Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

More documents

Recommendations

Info

38 Å og biomasse til beskrivelse af planktonsamfundene. Prøvetagningsområderne er i NOVA delt op på 6 typeområder, hvor samtlige planktonparametre undersøges 26 gange om året og 34 repræsentative områder, hvoraf der på 4 indgår målinger af primærproduktion og på 6 undersøgelser af fytoplankton artssammensætning og biomasse med forskellig frekvens (Miljøstyrelsen 1999). Placering af stationer, hvor der fra 1998 foreligger målinger af planktonparametre er vist i Figur 3.9. I den efterfølgende beskrivelse af plankton inddrages desuden målinger af klorofyl a og sigtdybde. Å Å Å Fytoplankton Primærproduktion (PP) Fytoplankton + primærproduktion Fytoplankton + primærproduktion + zooplankton Figur 3.9 Placering af stationer, hvorfra der i 1998 foreligger undersøgelser af fytoplankton artssammensætning og biomasse, primærproduktion og mikro- samt mesozooplankton artssammensætning og biomasse. Intensivhavstationer er angivet med Å. Å Å
Mesozooplankton vigtige i åbne farvande Mesozooplankton regulerer mikrozooplankton Dominerende grupper Forårsmaksima Tidslig udvikling Plankton Indenfor de sidste par år er der foretaget flere grundige analyser af de pelagiske parameter fra Vandmiljøplanens overvågningsprogram, fx fytoplankton (Agger et al. 1994) og specifikke temaer vedr. plankton i fjorde (Kaas et al. 1996) samt de åbne farvande (Ærtebjerg et al. 1998). Dette afsnit vil med udgangspunkt i de indrapporterede 1998 data gennemgå og sammenligne typeområdernes planktonsuccession. I forhold til tidligere rapporter vil denne NOVA 2003 afrapportering inddrage både mikro- og mesozooplankton, hvilket giver et bedre grundlag for at beskrive og forstå årsagssammenhængene i de frie vandmasser. I de mere åbne farvande har mesozooplanktonet (vandlopperne) i sommerperioden kapacitet til at græsse den daglige primærproduktion (Ærtebjerg et al. 1998). Om foråret, hvor temperaturen er lav og populationen af mesozooplankton er lille, er det derimod primært mikrozooplankton (ciliater og heterotrofe dinoflagellater), som står for græsningen på fytoplankton (Nielsen & Kiørboe 1994, Hansen 1991). Ønsker man at forstå omsætningen af næringssalte og organisk materiale i de frie vandmasser, herunder eksporten til bunden, bør disse centrale grupper inddrages i moniteringen. I modsætning til mesozooplanktonet, der typisk har generationstider på uger, har det encellede mikrozooplankton vækstrater af samme størrelsesorden som fytoplanktonet og generationstider på dage. Dette medfører, at der typisk ses en kobling mellem fytoplanktonopblomstringen i foråret og mikrozooplanktons populationsopbygning i foråret. I løber af foråret og sommeren etableres mesozooplanktonpopulationen, der overtager rollen som den væsentligste pelagiske græsser (Nielsen & Hansen 1999). Mesozooplankton græsser på både fyto- og mikrozooplankton, hvorfor der ofte ses en nedgang i bestanden af større alger og mikrozooplankton i sommerperioden, hvor mesozooplanktonet topper. Fytoplankton - artssammensætning og biomasse Fytoplanktonbiomassen domineredes på årsbasis i de fleste områder af kiselalger efterfulgt af furealger. De mest markante afvigelser fra dette mønster var dominans af blågrønalger og grønalger i de brakke områder Nissum Fjord og Felsted Kog, nanoflagellater i Løgstør Bredning, rekylalger og dinoflagellater i Nissum Bredning samt øjealger, den autotrofe ciliat Mesodinium rubrum og rekylalger i Roskilde Fjord. I Øresund, Kattegatområdet, Ringkøbing Fjord og i Nissum Bredning lå fytoplanktons forårsmaksimum i februar-marts, mens det i Roskilde, Kolding, Horsens og Mariager fjorde samt i Løgstør Bredning fandtes i april. I Skive, Nissum og Vejle fjorde registreredes de første biomassemaksima i maj-august. I 1998 var fytoplanktonbiomasserne generelt lavere end gennemsnittene for perioden 1989-1997. Kun i det sydlige Kattegat, i Hevring Bugt ud for Randers Fjord og i Mariager Fjord var fytoplanktonbiomasserne generelt højere i 1998 end gennemsnittet for de foregående ti år. 39
Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Summary 7 1 Indled
Page 7: Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 10 and 11: 8 long-lasting and intense oxygen d
Page 12 and 13: 10 • 17 områder til overvågning
Page 14 and 15: 12 Antallet af solskinstimer var un
Page 16 and 17: 14 Figur 3.1 viser udviklingen i si
Page 18 and 19: Sæsonvariationerne i tilførslerne
Page 20 and 21: 18 Oplandstabet af kvælstof (dvs.
Page 22 and 23: Beregning af det årlige fald i de
Page 24 and 25: 22 Tabel 3.5 Kendall’s trend test
Page 26 and 27: Fjordområder viser skift i næring
Page 28 and 29: Mulige effekter af fosforbegrænsni
Page 30 and 31: 28 landsplan bestemt på 35 station
Page 32 and 33: Ringkøbing Fjord Limfjorden 30 Fra
Page 34 and 35: Øvrige typefjorde 32 Limfjordens v
Page 36 and 37: 34 Ikke iltsvind 2 - 4 mg pr. liter
Page 38 and 39: Andre kystnære områder Relativt g
Page 42 and 43: Bentho-pelagisk kobling Ringkøbing
Page 44 and 45: 42 Klorofylkoncentrationen i 1998 v
Page 46 and 47: 44 endnu ikke klarlagt, hvorledes C
Page 48 and 49: Dinoflagellater 46 Chroococcale bl
Page 50 and 51: Mikrozooplankton Vær opmærksom p
Page 52 and 53: Primæ rproduktion (mg C pr. m 2 pr
Page 54 and 55: Mikrozooplankton har stor betydning
Page 56 and 57: Lyset regulerer ålegræssets dybde
Page 58 and 59: Ålegræssets dækningsgrad er maks
Page 60 and 61: Dækningsgraden af eutrofieringsbet
Page 62 and 63: Arternes relative hyppighed 60 0,01
Page 64 and 65: 62 der ikke findes sammenlignelige
Page 66 and 67: 64 A B Ringkøbing Fjord, stress =
Page 68 and 69: 66 Individtæthed, individer pr. m
Page 70 and 71: 68 Omvendt vil detailkendskab til g
Page 72 and 73: Vind er godt, nedbør er skidt for
Page 74 and 75: 72 se. Mængden af eutrofieringsbet
Page 76 and 77: Figur 4.1 Temperaturen ved overflad
Page 78 and 79: Kvalitetsvurdering af sigtdybdedata
Page 80 and 81: Tabel 4.2 Tør, våd og total atmos
Page 82 and 83: Næringssaltkoncentrationerne var n
Page 84 and 85: 82 Antal dage 300 200 100 0 409 925
Page 86 and 87: Storebælt Femer Bælt og Arkona Ha
Page 88 and 89: 86 400 300 200 100 0 400 300 200 10
Page 90 and 91:
88 Tabel 4.7 Potentielt toksiske fy
Page 92 and 93:
Søpindsvin som begrænsende faktor
Page 94 and 95:
År, hvor vegetationsudviklingen ad
Page 96 and 97:
94 ner i lysindstråling udtrykt ve
Page 98 and 99:
Bundfaunaens udvikling i 1980erne o
Page 100 and 101:
98 Østersø- stationer (444 og 952
Page 102 and 103:
100 betydelig rolle. Den atmosfæri
Page 104 and 105:
Baggrund Områder i 1998 Åbne farv
Page 106 and 107:
Organiske klorforbindelser Hexachlo
Page 108 and 109:
Indsamling og analyse af prøver Af
Page 110 and 111:
108 s/r1035 17 18 19 13 14 3 1 2 4
Page 112 and 113:
110 17 18 19 20 21 22 23 13 14 15 1
Page 114 and 115:
Klorerede organiske forbindelser PC
Page 116 and 117:
%PCB af sum af 7 PCB 114 45 40 35 3
Page 118 and 119:
Tabel 5.3 Middelkoncentrationen og
Page 120 and 121:
EAC og baggrundskoncentrationer Vur
Page 122 and 123:
Økotoksikologiske vurderingskriter
Page 124 and 125:
Imposexparametre Vas deferens sekve
Page 126 and 127:
Frekvens og udviklingsgrad af impos
Page 128 and 129:
Frekvens og udviklingsgrad af inter
Page 130 and 131:
128
Page 132 and 133:
1998 følger efter to tørre år St
Page 134 and 135:
132
Page 136 and 137:
134 Folketinget (1987): Beretning o
Page 138 and 139:
136 Markager, S. & Sand-Jensen, K.
Page 140 and 141:
138 Yamaguchi, M., Itakura, S., Nag
Page 142 and 143:
140
Page 144 and 145:
Månedstilførsel af fosfor til mar
Page 146 and 147:
Kvælstof: samlet belastning (%) 19
Page 148 and 149:
Diffuse udledninger (%) 1989 1990 1
Page 150 and 151:
148 Marin kode Areal km 2 Tilførse
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Spildevand i alt Observation 154 Ma
Page 158 and 159:
Fordeling af samlede fosfortilførs
Page 160 and 161:
Orthofosfat fosfors andel af den sa
Page 162 and 163:
Faldende tilførsel af kvælstof fr
Page 164 and 165:
162
Page 166 and 167:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 168:
Denne rapport er en beskrivelse af
show all

Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?