Europa-Parlamentets forhandlinger
Europa-Parlamentets forhandlinger
Europa-Parlamentets forhandlinger
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2<br />
Det viser helt klart, at alle mennesker er født frie og har ret til at leve et frit liv. Det er den<br />
store udfordring for vores Parlament, et Parlament, der repræsenterer frie europæere.<br />
Lad mig præsentere en kort fremvisning. Det er en film, der skal minde os om, hvad der<br />
skete i <strong>Europa</strong> for over 20 år siden.<br />
***<br />
DA<br />
Mine damer og herrer, vi har her Václav Havel.<br />
Han startede med at skrive i en meget tidlig alder, og er aldrig holdt op, selv ikke de fire<br />
gange han sad fængslet i samlet fem år. Hans stil har altid været meget direkte og ærlig,<br />
følsom og smuk.<br />
Charter 77 blev skabt som en slags samarbejde mellem de tjekkoslovakiske og polske<br />
oppositionsbevægelser og senere også mellem sådanne bevægelser i andre Østbloklande.<br />
Václav Havel var den drivende kraft bag denne bevægelse. Han søgte modigt og meget<br />
beskedent sandheden, ligesom Zbigniew Herbert, en digter, der var imod styret, og som<br />
skrev: "Vi havde en smule af det nødvendige mod, men i bund og grund var det et spørgsmål<br />
om smag."<br />
Jeg roser Dem, Václav, for altid at have haft god smag!<br />
Mine damer og herrer, præsident Václav Havel.<br />
(Bifald)<br />
<strong>Europa</strong>-<strong>Parlamentets</strong> <strong>forhandlinger</strong><br />
Václav Havel, tidligere præsident for Den Tjekkiske Republik. – (CS) Hr. formand, mine damer<br />
og herrer! Jeg takker for indbydelsen og muligheden for at tale her i disse dage, der markerer<br />
20-års-dagen for den dramatiske nedbrydning af de lukkede grænser, nedskæringen af<br />
pigtrådshegnene og nedrivningen af murene mellem de europæiske nationer og, ikke<br />
mindst i Tyskland, muren, der delte én og samme nation. Det var afslutningen på en<br />
opdeling, ikke bare af <strong>Europa</strong>, men i vid udstrækning også af hele verden. Det var så historisk<br />
et øjeblik, at mange mennesker følte, at verden fra da af kun ville opleve fremgang.<br />
Det skete ikke. Historien endte naturligvis ikke dér. Det gør det desto mere vigtigt ikke kun<br />
at opfatte dette jubilæum som en opfordring til at tænke over nutiden, men først og<br />
fremmest som en opfordring til at tænke på fremtiden. I den anledning vil jeg gerne<br />
fremsætte fem bemærkninger vedrørende den europæiske forening.<br />
Ingen af os var fuldt ud forberedt på jerntæppets overraskende hurtige fald, og det kunne<br />
vi heller ikke have været. Det havde været unaturligt. Der fulgte derfor en periode med<br />
særlige dilemmaer, undersøgelser af alternativer og usikkerhed. Endelig tog NATO det<br />
modige skridt at tage nye medlemmer ind, og det garanterede dem en sikkerhed, der gjorde<br />
det muligt for dem at forberede sig til et medlemskab af EU. Senere åbnede EU sine døre<br />
for de nye demokratier i Central- og Østeuropa. Der har til tider været forskellige problemer<br />
med disse lande. Det er forståeligt nok. En demokratisk politisk kultur er ikke noget, der<br />
kan skabes eller genoplives fra den ene dag til den anden. Det tager tid, og der er undervejs<br />
et utal af uventede problemer, som skal løses. Det var i moderne historisk tid, at<br />
kommunismen havde magten for første og forhåbentlig sidste gang, og vi var derfor også<br />
de første, der stødte på fænomenet post-kommunisme. Vi skulle forholde os til<br />
konsekvenserne af et langvarigt styre baseret på frygt og alle de risici, der var forbundet<br />
med en omfordeling af aktiver uden historisk fortilfælde. Der har været og er stadig mange<br />
11-11-2009