Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Bentho-pelagisk kobling
Ringkøbing Fjord i bedring
Mariager Fjord efter
iltsvind
Masseforekomster
40
De to mest markante eksempler på ændringer i forhold til tidligere,
hhv. Ringkøbing Fjord med lavere og Mariager Fjord med højere
biomasse i 1998, kan begge kobles til ændringer i områdets muslingebestand.
Muslinger filtrerer store vandmængder og kan dermed
reducere fytoplanktonbiomassen betydeligt.
I Ringkøbing Fjord er der siden 1995 sket et signifikant fald i fytoplanktonbiomassen
og en samtidig ændring i artssammensætningen.
Gennemsnitsbiomassen var i 1998 under 10% af biomassen i 1995, og
den tidligere dominans af blågrønalger er nu afløst af nanoflagellater
som den vigtigste gruppe. Til forskel fra tidligere blev der ikke registreret
masseforekomster. Ændringerne i fytoplanktonsamfundet
afspejler den ændrede slusepraksis, der har medført højere salinitet i
fjorden samt kolonisering med sandmuslingen Mya arenaria (Laursen
et al. 1999b).
Den mest iøjnefaldende stigning i fytoplanktonbiomassen i forhold
til tidligere var i Mariager Fjord, hvor kun biomasserne i oktoberdecember
lå under de tidligere års gennemsnit. Samtidig registreredes
ændringer i artssammensætningen med usædvanlige opblomstringer
af Chaetoceros curvisetus og C. debilis i januar og Cerataulina
pelagica i april, og et skift fra den tidligere dominans af kiselalger i
sommerperioden til furealger i 1998. Desuden var 1998 karakteriseret
ved meget små forekomster af den autotrofe ciliat Mesodinium rubrum,
der tidligere dominerede biomassen i vinterperioden. Mesodinium
rubrum kan pga. sin selvbevægelighed holde sig tæt på overfladen
og vil derfor ikke være så udsat for muslingegræsning som fx
kiselalger. Ændringerne i fytoplanktonsammensætningen er derfor
sandsynligvis en følge af udryddelsen af muslingerne i fjorden under
det meget kraftige iltsvind i august 1997 (Sørensen et al. 1999).
Masseforekomster (> 200 µg C pr. liter) af enkelte arter eller artskomplekser
fremgår af Tabel 3.10. I Nissum Fjord og Felsted Kog registreredes
masseforekomster af grønalger (chlorococcale grønalger < 5 µm
og Scenedesmus spp.) og blågrønalger (Woronichinia/Snowella/ Coelomoron
spp.) i perioden maj til september. I de øvrige områder var de
mest karakteristiske masseforekomster sommeropblomstringerne af
kiselalgerne Rhizosolenia fragilissima og Skeletonema costatum.
I Mariager Fjord blev der registreret masseforekomster af hele syv
forskellige arter/artskomplekser (Tabel 3.10), hvoraf kiselalgerne Chaetoceros
curvisetus/debilis i januar og Ceratualina pelagica i april var
usædvanlige for fjorden. Den hidtil største biomasse registreret i Mariager
Fjord fandtes under en usædvanlig kraftig opblomstring af
dinoflagellaten Prorocentrum minimum (ca. 4.900 µg C pr. liter) i juli.
Ciliaten Mesodinium rubrum udgjorde en væsentlig del af biomassen i
Kolding og Roskilde fjorde, men kun i Kolding Fjord var der tale om
en egentlig masseforekomst. Masseforekomster af denne art er tidligere
set i mange områder.