Hent Vibrationskompendiet her - Fredericia Maskinmesterskole

More documents

Recommendations

Info

Appendiks: Vibrationsmåling – vibrationsanalyse – balancering Appendiks 1: Et Minikursus fra VibroConsult. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus som særlig henvender sig til ejere af vindmøller. Ved Palle Aggerholm fra VibroConsult. At lave tilstandskontrol på en maskine vil sig at følge dens tilstand over tiden. Formålet er først og fremmest at detektere, om der er fejl under udvikling. Til dette formål er vibrationsmåling det vigtigste og mest effektive værktøj. Processen starter med at måle på maskinen, når den er i driftsmæssig god tilstand. Denne måling defineres som reference for alle følgende målinger. Herefter måler man på maskinen med regelmæssige intervaller for at følge med i, om der sker ændringer i vibrationsniveauet. Forudsat at maskinen kører under samme driftsbetingelser under målingerne, vil enhver ændring i vibrationsniveauet være tegn på en ændring af maskinens tilstand og dermed også tegn på en mulig fejludvikling. Der vil imidlertid altid være mindre udsving i måleværdierne fra gang til gang, uden at det nødvendigvis betyder fejl. Det er Maskintilstand x 10 x 2,5 VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol derfor praktisk at indlægge en grænse (f.eks. en faktor 2,5), under hvilken man ikke bekymrer sig om udsvinget. Først når niveauet viser en konstant stigning fra gang til gang skal alarmklokken tændes. På dette tidspunkt vil det være en god ide at gøre måleintervallerne mindre. Man kan derved med langt større sikkerhed forudsige, hvornår maskinen risikerer at havarere. Det kan være svært at sætte grænser for, hvor højt niveauet kan stige, før maskinen havarerer, men som tommelfingerregel vil en faktor 10 være en udmærket grænse for, hvor længe man bør køre med maskinen. Den viste graf kan være fremkommet både ud fra en bredbåndsmåling, som er et mål for den samlede energi i signalet, men kan også være niveauet på en enkelt frekvenskomponent i et frekvensspektrum. Princippet er det samme i begge tilfælde. Fejl Havari Driftstid Side 148 af 157
Vibrationssignaler fra roterende maskiner er oftest meget komplekse signaler. Men uanset, hvor komplekse de er, kan de altid opløses i en lang række sinusformede signaler. Eller sagt på en anden måde: Ethvert vibrationssignal fra en roterende maskine består af en lang række sinusformede signaler. Hvert af disse signaler har sin egen frekvens – et bestemt antal svingninger pr. sekund (Hz). I nærværende figur består det sammensatte signal af tre forskellige sinussignaler. De har hver sin frekvens og hver sit niveau. Det røde signal har 4 svingninger pr. sek., det blå signal har 8 svingninger pr. sek. og et grønne signal har 12 svingninger pr. sek. Disse tre frekvenser afsættes i frekvensdiagrammet med sine respektive niveauer og danner nu et simpelt frekvensspektrum af det sammensatte signal. Hvad er formålet med at lave frekvensanalyser i forbindelse med tilstandskontrol af roterende maskiner ? Ideen med frekvensanalysen er, at man kan relatere hver eneste roterende del af maskinen til ganske bestemte frekvenser i frekvensspektret. 1. Motoren kører med 3000 o/min = 50 Hz. Som alle roterende maskiner har den en større eller mindre ubalance, som resulterer i et bestemt vibrationsniveau. Dette niveau er afsat som en top i spektret ud for 50 Hz. 2. Motoren trækker, gennem et gear, en arbejdsmaskine, lad os kalde den en pumpe. Tandhjulet på indgangsakslen har 40 tænder. Disse tænder griber ind i deres modpart 40 gange for hver omdrejning af akslen, det vil sige 40 x 50 = 2000 gange pr. sek. svarende til 2000 Hz eller 2 kHz. Denne frekvens kaldes tandindgrebsfrekvensen. Niveauet på denne frekvenskomponent afhænger af, hvor hårdt tænderne slår mod hinanden og Vibrationsmåling – vibrationsanalyse – balancering Sammensat signal Niveau 1 sek. Pumpehjulets omløbsfrekvens VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Hvad er en frekvens ? t Niveau = VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Harmoniske signaler + + 1 sek. Frekvensanalyse 10 100 1 k 10 k Motorens omløbsfrekvens Pumpens skovlfrekvens 4 8 12 f (Hz) Tandindgrebsfrekvens Lejeresonanser Frekvens (Hz) Side 149 af 157
Page 2 and 3:
Vibrationsmåling - vibrationsanaly
Page 4 and 5:
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Vibrationsparametre: Vibrationsmål
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Miljøpåvirkninger. Vibrationsmål
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Bøjet aksel Symptomer Vibrationsm
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Løsgang i rullekontaktlejer Vibrat
Page 54 and 55:
Løsgang i glidelejer Vibrationsmå
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Tandhjulspumper Vibrationsmåling -
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Forkert tandindgreb Vibrationsmåli
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Vektorløsning. Vibrationsmåling -
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99: Vibrationsmåling - vibrationsanaly
Page 102 and 103: Fig.2 Vibrationsmåling - vibration
Page 118 and 119: Fig.2 - Gearkassens indretning Vibr
Page 144 and 145: Ubalance i pumpe eller hvad? Vibrat
Page 150 and 151: er derfor belastningsafhængigt. Vi
Page 154 and 155: Billedet viser et konstrueret frekv
Page 156 and 157: Appendiks 3: Øvelsesoplæg. Vibrat
show all

Hent Vibrationskompendiet her - Fredericia Maskinmesterskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?