Europa-Parlamentets forhandlinger

18
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
nemlig optræden udadtil, naturligvis, for det andet innovation, klimaforandringer og
bæredygtighed, dernæst alt, der har med finansiel og økonomisk lovgivning at gøre, og til
sidst indre anliggender.
Det er absolut nødvendigt. Hvorfor ikke indsætte næstformænd, der virkelig kan gå forrest,
til at tage ansvaret for hver af disse grupper, hvilket lader til at stamme fra den sunde fornuft,
der udvises i Kommissionen? Denne måde at organisere Kommissionen på ville have den
fordel, at den yderligere forbedrer Kommissionens arbejde under Deres formandskab. På
den anden side er der også nødt til at være en balance i forhold til kvinders repræsentation
i Kommissionen. Jeg mener, at det også vedkommer Dem at have kandidater, der tilbyder
denne mulighed.
Hvad angår andet punkt, nemlig posten som høj repræsentant, er det vigtigste, at vi har
nogen, der har viljen til at gennemføre en konsekvent FUSP og konsekvente
fællesskabspolitikker, nogen, som også forsvarer menneskerettighederne, og som gør det
til en del af enhver opgave, som han eller hun udfører. Og sluttelig må vi have nogen, der
tror på en stærk EU-udenrigstjeneste. Det er de tre nøgleelementer, der karakteriserer denne
person. Vi har brug for en, der virkelig tror på, at FUSP og fællesskabspolitikkerne skal
integreres – hvilket giver perfekt mening, eftersom denne person også vil være næstformand
i Kommissionen.
Hermed når jeg frem til den tredje nominering, den, der tales mest om, den så at sige mest
attraktive, nemlig formanden for Rådet. Min gruppe har tre synspunkter om dette emne.
Der er blot tale om synspunkter, eftersom det er Rådet, der træffer beslutningen. Men
heldigvis kan Parlamentet give åbent udtryk for sine synspunkter.
For det første skal der være tale om en formand snarere end en præsident. For det andet
skal rollen udfyldes af en person, der tror på europæisk integration. Man skal trods alt være
katolik for at kunne blive pave! Så hvis vi vælger en formand for Rådet, må vi vælge en,
der tror på europæisk integration, ikke en skeptiker, som nogle gange er tilfældet …
Sluttelig, for at vi skal kunne regne med personens faste tro på europæisk integration, skal
han eller hun være tilhænger af det fællesskabsretlige samarbejde. Det er det
fællesskabsretlige samarbejde, der driver Europa frem, ikke governmentalisme.
Governmentalisme er et begreb for de store lande, selv om der heldigvis er store lande, der
ikke tror på denne mellemstatslige metode. Det er det fællesskabsretlige samarbejde, som
formanden for Rådet skal forsvare.
Jeg vil runde af med en afsluttende pointe. Jeg opfordrer naturligvis hr. Reinfeldt til at finde
konsensus i Rådet og til, at nomineringerne og fordelingen af de forskellige roller afspejler
den proeuropæiske koalition her i Parlamentet. Det, vi ønsker, er derfor et reelt kompromis,
men et, der også afspejler sammensætningen af denne proeuropæiske alliance i Parlamentet,
der driver Europa frem.
Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Reinfeldt, hr. Barroso!
Efter min mening er det netop mindet om de historiske begivenheder for 20 år siden, der
har fået os til at se med kritiske øjne på uenighederne om, hvordan beslutningerne efter
ratificeringen af Lissabontraktaten skal gennemføres. Václav Havels prægtige ord og hans
idéer om Europa passer på en eller anden måde ikke sammen med de smålige uenligheder
over udnævnelser, der fandt sted i baggrunden under sidste rådsmøde.
I øjeblikket ser det ud, som om lettelsen over ratificeringen af Lissabontraktaten efter næsten
10 år er ved at blive afløst af bekymring over, om det hele bliver undermineret i
11-11-2009