Hent Vibrationskompendiet her - Fredericia Maskinmesterskole

More documents

Recommendations

Info

Vibrationsmåling – vibrationsanalyse – balancering Bestemmelse af tiloversbleven ubalance. Ønsker man at bestemme den tiloversblevne restubalance, så kan det gøres på nedenstående måde: Del rotoren op i lige store buestykker, f.eks. hver på 45 0 . Monter derefter en og samme prøvemasse af kendt størrelse (f.eks. 50 g mm.) på skift i hver af delepunkterne. For hver montering køres rotoren op i omdrejninger og vi måler amplituden. Disse amplitudeværdier afsættes som ordinater i et koordinatsystem, hvor abscissen er inddelt i grader svarende til en hel omgang, se fig. 11. Når alle målinger er taget, så tegner vi en graf gennem koordinatpunkterne. Vi beregner middelværdien af alle amplitudeværdierne, i eksemplet på fig. 11 er dette 10. Vi afsætter en ekstra ordinatakse, der også starter fra koordinatsystemets begyndelse og har en akselængde der svarer til prøvemassen (på figuren skal 50 g mm svare til amplitudeværdi 10). Alle akser er lineære. Max. punktet på kurven tegnes derefter ud til restubalance aksen, i eksemplet rammer vi 60 g mm. Det vil med andre ord sige, at restubalancen er 10 g mm (60 - 50 g mm). Og placeringen for restubalancen kan måles på abscisseaksen til at ligge ca. 265 0 fra første placering af prøvemassen. Ubalancen i g mm. Restubalancen på 10 g mm Amplitudeaksen. Fig. 11: Bestemmelse af rest ubalance. Middelamplituden svarende til prøvemassen. Differencen mellem middel og max. amplituden. Vinklen på restubalancen. Ubalance pga. prøvemassen på 50 g mm Vinklen på prøvemassen. Restubalancen = (60 - 50) g mm. Side 100 af 157
Vibrationsmåling – vibrationsanalyse – balancering Eksempler på praktiske vibrationsløsninger. Køletårn CT5 – koblingssammenbrud på drivakslen (element 1) Man anmodede om en vibrationsundersøgelse af element 1 af et køletårn med 6 elementer. Denne anmodning fremkom som følge af driftspersonalets rapport om usædvanlige stærke vibrationer fra motoren. Tidligere havde man noteret vibrationsniveauet ved motoren til at være mellem 0,8 mm/sek. og 2 mm/sek., se figur 1. Fig.1 Vibrationsmålinger udført den 7. januar 1997 viste en betydelig stigning fra de tidligere noterede værdier. Det værste område var ved drivenden i lodret retning, hvor der måltes en størrelse af 19,8 mm/sek. - beregnet som kvadratroden af gennemsnittet af anden potens af målingerne - se figur 2. Side 101 af 157
Page 2 and 3:
Vibrationsmåling - vibrationsanaly
Page 4 and 5:
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Vibrationsparametre: Vibrationsmål
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Miljøpåvirkninger. Vibrationsmål
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Bøjet aksel Symptomer Vibrationsm
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51: Vibrationsmåling - vibrationsanaly
Page 52 and 53: Løsgang i rullekontaktlejer Vibrat
Page 54 and 55: Løsgang i glidelejer Vibrationsmå
Page 58 and 59: Tandhjulspumper Vibrationsmåling -
Page 62 and 63: Forkert tandindgreb Vibrationsmåli
Page 90 and 91: Vektorløsning. Vibrationsmåling -
Page 102 and 103: Fig.2 Vibrationsmåling - vibration
Page 118 and 119: Fig.2 - Gearkassens indretning Vibr
Page 144 and 145: Ubalance i pumpe eller hvad? Vibrat
Page 148 and 149: Appendiks: Vibrationsmåling - vibr
Page 150 and 151:
er derfor belastningsafhængigt. Vi
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Billedet viser et konstrueret frekv
Page 156 and 157:
Appendiks 3: Øvelsesoplæg. Vibrat
show all

Hent Vibrationskompendiet her - Fredericia Maskinmesterskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?