Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Tabel 3.13 fortsat
Dinophysis norvegica Kattegat S (2, 5-7, 9), Odense Fjord (5-10,12), Århus Bugt (4-12), Hevring Bugt (5-11),
Nivå Bugt (3-4, 8-9), Køge Bugt (5-9), Nissum Bredning (6), Mariager Fjord (10)
Dinophysis rotundata Kattegat S (5), Århus Bugt (5), Hevring Bugt (5)
Dinophysis spp. Mariager Fjord (8)
Gymnodinium mikimotoi (= Gyrodinium aureolum) Nissum Bredning (9-10), Løgstør Bredning (8)
Noctiluca scintillans Nissum Bredning (7-8), Løgstør Bredning (7-8), Skive Fjord (7)
Prorocentrum minimum Kattegat S (9), Odense Fjord (8-10), Ringkøbing Fjord (2), Gniben (6-11), Århus Bugt (6-9),
Hevring Bugt (7-8, 10-11), Roskilde Fjord (2, 9), Nivå Bugt (7-9), Køge Bugt (7-9),
Nissum Bredning (4-8), Løgstør Bredning (8-9), Skive Fjord (9), Mariager Fjord (1-3, 5-10)
Diatomophyceae – kiselalger
Pseudo-nitzschia delicatissima-gruppen Kattegat S (9), Odense Fjord (1-7, 12), Århus Bugt (1-6, 9-11), Hevring Bugt (1-5, 8-12),
Roskilde Fjord (9), Nissum Bredning (9), Løgstør Bredning (5, 7), Skive Fjord (5, 7-8),
Mariager Fjord (2)
Pseudo-nitzschia seriata-gruppen Kattegat S (2, 5-6, 9), Odense Fjord (3, 5, 7-12), Århus Bugt (1, 3-6, 9-12),
Hevring Bugt (1-5, 9-12), Roskilde Fjord (2-3, 9), Nivå Bugt (4), Nissum Bredning (6-10),
Løgstør Bredning (4, 6-10), Skive Fjord (6-10), Mariager Fjord (1, 4)
Sigtdybde
Klorofyl og
primærproduktion
Plankton successionen i typeområderne
Udfra typeområdernes hyppige målinger af fytoplanktonbiomasse,
klorofyl, primærproduktion samt mikro- og mesozooplankton biomasser
vil vi i det følgende give en tværgående beskrivelse af fire af
de seks områder (Figur 3.12). Figuren er opbygget således, at den
lokaliteten med den laveste sommermiddel saltholdighed præsenteres
i den første kolonne, hvorefter de øvrige præsenteres med stigende
saltholdighed (årsmiddel i de øverste 10 m). Rækkefølgen er således
Ringkøbing Fjord (11 ± 11 psu), Roskilde Fjord (15,3 ± 9 psu),
Skive Fjord (24 ± 3 psu) og Nissum Fjord (31 ± 2 psu).
I den enkelte fjord varierer sigtdybde omvendt med klorofylkoncentrationen.
Dette ses fx tydeligt i Ringkøbing Fjord, hvor en sigtdybde
i april og maj var markant højere end ellers, mens klorofylkoncentrationen
var lav. Dette mønster gik igen i de andre fjorde. Mellem fjordene
er der en betydelig variation i sigtdybde, som ikke var relateret
til klorofylkoncentrationen, men snarere skyldes forskelle i mængden
af resuspenderet materiale.
I åbne farvande beskrives sæsonvariationen i fytoplankton traditionelt
som et totoppet forløb med en opblomstring i det tidlige forår
efterfulgt af en periode med næringssaltbegrænsning i overfladen og
en lav fytoplanktonbiomasse. Sommerperiodens relativt lave biomasse
følges af en efterårsopblomstring i forbindelse med den øgede
vind i efterårsmånederne, hvorefter biomassen gradvist aftager i takt
med en aftagende lysindstråling. Dette overordnede mønster fandtes
i Roskilde Fjord (Figur 3.12). De tre øvrige fjorde i figuren afviger fra
dette mønster. I Ringkøbing Fjord varierede klorofylkoncentrationen
året igennem omkring 10 µg pr. liter, men efter forårsopblomstringen
var koncentrationen nede omkring 3-6 µg pr. liter i april-maj. I Skive
Fjord og Nissum Bredning startede biomasseopbygningen omkring 1.
marts, men denne første opblomstring adskilte sig ikke i styrke eller
varighed fra en række opblomstringer igennem sæsonen. Primærproduktionen
fulgte i nogen grad klorofylkoncentrationen, men der
var også store afvigelser. Det er fx bemærkelsesværdigt, at den høje
47