Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Stigende belastning giver
mere "dominansprægede"
makroalgesamfund
Dækningsgrad (%)
100
80
60
40
20
0
80
60
40
20
0
0-1 m
2-4 m
1-2 m
4-6 m
0
89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98
Figur 3.16 Udvikling i den gennemsnitlige dækningsgrad af løstliggende,
eutrofieringsbetingede alger på samtlige transekter i fjorde og kystområder,
som er undersøgt gennem perioden 1989-98. Datasættet er fordelt på dybdeintervaller.
Error bars angiver middelfejlen på middelværdien (SE).
Makroalgernes dominansforhold
I det foregående afsnit beskrev vi, at løstliggende, eutrofieringsbetingede
makroalger typisk favoriseres på bekostning af flerårige, langsomtvoksende
arter, når næringssaltbelastningen stiger. Samtidig
forventer vi, at makroalgesamfundene ved stigende belastning bliver
mere "dominansprægede", dvs. prægede af få arter med høj dominans,
mens næringsfattige områder har flere arter af makroalger,
med mere ensartet hyppighed.
Makroalgernes dominansforhold kan illustreres ved at rangordne
arterne med den hyppigste art først, den næsthyppigste art som
nummer 2 og den sjældneste art til sidst i artsrækkefølgen (beregningsprincippet
er beskrevet i de tekniske anvisninger, Kaas & Markager
1998). Dominansforholdet kan afbildes grafisk som en dominanskurve,
hvor arterne rangordnes langs X-aksen og arternes relative
hyppighed vises på Y-aksen. Rækkefølgen af arter vil danne en
linie, hvis hældning afhænger af arternes indbyrdes dominansforhold.
Når miljøforholdene er gunstige forventer vi, at der findes
mange arter med nogenlunde ens hyppighed og at hældningen af
dominanskurven derfor er lille. Under mindre gunstige forhold forventer
vi, at der vil være færre arter med højere dominans og at den
store gruppe af arter med ensartet dominans vil forsvinde. Hældningen
af dominanskurven vil derfor være mere stejl.
I NOVA-programmet blev der i 1998 foretaget intensive vegetationsundersøgelser
med angivelse af makroalgernes dominansforhold i
typeområderne. Som eksempel herpå vises en analyse af makroalgernes
dominansforhold i den indre del af Roskilde Fjord gennem
perioden 1990-98 foretaget af Roskilde og Frederiksborg amter. Forekomsten
af eutrofieringsbetingede arter er markeret på kurven (Figur
3.17). Specielt i årene 1991-1993 var forløbet af dominanskurven meget
stejlt, og de eutrofieringsbetingede arter var højt placeret på kur-
100
80
60
40
20
0
80
60
40
20
59