Hele bogen i en samlet fil (pdf - 10,7Mb) - Fiskericirklen

More documents

Recommendations

Info

117 KAPITEL 16 METODER TIL NØDREPARATION AF SKIBETS SKROG OG RØRSYSTEMER uregelmæssige, vil noget materiale blive hængende, og efterhånden tætnes hullet. Når pumperne har sænket vandstanden inde i skibet, vil vandtrykket holde tætningsmaterialet på plads. Med en sådan form for tætning har man sejlet eller bugseret havarerede skibe over meget lange afstande. TÆTNING VED BRUG AF PLATFORME Tætningsplatforme kan anvendes ved huller, der på grund af størrelsen, ikke lader sig tætne med kiler eller andet. Platformen kan fremstilles af to lag planker, der står vinkelret på hinanden. Mellem lagene indsættes noget sejldug og platformen samles med skruer eller søm. Dimensionerne af det anvendte materiale afhænger af størrelsen af det hul, der skal dækkes og af lækagens dybde under vandoverfladen. Sejldugen, som lægges mellem platformens to lag, skal række godt uden for træet. En pude eller pølle af sammenrullet sejldug, bastmåtter og værk lægges langs platformens kanter, hvorefter kanten af 16.1 TÆTNINGSPLATFORM 16.2 TÆTNING AF SKROG sejldugsmellemlaget smøges ind over pøllen og sømmes fast til brædderne. Uden på platformen anbringes klamper, stropper eller øjebolte, hvor man kan fastgøre nedfiringsender, styreliner eller ballastjern. Når tætningsplatformen er bakset på plads under det sted, hvor lækken findes, holdes den fast med kæder eller wire, som spændes under og fastgøres på dækket. For at holde platformen på plads kan der eventuelt indsættes bolte, der hages fast på brudkanterne. Herefter skal der pumpes, tætnes med værk og talg rundt i kanten. I nogle tilfælde kan det være nok kun at anvende sejldugen monteret med nogle stykker tovværk til at sætte fast med. Der sælges faktisk såkaldte lækmåtter til dette formål. TÆTNING AF EN STØRRE SAMMENSTØDSSKADE En større sammenstødsskade kan tætnes ved, at man bygger en tætningsplatform op, planke for planke. Men det tager tid, og man kan risikere, at en halvfærdig tætning slås i stykker af søen, hvis det er dårligt vejr. I figur 16.2 ses en tætning af en større kollisionsskade. Vandlinje
118 KAPITEL 16 METODER TIL NØDREPARATION AF SKIBETS SKROG OG RØRSYSTEMER Tætningen er udført med to platforme. Den ene rækker fra kimingen og ind under skibsbunden, den anden og største fra kimingen til op over vandlinien. De pile, der på figuren udgår fra tætningsboltene ved kimingen,viser retningen af nogle kæder, som fastholdes på dette vanskelige sted. Kæderne er sat fast i lastrummet, så de så vidt muligt står vinkelret på platformen. De sættes hårdt an med ansætningsskruer. Platforme, som skal anbringes på krumme dele af skibssiden, navnlig ved kimingen, laves bøjelige. De fremstilles sædvanligvis af to lag planker med sejldug imellem, men begge plankelag lægges i samme retning, nemlig landskibs. NØDREPARATION AF RØRSYSTEMER Rørsystemer kan ofte repareres med gummibandage og spændebånd. Hvis det svigter, kan man med held (selvom det måske er lidt ulækkert!) bruge den rå flæskesvær fra en steg, som herefter omvikles med skibmandsgarn (linegods fremstillet af kabelgarn, tjæret eller hvidt. På engelsk kalder man det spun yarn). For at undgå lugtgener, kan der efterfølgende omvikles med gør-det-selv-glasfiber. Hvis det er muligt at tørlægge røret, kan reparationen selvfølgelig udføres ved svejsning. Er røret meget tæret, kan der efter første tætning støbes en betonkasse omkring det. GREJ TIL REPARATION Det er altså en god ide at have nogle forskellige ting med om bord, som kan bruges til uforudsete reparationer. Luger, dørkplader og skabslåger kan fx bruges til forstærkning af en tætning. Hvis man har oppustelige redningsveste om bord, kan de også bruges til at stoppe i et hul og efterfølgende blæses op. En meget billig og let anskaffelig ting er et sæt lækagepropper. Det består af forskellige størrelser svagt koniske propper, som kan hamres i små huller eller i overbordrør, hvis de ikke er for store. Er man er i stand til at sætte en prop i overbordrøret udefra, kan man sagtens overhale overbordventilen på indersiden af klædningen. En af de mere smarte løsninger er ’den omvendte paraply’, der også kaldes en subrella. Den ligner vitterligt en omvendt paraply, som man kan stikke gennem en læk indefra og herefter slå op. Endelig findes der en stor mængde kemiske stoffer/materialer, som kan bruges til tætninger af lækager. Det er vigtigt at have et egnet materiale, som passer til båden – søg råd i den lokale skibshandel eller på værftet. Til betonbåde kan anvendes Sika-2-væske, som blandes med cement. Et andet produkt er Renderoc Plug, som er et pulver, der størkner ved tilsætning af vand. Endelig er der en såkaldt tætningskit ved navn Navirex, der danner en skum, som ligner fugeskum. Fabrikanternes hjemmesider findes under litteraturhenvisningerne.
Page 1 and 2:
MOTORLÆRE SKIBSSYSTEMER OG ELTEKNI
Page 3 and 4:
INDHOLD INDHOLD æ FORORD 1 KAPITEL
Page 5 and 6:
INDHOLD SMØREOLIETYPER OG SPECIFIK
Page 7 and 8:
KAPITEL 06 INDHOLD FEJLFINDING 56 K
Page 9 and 10:
INDHOLD KAPITEL 16 æ METODER TIL N
Page 11 and 12:
KAPITEL 01 FORBRÆNDINGSMOTOR DIESE
Page 13 and 14:
KAPITEL 01 For overblikkets skyld e
Page 15 and 16:
KAPITEL 01 1.7 STEMPEL 1.8 PLEJLSTA
Page 17 and 18:
KAPITEL 01 1.14 INDSPRØJTNINGSVENT
Page 19 and 20:
KAPITEL 01 Det er særlig vigtigt i
Page 21 and 22:
KAPITEL 01 Man skelner altså melle
Page 23 and 24:
KAPITEL 01 2-TAKTS PRINCIPPET De to
Page 25 and 26:
fakta KAPITEL 01 KOMPRESSIONFORHOLD
Page 27 and 28:
KAPITEL 01 OTTOMOTOR KONTRA DIESELM
Page 29 and 30:
fakta 20 KAPITEL 02 GEAR OG PROPELA
Page 31 and 32:
22 KAPITEL 02 GEAR OG PROPELANLÆG
Page 33 and 34:
n n n n g/cm3 kg/m3 ton/m3 liter/kg
Page 35 and 36:
26 KAPITEL 03 BRÆNDSELOLIER DESTIL
Page 37 and 38:
n n n 28 KAPITEL 03 BRÆNDSELOLIER
Page 39 and 40:
30 KAPITEL 04 SMØREOLIER OG -MIDLE
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
36 KAPITEL 05 BRÆNDSTOFTILFØRSEL
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
42 KAPITEL 06 ELEKTRISKE ANLÆG ELE
Page 53 and 54:
44 KAPITEL 06 ELEKTRISKE ANLÆG Sik
Page 55 and 56:
46 KAPITEL 06 ELEKTRISKE ANLÆG Her
Page 57 and 58:
48 KAPITEL 06 ELEKTRISKE ANLÆG DRI
Page 59 and 60:
50 KAPITEL 06 ELEKTRISKE ANLÆG En
Page 61 and 62:
52 KAPITEL 06 ELEKTRISKE ANLÆG Led
Page 63 and 64:
54 KAPITEL 06 ELEKTRISKE ANLÆG PRO
Page 65 and 66:
56 KAPITEL 06 ELEKTRISKE ANLÆG VED
Page 67 and 68:
7 58 KAPITEL 07 STARTANLÆG DER ANV
Page 69 and 70:
60 KAPITEL 07 STARTANLÆG 7.6 START
Page 71 and 72:
62 KAPITEL 08 SMØRING AF MOTORER M
Page 73 and 74:
64 KAPITEL 08 SMØRING AF MOTORER E
Page 75 and 76: 66 KAPITEL 08 SMØRING AF MOTORER S
Page 77 and 78: fakta 68 KAPITEL 09 KØLING For tyd
Page 79 and 80: 70 KAPITEL 09 KØLING Køleren gør
Page 81 and 82: 72 Kapitel 09 Køling impellerpumpe
Page 83 and 84: 74 KAPITEL 10 MOTORTYPER 10.1 FORSK
Page 85 and 86: 76 KAPITEL 10 MOTORTYPER 10.3 GENNE
Page 87 and 88: 78 KAPITEL 10 MOTORTYPER Når krumt
Page 89 and 90: 80 KAPITEL 10 MOTORTYPER For at kun
Page 91 and 92: 82 KAPITEL 10 MOTORTYPER 10.18 KRYD
Page 93 and 94: 84 KAPITEL 10 MOTORTYPER 10.20 PLEJ
Page 95 and 96: 86 KAPITEL 10 MOTORTYPER 10.22 CYLI
Page 97 and 98: 88 KAPITEL 10 MOTORTYPER 10.27 HJÆ
Page 99 and 100: FEJLFINDINGSSKEMAER FOR DIESELMOTOR
Page 101 and 102: FEJLFINDINGSSKEMAER FOR DIESELMOTOR
Page 103 and 104: FEJLFINDINGSSKEMAER FOR BENZINMOTOR
Page 105 and 106: fakta fakta 96 KAPITEL 12 LÆNSESYS
Page 107 and 108: 98 KAPITEL 12 LÆNSESYSTEMER 12.6 L
Page 109 and 110: 100 KAPITEL 13 HYDRAULIKANLÆG HØJ
Page 111 and 112: STOP SÆNKE HEJSE 102 KAPITEL 13 HY
Page 113 and 114: 104 KAPITEL 13 HYDRAULIKANLÆG 13.8
Page 119 and 120: 110 KAPITEL 13 HYDRAULIKANLÆG Den
Page 121 and 122: 112 KAPITEL 14 VEDLIGEHOLDELSSKEMAE
Page 123 and 124: 114 KAPITEL 15 SKIBETS BRANDANLÆG
Page 125: 116 KAPITEL 16 METODER TIL NØDREPA
Page 129 and 130: 120 KAPITEL 17 ADMINISTRATIVE BESTE
Page 139 and 140: WWW www.marine.cummins.com www.perk
show all

Hele bogen i en samlet fil (pdf - 10,7Mb) - Fiskericirklen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?