Europa-Parlamentets forhandlinger

22
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
Det er naturligvis kompliceret, men det er klart, som jeg sagde sidst, at det aldrig var
meningen, at det skulle være sådan, som det nu er blevet. Det skulle have været på plads
inden det svenske formandskab. Det er blevet en meget mere langtrukken proces, end
nogen kunne have forudset.
Hvad angår det at finde en balance – for det er en ting, jeg også hører – har jeg netop i dag
haft den første møderunde med mine 26 kolleger. Problemet er, at det er en større opgave
at finde en balance med kun to personer. De nævnte geografi og køn, men den primære
balancering, jeg kan høre, skal foregå mellem centrum-venstre og centrum-højre. Der er
meget, der skal i balance, og jeg havde gerne set flere stillinger, så vi kunne tilfredsstille alle
de kriterier, der er blevet nævnt. Det siger sig selv, at vi forsøger at finde den bedst mulige
balance.
Som sagt vil det ske næste torsdag på vores topmøde med en tidlig middag for at opfylde
alle Deres ønsker om den hurtigst mulige proces. Det er, hvad vi har forsøgt. Der var nogle
bemærkninger om, hvem der træffer beslutningen. Alene det at drøfte sagen med alle tager
tid. Vi er i EU27 nu. Det tager mig to dage at rådføre mig med alle mine kolleger – det er
fantastisk, men det tager tid.
Hvad klimaet angår, er jeg enig med Rebecca Harms i, at Europa ikke gør nok. Jeg vil også
minde Dem om, at vi har forudset en situation, hvor vi må styrke vores indsats i Europa
inden for rammerne af juridisk bindende mål, men der er behov for betingelser. Det afspejler
holdningen hos mange af mine kolleger. Det er deres klare opfattelse, at hvis vi skal gå
endnu længere i Europa, må vi have tilsvarende tilsagn fra andre dele af verden.
Jeg glæder mig over beslutninger på nationalt plan om at gå længere. Det er der mange
eksempler på. F.eks. har mit land, Sverige, fastsat et nationalt mål om en reduktion på 40 %
inden 2020, og det samme gælder Tyskland.
Vi må gøre mere – og det er ikke os, der beder om at få udvandet de beslutninger, vi er nødt
til at tage i København – men det vil kræve en stor indsats at få andre til at ændre holdning.
Som sagt har jeg været i Indien og USA, og jeg tager til Kina senere på måneden, og hvis
det her skal lykkes, skal der være enighed mellem beslutningstagerne. Det er det udfordrende
i denne sag. Det er en global udfordring i en verden, hvor vi ikke har den form for globalt
lederskab eller beslutningstagning, som vi har i EU. Derfor er det langt sværere at opnå,
men det er nødvendigt.
Som De ved, står EU kun for 13 % af de globale udledninger. Vi kan ikke løse problemet
alene. Det er nødvendigt, at andre også gør en indsats, især de lande, der har de største
udledninger, men det er dem, der tilsyneladende er afvisende og siger, at de ikke vil være
med i aftalen. Men så er det umuligt at opnå målet om 2 °C.
Sluttelig, under det svenske formandskab vil vi forsøge at presse det bedre tilsyn med
finansmarkederne igennem, som er nødvendigt for at sikre bedre fungerende
finansmarkeder i fremtiden.
Vi vil også indlede drøftelser, der vil fortsætte under det spanske formandskab, om
konkurrenceevne, om, hvordan vi får mere effektive arbejdsmarkeder, og om, hvordan vi
kommer ud af krisen, når der er klare tegn på genopretning. Det er en balance mellem at
tage ved lære af problemerne og at skabe finansmarkeder, der fungerer bedre, men også
de drøftelser og beslutninger, der er nødvendige for at opnå bedre konkurrenceevne og
bedre fungerende arbejdsmarkeder her i Europa.
11-11-2009