Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Udvalgskriterier
Organiske forbindelser
Effekter
Metaller
for blåmuslinger i et fjordområde har derfor generelt været at indsamle
langs en gradient fra kilden (fx by eller havn) på tre lokaliteter.
Parametervalg
Valget af hvilke miljøfremmede stoffer og metaller, der indgår i NO-
VA, er primært baseret på de forpligtelser, der foreligger i henhold til
en række EU-direktiver og de internationale havkonventioner, herunder
Nordsøkonferencen. Pesticider som irgarol og diuron, der indgår
i nogle antibegroningsmalingstyper, er medtaget, da disse netop
anvendes pga. deres giftighed overfor marine organismer eller planter,
selvom der ikke foreligger formelle krav.
De øvrige parametre, der indgår i programmet, er også udvalgt pga.
en viden om disse stoffers forekomst og skadelige effekter i det marine
miljø.
I 1998 er koncentrationen af tungmetaller, polyklorerede biphenyler
(PCBer) og klorerede pesticider målt i såvel muslinger som fisk. I
muslinger er desuden koncentrationen af organotinforbindelser samt
polycykliske aromatiske hydrokarboner (PAHer) målt. Hvilke enkeltkomponenter,
der er målt, fremgår af progambeskrivelsen for
NOVA (Miljøstyrelsen 1999).
Hovedparten af de organiske forbindelser, der indgår i overvågningsprogrammet,
er lipofile og persistente i det marine miljø. De
optages af de levende organismer via diffusion over gællerne og
gennem organismernes fødeindtagelse. Stofferne metaboliseres og
udskilles ofte langsomt, hvorfor der sker en akkumulering i organismen
over tid, specielt i de fedtrige organer som fx lever.
Stofferne nedbrydes hovedsageligt i leveren ved hjælp af forskellige
enzymer. Herved kan der dannes reaktive intermediater, der kan være
mutagene og/eller carcinogene eller andre lipofile metaboliter
med andre toksiske egenskaber end den oprindelige forbindelse. Der
er ofte en stor forskel på, hvordan forskellige arter reagerer på de forskellige
stoffer og/eller stofkombinationer de bliver udsat for. Det er
derfor svært at generalisere ud fra effekter fundet på en art til andre
arter. De farligste effekter i det marine miljø er dem, der forårsages af
en langtidseksponering ved lave koncentrationer; specielt fra stoffer
der kan påvirke reproduktionen eller overlevelsen på såvel individsom
artsniveau. Disse effekter optræder imidlertid ofte længe efter
eksponeringen begyndte. Der er derfor udviklet andre biologiske effektindikatorer,
der giver et tidligere signal om eventuelle påvirkninger,
og som er baseret på målinger på molekylær- eller celleniveau.
Kilder og miljøkemi
Metaller har altid forekommet naturligt i miljøet. De frigøres fx fra
bjerggrunden og fra jordlag gennem forvitrings- og udvaskningsprocesser.
Havet tilføres imidlertid også store mængder metaller på
grund af den antropogene belastning. I Sverige har beregninger vist,
at den antropogene del af tilførslen er større end den naturlige tilførsel
til stort set samtlige svenske farvande.
Metaller tilføres det marine miljø fra forskellige diffuse kilder som fx
luften, ferskvandstilstrømningen og forurenet sediment i forbindelse
103