Hent Vibrationskompendiet her - Fredericia Maskinmesterskole

Vibrationsmåling – vibrationsanalyse – balancering
2 −3
⎡ 2⋅π⋅3000⎤ FC = m ⋅ r ⋅ ω = 10 ⋅ 10 ⋅ 1 ⋅ ⎢ ⎥ ≅ 1000 N
⎣ 60 ⎦
Hæves omdrejninger til det dobbelte, så fås:
2 −3
⎡ 2⋅π⋅6000⎤ FC = m ⋅ r ⋅ ω = 10 ⋅ 10 ⋅ 1 ⋅ ⎢ ⎥ ≅ 4000 N
⎣ 60 ⎦
Af disse to eksempler ses tydeligt, at det hurtigt bliver betydelige kræfter, der er tale om. Som
formlen viser, varierer kræfterne med omdrejningstallet i anden potens og med radius i første
potens.
Man skelner ofte mellem statisk og moment ubalance. Ved ren statisk ubalance går resultanten af
samtlige centripetalkræfter fra ubalance masserne gennem legemets tyngdepunkt, se fig. 3. Dette
betyder, at hvis man har mulighed for at anbringe balanceringsmasser i et snit gående gennem dette
tyngdepunkt, så kan man fortage en fuldstændig balancering ved at finde de rette masser.
I praksis vil det ofte være en temmelig vanskelig opgave, med mindre rotorerne er skiveformede.
Hvilket betyder, at forholdet mellem diameteren og tykkelsen er større end 10.
Ved sådanne rotorer kan man almindeligvis opnå tilfredsstillende resultater ved at anbringe
balanceringsmasserne på den ene side af skiven.
Fig. 3: Ren statisk ubalance.
Anbringes rotoren på et par vandrette knivvanger, så vil den statiske ubalance bevirke, at rotoren
pendler frem og tilbage indtil den stopper med overvægten rettet lodret nedad.
Den statiske ubalance giver sig altså til kende ved stilstand, deraf betegnelsen statisk.
Betingelsen for ren statisk ubalance er, at:
FC ⋅ a = FC ⋅ a
1 1 2 2
Hvis man ikke har ren statisk ubalance, så vil rotoren “rokke” i lejerne, når den rotorer.
2
2
Side 83 af 157