Europa-Parlamentets forhandlinger

14
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
i Det Europæiske Råd. Men nu skal vi have fuldendt overgangsproceduren. Der er selvfølgelig
stor opmærksomhed omkring de personer, der skal beklæde de nye stillinger.
Det er ikke op til mig at kommentere de kandidater, der er indstillet til posten som formand
for Det Europæiske Råd, men som kommissionsformand, og når man ser på de
institutionelle anliggender, håber jeg virkelig, at stats- og regeringscheferne udpeger en
person, der kan lede Det Europæiske Råd effektivt, som har et stærkt europæisk engagement,
og som kan bringe sammenhæng i Det Europæiske Råds aktiviteter, både internt, så vi kan
få fastlagt nogle prioriteter over en længere tidsramme end perioden på seks måneder, og
eksternt, så vi med hensyn til vores fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan sende et klart
budskab til vores internationale partnere.
Jeg er indstillet på at arbejde tæt sammen med denne formand for Det Europæiske Råd,
for det samarbejde vil gøre hele forskellen. Vi må med stats- og regeringscheferne samle
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, for det er på det niveau, at formanden for Det
Europæiske Råd repræsenterer EU. Vi må også samle alle EU’s kompetencer, lige fra økonomi
og handel, udvidelse og udvikling til energi og retlige anliggender, hvor formanden for
Kommissionen repræsenterer EU i henhold til traktaten. Jeg er indstillet på at få dette
partnerskab til at fungere til fordel for et stærkt og effektivt EU her og globalt.
Det gælder naturligvis også for den højtstående repræsentant. Her har jeg en særlig interesse,
for den højtstående repræsentant bliver også en af Kommissionens næstformænd. På et
pragmatisk niveau, for udnævnelsen af næstformanden/den højtstående repræsentant, og
medlemsstaternes forslag til de andre kommissærposter vil sætte mig i stand til at få den
næste Kommission på plads og fordele porteføljerne. På et politisk niveau, for jeg er
overbevist om, at den højtstående repræsentant/næstformanden med opbakning fra en
stærk udenrigstjeneste, der forener europæisk ekspertise i mellemstatsligt diplomati med
vores fællesskabsbeføjelser, vil medføre en reel ændring i effektiviteten af vores
udenrigspolitik.
Det fører mig så til Kommissionen som sådan. Jeg vil gerne have en Kommission, der er
sammensat af kompetente og engagerede europæere, en Kommission, der er rede til at
gøre krav på sin initiativret. I mine endelige drøftelser med medlemsstaterne stræber jeg
efter at sikre, at det bliver tilfældet. Jeg har anmodet medlemsstaterne om at fremlægge
navne, også navne på kvinder. Så er det op til mig at træffe afgørelse om porteføljerne.
Porteføljerne fordeles ikke til lande, men til personer, som er engagerede i det europæiske
projekt.
Jeg vil også have en Kommission med et stærkt demokratisk mandat. Derfor er jeg fast
besluttet på at give høringsprocesserne i Parlamentet min fulde respekt. Forsinkelserne på
grund af traktaten har givet os en fælles udfordring. Vi må ikke forsinke den nye
Kommission, men vi kan heller ikke komme uden om høringerne. Jeg ser frem til
drøftelserne om, hvordan vi kan løse dette problem i Formandskonferencen i næste uge.
Lissabontraktaten vil give os mulighed for at levere resultater, der i højere grad lever op til
borgernes forventninger, men om vi anvender de muligheder, som den giver os, er først
og fremmest et spørgsmål om politisk vilje. Traktaten giver os muligheden for at handle,
men vi er nødt til at være villige til at handle sammen.
Det bringer mig tilbage til begyndelsen af vores eftermiddag. Det Europa, der blev
præsenteret her i dag – et Europa forenet i frihed og solidaritet – ville ikke have været mulig
uden det engagement, som fik folk til at udrette fantastiske ting for 20 år siden. Vi må holde
11-11-2009