Hele bogen i en samlet fil (pdf - 10,7Mb) - Fiskericirklen

fakta
KAPITEL 01
Herved opstår der et forbrændingstryk,
som blæser resten af de endnu brændbare
dele af brændselsolien fra forkammeret
ind i arbejdscylinderen, hvor den afsluttende
forbrænding finder sted.
Ved indsprøjtningen i forkammeret
behøver brændselsolien ikke at være så
fint forstøvet, som tilfældet er ved den
normale dieselmotor med direkte indsprøjtning.
Det skyldes, at forkammerets
volumen er så lille, at en fuldstændig forbrænding
i forkammeret alligevel ikke kan
finde sted på grund af iltmangel.
Forkammerets størrelse er normalt valgt
sådan, at iltindholdet i det netop svarer
til brændstofmængden med motoren i
tomgang. Det betyder, at temperaturen af
forkammerets vægge ved alle belastninger
bliver tilstrækkelig høj til at undgå koksaflejringer.
For at forhindre en efterforbrænding i
cylinderen skal brændselsolien ved indsprøjtningen
i forkammeret sprøjtes så tæt
som muligt hen til hullerne, der forbinder
forkammer og arbejdscylinder.
Herved opnås, at brændselsolien straks
presses ud i arbejdscylinderen – det sker
fordi den begyndende forbrændings-
proces i forkammeret øger trykket. Af
samme grund skal indsprøjtningsperioden
være kort.
Der er naturligvis både ulemper og fordele
ved at anvende forkammerprincippet i
stedet for direkte indsprøjtning i arbejdscylinderen.
Den direkte indsprøjtning er relativ følsom
på grund af de fine dysehuller i brændstofventilen,
som let tilstoppes af forureninger
i brændselsolien.
15
FORBRÆNDINGSMOTOR
Her imod bevirker de store dysehuller i
brændstofventilerne til en forkammer-
motor, at man sjældent har problemer
med tilstoppede brændstofdyser. Til gengæld
betyder varmeafgivelsen fra forkammeret
til det omgivende kølevand et let
øget brændstofforbrug.
En forkammermotor arbejder som regel
roligere og ’blødere’ end en dieselmotor
med direkte indsprøjtning. Det skyldes, at
forbrændingstrykket, på grund af forbrændingsrummets
opdeling, stiger langsommere,
end det gør i en tilsvarende dieselmotor
med direkte indsprøjtning.
Hvis motoren er kold, kan det være vanskeligere
at starte en forkammermotor, fordi
de kølende overflader er relativt store, og
en del af kompressionsvarmen ledes væk
med kølevandet, der omgiver forkammeret.
Man kan korrigere for denne mangel
ved at forøge kompressionsforholdet, så
man ved slutningen af kompressionsslaget
opnår samme lufttemperatur som ved en
dieselmotor med direkte indsprøjtning.
Hvis man ikke vil forhøje kompressionsforholdet,
kan man under starten anvende en
elektrisk glødespiral eller en tændpatron
(der populært kaldes ’en smøg’) bestående
af papir imprægneret med salpeter.