmodtagelsen på 

Kolding Sygehus. Ergoterapeutens tanke på aktivitets- og deltagelsesniveau samt overblik 

over patienten, skulle være en del af akutmodtagelsen, da der derved forefindes andre 

Side 9 af 48


kompetencer end lægernes og sygeplejerskernes. Dette kan gøre en forskel i forhold til den 

akutte patient. De ergoterapeuter som skal være på akutmodtagelsen, skal sammen med læger 

og sygeplejesker igennem en to ugers uddannelse, som afsluttes med en eksamen. Her bliver 

de introduceret til de mange diagnoser og begreber, som bliver skrevet i den elektroniske 

patient journal (EPJ) (10) 

Den overordnede opgave, som ergoterapeuten varetager på akutmodtagelsen, er at bygge bro 

mellem sygehus og kommunen og/eller hjemmet. Ergoterapiens formål er, at muliggøre 

aktiviteter der giver mening for det enkelte menneske og som er nødvendige, for at kunne 

deltage i hverdagen og samfundslivet. Grundlæggende handler det om, at skabe betingelser 

for nødvendige og meningsfulde aktiviteter, hvor det kan lade sig gøre. Dette indbefatter 

forhold, som vedrører den enkelte eller grupper, sociale og fysiske omgivelser og 

samfundsmæssige livsvilkår. (9) Derfor ligger det naturligt for ergoterapeuten, at inddrage 

omgivelserne så tidligt som muligt, for at patienten kan blive udskrevet til et hjem, der kan 

fungerer med patienternes aktuelle funktionsevne. 

Hvorfor os? 

Ergoterapeutforeningen (ETF) har nedsat et netværk for ergoterapeuter, som er ansat på 

akutmodtagelsen hvor fokus er, at vurdere hvilke opgaver ergoterapeuter med fordel kan vare- 

tage. Her fokuseres på hvad, en ergoterapeut kan bidrage med, så patienterne oplever et godt 

sammenhængene forløb. Regionens formand ETF, Region Syddanmark, Anna-Marie Laust- 

sen, har i en artikel i ETF’s fagblad fortalt hvorfor ETF mener, at der skal flere ergoterapeuter 

ind på akutmodtagelserne. Hun fremhæver, at vi er uddannet til, at se på menneskets aktivitets 

problemer og hverdagslivet, hvilket påvirkes af sygdom og indlæggelse. Anna-Marie påpeger, 

at der kommer mange patienter igennem akutmodtagelsen, og hvis en ergoterapeut ikke får 

denne patient at se, bliver problematikkerne i forbindelse med aktivitet og hverdag ikke be- 

lyst, hvilket kan have store menneskelige konsekvenser både for borgere og pårørende. 

ETF holdte en temadag i juni 2011 hvor der var fokus på akutmodtagelsen. Her kom det 

frem, at det kræver noget særligt, at være med i front og møde patienterne på 

akutmodtagelsen. (11) 

I en artikel fra ergoterapeuten 2011 forklarer Christian Becker Mogensen, ledende overlæge 

på akutmodtagelsen Kolding, at de ikke kan undvære ergoterapeuter, fordi vi vurderer 

patienterne ud fra en anden synsvinkel, med fokus på funktionsevne og de daglige forhold. 

Han fortæller samtidigt, at ergoterapeuter er lynhurtige til at lave opfølgningsplaner, og 

Side 10 af 48


mener, at det er en af vores spidskompetencer, at skabe en bro mellem sygehus og 

kommunen/hjemmet. (12) 

I sundhedsstyrelsens rapport ”Styrket beredskab” fra 2007 anbefales der, at regionerne skal 

formulere specifikke kompetencekrav for personalet på akutmodtagelser, samt tilbyde 

relevant uddannelse i overensstemmelse med ovenstående. Senere i rapporten skriver de at 

efteruddannelse og vedligeholdelse af kompetencer i håndteringen af den akut syge patient, 

bør være et krav, for de enkelte faggrupper (8). 

Kompetenceudvikling 

ETF har udarbejdet et politikark om ”formelle efter- og videreuddannelser som 

kompetenceudvikling for ergoterapeuter”, heri skriver de, at livslang læring er essentielt for 

alle. 

Ifølge autorisationsloven skal ergoterapeuter handle i overensstemmelse med den til enhver 

tid almindelige anerkendte faglige standard på området. ETF udtaler, at der generelt er behov 

for mere monofaglig og tværfaglig kompetenceudvikling i form af formaliseret efter- og 

videreuddannelse. De arbejder derfor for etableringen af en dansk diplomuddannelse i akut 

ergoterapi (13). 

Kompetencerådet (9) definerer kompetencer som noget man har, fordi man ved noget og 

handler så det lever op til udfordringerne i en given situation. Disse knyttes ikke kun til en 

bestemt faglighed, men kombinerer personlige kvalifikationer med krav i en samfundsmæssig 

kontekst. Derfor syntes jeg det er relevant at undersøge, hvilke kompetencer man som 

ergoterapeut skal have, når man er den eneste fra faggruppen på afsnittet. 

Som vi har kunnet læse tidligere, er det ikke en samlet opfattelse, at man skal have 

ergoterapeuter på akutmodtagelsen. Det er for ledelsen en udfordring, at finde den rette 

ergoterapeut, som har de kompetencer det kræves for at være på en akutmodtagelse. 

Derudover er det en udfordring, at finde ud at hvordan man kan understøtte disse. 

Det er op til professionsudøveren selv at udforme sit arbejde, ved at få støtte fra omgivelserne 

ændres rollen til at blive den legitime professionsudøver, og kan derved give et vellykket 

resultat. Alt dette sker ved, at benytte sig af sine faglige og personlige kompetencer. Disse to 

kompetenceområder kan man samle under et, nemlig handlekompetence, her definere Pär 

Nygren det som: 

”Handlekompetence er dobbelt situeret såvel i personens mentale strukturer som 

i den sociokulturelle og materielle handlingskontekst…. Kompetencer er ikke et 

Side 11 af 48


fænomen, der kan forstås som noget, der udvikles, eksisterer eller realiseret i 

praksis løsrevet fra menneskets sociokulturelle og materielle omgivelser. 

Omvendt kan kompetencer ikke udvikles, eksistere eller realisereres uden en 

konkret person.” (9) 

Der er udarbejdet en kompetenceprofil af nyuddannede ergoterapeuter (14), men denne kobler 

ikke de faglige og personlige kompetencer sammen, og beskriver kompetencerne på samme 

måde som Pär Nygren. 

Derfor ville det være spændende og relevant, at kortlægge hvilke dele af 

handlekompetencebegrebet, der kommer til udtryk for en ergoterapeut på en akutmodtagelse, 

da det er et nyt og et uudforsket område. 

2.1 Formål 

Projektets interne formål er at undersøge hvordan handlekompetencer kommer til udtryk i 

ergoterapeutiske opgaver på en akutmodtagelse. 

Det eksterne formål er at give lederne på akutmodtagelsen viden om, hvilke 

handlekompetencer man som ergoterapeut skal have, for at være ansat et sådant sted. I forhold 

til den nye videreuddannelse som ETF i øjeblikket er ved at overveje, er det vigtigt at ruste 

ergoterapeuter til at være tilknyttet akutmodtagelsen i form af en diplomuddannelse. 

Grunduddannelsen for ergoterapeuter må fremadrettet indeholde fag som giver basal viden 

om bl.a. akutmodtagelsen. Udover disse kan det relateres til det tværfaglige samarbejde, for at 

udnytte ressourcerne bedst muligt. 

2.2 Målgruppe 

Den primære målgruppe for projektet, er ergoterapeuter ansat på en akutmodtagelse, samt 

ledelsen til denne. 

De sekundære målgrupper for dette projekt er de tværfaglige samarbejdspartnere på 

akutmodtagelsen, for at kunne skabe en synergieffekt. Ergo- og fysioterapeuter lider under 

samme ringe anerkendelse og har derfor vanskeligere ved at synlig- og retfærdiggøre de 

ressourcer og kompetencer de kan byde ind med. Projektet kunne have relevans for andre 

sygehuse som er i gang med at oprette akutmodtagelser hvor ergoterapeuter indgår eller 

måske er under overvejelser om de skal indgå. 

2.3 Opgavens relevans 

I rapporten ”Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark” opstilles 7 mål som skal være med 

til at styrke modtagelsen og behandlingen af den akutte patient. Et af disse er ”fastholdelse og 

Side 12 af 48


udvikling af medarbejdere gennem hele processen”. Herunder står der, at der skal være 

medarbejderinvolvering og planlægning samt kompetenceudvikling og efteruddannelse. (3) 

Der er endnu ikke dokumenteret hvilke kompetencer det kræves, for at arbejde som 

ergoterapeut på en akutmodtagelse. Jeg syntes derfor, at det kunne være vigtigt og spændende 

at undersøge dette og jeg vil i min bachelor bringe ny viden til ergoterapeuter og andet 

fagpersonale, som arbejder på akutmodtagelsen samt ledelsen til denne. 

2.4 Problemformulering 

2.5 Begrebsafklaring 

I dette afsnit vil du kunne læse en beskrivelse af nøglebegreberne i problemformuleringen, 

(dem der er understeget). Disse vil blive beskrevet ud fra den nominelle betydning, som er 

hvad teoretikerne siger omkring begrebet, derefter vil der være en operationel beskrivelse, 

som beskriver hvordan begrebet skal forstås i denne opgave. (15) 

Handlekompetence 

Overordnet set kommer kompetencebegrebet fra det latinske ’competere’ og betyder: 

at kunne være i stand til. Desuden er det koblet sammen med det franske hvor ’compétence’ 

har betydning i form af fagkundskab eller tilstrækkelige kvalifikationer inden for et bestemt 

fag eller område, samt at man har myndighed til at tage beslutninger som de opnåede 

kvalifikationer giver. I dette projekt vil det blive benyttet i betydningen: ”faglig egnet samt 

fuldt kvalificeret”. Handlekompetence skal i denne opgave ses som Pär Nygren definerer det, 

nemlig at der er en sammenhæng mellem faglige og personlige kompetencer, set ud fra en 

handling. (16) 

Til udtryk 

Hvordan kommer handlekompetence til 

udtryk i ergoterapeutiske arbejdsopgaver 

på en akutmodtagelse? 

Dette udtryk skal forstås som, hvordan handlekompetence vises i en given situiation som 

observeres via obser-view og dertilhørende kommentarer fra informanten. 

Side 13 af 48


Ergoterapeutiske opgaver 

Dette kan også forstås som ergoterapeutiske ansvarsområder, som har fokus på at skabe 

mulighed for menneskers aktivitet og deltagelse i hverdagslivet i fht. intervention til 

individer, grupper og omgivelser. Der er tre stadier af intervention forebyggende i form af 

f.eks. vejledning, helbredende i form af f.eks. genoptræning eller sundhedsfremmende i form 

af APV. Herunder er der beskrevet at ergoterapeuter har fokus på aktivitet og deltagelse i 

hverdagslivet. (9) 

I dette projekt vil ergoterapeutiske opgaver tage udgangspunkt i de kliniske retningslinjer fra 

Kolding Sygehus, som beskriver hvilke opgaver, ergoterapeuter på stedet varetager, såsom 

screening, patientkontakt, videregive information, undervise samt undersøge. (Se teoretisk 

grundlag) 

Akutmodtagelsen 

Akutmodtagelsen i Kolding udreder og vurderer patienterne og tager derefter stilling til det 

videre forløb, fra patienten kommer på modtagelsen og indtil forløbet er slut. Her er 

tværprofessionelt samarbejde vægtet højt, derfor er der også ergoterapeuter på afdelingen. 

3.0 Teori og metode 

I dette afsnit vil jeg beskrive min teoretiske tilgang til opgaven, samt hvilken metode og 

videnskabsteori jeg vil benytte.. 

3.1 Teoretisk grundlag 

Dette afsnit omhandler min teoretiske tilgang til projektet, hvor teorierne bag de 

understregede nøglebegreber i problemformuleringen beskrives. 

3.1.1 Handlekompetence 

I projektet er der taget udgangspunkt i Pär Nygrens måde at definere handlekompetence på, 

som beskrevet nedenfor. Hans definition er valgt ud fra, at han kobler de faglige og 

personlige kompetencer sammen og beskriver disse. 

At have en kompetence indebære tre elementer, 

- At have tilstrækkelige kvalifikationer som gør det muligt at mestre en eller flere 

opgaver i forhold til bestemte krav. At være i stand til, er forbundet med, at der på 

forhånd er opsat nogle mål eller krav, som kan indfries i forbindelse med, at opgaven 

fuldføres. 

Side 14 af 48


- At have myndighed til at træffe beslutninger. Denne kan specificeres ydereligere i 

form af at man skal have magt eller mulighed for selv at bestemme visse ting i kraft af 

sine faglige kvalifikationer. 

- At besidde fagkundskab der har relevans for udøvelsen af et bestemt fag. 

Ifølge Pär Nygren, beskrives handlekompetence ud fra to hovedformer, som forgrener sig til 

fem yderligere punkter. 

- Handlekompetence, som påvirkes af de almene potentielle handlekompetencer, samt 

kontekstspecifikke realiserede handlekompetencer. 

1. Erhvervsrelateret viden og erfaring 

Viden om fænomener og problemer 

Kendskab til fænomener og problemer 

Viden om tilhørsforholdet til fænomener og problemer 

Kendskab til egne personlighedstræk samt indvirke på samspil 

Love og forskrifter 

Samarbejdspartnere 

2. Erhvervsrelevante færdigheder 

Erhvervsrelevant viden 

Professionelle personlighedsregulerende færdigheder 

3. Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser 

4. Erhvervsidentitet 

Kollektive 

Individuelle 

Ovenstående fire punkter bliver samlet under erhvervsrelevant handleberedskab. 

Side 15 af 48


De to hovedformer er: 

- Almene potentielle handlekompetencer, som kommer til udtryk ved de tidligere 

kundskaber og erfaringer man har gjort sig, dette kan være tidligere erfaringer fra andre 

job og/eller situationer, kurser m.m. 

- Kontekstspecifikke realiserede handlekompetencer, kan beskrives ved at man under 

udførelse, bruger sine almene potentielle kompetencer, f.eks. står man i en situation hvor 

man kan benytte sine erfaringer med synkeproblematikker. Ved at kontekstspecifikke 

realiserede handlekompetence kommer i spil, lærer man noget nyt, ved at reflektere over 

om disse kan bruges i en anden kontekst- og i hvilket omfang, bliver de til almene 

potentielle kompetence. 

For at kunne beskrive hvad handlekompetence er, vil jeg redegøre for de fem punkter. 

1. Erhvervs relateret viden og erfaring. Denne belyser seks elementer (se listen s.15), 

som samlet set omhandler den viden man har om sit fag. Herunder hvilke fænomener 

og problemer som tilhører sin profession, samt vide hvad der tilhører disse. Man skal 

have viden om hvad kernekompetencerne for ergoterapeuterne er. For at kunne spotte 

patienterne, skal man have kendskab til sygdommene samt hvilke aktivitets 

problematikker der tilhører. Man skal vide hvordan de kommer til udtryk, vide 

hvordan man personligt reagere på situationer og vide hvad de gør ved andre 

(konsekvenser). Man skal dertil vide hvilke love og forskrifter der er relevante for ens 

profession samt at have viden om samarbejdspartnere og hvad deres opgaver er. Dette 

er i form af kliniske retningslinjer, autorisationsloven, sundhedsloven osv. (Det vil i 

resultatafsnittet fremgå som en samlet beskrivelse.) 

2. Erhvervsrelateret færdigheder. Den kan deles op i to hovedgrupper. 

Erhvervsrelateret viden omhandler hvilke redskaber man skal benytte, for at opnå et 

bestemt mål via systematisk viden, denne relaterer godt til ovenstående. Dette kan 

være undersøgelses redskaber som er basseret på ICF. 

Professionelle personlighedsregulerende færdigheder, denne beskriver måden hvorpå 

hun bruger sig selv for at kunne opnå bestemt mål, (16). De personlige kompetencer 

som bruges til at nå sit mål eks. struktureret. 

3. Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser. Denne beskriver den kontrol over de 

ydre betingelser som har relevans for udøvelsen. I denne kontekst vil ydre betingelser 

være i form af omgivelser, legitimitet, fuldmagter og kendskab til professionen, man 

kan her profilere sig selv. Den indre har betydning for at handlingen bliver en 

Side 16 af 48


transformations proces da ydre og indre betingelser skal bindes sammen, for at kunne 

udføre en handling. De indre betingelser er i denne sammenhæng tilstrækkelig 

kvalifikation, myndighed, fagkundskab – dvs. den viden der gør os i stand til, at gøre 

noget. Denne kontrol over ydre betingelser kan i nogle tilfælde være tildelt, og i andre 

kan det være noget professionsudøveren, enten alene eller sammen med andre, skal 

erobre sig. Man skal selv finde nye opgaver. 

4. Erhvervsidentitet denne skal forstås ud fra to slags identiteter. 

Kollektiv identitet er en aktiv identifikation med praksisfællesskabets (de faggrupper 

man har omkring sig) opgaver, metoder, værdier og ideologier. På akutmodtagelsen 

kan det eks. være undervisning og hvordan andre forstår en som fagperson. 

Individuelle, denne sker i dynamik med ovenstående. Det er den aktive identifikation 

med sig selv, nærmere beskrevet forståelsen af sig selv og sine færdigheder. Disse to 

er sammen den motiverende kraft i et praksisfællesskab. Overvejelser om hvad en 

ergoterapeut kan på sådan et afsnit og hvilke færdigheder det kræver. 

Disse fire ovennævnte har tilsammen indflydelse på den femte, som er erhvervsrelevant 

handleberedskab. Det er det samme som personens specielle handlingsgrundlag. Man skal se 

de fire ovennævnte elementer sammensat, som derved giver dette handlingsgrundlag. 

I Pär Nygrens bog ”Handlekompetence og Ideologier” beskriver han handleberedskabet 

sådan: 

”Handleberedskabet repræsenterer en kognitiv og emotionel tendens hos 

personen til i bestemte situationer og på en integreret måde at bruge en bestemt 

viden, bestemte færdigheder, kontrol og en bestemt erhvervsmæssig 

identifikation af sig selv og den aktuelle praksis i overensstemmelse med 

bestemte værdier og ideologier, mål, behov og følelser” (16) 

3.1.2 Ergoterapeutiske opgaver 

På Kolding Sygehus har arbejdsgruppen for akutmodtagelsen udarbejdet retningslinjerne for 

fysio- og ergoterapeuter, i ”akutafsnit – terapeutisk indsats”. Her beskrives blandt andet de 

typiske patientkategorier som terapeuterne varetager på akutmodtagelsen: patienter med 

bevægeapparatsproblemer, luftproblemer, kredsløbsproblemer, rygpatienter samt geriatriske 

patienter. Ergoterapeuterne finder patienterne via screening af belægningslisten, samt 

journalnotater (Cetreatavler og EPJ) (17). 

En af ergoterapeuternes primære opgaver er, at lave funktionsevnevurderinger med henblik på 

det videre forløb. At vurdere om patienten skal hjem, og i så fald om der skal tilknyttes 

Side 17 af 48


hjælp/genoptræning eller om patienten skal videre på en anden afdeling. Ergoterapeuten kan 

opstarte samarbejdet mellem kommunen og patientens netværk og kan varetage 

overleveringsopgaven, da denne har overblik over patientens omgivelser. 

I professionsgrundlaget skrives der, at vi ved at anvende viden og metoder kan skabe sam- 

menhæng mellem patienter, deres aktiviteter og omgivelser med henblik på at muliggøre akti- 

vitetsudførelse og deltagelse, da disse fremmer sundhed og et godt liv. (19) Der bliver løben- 

de holdt koordineringsmøder hvor nogle faggrupper mødes og diskuterer opgaverne de vare- 

tager. (18) 

Andre opgaver som ergoterapeuter varetager på Kolding Sygehus er listet op nedenfor (17). 

- Funktionsevne generelt, herunder vurdering af den kognitive funktionsevne 

- ADL vurdering 

- Genoptræningsbehov 

- Behovet for redskaber – hjælpemidler 

- Undersøgelse af mund/svælg funktion. 

- Samtaler med fokus på patienternes omgivelser 

- Instruktion 

- Sansemotorisk vurdering 

- Smertebehandling 

- Patientrettet forebyggelse for at modvirke funktionstab 

- Dokumentationen 

- Kontrollere om forløbsplanen fra kommunen er kommet 

- Udarbejde og afsende genoptræningsplaner- hvis dette er nødvendigt 

- Videregive relevant information til patientens plejecenter 

- Beskrive rehabiliteringsforløbet i forløbsplanen til hjemkommune 

3.1.3 Akutmodtagelsen 

Akutmodtagelsen på Kolding Sygehus er opdelt i fire afsnit: senge-, hjerteafsnit, 

akutmodtagelse og skadestue/lægevagt. Akutafdelingen har 47sengepladser, hvor man må 

opholde sig 48 timer, i gennemsnit 18 timer. Akutmodtagelsen er opdelt i tre zoner: 

triagezone (visitation), en behandlingszone og en udslusningszone (for færdigbehandlede 

patienter). Man forventer at 70-80 % af patienterne bliver behandlet i akutmodtagelsen, og 

derved kun 20-30 % indlægges på øvrige afsnit. (20) De patientgrupper som akutmodtagelsen 

varetager, er følgende specialer repræsenteret: akut gynækologi, kardiologi, karkirurgi, 

Side 18 af 48


medicinsk, organkirurgi og ortopædkirurgi. Andre grupper såsom børn og fødsler bliver 

direkte henvist til andre afsnit. (21) 

3.2 Metode 

I det følgende afsnit beskrives projektets anvendte metoder, samt argumenter for hvorfor jeg 

har valgt følgende. Ud over det vil jeg komme ind på litteratur- søgning og vurdering, samt 

hvordan jeg har tilrettelagt min dataindsamlingsmetode. Jeg vil efter det, komme ind på etiske 

overvejelser, samt hvordan jeg har transskriberet. Til sidst beskrives opbygningen af 

projektets analyse. 

3.2.1 Design 

Projektet tager udgangspunkt i den forklarende forskningstype da jeg gerne vil have en 

forklaring på det jeg undersøger, dette kan jeg sikre mig ved at benytte ovenstående. Da 

begrebet handlekompetence ligger op til en veksling mellem de indre og ydre betingelser kan 

jeg benytte denne for at forholde mig til begge, samt få en forklaring på mine observationer, 

(15). 

Jeg har valgt at lave dette projekt ud fra kvalitativ forskningsmetode, da det er en metode 

som fortolker det felt man vil undersøge. Derved kan man, som det er vigtigt for forståelsen af 

handlekompetencebegrebet, få en uddybning af hvad det egentlig er, for at kunne beskrive og 

forklare den dynamiske udveksling mellem informantens kognitive – emotionelle processer 

og hendes ydre sociokulturelle og materielle omgivelser. 

De data der udspringer af undersøgelsen består af udtryk og handlinger. Dette hænger godt 

sammen med min problemformulering, da man er nødt til at sammenholde de personlige og 

faglige kompetencer, for at skabe et dialektisk virke. (16) (15) 

3.2.2 Videnskabsteoretisk tilgang 

Begrebet handlekompetence er som tidligere nævnt, en veksling mellem de indre- og ydre 

betingelser, og derved skal man skabe et cirkulært forhold mellem helheds- og delforståelsen, 

dette kan jeg sikre mig ved at benytte den hermeneutiske cirkel. Dette medvirker også 

informantens deltagelse under undersøgelsen, da man vil se en horisontalsammensmeltning, 

altså hvor vi begge oplyser noget i det samme lys, uden at vi behøver være enige men blot 

deler en forståelse. (22) 

Projektet er hermeneutisk funderet, da det ligger op til en læren om forståelse af betingelser 

samt hvordan vi opnår forståelsen. I forbindelse med observationer ved tidligere ophold, samt 

viden tilegnet gennem litteratur har jeg en forforståelse, som lægger op til at man kan danne 

Side 19 af 48


sig et objektivt billede af undersøgelsen. Dette har skabt en undring om hvilke kompetencer 

man som ergoterapeut skal besidde for at være på en akutmodtagelse. (22) 

Min forforståelse bliver således bygget på tidligere praktikker på Kolding Sygehus som bl.a. 

er: 

- De indledende overvejelser samt udviklingen af ergoterapeuter på akutmodtagelsen 

- Kendskab til LA (informant), da vi har arbejdet sammen i fht. en patient. 

- Mine observationer i starten af bachelorforløbet. 

Analysen er bygget op af teorier, hvor jeg kan koble mine data på(deduktivt). Dette gøres da 

min problemformulering lægger op til at være kvalitativ hermaneutisk funderet. Ved at 

benytte teorien til at analysere ud fra, kan jeg bevise noget på en logisk udledning. Da jeg er 

fokuseret på teorierne, kan det hindre mig i at se andre observationer som kan føre til andre 

kompetencer, men hvis der opstår andre temaer som ikke kan dækkes ind under teorien, vil 

jeg benytte mig af den induktive tilgang. (22) 

3.2.3 Litteratursøgning og vurdering 

Jeg har længe før bachelor projektets begyndelse interesseret mig for emnet og har derfor haft 

en stor mængde litteratur på området. I min søgen efter litteratur om akutmodtagelse har jeg 

primært koncentreret mig om dansk litteratur, da det er i Danmark projektet forløber, samt det 

er den nyeste litteratur. 

Litteratur er fundet via: www.biblioteket.dk, www.etf.dk, intranettet fra Kolding Sygehus 

samt www.nytsygehus.dk. Udover at have brugt søgeord, såsom akutmodtagelse, 

handlekompetence, akutsygehus osv. har jeg kædesøgt og fundet frem til rapporter, artikler og 

bøger som var relevante. 

Jeg har søgt på kompetencebegrebet, på chinal, OTseeker og fandt litteratur som ikke bidrog 

yderligere til opgaven, og fandt det ikke relevant da kulturen har en vigtig rolle i vores måde 

at se mennesker på. 

Jeg har endvidere fået hjælp fra bibliotekaren, underviser samt vejleder. På baggrund af mine 

oplysninger af litteraturen har jeg udarbejdet en søgematrix som kan ses på bilag 6. 

Side 20 af 48


Inden jeg har inddraget litteraturen i opgaven, har jeg vurderet det ud fra årstal, 

fagdatabasernes troværdighed, om det var primære kilder, og hvis ikke har jeg gået til dem og 

henvist til disse. Desuden har jeg benyttet mig af Kolding Sygehus dokumentation og 

retningslinjer, da det er det sted jeg har valgt at bruge i opgaven. Desuden har jeg vurderet ud 

fra ETF’s kritiske litteraturvurderinger af kvalitative undersøgelse (23). 

3.2.5 Tilrettelæggelse af obser-view 

Jeg har valgt at benytte mig af den nye form for dataindsamlingsmetode, obser-view, udviklet 

af Stinne Glasdam. Der anvendes metodetriangulering, da jeg benytter mig af følgende tre 

metoder, inter-subjektivt (obser-view), et udefra (observation), et indefra(interview) 

perspektiv på data. (24) 

Mens jeg var i gang med at udarbejde problembaggrund, var jeg med LA ude og observere – 

og følge med som føl, for at få en ide om hvad det drejede sig om. Her observerede jeg nogle 

kompetencer som jeg deri har taget udgangspunkt i da jeg skulle vælge analysebegreber. 

Dette er også et af kravene for at kunne udføre et obser-view (24). 

Begrebet handlekompetence kan ikke kun ses fra en ydre synsvinkel, man er nødt til at 

kombinere det med en indre og derfor har jeg valgt obser-view, da jeg gerne vil se hvilke 

personlige og faglige kompetencer hun gør brug af, samtidig med at høre hvilke tanker og 

overvejelser der ligger bag. 

Ud fra teorien om handlekompetence, giver en observation af LA, en bedre validitet, da jeg 

kun har en informant. Efterfølgende interviewer jeg hende (LA), og derved ser jeg det fra 

hendes perspektiv, uden vi nødvendigvis har fælles opfattelse, altså et inter-subjektivt 

perspektiv. Dette kan give mulighed for mere nuancerede data og en større forståelse af 

hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Samtidig vil LA selv få mulighed for at tænke over, om 

der er noget, der med fordel kan gøres anderledes i fremtiden. 

3.2.5.1 Kriterier for udvælgelse af informant 

Stedet, Kolding Sygehus, er blevet valgt ud fra følgende overvejelser. Der skrives i rapporten 

”Implementering af ergo – og fysioterapi i akut afdelingen” (2) at Kolding er blandt de 

sygehuse der er længst fremme, med hensyn til integrering af ergoterapeuter på 

akutmodtagelser. Det var et krav, at de for det første skal have en akutmodtagelse, samt at der 

var integreret ergoterapeuter på afdelingen, og gerne have været i gang med afdelingen i et 

stykke tid. 

Side 21 af 48


Informanten, LA er blevet valgt ud fra at hun er den eneste ergoterapeut som arbejder på 

akutmodtagelsen i Kolding, og derved kan hjælpe til besvarelse af problemformuleringen. Da 

Kolding Sygehus er et af de sygehuse der er længst fremme, er LA med i udviklingen af 

ergoterapi på akutmodtagelser, og derfor er hun også relevant, i form af at kunne se ideen i 

mit bachelorprojekt, samt at hun har lyst til selv at få viden under undersøgelse. 

3.2.5.2 Etablering af kontakt til LA og Kolding Sygehus 

LA er fundet ved at jeg i en tidligere praktik har stiftet bekendtskab med hende, da jeg har 

kunnet følge med i udviklingen af akutmodtagelsen mens jeg var på stedet. Etableringen af 

kontakten, skete via min faglige vejleder som sendte kontakt oplysningerne. 

Min faglige vejleder, kontaktede ledelsen for at høre om de var interesseret i at være med i et 

bachelorprojekt, og derved kunne give lov til at indgå på afdelingen, samt bruge noget af 

LA’s arbejdstid. 

Efter at have fået lov at ledelsen, skrev jeg en mail til LA med en kort præsentation af mit 

emne, samt hvad jeg havde af ideer. Senere i bachelorprocessen, sendte jeg et 

informationsbrev til hende, som indeholdt forventninger, rettigheder samt etiske forpligtelser i 

forbindelse med undersøgelsen.(bilag 1) Efter at LA havde læst informationsbrevet, udviste 

hun stadigt interesse i at deltage. 

Inden undersøgelsen udfyldte LA samtykkeerklæringen. Stedet, Kolding Sygehus, har også 

modtaget en samtykkeerklæring, og har skrevet under på denne. 

3.3 Obser-view situationen 

Jeg har valgt at bruge 2 dage (8 timer) til at indhente data, tilrettelagt på en sådan måde, at der 

kunne komme så meget tværfagligt ind, som det var muligt, på det givne tidspunkt. 

Jeg vil sørge for vi har noget tid inden undersøgelsen hvor jeg kort vil forklare LA hvordan 

metoden hænger sammen, og hvordan jeg vil udføre det. Derefter vil jeg lave et kort interview 

hvor jeg vil spørge ind til stamoplysningerne fra LA. Dette er gjort ved hjælp af et 

undersøgelsesskema jeg har udarbejdet (Bilag 5 skema 1) 

Under undersøgelsen, vil jeg være en del af handlingerne, ved at jeg observerer og samtidig 

reflekterer sammen med LA over hvad der skete – når dette er muligt, ellers vil jeg skrive det 

ned, og så spørge ind til det når der er tid, dog inden dagen er omme. 

Min rolle under undersøgelsen er katalysator for refleksionen og samtalerne som generer data 

og læringsrum hos LA. Jeg skal være opmærksom på at jeg ikke få det over i et terapeutisk 

Side 22 af 48


rum, hvor man tænker fagligt og har fokus på det terapeutiske, men i stedet et læringsrum 

hvor vi begge har mulighed for at lære. Samtidig skal jeg som undersøger være psykologisk 

og kommunikativ kompetent, da jeg skal beskytte og sikre mig, at hun ikke taler over sig, og 

senere vil fortryde, det hun har sagt. Samtidigt med at det kan føre til følelsesmæssigt 

energifyldt ubehag for LA. (24) 

Under obser-view valgte jeg at bruge en diktafon, som jeg havde rundt om halsen, for at få 

samtalerne med hjem, og dermed havde mulighed for at transskribere. Derudover havde jeg 

udarbejdet skemaer for at kunne fokusere på de kompetencer der var nødvendige at vide noget 

om. (Bilag 5 skema 2-5) Disse er opbygget efter Pär Nygrens fem elementer for 

handlekompetence. Jeg har valgt at tilføje forskellige spørgsmål til, og hvordan de kan 

komme til udtryk, samt en mere uddybende beskrivelse, i punktform, af hvad begrebet 

indebærer. Jeg har lavet et overordnet skema, samt et hvor der er fokus på interview og 

observation. Metoden lægger ikke op til dette, men da det er første gang jeg skal afprøve 

dette, og jeg skal være sikker på at få de data med hjem som jeg skal bruge, for at være 

deduktiv, har jeg valgt dette. (24) 

3.4 Etiske overvejelser 

Jeg har valgt i min samtykkeerklæring at bede om, at informant og stedet ikke var anonymt, 

da man til en hver tid kan finde ud af hvem som har deltaget, bl.a. fordi det er så nyt med 

akutmodtagelse, og da der kun er en ergoterapeut på akutmodtagelsen i Kolding, vil hun også 

kunne genkendes. Desuden har jeg litteratur, som fortæller noget om stedet, og som bliver 

brugt i opgaven. Der er udarbejdet to forskellige samtykkeerklæringer. (Bilag 3 og 4) 

Informationsbrevet er blevet udarbejdet for at sikre og informere LA. Hun har på baggrund af 

dette underskrevet en samtykkeerklæring som skal sikre dokumentationen for at LA er blevet 

bekendtgjort med de praktiske forhold i forbindelse med deltagelse i projektet. Stedet har 

modtaget et kort informationsbrev om, hvad min bachelor opgave omhandler, samt en 

begrundelse af, hvorfor jeg vil bruge dem uden anonymisering. (Bilag 1 og 2) 

Da en del af min dataindsamlingsmetode er observation, kunne det være en fordel at filme det, 

dette er ikke muligt fordi LA indgår relationer med mange patienter og andre faggrupper. Da 

jeg er alene om opgaven, kan der let gå data tabt under observeringen, men dette bliver mere 

validt da jeg også får hendes perspektiv på undersøgelse, end hvis jeg kun havde mit 

perspektiv. Jeg vil benytte mig af en diktafon under interviewet og har i den forbindelse 

overvejet om jeg skulle indtale mine observationer samtidigt, men dette vil blive svært at 

transskribere og derved kan jeg få fejl. Jeg vil, for at sikre mig datamætning, samt validitet af 

Side 23 af 48


samme, benytte mig af notater, hvor de kompetencer jeg skal være opmærksom på, for at 

kunne analysere, vil være skrevet. 

3.5 Transskribering 

Transskriberingen er udført sådan at jeg under mit interview har taget udgangspunk i mine 

observationer, og derfor er det kun citater fra interviewet med LA som bruges i analysen. 

Transskriberingen vil være skrevet i et dokument hvor der er linjenumre på så jeg nemt kan 

henvise til dette. I transskriberingen har jeg benyttet mig af forskellige koder som er følgende, 

[…] øhhh 

[TT] tænke pause 

[rømmer] rømmer sig 

[GK] Griner kort 

[?] kan ikke høre ordet 

__ der er lagt tryk på ordet 

I citaterne er disse taget fra, da det kan forstyrre læsningen. 

Da jeg er alene, havde jeg overvejet at få LA til at læse transskriberingen igennem og sikre 

mig at vi var enige om at det var det der var blevet sagt. Samtidig med at en trediepart skulle 

høre interviewet samtidigt med at læse transskriberingen. Da jeg var under tidspres, valgte jeg 

at benytte mig af transskriberingen, og være ekstra opmærksom på korrekt citering. 

Informanten snakkede meget hurtigt, og var meget ivrig for at fortælle, derfor er nogle enkelte 

ord ikke mulige at identificere. Dette er sket to til tre gange, jeg vurderer ikke det har større 

betydning for sammenhængen. Punktummer og kommaer er sat efter behov, igen da 

informanten snakkede meget hurtigt, var det svært at opspore hendes måde at holde pauser på 

3.6 Analyse 

Min analyse vil være baseret på en teoristyret analyse som er blevet opbygget via mine 

observationer, i startfasen. Disse har skabt viden om, hvilke teorier jeg ville benytte. 

3.6.1 Teoristyret analyse 

Min analyse er baseret på skabelonmetoden, da min teori og begreber er fastsat på forhånd. 

(Se det teoretiske grundlag). Ud fra disse vil jeg indsætte de citater og observationer fra 

Side 24 af 48


undersøgelsen, via min transskribering. Gennem min analyse har jeg lagt vægt på følgende 

punkter: (Se figur 1) 

- Tematisere ud fra min teori 

- Inddele citater i disse temaer ud fra min transskribering 

- Undersøge om mine citater stadig passer ind i rå data – efter at være sat ned under et 

tema – dette gøres for at skabe validitet. 

- Skabe sammenhæng ved hjælp af en sammenfatning og derefter inddrage citater i 

resultaterne. 

Følgende tematisering er udvalgt efter min teoretisering af handlekompetence begrebet. 

1. Almene potentielle kompetencer 

2. Erhvervsrelevant viden (samlet af alle 6 punkter) 

3. Erhvervsrelevante færdigheder 

4. Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser 

(15) 

5. Erhvervsidentiteter (sammenfattet af begge hovedgrupper) 

Det 6. punkt i min teoretisering vil jeg bruge som sammenfatning, da erhvervsrelevant 

handleberedskab er en samling af ovenstående. 

4.0 Præsentation af LA 

I følgende afsnit gives en kort præsentation af LA, som vil være god baggrundsviden til 

resultaterne af hvilke kompetencer hun benytter på en akutmodtagelse. 

Side 25 af 48


LA er en kvinde på 34 år, hun blev uddannet ergoterapeut i 2002. LA har arbejdet på 

forskellige sygehuse, afdelinger med apopleksi og geriatri som hendes primære områder. For 

godt et år siden startede hun på akutmodtagelsen og har et halvt år før det, haft ansvar for den 

terapeutiske del på intensiv afdeling. LA har en del kurser, så som Facio-Oral Trakt Terapi 

(F.o.t.t), Assessment of Motor and Process Skills (AMPS), kognitive dysfunktioner, dysfagi, 

intensiv intuberede patienter, ICF, og akut uddannelsen, som indebærer en basal viden inden 

for sygepleje og lægelige vurderinger og målinger. 

Før sin studietid arbejde hun et år i Skotland, som frivillig på et botilbud for mentalt 

udviklingshæmmede. LA fortæller i den forbindelse: 

”… Set i bakspejlet var der meget ergoterapeutisk, det handlede om at få de her 

udviklingshæmmede til at få en normal hverdag og få dem inddraget i de 

aktiviteter der så var i hverdagen, og det var sådan noget som; havearbejde, 

mejeri, madlavning og alt mulig husførelse.” (Tran. s. 1 l. 30) 

Under sin studietid har LA arbejdet som bo støtte for unge med psykiske problematikker. 

Desuden har LA arbejdet med multihandicappede på Dansk Røde kors bocenter, for meget 

svært handicappede. Hun fortæller, at igennem dette arbejde har opnået en masse erfaring 

med henblik på: hjælpemidler, lift, personlig pleje på patienter der er så dårlige og har brug 

for massiv hjælp, samt hvordan mennesker kan være af sind, og hvordan man skal håndtere 

disse. 

Under praktikken i LAs uddannelse, tilegner hun sig nogle erfaringer omkring hvordan man 

er sammen med mennesker, samt hvordan man motiverer og laver en ergoterapeutisk 

vurdering i praksis, og hvordan man implementerer i praksis samt en del viden om diagnoser 

og betydningen af denne. 

LA bliver bedt om at beskrive sig selv og siger følgende: 

”Altså jeg er en optimistisk person og jeg bliver meget udfordret af at jo mere 

kompliceret tingene bliver, det kan godt være med til at vække min 

nysgerrighed, og udfordre mig til måske at få det her til at fungere. Det kan jeg 

egentlig godt lide, jeg kan godt lide nye udfordringer. Jeg er jeg tror jeg er ret 

god til at sælge mig selv, men jeg arbejder også rigtig meget med 

kommunikation, jeg kan godt lide at udvikle og det gør jo selvfølgelig også at 

jeg bliver sat i de opgaver jeg gør. Og jeg roder mig også selv ud i det, uanset 

hvor de satte mig, ville jeg nok udvikle på det jeg var i, altså, netop fordi jeg har 

brug for noget nyt og hvis jeg ser et behov så vil jeg gerne gøre noget for at 

ændre det.” (Tran. s. 2 l. 14) 

Side 26 af 48


5.0 Resultat 

I dette afsnit beskrives på baggrund af analysen og projektets resultater. Resultaterne 

sammenfattes efter Pär Nygrens punkt nr. 5, erhvervsrelevant handleberedskab, som en 

beskrivelse af handlekompetence, opdelt efter kategorier som er beskrevet under 3.6 analyse. 

5.1 Almene potentielle kompetencer 

Som man kan læse i oplysningerne om informanten, har LA en del erfaring inden for det 

medicinske og geriatriske område. Hun fortæller at hun trækker rigtig meget på sin erfaring, 

og hvis hun støder på noget hun ikke har erfaringer med, tækker hun på sine personlige 

erfaringer. Hun benytter sig af at snakke med kollegaer hvis der er noget hun har brug for 

sparring til, ellers handler hun ud fra hvad hun syntes er det rigtige. 

LA fik ved start på akutmodtagelsen en akut uddannelse, som er ligestillet med sygeplejersker 

og læger. Denne gør hendes forforståelse lettere. 

”Men det gør bare at man har lidt mere fokus på, nåh ja der var noget omkring 

respiration der fungerede på den og den måde der, og der var noget omkring 

infektion, og der er noget omkring forskellige målinger de gør, jeg forstå mere 

hvad der står i journalen, det vil jeg sige det trækker jeg meget på, og er meget 

glad for at jeg har fået. Det gør at ens forforståelse lettere. Fordi så ser jeg 

meget mere ud af journalen, end jeg gjorde tidligere.” (Tran. s. 7 l. 8) 

5.2 Erhvervsrelevant viden og erfaring 

I LAs daglige arbejde udfører hun en masse opgaver, som kræver en vis erfaring og viden 

omkring mange ting. Nedenfor er beskrevet enkelte dele af de oplysninger LA har givet i 

forbindelse med obser-view. 

Viden om fænomener og problemer 

LA fortæller at de arbejdsopgaver hun som ergoterapeut varetager bl.a. er, at se hvordan 

patienterne udføre hverdagsaktiviteter. Derudover bidrager hun til at stille diagnoser. Hun 

beskriver det således: 

”…hvis man er i tvivl hvordan de udfører noget, eller hvad er der, problemet 

med patienten, så jeg kan komme med et bud på hvad det er jeg ser, og der har 

jeg speciale inden for synkeproblematikkerne og det kognitive som 

ergoterapeut.” (Tran s. 3 l. 28) 

Dette kræver en bred viden om stort set alle diagnoser, samt aktivitetsproblematikker som er 

tilhørende diagnosen. 

Udover ovenstående arbejdsopgaver, bruger LA meget tid på at dokumentere, bl.a. hvordan 

patienten udfører aktiviteterne, samt at sammenligne med hvad personalet ved om det 

Side 27 af 48


habituelle. Dette er med fokus på om patienten kan klare sig når pågældende kommer hjem, 

eller om der skal iværksættes noget udover den vanlige hjælp/behandling. 

Som regel ser LA kun patienten en gang, men hvis patienten skal videre indlægges, laver LA 

en opfølgning eller videregiver det til en kollega på pågældende afdeling. Ved at LA kun ser 

patienten en gang kan det ikke blive til behandling eller træning. I og med at LA vurderer og 

undersøger, kan hun ikke lade være med at korrigere det hun ser, som kan have indflydelse på 

funktionsniveauet. Denne observation kræver en viden om hvilken faggruppe hun skal 

henvise/videregive information til i det videre forløb, for at kunne behandle problemet. 

For at arbejde på akutmodtagelsen som ergoterapeut, skal LA have kendskab til relevante 

lovgivninger på området, LA fortæller: 

”…Det er jo selvfølgelig vores lovgivning omkring … serviceloven…, om hvad 

jeg er forpligtet til ud fra min autorisation, og også hvad der er defineret som de 

ergoterapeutiske opgaver, altså jeg arbejder ud fra ordination af læge og, så det 

er altså den der lov jeg baserer mit arbejde på. … altså der er jo selvfølgelig 

nogle, det er jo ikke en lov, men der er nogle kliniske retningslinjer som man 

skal følge, eller som gør opmærksom på sådan og sådan er tingene. Med det er 

jo så mere en lokal beslutning der er lavet her…” (Tran. s 3 l. 49 og s. 4 l. 4) 

LA siger i interviewet Serviceloven men jeg vurderer at, hun mener Sundhedsloven. 

Da jeg spørger LA hvilken viden der er vigtig at have for at kunne arbejde på en 

akutmodtagelse, fortæller hun at det er vigtigt at have en form for base omkring nogle ting. 

Man behøver ikke have mange års erfaring, men lidt kræver det. Dette afhænger af hvad man 

har af ambitioner på afsnittet. Jo mere viden man har tillært sig, jo nemmere er det at spotte 

aktivitetsproblematikker, fortæller hun. Derudover er det vigtigt at man har styr på sine 

basiskompetencer som ergoterapeut. Det grundlæggende for at kunne være sådanne et sted er 

at kunne lave en ADL vurdering(Activities of Daily Living), der resulterer i en viden omkring 

hvad patienten kan udføre, hvad der hæmmer og fremmer aktivitetsudførelsen, samt hvad der 

skal til for at kunne hjælpe. LA fremhæver to overordnede former for viden, hun mener, man 

bør have som ergoterapeut ansat på akutmodtagelsen: 

Erfaring 

”…så skal du også kunne have en vis viden indenfor de kognitive 

problematikker, så du kan råde og vejlede afdelingen i det.…noget af det hvor vi 

virkelig kan gøre en forskel det er at have viden omkring synkeproblemer.” 

(Tran. s. 5 l. 5) 

Side 28 af 48


Hun nævner det er vigtigt at have færdigheder indenfor både medicinsk-, geriatrisk- og 

ortopædkirurgisk regi. Hvis man har bredt kendskab til dele af disse områder, kan det være 

nok, men man er samtidig nødt til at vide hvor man kan hente mere specifik viden. 

Da LA læser mange journaler i løbet af en dag, kan man støde ind i nogle der ikke er særlige 

positive. LA fortæller at der er mange unge som kommer ind med en diagnose der hedder 

veneficium (selvmordsforsøg) og mange af disse er beskrevet sådan at man godt kan få det 

dårligt. Derfor er det også vigtigt at vide hvordan man rent følelsesmæssigt reagerer, og vide 

hvordan man kan sortere i, hvilke diagnoser der er vigtige for ergoterapeuten at læse. Der kan 

være andre områder som berører en personligt, når man læser mange journaler, som f.eks. 

børn, tvangsfjernelse osv. Her er det godt at have et ”cover”, som gør, at man kan holde det 

personlige og faglige adskilt. LA fortæller at hendes erfaringer viser, at hun som person godt 

kan danne sig et billede af personen inden hun går ind til denne, men når hun møder denne 

lægger hun det fra sig, og derved kun fokuserer på den person hun ser. Men hun fortæller 

samtidigt: 

”… godt at have en forforståelse, så man ikke går hen og bliver overfladisk, og 

at man ikke forstår at prøve at rumme noget af det hun oplever.”( Tran. s. 8 l. 

49) 

I tilfælde af at nogle patienter fylder for meget, bruger LA sine kollegaer som sparring. 

5.3 Erhvervsrelevante færdigheder 

Redskaber til at nå mål 

Da ergoterapi på akutmodtagelserne er meget nyt er der ikke udviklet nogle arbejdsredskaber. 

Derfor har LA udviklet sine egne som er baseret på ICF. LA anvender dem hovedsageligt når 

hun går ind til en patient, for at sikre sig, hun kommer rundt om det hele. Hun bruger den også 

som sikkerhed af helhed, når hun skriver sin konklusion. Til patienter som har været syge 

inden de kommer ind på akutmodtagelsen, benytter LA derudover ofte Canadian 

Occupational Performance Measure (COPM). Ellers anvendes hovedsageligt ADL 

vurderinger i det daglige arbejde. 

Det skema som LA har udarbejdet, hjælper også til at danne et overblik over de informationer 

hun er nødt til at have kendskab til, for at kunne være med i målsætningen for patienten. Der 

kan også komme vigtige oplysninger frem, som ikke ville være kommet frem hvis man ikke 

have et skema at arbejde systematisk ud fra. 

Side 29 af 48


” Det kan f.eks. være hvis jeg sidder og snakker hverdagen igennem med en 

patient… der kom ind med dehydration, og så siger han til mig, da jeg spørger 

systematisk ind til hans hverdag, ” ja og så om natten, der har jeg jo tit uheld, så 

jeg drikker helst ikke for meget”… manden kommer ind med væskemangel, det 

er jo en væsentlig information… Og den information er jeg ikke sikker på var 

kommet frem, hvis man har en anden tilgang til det.” (Tran s. 10 l. 34) 

Hvordan bruger hun sig selv for at nå mål? 

Opsætning af mål for patientens behandling sker løbende. Der er et overordnet mål fra lægen, 

som LA er nødt til at forholde sig til, men sideløbende kan LA godt opsætte delmål i 

samarbejde med patienten. 

LA er begejstret for det canadiske materiale, som hun anvender teorier fra i sit daglige 

arbejde. 

”…OTIPM er også en del af min tanke gang, og specielt den der, hvornår 

tænker jeg kompositorisk, hvornår tænker jeg rehabiliterende, jeg har jo så ikke 

AMPS scoren med mig, men den tankegang i at , når jo det giver mening at dele 

det op, og se hvornår er patienten egentlig så dårlig at vi skal tænke 

kompositorisk, giver det mening at tilbyde en patient mulighed for at få en 

genoptræningsplan. Så den ligger også og rumler, helt klart. (Tran. s. 10 l. 49) 

Der er andre teorier eller dele af disse som LA tænker på engang imellem, og ved nærmere 

eftertanke kommer der flere og flere til. Hun nævner til eksempel: nærmeste udviklingszone 

(NUZO), Leontjef og FLOW. 

Kontakten med patienten er så kort at hun ikke kan nå at tænke en arbejdsprocesmodel ind, 

når kontakten etableres og afsluttes, i forhold til videre formidling af informationer. Hendes 

største problem er, at hun ikke ved om patienten bliver indlagt eller ej. Da det er så forskelligt 

fra patient til patient, hvad der fremadrettet skal ske, er der ikke nogle gængse måder at gøre 

dette på. 

5.4 Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser 

Opstart 

LA er en af de førende inden for ergoterapi på akutmodtagelserne i Danmark. Og har derfor et 

stort frirum, for at kunne afdække hvad der var behov for af ergoterapi. De eneste restriktioner 

hun har haft, er at hun skulle være i afdelingen fire timer om dagen, og ellers bare lave noget 

ergoterapi. LA blev valgt, da hun er specialeansvarlig. LA inddragede hendes kollegaer for at 

danne et overblik over, hvad der kunne være relevant – dette har krævet en masse forarbejde. 

Arbejdet 

Side 30 af 48


Selve arbejdet skal foregå på afsnittet, primært på hjertedelen og sengeafsnittet, og hvis det er 

muligt også i modtagerafdelingen. Dette har af LA krævet overblik, samt lyst til at udvikle 

videre på projektet. 

Ressourcer og begrænsninger 

Det der til tider kan begrænse LA er hendes egne begrænsninger og ressourcer. 

”… hvis jeg ikke har viden jamen så finder jeg heller ikke de patienter, men 

egentlig må jeg gøre hvad jeg vil og der hvor jeg møder modstand, hvis man kan 

sige det sådan, det er når jeg arbejder meget holistisk, vi er opdraget til i 

sygehusvæsenet at, nu bliver fru Petersen indlagt med en apopleksi, så 

koncentrer vi os om det, og som udgangspunkt skal vi ikke forholde os til at der 

er en gammel skade i højre skulder… Nu hvor jeg så arbejder holistisk i 

akutafdelingen, og jeg mener hvis jeg skal give patienten værdi i deres 

patientforløb, så er det at kigge på hele personen, og der nytter det jo ikke noget, 

hvis patienten bliver indlagt med en absces i armhulen og skal opereres for den, 

men at vedkommende har en fejlsynknings problematik.” (Tran. s. 4 l. 26) 

Ovenstående bliver behandlet med argumentation, og som regel kan de andre faggrupper godt 

se vigtigheden i dette. 

Omgivelserne 

I fht. omgivelserne er det vigtigt for LA at kunne sidde ved en computer, for at kunne screene 

og være en del af det faglige fællesskab. Men da der er så meget personale, kan der til tider 

godt være så meget pres på, at dette ikke kan opfyldes, derved bliver screeningen ikke 

optimal. Der benytter hun ceteraskærmen. 

LA har haft indflydelse på omgivelserne på afdelingen i form af arbejdsstillinger på 

badeværelserne, så der kræves også et kendskab til ergonomi, samt optimal placering af 

elementer med fokus på arbejdsstillinger for personalet, men også for brugeren. Her har hun 

brugt en viden omkring greb, samt hvor de forskellige ting skal placeres, så når man kommer 

med en patient ikke først skal til at flytte på genstande for at kunne komme ind og udføre 

aktiviteten. Dette er et af LAs egne initiativer med opbakning fra ledelsen for terapeuterne. 

Sikkerheden 

Når LA har kontakt til en patient er der nogle regler der skal følges, fx hvis patienten er i 

stand til at kommunikere, skal hun sikre sig at det er den rigtige person hun skal have kontakt 

til, ved at spørge ind til CPR nummer og tjekke armbåndet. Hun skal have samtykke af 

patienten til at kunne indgå en ergoterapeutisk intervention, samt hvis der skal oprettes 

kontakt til pårørende eller andre. Dette skal dokumenteres. 

Side 31 af 48


5.5 Erhvervsidentiteter 

5.5.1 Kollektiv identitet 

Samarbejdspartnere 

I det daglige arbejde, er sygeplejerskerne en af de faggrupper LA er meget afhængig af: 

”Sygeplejerskerne er det første jeg tyer til, jeg ringer til dem inden jeg går ind til 

patienten, der er kun få undtagelser, hvis jeg ikke kan få fat i dem. Men aftalen 

er egentlig, og det er også det jeg selv syntes er en god ting, snak med 

sygeplejerskerne, og orientere dem om at jeg ønsker at gøre et eller andet, eller 

snakker med dem om hvad er det der er mest hensigtsmæssigt for den her 

patient, hvordan har vedkommende det, men også lige så meget for bare at 

informere… Når jeg så er færdig så vil jeg typisk godt enten finde 

sygeplejersken, eller ringe til sygeplejersken for at fortælle sådan hvad der lige 

er sket, afdækker jeg nogle ret alvorlige problematikker eller noget jeg mener 

bør handles på, med det samme så spørger jeg som regel, skal jeg gå til lægen, 

eller hvem er lægen, eller tager du dig, går du videre med det her.” (Tran. s. 5 l. 

45) 

Hvis der bliver afdækket noget meget væsentligt, eller der observeres udfald som er relevante 

for diagnosestillingen, går hun direkte til lægerne. 

En anden gruppe LA ser som en selvfølge af samarbejdspartnere er fysioterapeuterne. De 

bruger hinanden til at arbejde sammen om en patient, til at se om patienten har behov for den 

anden faggruppe, så de derved fordeler opgaverne. De bruger også hinanden til at sparre med, 

da LA er den eneste ergoterapeut på afdelingen, kan det være rart at dele og sparre med en 

anden terapeut på samme afdeling. 

Andet personale hun har kontakt til er, rengøringskonen: for koordinering af badeværelse, 

samt sikkerheden, Portørene: hvis de lige er på afdelingen og der er behov for flere kræfter. 

Sekretæren: ping pong kontakt med, da de sidder på samme kontor. 

Forståelsen af ergoterapi 

Forståelsen af ergoterapi var ikke stor på afdelingen, så LA har brugt meget tid på at profilere 

sig. Dette er gjort ved at tænke kreativt, hun har lavet nogle laminerede sedler som er sat i 

deres procedure, og ved hvert telefonopkald, fik de en beskrivelse af ergoterapi, dette har 

båret frugt. 

”…har jeg brugt meget tid på at profilere mig selv, men det gør jeg jo ikke nu, 

for de ved jo godt nu at når jeg siger synkevurdering, når jeg siger ADL, så ved 

de stort set alle sammen hvad det indebærer. Så det har været meget den der 

med, at tage hver sygeplejerske hver for sig, og profilere lidt. Og der har faktisk 

også været noget i fht. samarbejdspartnere, også fys da de er orto af tradition, så 

det er hele vejen rundt man skal prøve at profilere. For det vi gør nu i akut er 

Side 32 af 48


ikke det samme som man gør i stamafsnittene, der er det veldefineret hvad vi 

skal lave, her skal man bare lige pludselig tænke helt nyt, og stå med kaos og 

tænke, gad vide om jeg nu kan, og ja bare byde ind med noget nyt.” (Tran. s. 7 l. 

19) 

For LA selv, har det også været en udfordring af få et tilhørsforhold, da hun kun have en ide 

om hvad der rent teoretisk kunne lade sig gøre, og bidrage med. Noget andet var at hun ikke 

havde haft så mange patienter i dette stadie, og det var med til at gøre det svært at komme 

under huden på andre faggrupper. LA oplever en faglig appetit hos de andre faggrupper, og 

mærker en anerkendelse, ved at de møder op i den udtrækning de kan, samt benytter sig af det 

der læres når LA underviser. Undervisningen kan omhandle alt som er relevant for afdelingen 

ift. ergoterapi. Bl.a. har hun undervist i synkeproblematikker. LA giver udtryk for at hun ikke 

tænker over hvor meget hun giver af vores faglige viden, men mere hvad der kan hjælpe de 

andre faggrupper når der ikke er terapeuter tilstede. 

Den ergoterapeutiske rolle 

LA ser sig selv, som en der koordinerer overordnet. Dette bunder i tidligere 

samarbejdspartnere, som hun let kan komme i kontakt med, og derved lettere kan sikre 

patienten at blive prioriteret ved videre indlæggelse. Ud over det, får hun opgaven at se 

helheden, og det er med speciale på omgivelserne som hun skal følge op på. Nogle gange kan 

hun også blive den, der skal kontakte kommunen, som også er en indirekte samarbejdspartner. 

Dette samarbejde er basseret på videregivelse af information i form af forløbsplaner. Dette er 

primært sygeplejerskernes opgave, men hun varetager til tider også dette. 

Vigtigheden 

Ud fra LAs syn på ergoterapi, mener hun at det er vigtigt at vi er med fremme på 

akutmodtagelserne, dette baserer hun på at vi som ergoterapeuter har et helt specielt fokus på 

nogle ting som andre faggrupper ikke har, samt at vi har tid til at kigger på dette, eks. 

omgivelserne. Ved at sygeplejerskerne kan tage sig af sygdommen fortæller LA: 

”Hvor jeg så i ro og mag kan tænke, okay, vedkommende har været faldet, der 

er noget i hjemmet der ikke fungerer, vi skal have et hjemmebesøg, vi skal have 

sat vedkommende i noget faldudredning, og der skal noget genoptræning til.” 

(Tran. s. 9 l. 22) 

Hun oplever at det ikke er nogen selvfølge for andre faggrupper, at der er andet der kan stå 

bag eks. et fald. 

Side 33 af 48


Ved at LA er den eneste ergoterapeut, og de er så mange andre faggrupper på afdelingen, kan 

det være svært at adskille opgaverne, det er specielt fysioterapeut og ergoterapeut, der kan 

være vanskelig at adskille, ikke for LA og fys. selv, men for resten af personalet af at skelne 

mellem. 

Til tider føler LA det kan være svært at skelne, om det er hende eller sygeplejerskerne der 

skal udføre opgaven, eks. medicinregulering. Og til tider finder hun først ud af om der er 

injektion for ergoterapi når hun er hos patienten. 

Fællesskab 

Det praksisfællesskab der er på afdelingen er fælles undervisning, hvor det er sygeplejesker 

og terapeuter der underviser eller bliver undervist. Her prøver LA at indgå i den sociale snak, 

og prøver at inddrage sig selv. Dette er personalet god til at støtte i. Nogle gange er der møder 

hvor terapeuterne, afdelingssygeplejersken og ledelsen af terapien deltager, for at evaluere, 

udveksle ideer og observationer, samt tage beslutninger. 

5.5.2 Individuel identitet 

Personlighed 

Som person, skal man ud fra LAs udsagn, hvile i sig selv i forhold til sin fagidentitet. Når 

man sidder selv, og skal finde opgaver til sig selv, er det vigtigt at man er faglig stærk og 

derved kan se, hvornår der er behov for ergoterapi. Man skal samtidig have viden omkring 

mange områder, men hvis man har en specifik viden omkring et område, kan det godt gå så 

længe, at man har en basal viden om de andre områder (dette er i et tænkt regi). Som tidligere 

nævnt er det vigtigt at have en viden omkring det kognitive samt synkeproblematikker. Et 

andet element, der er vigtigt for at kunne være på en akutmodtagelse, er at man skal kunne 

argumentere 

”Ja, så man skal kunne argumentere, og så vender vi lidt tilbage til det 

spørgsmål du havde omkring ens ergoterapeutiske identitet, fordi at det er 

vigtigt at man ved at ergoterapi er vigtigt og hvorfor og hvordan, og at ens 

vurdering er korrekt. Og stole på det, når man så skal til at argumentere for 

noget.” (Tran. s. 7 l. 39) 

Forståelsen af sig selv, som individ på en akutmodtagelse, kan forklares med at man skal være 

optimist, og have et positivt syn på tingene, fordi det i perioder godt kan være svært når man 

sidder selv og ikke føler der er nogle opgaver på en belægningsliste. Andre kvalifikationer 

som LA mener er godt at have med sig når man arbejder sådanne et sted er følgende: 

omstillingsparat, have overblik, klare forstyrrelser, være fleksibel, åben, tålmodig, 

vedligeholdet og være klar til at kæmpe. 

Side 34 af 48


5.6 Erhvervsrelevant handleberedskab - sammenfatning 

Som en sammenfatning på ovenstående punkter kan man sige at LA har et handleberedskab 

som er baseret på en kobling af erfaringer og basal viden. I den daglige færden bruger LA 

udover sine erfaringer, en del af hendes personlige virke som menneske. Mange af de opgaver 

som LA bliver stillet, er både nogle som kan være rutine med et præg af nytænkning. Mange 

af de færdigheder der er nødvendige, for at være ansat sådan et sted, er baseret på vores 

faglige viden, men også vores personlighed. Dette er meget vigtigt at tænke på, da det har 

indflydelse på hvor vi som ergoterapeuter kommer ind henne. Noget af det LA nævner er 

vigtigt som fagperson er, at man har en basal viden omkring ergoterapi, men at det vigtigste er 

at have grundig viden omkring ADL vurdering. Udover det, er det godt at have kendskab til 

det kognitive aspekt og synkeproblematikker. Er dette opfyldt, mener LA, at man er godt 

kørende, og at man som regel godt kan trække på sine erfaringer og den basale viden, med 

resten. Som person skal man være optimist, have overblik, da man skal profilere sig selv, og 

selv finde sine opgaver, da de andre faggrupper ikke er overbevist om hvad ergoterapi er. 

6.0 Diskussion 

I dette afsnit vil jeg diskutere min metode jeg har brugt, med henblik på at vurdere validiteten. 

Efter det vil jeg diskutere mine resultater med ”kompetenceprofilen af nyuddannede 

ergoterapeuter”. (14) 

6.1 Metodediskussion 

6.1.1 Egne fund og teorien 

Mine resultater er baseret på undersøgelsesredskaber, som jeg selv har udarbejdet. Disse er 

lavet ud fra handlekompetencebegrebet, og derved har jeg fået svar, som relaterer til min 

teori. Det, som har været svært, var at få de rigtige svar ud fra, hvad Pär Nygren har tiltænkt 

begrebet handlekompetence. Da jeg er selv om at skrive opgaven, har det påvirket resultaterne 

at jeg selv har tolket begrebet handlekompetence ud fra det, jeg har læst af Pär Nygrens 

litteratur, samt mine observationer som er gjort før redskaberne er lavet. Jeg kunne have valgt 

at triangulere med en anden teori – Knus Illeris, kompetenceblomsten, for at øge validiteten, 

samt få mere fokus på de personlige kompetencer, men her kommer de faglige kompetencer 

ikke i spil og derfor fandt jeg den ikke fyldestgørende nok. 

6.1.2 Undersøgelsen 

Da redskaberne er lavet konkret ud fra min tolkning af teorien kan det have skjult nogle 

oplysninger eller vigtige informationer, som kunne være med til at bidrage med ny viden. 

Side 35 af 48


Samtidigt har jeg valgt at tillempe obser-view metoden med undersøgelsesredskaberne. Dette 

kan have ført til manglen på information. Da jeg er alene om projektet, er det en fordel at 

metoden belyser flere perspektiver, samt giver en større indsigt i hvordan LA tolker sine 

arbejdsdage. Ligeledes vises hvordan jeg ser det. Ved at der skabes en 

horisontalsammensmeltning kan det give ny viden til både LA og mig. Obser-view lægger op 

til en dialog mellem informant og undersøger, fortløbende i undersøgelsen. Det har været 

svært at opfylde kriterierne for obser-view fordi der er meget travlt, og LA skifter mellem 

afdelingerne for at have patienter nok, samt hun er den eneste ergoterapeut. Det kunne måske 

have været en fordel at dele observation og interview op, og undersøge via det, men det ville 

ikke have givet de samme resultater, da jeg ikke ville kunne relatere til observationerne 

direkte som jeg kunne med obser-view og jeg ville ikke få den samme forståelse af data. En 

ting jeg kunne gøre for at forbedre obser-view tilgangen, var at skrive et mere detaljeret brev 

om, hvad jeg havde af forventninger og hvordan jeg kunne ønske mig det foregik i løbet af 

dagen. Jeg er ikke sikker på at det ville kunne udføres i praksis, men det ville have givet min 

informant en større forståelse af hvad obser-view er. Dette afspejler at man ikke altid kan 

udføre det man har tænkt i praksis. 

6.1.3 Analyse 

Min analyse er bygget op efter teorien, dette har givet et overblik over hvilke citater jeg kunne 

benytte i resultatafsnittet, samt kunne inddele det ned til mindste detalje. Jeg kunne have valgt 

at være induktiv i stedet for, men da jeg ikke havde specielt meget viden omkring kompetence 

før opgavestart, ville jeg ikke komme frem til noget som var validt. Jeg ville ikke kunne 

komme frem til noget, som var brugbart til videre undersøgelse eller udvikling og derfor ikke 

relevant. Til at starte med, ville jeg have analyseret deduktivt med en snert af induktion, og 

der kunne jeg have valgt abduktion, men da det ikke var sikkert at jeg ville benytte mig af 

Knus Illeris’s teori, ville jeg lade det være åbent indtil analysen. Men efter endt analyse 

passede citaterne ind under Pär Nygrens teori følte jeg det ikke nødvendigt at tillempe med 

Knus Illeris. 

Kompetence er ikke noget man kan dele op efter specifikke emner, da de hænger uløseligt 

sammen. Det har derfor været svært at analysere, da man kunne indsætte det samme citat 

mange steder. 

6.1.4 Informant 

Ved at jeg kun har benyttet mig af en informant, har det ikke givet en bred viden omkring 

handlekompetencer, men da hun er en af de eneste der arbejder på en akutmodtagelse, har det 

Side 36 af 48


været en nødvendighed at gøre sådan. Dette er også på baggrund af at man er forskellige som 

personer, og derved kan det påvirke begrebet handlekompetence. Man kunne vælge at se på 

fysioterapeuter, sammen med ergoterapeuter, men da opgaverne til tider sammensmelter, kan 

det blive svært at skelne mellem hvad der er hvad og derved ikke blive ergoterapeutisk 

relevant. 

6.1.5 Transskribering 

Efter endt undersøgelse, hvor der er brugt diktafon, kunne jeg have valgt at filme dette for at 

se hvilke observationer jeg havde gjort mig, samt at kunne holde det op imod hvordan LA 

selv tolker det. Men dette ville bevirke en masse indsamling af samtykkeerklæringer fra både 

patienter og øvrige ansatte, samt yderligere etiske overvejelser. Det ville have givet mig en 

breder emperi, men samtidig ville det være svært at analysere dette. Jeg benyttede mig af at 

skrive mine observationer ned, i den udstrækning, det var muligt, for at have en huskeliste til 

interviewet. Dagligdagen på afsnittet var præget af travlhed så derfor er nogle spørgsmål ikke 

blevet stillet. 

Ved transskriberingen valgte jeg at skrive ned med koder, og derefter analyseret. Hvis jeg 

følte der var tid til det, ville jeg have kunnet sendt det transskriberede materiale til 

informanten for derigennem at kunne skabe bedre validitet. 

6.1.6 Litteraturen 

På baggrund af en intensiv litteratursøgningsperiode, lykkedes det mig at finde noget 

udenlandsk litteratur, men fandt det ikke fyldestgørende nok sammenlignet med den danske 

litteratur. Dette kan skyldes kulturelle forskelle. 

6.1.7 Problemformulering 

Ved hjælp af mine undersøgelsesredskaber hvor begreberne er indarbejdet, får jeg resultater 

der kan vise hvordan kompetencer kommer til udtryk i de ergoterapeutiske opgaver. Men ved 

at jeg har benyttet mig af redskaberne kan der være kompetencer jeg har overset. 

6.1.8 Opsummering 

Samlet set, er opgaven ikke overførbar da jeg bl.a. kun har en informant, og da måden hvorpå 

kompetencerne kommer til udtryk er meget individuel, samt livshistorien bag mennesket er 

meget forskelligt, kan det ikke overføres til andre. 

Hvis man foretog samme undersøgelse ville man ikke kunne få de samme resultater, man 

tolker ikke på samme måde, man observerer ikke det samme, stiller ikke de samme spørgsmål 

Side 37 af 48


til observationerne. Men ved at jeg har arbejdet ud fra redskaberne, kan det godt give nogle af 

de samme resultater. 

Den interne validitet, i mit projekt, er blevet sikret ved at jeg har benyttet den deduktive 

tilgang, og derved været meget opmærksom på begrebet handlekompetence. Jeg undersøger 

hvordan handlekompetence kommer til udtryk, dette bliver gjort ved at observere, samt 

spørge ind til hvad informanten selv tænker. Ligeledes har jeg selv analyseret detaljeret ud fra 

begrebet. Da det kun er LA der selv ved hvilke kompetencer hun besidder, vil jeg gå ud fra at 

man godt kan regne med resultatet. 

Den eksterne validitet er ikke ret høj da man ikke kan generalisere mine resultater. Man kan 

tage udgangspunkt i dette samt lave nogle flere undersøgelser som kan understøtte mine fund. 

Man kan tage disse med i overvejelserne ved videre udvikling af feltet. 

De resultater jeg er kommet frem til, er meget relevante for professionen, i form af at det er 

blevet belyst at det kræver noget specielt for at være ansat som ergoterapeut på en 

akutmodtagelse. ETF, som er i gang med at overveje en uddannelse for sådanne 

ergoterapeuter kan have gavn af at læse dette, da det kan give en viden omkring hvad det 

kræver som ergoterapeut, samt give en retning på indholdet af en sådan uddannelse. 

Ved at benytte obser-view som metode kan jeg påvirke til at stille de spørgsmål jeg gerne vil 

have svar på ud fra observationerne. Men da det er LA der besidder kompetencerne og selv 

har en viden om hvad hun kan og skal, kan jeg ikke vide hvad hun svare, og derved kan der 

opstå nye spørgsmål. 

Jeg har sikret mig at opgaven hænger sammen ved selv at gennemlæse den, samt få andre til 

at læse den, og derved skabe troværdighed. 

6.2 Resultat diskussion 

Mine resultater vil blive diskuteret med kompetenceprofilen af nyuddannede ergoterapeuter, 

for at se om vores grunduddannelse lægger op til de kompetencer der kræves, samt om vores 

kernekompetencer er dækkende for arbejdet på en akutmodtagelse. 

6.2.1 Kompetence profil for nyuddannede ergoterapeuter. 

I 2000 vedtog folketinget lov om mellemlange videregående uddannelser som førte til en 

omfattende reform af sundhedsuddannelser, hvilket medførte en ny bekendtgørelse af 

uddannelsen for ergoterapeuter. På baggrund af en beskrivelse af ergoterapeuters arbejdsfelt 

udarbejdede uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med ETF en kompetenceprofil for 

Side 38 af 48


nyuddannede ergoterapeuter (9). Kompetencebegreber er i denne sammenhæng defineret ud 

fra samme begrebsafklaring som jeg har benyttet, kompetencerådets definition. (9) Profilen af 

ergoterapeutens professionskompetence er opdelt i 3 kompetenceformer: 

- Fagteoretiske kompetence, som er basseret på at kunne handle på baggrund af 

videnskabelig og universel kundskab. En almen forståelse af faget, vide af, og hvorfor 

man handler som man gør. 

o Menneskers daglige aktiviteter 

o Menneskers arbejds- og levevilkår 

o Mennerskers fysiske, psykiske, sociale og kognitive forudsætninger for aktivitet 

o Menneskers samspil og kommunikation 

o Sygdomsforståelse og sygdomskendskab 

o Videnskabsteori og videnskabelige arbejdsmetoder 

o Etik 

- Relationskompetence, her er der fokus på det klientcentrerede perspektiv. Man handler 

ud fra hvad der er værdifuldt og etisk godt. Denne opnås gennem erfaring med 

enkelttilfælde. 

o Ergoterapeutens etisk- moralske forpligtelse 

o Ergoterapeuters professionelle engagement i praksis med forståelse af 

menneskers livskvalitet og mulighed for valg, udførelse og deltagelse i 

meningsfuld aktivitet. 

- Praksiskompetence, er de håndværksmæssige færdigheder og professionel 

erhvervsudøvelse. Man skal vide hvordan man skal handle teknisk og funktionelt. 

o Udførelse af ergoterapi 

o Ergoterapeutens opgaver inden for sundhedsfremme -, sygdomsforebyggelse, 

habilitering, rehabilitering og vedligeholdelse og behandling. 

o Ledelse og organisation 

o Formidling af ergoterapi 

o Udvikling af ergoterapi 

I dokumentet ”Kompetenceprofil af nyuddannede ergoterapeuter” står nærmere beskrevet 

hvad ovenstående indebærer (14). 

Side 39 af 48


Jeg vil diskutere mine resultater med ovenstående for at se om LA besidder disse 

kompetencer og i hvilen grad- disse kan komme frem til yderligere undersøgelser som kunne 

være spændende at undersøge. 

6.2.2 Mine resultater og kompetenceprofilen 

6.2.2.1 Fagteoretiske kompetence 

I kompetenceprofilen beskrives at man skal have en viden om aktiviteter, levevilkår, 

forudsætninger for aktivitet, kommunikation, sygdomsforståelse og kendskab samt viden om 

videnskabsteori og arbejdsmetoder og som afrunding etik. LA beskriver dele af ovenstående 

som vigtige elementer for at kunne arbejde på en akutmodtagelse. Bl.a. har LA meget fokus 

på hverdagsaktiviteter, synke- og kognitive problematikker. Denne viden har hun fra 

uddannelsen men også fra hendes erfaring, samt kurser. LA fortæller, ligesom 

kompetenceprofilen i sin indledning, at man skal have kendskab til meget. De skriver: 

”Ergoterapeuter har som samlet profession en forpligtelse til at erhverve og anvende 

kompetence inden for hele det ergoterapeutiske professions- og ansvarsområde. 

Denne overordnede professionskompetence omfatter, hvad hele professionen 

skal evne og udgør rammen for nyuddannede ergoterapeuters kompetenceprofil.” 

(14) 

Da LA er alene på afdelingen kræver det meget af hende som fagperson, da hun skal spinde 

vidt, dette kan resultere i nedslidning og manglende overblik. 

LA beskriver at det er ret vigtigt at have en basal viden om nogle ting, og en mere specifik 

viden om andre. Dette kræver tid og erfaring samt kurser, og når man som nyuddannet er 

”grøn” har man kun den basale viden om mange ting, men ingen specifik viden eller 

erfaringer som man kan bygge sit faglige virke på. 

I og med det er så nyt, er der ikke nogle deciderede redskaber til brug på akutmodtagelser, og 

derved har det bevirket, at LA har udarbejdet egne redskaber. (se senere) Ud over dette 

benytter hun en del andre teorier og metoder, men det er ikke noget hun tænker over til 

hverdag, men bare noget hun gør. Dette viser at hun har godt kendskab til videnskabsteori og 

videnskabelige arbejdsmetoder som er en af de del kompetencer som indgår i profilen. 

For at belyse hvor vigtigt det er at have en bred viden, fortæller LA at hvis man ikke har 

denne, som profilen lægger op til, kan man heller ikke finde patienterne, og derved bliver man 

”arbejdsløs”. 

Side 40 af 48


6.2.2.2 Relations kompetence 

LA fortæller, at hun mener det er vigtigt at have noget erfaring inden man kaster sig ud i at 

blive ansat på en akutmodtagelse. Dette stemmer overens med relationskompetencer, da det er 

gennem erfaring med enkelttilfælde man opnår konkrete og kulturbundne kompetencer som er 

en forståelse af, hvad der er værdifuldt og etisk godt. 

Ud fra kompetenceprofilen, lever LA ret godt op til den etiske og moralske forpligtigelse, ved 

at hun arbejder ud fra nogle etiske retningslinjer samt praksisstandarder. Hele hendes hverdag 

bygger på samarbejde med andre professioner, som har respekt og forståelse for patienten. 

LAs undersøgelser og vurderinger bygger på patientens situation og opfattelse af egne 

resultater og deraf livsværdier og aktivitetsproblematikker. 

Ved at LA har så kort kontakt med patienten, kan hun ikke nå at give patienten mulighed for 

selvudfoldelse og selvrealisering ved deltagelse i hverdagsaktiviteterne. Af og til laver hun en 

ADL vurdering, eller et COPM interview, men det er ikke noget der sker hver dag. 

Patienterne er så kort tid indlagt på akutmodtagelsen, og derved når ikke alle at være i stand 

til at handle og udvikle den sociale og kulturelle selvforståelse. Dette påvirker også at de ikke 

har mulighed for at deltage i den fysiske og sociale verden på sygehuset, men der bliver 

undersøgt hvordan det kommer til udspil når de bliver udskrevet eller flyttet. 

6.2.2.3 Praksis kompetence 

LA laver, som nævnt tidligere, ADL vurderinger, dette er professionel ergoterapi som tager 

udgangspunkt i patientens opfattelse af egne ressourcer. Ved at LA har udviklet sit eget 

undersøgelsesskema, giver det hende overskud til at vise omsorg og respekt. Dette ligger også 

dybt i hende som person. I forbindelse med den korte kontakt med patienten når hun ikke at 

planlægge, udføre og evaluere ergoterapeutiske opgaver, dette bliver fordelt ud på flere 

professioner. Da LA er den eneste ergoterapeut på afdelingen, er det hende der varetager de 

ergoterapeutiske opgaver. Men det har ikke været nemt at komme ind på sådan et afsnit, da de 

andre faggrupper ikke har meget kendskab til ergoterapi, og derfor har hun skulle profilere sig 

selv. Men som tiden er gået bliver det nemmere, da de andre bliver stadigt mere 

opmærksomme på hvad hun laver. 

Set med sundhedsfremmende øjne, er det ikke her, der er det store potentiale. Men man kan 

sige ved at patienterne bliver vendt i døren, skaber det ikke så mange genindlæggelser. Dette 

kan bevirke til at folk hurtigere bliver raske og/eller kommer hjem i eget hjem som har 

påvirket deres livsforståelse. 

Side 41 af 48


LAs fokus er på rehabilitering, hun er med til at kortlægge hvilke ressourcer og 

aktivitetsproblemer der kan være, og derved kan hjælpe til en ny livssituation. 

LA bruger meget af sin tid på er at dokumentere og læse journaler, hvilket 

kompetenceprofilen også lægger op til. Samtidigt formidler hun faget til relevante 

målgrupper, som man kan sige LA har brugt rigtig meget tid og krudt på. I form af 

undervisning, der underviser hun personalet, dette kan medvirke til vedligeholdelse, 

behandling osv. 

Da dette er et nyt tiltag og Kolding Sygehus er et af de førende steder, hvad angår 

ergoterapeuter på akutmodtagelser, er der meget udviklingspotentiale i dette. 

6.2.2.4 Opsummering 

Ud fra ovenstående kan man se at LA benytter dele af kompetenceprofilen, og andre punkter 

er slet ikke relevant for hendes arbejde, på et sådan arbejdssted eks. habilitering og 

vedligeholdelse. De faglige kompetencer kan rummes i kompetenceprofilen, men dette kræver 

stadig en del erfaring. De personlige kompetencer har meget at sige i forhold til arbejdet på et 

sådan afsnit, og dette sættes der ikke fokus på i profilen. 

7.0 Konklusion 

I det følgende vil der være en sammenfatning af mine resultater. 

Handlekompetence kommer til udtryk i ergoterapeutiske opgaver, på en akutmodtagelse, at 

ergoterapeuten indgår i nogle opgaver som kræver faglige og personlige kompetencer. 

I denne opgave har det vist sig at man som ergoterapeut skal have en bred viden omkring 

mange ting, da der er stor udskiftning i patientgrupper, og man ikke kender noget til patienten 

i forvejen. Man skal bruge denne viden til at hjælpe med at stille diagnosen, samt hurtigt at 

kunne udrede og vurdere hvad der er behov for efterfølgende. En anden måde den brede 

viden kommer til udtryk på er, når man skal screene efter patienter. Der læser man 

belægningslisten, og derudfra finder man sine patienter. Hvis man ikke har viden omkring den 

enkelte sygdom, om hvilke aktivitetsproblematikker der er forbundet med sygdommen, finder 

man ingen patienter. 

Da det er et akut sted og mange patienter kommer ind med diverse symptomer og diagnoser er 

det vigtigt at man kender sig selv og ved hvordan man reagerer på voldsomme ting – eller i 

Side 42 af 48


hvert fald, hvad man kan gøre for at få hjælp. Det er vigtigt at man kan holde det faglige og 

personlige adskilt. 

Inden for de erhvervsrelevante færdigheder er der endnu ikke udarbejdet nogle redskaber til 

denne form for ergoterapi, og derfor har ergoterapeuten selv været i gang med at udvikle 

redskaber. Dette er med til at udvikle og det kræver en lyst og engagement til at starte sådan et 

sted. Ved at man møder mange forskellige patienter oplever man, at man kan bruge dele af de 

mange teorier man har med sig. 

Da det stadig er nyt for ergoterapeuter at være på en akutmodtagelse, samt at det er nyt for 

andre professioner at arbejde tæt sammen med en ergoterapeut, har det bevirket at LA har 

været med til at præge hvad der skal være af ergoterapi på afdelingen. Der har været frirum til 

selv at bedømme og udvikle behovet for hendes arbejde. 

Der er udarbejdet nogle retningslinjer for ergoterapeuter samt nogle regler for 

akutmodtagelsen, og disse skal selvfølgelig overholdes. Det er bl.a. at man skal tjekke CPR 

nummer samt armbånd inden undersøgelses eller interventions start, desuden skal der 

indhentes samtykke til at gå videre med oplysningerne. 

Der er et tæt samarbejde med sygeplejerskerne og fysioterapeuterne. Dette samarbejde 

kommer til udtryk ved videregivelse af undersøgelses informationerne, samt tæt samarbejde 

ved eks. mobilisering af en patient. 

Den ergoterapeutiske rolle er i denne sammenhæng den koordinerende, da det som regel er 

hende der videregiver en patient til en anden afdeling, hvis hun vel at mærke har haft en 

relation til patienten. Som ergoterapeut er det hendes ansvar at se helheden af patienten for at 

sikre et værdifuldt forløb. Til tider er det også hende der kontakter kommunen, hvis der er 

oplysninger der mangler eller som skal gives videre, udover forløbsplaner. 

Vigtigheden af ergoterapi på akutmodtagelser viser sig ved, at vi som ergoterapeuter har et 

specielt fokus på nogle ting som andre faggrupper ikke har. Vi har tid til at kigge på helheden, 

samt omgivelserne i fht. en sygeplejerske, som skal behandle på det, patienten er indlagt med. 

Den personlige kompetence kommer til udtryk ved at man skal hvile i sig selv i fht. sin 

fagidentitet, da man sidder selv og skal finde opgaver til sig selv. Dette bevirker også at man 

skal være faglig stærk og kunne se hvornår der er behov for ergoterapi. Udover det skal man 

kunne argumentere, da vi som eneste faggruppe ser helheden og andre professioner kun er 

opmærksom på det patienten er indlagt for. Samtidigt kan vi argumentere for hvorfor 

Side 43 af 48


ergoterapi er vigtigt og hvorfor og hvordan vores vurderinger er korrekte. Man skal være 

optimist og have et positivt syn på tingene, fordi det i perioder kan være svært når man er 

alene om opgaven. Man skal være omstillingsparat, have overblik, kunne klare forstyrrelser, 

være fleksibel, åben, tålmodig, vedholdende og være klar til at kæmpe, da det er nyt for 

ergoterapeuter af være på akutmodtagelser, samt for andre professioner at arbejde sammen 

med disse. 

8.0 Perspektivering 

Gennem udarbejdelse af dette projekt har jeg erfaret at der er mangel på 

undersøgelsesredskaber beregnet til ergoterapi på akutmodtagelser. Dette har stor relevans 

for arbejdsgangen. De andre steder i DK er ikke er længere fremme end Kolding, derfor er der 

ikke nogle retningslinjer eller redskaber man kan hente som en hjælp. Derfor kræver det 

yderligere udvikling af redskaber, som kan benyttes på akutmodtagelserne. 

Da det er en ny måde at anskue patienter på, end den man er vant til, skal der ændres i 

tankegangen, for at kunne finde aktivitetsproblematikker inden for hver diagnose. 

Tidligere har det været sådan, at nyuddannede ville få mest erfaring ved at starte på sygehuset, 

og derefter komme ud i kommunerne. Men nu da det kræver en bred erfaring, samt kendskab 

til mange diagnoser kan man forestille sig at dette billede er ændret. Hvordan kan man få 

nyuddannede til at have de kompetencer det kræver for at arbejde på en akutmodtagelse uden 

erfaring? ETF er, som nævnt tidligere i projektet, i gang med overvejelser til en uddannelse 

som har fokus på akutmodtagelser, og dette er rigtig relevant. Man kan til denne udvikling 

stille sig selv følgende spørgsmål: Kræver det en ekstra uddannelse for at være ergoterapeut 

på en akutmodtagelse? I givet fald hvem er kompetente og hvem har erfaring nok til at kunne 

undervise i dette? Og hvad kræver det af undervisning? Er akut uddannelsen ikke nok? 

Som jeg oplevede det under min undersøgelse, var der ikke patienter nok på akutmodtagelsen, 

og derfor var LA nødt til også at være på andre afdelinger, Dette kræver et stort skift, og hvad 

kan det have af konsekvenser? Hvordan kan man sikre sig at der er patienter nok til en 

arbejdsdag, og hvordan kan man nemmere opspore disse? 

Noget der har undret mig under dette projekt, er hvilke personlige kompetencer man har 

tillært sig inden uddannelsen, og hvilke man udvikler under uddannelsen og hvordan de 

kommer i spil i arbejdslivet. Kan man gøre noget for at stille os bedre, til at tænke nyt, og 

Side 44 af 48


innovativt? Hvor meget må man præge den personlige del af kompetencerne? Er der nogle 

værktøjer der allerede findes der kan bruges? (25) Disse spørgsmål kunne være relevante for 

yderligere studier. 

9.00 Litteraturliste 

1. Lindahl, Marianne og Juhl, Carsten. Den sundhedsvdenskabelige opgave- vejledning og 

værktøjskasse. Århus : FADL'S Forlag, 2007. 

2. Maagaard, Dorthe. Implementering af ergo- og fysioterapi i akutafdelingen. s.l. : Dorthe 

Maagaard, 2011. 

3. Syddanmark, Region. Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark - akut plan. Vejle : 

Region Syddanmark, 2007. 

Side 45 af 48


4. Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering. Genindlæggelser 

af ældre i Danmark 2008. København : Sundhedsstyrelsen, 2009. 

5. Kjellberg, Pia Kürstein og Reindahl, Susanne. Strategisk organisering af fysioterapeuter 

og ergoterapeuter på fremtidens hospitaler. s.l. : Dansk sundhedsinstitut, 2008. 

6. Klausen, Klaus Klaudi. Den fælles akutmodtagelse som strategisk forandrings projekt. 

Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen. 7, 2009. 

7. Mogensen, Christian Backer og Jørgensen, Christian. En af Danmarks første fælles 

akutmotagelser. tidsskrift for dansk sundhedsvæsen. 6, 2009. 

8. Sundhedsstyrelsen. Styrket akutberedskab- planlægningsgrundlag for det regionale 

sundhedsvæsen. København S : Sundhedsstyrelsen, 2007. 

9. Borg, Tove, et al., et al. Basisbog i ergoterapi, aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 

København : Munksgaard Danmark, 2007. 

10. Intern. infonet.regionssyddanmark.dk. [Online] 4. 11 2011. [Citeret: 27. 3 2012.] 

11. Kjærgaard, Karen. ETF ønsker flere ergoterapeuter på akutafdelingen. Ergoterapeuten. 

November, 2011. 

12. —. Vi ser ting, lægerne ikke ser. Ergoterapeuten. December, 2011. 

13. Hovedbestyrelsen, ETF. Formelle efter- og videruddannelser som kompetenceudvikling 

for ergoterapeuter. www.etf.dk. [Online] 4 2009. [Citeret: 27. 3 2012.] 

http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/OM_ETF/politikark/090506_Politika 

rk_Kompetenceudvikling.pdf. 

14. ETF. kompetence profil af nyuddannede ergoterapeuter . ww.etf.dk. [Online] Oktober 

2001. [Citeret: 15. Maj 2012.] 

http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/FUNKTIONSB 

ESKRIVELSER/kompetenceprofil_nyuddannede.pdf. 

15. Thisted, Jens. forskningsmetode i praksis - projektorienteret videnskabsteori og 

forskningsmetodik. København : Munksgaard Danmark, 2010. 

16. Nygren, Pär og Fauske, Halvor. Handlekompetence og ideologi, individ, profession og 

samfund. s.l. : Forfatterne og Psykologisk Forlag A/S, 2010. 

17. Intern. Akut afsnit - terapeutisk indsats. www.infornet.regionsyddanmark.dk. [Online] 19. 

3 2012. [Citeret: 27. 3 2012.] 

18. Kjærgaard, Karen. Terapeuter i front på FAM i Kolding. Ergoterapeuten. December, 

2011. 

19. Ergoterapeutforeningen. professions grundlag. http://www.etf.dk. [Online] 2008. 

[Citeret: 23. Maj 2012.] 

http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/Professionen/Pr 

of.grundlag_08_08_web.pdf. 

Side 46 af 48


20. nytsygehus. Fælles akutmodtagelse FAM. www.nytsygehus.dk. [Online] 6. 9 2010. 

[Citeret: 27. 3 2012.] http://nytsygehus.sygehussonderjylland.dk/wm329529. 

21. Intern. Kliniske retningslinjer og instrukser i akutafdelingen, anvendelse af... 

www.infonet.regionsyddanmark.dk. [Online] 2011. [Citeret: 27. 3 2012.] 

22. Birkler, Jacob. Videnskabsteori, en grundbog. København : Munksgaard Danmark, 2005. 

23. foreningen, Ergoterapeut. Kritisk litteratur vurdering. etf.dk. [Online] 09. September 

2009. 

24. Glasdam, Stinne. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i 

videnskabelige metoder. København : Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck , 2011. 

25. Kompetencweb. kompetenceweb.dk. [Online] [Citeret: 23. Maj 2012.] 

10.0 Bilagsfortegnelse 

Bilag 1 : Informations brev til informant 1 

Bilag 2 : Information om mit bachelor projekt til stedet 2 

Bilag 3 : Samtykkeerklæring til informant 3 

Bilag 4 : Samtykkeerklæring til stedet 4 

Bilag 5 : Redskaber til undersøgelse 5 

Side 47 af 48


Skema 1 – Fakta indhentning 5 

Skema 2 – Overordnet fokus 5 

Skema 3 – Interview 6 

Skema 4 – Observation med relateret spørgsmål 7 

Skema 5 – Overblik 8 

Bilag 6 : Søge matrix 9 

Bilag 7 : Analyse uddrag 10 

Bilag 8 : Tekniske retningslinjer PDF fil CD 

Side 48 af 48

[pdf] Ergoterapeut på akutmodtagelse - Ergoterapeutforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?