Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

More documents

Recommendations

Info

Mulige effekter af fosforbegrænsning 26 Antal dage 100 75 50 25 0 1989 1990 Co-limitation kun DIP-begrænsning kun DIN-begrænsning afstrømning 1991 1992 1993 Tidsvægtede gennemsnit af klorofyl, sigtdybde og primærproduktion for forår (april + maj) og sommer (juni - september) for årene 1989-98 er sammenholdt med den maksimale DIN- og DIP-koncentration umiddelbart før forårsopblomstringen og antallet af dage med potentiel DIN- og DIP-begrænsning. En korrelationsanalyse viser imidlertid ikke nogen entydig sammenhæng for hverken Roskilde Fjord (Tabel 3.7) eller Odense Fjord (Tabel 3.8). En mulig forklaring kan være, at der er yderligere tidsforsinkelser indbygget i det marine økosystem, således at en øget potentiel DIP-begrænsning først vil slå igennem efter et antal år. Der ses dog for to af stationerne i Odense Fjord at være en mulig sammenhæng, hvor øget potentiel DIPbegrænsning korrelerer med reduceret sommer klorofylkoncentration, større sommer sigtedybde og reduceret sommer primærproduktion. Der har kun været observeret et fåtal af signifikante tendenser for forbedrede vandkvalitetsparametre i Odense Fjord (Rask et al. 1999) og Roskilde Fjord (Hedal et al. 1999) på trods af, at disse fjorde har oplevet kraftige reduktioner i fosforbelastning. Der er ikke observeret forbedringer i sigtdybde, klorofylkoncentrationer, iltsvind eller bentisk biomasse. I begyndelsen af overvågningsperioden var søsalat vidt udbredt i både Roskilde Fjord og Odense Fjord. I Roskilde Fjord var mængden af søsalat reduceret fra 1994 til 1997, men i 1998 var 1994 1995 1996 1997 1998 1.600 1.400 1.200 1.000 Figur 3.5 Antal dage med potentiel DIN-begrænsning, potentiel DIP-begrænsning og potentiel begrænsning for både DIN og DIP for station 17 i Odense Fjord (1989-98). I 1994 var DIN- og DIP-niveauer så høje, at der ingen næringssaltbegrænsning var. Linien viser år-til-år variationen i ferskvandsafstrømningen fra Fyn (fra Rask et al. 1999). 800 600 400 200 0 mio. m 3
søsalat retur i stor mængde. Tilsvarende var mængden af søsalat reduceret i Odense Fjord i 1996 og 1997, men søsalat var igen udbredt i 1998. I Odense Fjord er der registreret en betydelig rekolonisering af rodfæstede makrofytter i takt med faldende forekomster af søsalat. Tabel 3.7 Korrelation mellem indikatorer for næringssalte og økosystem for Roskilde Fjord. På station 75 er der ikke målt primærproduktion. Der er ingen statistisk signifikante korrelationer. Forår Chl Forår sigtdybde Sommer primærproduktion St. 60 St. 65 St. 75 St. 60 St. 65 St. 75 St. 60 St. 65 St. 75 Vinter maksimum DIN -0,18 0,06 0,29 -0,04 -0,22 -0-30 0,56 0,49 - Vinter maksimum DIP -0,04 0,45 0,44 -0,17 -0,39 0,03 -0,58 0,67 - Sommer Chl Sommer sigtdybde Sommer primærproduktion St. 60 St. 65 St. 75 St. 60 St. 65 St. 75 St. 60 St. 65 St. 75 Antal dage DIN-begrænset -0,01 0,31 0,37 -0,10 -0,12 0,13 -0,34 -0,42 - Antal dage DIP-begrænset 0,46 0,21 -0,68 -0,45 -0,34 -0,25 0,26 0,64 - Tabel 3.8 Korrelation mellem indikatorer for næringssalte og økosystem for Odense Fjord. For station 8 kunne korrelationen mellem sommer primærproduktion og antal dage med DIP-begrænsning ikke udregnes. Statistisk signifikante korrelationer er markeret med fed. Forår Chl Forår sigtdybde Sommer primærproduktion St. 8 St. 17 St. 22 St. 8 St. 17 St. 22 St. 8 St. 17 St. 22 Vinter maksimum DIN -0,56 -0,31 -0,11 0,19 -0,24 0,02 -0,36 0,11 -0,21 Vinter maksimum DIP 0,12 -0,02 -0,07 -0,57 -0,25 -0,04 -0,44 0,13 -0,19 Sommer Chl Sommer sigtdybde Sommer primærproduktion St. 8 St. 17 St. 22 St. 8 St. 17 St. 22 St. 8 St. 17 St. 22 Antal dage DIN-begrænset -0,20 0,04 -0,46 0,60 0,20 0,33 0,37 0,08 -0,35 Antal dage DIP-begrænset -0,08 -0,36 -0,56 0,16 0,58 0,72 - -0,41 -0,75 3.2.4 Svovlbrintebufferkapacitet Bestemmelse af hav- eller fjordbundens svovlbrintebufferkapacitet (også kaldet sedimentets iltningsreserve) giver over en årrække information om ændringer i det pågældende områdes miljøbelastning. Belastningen med organisk stof påvirker sedimentets svovlbrintebufferkapacitet, sådan at en øget belastning vil mindske svovlbrintebufferkapaciteten; men også andre faktorer, som fx meteorologien og de hydrografiske forhold kan påvirke bufferkapaciteten. Svovlbrintebufferkapaciteten og relaterede parametre bliver målt forår og efterår, hvor bufferkapaciteten forventelig er henholdsvis størst og mindst. På hver station laves en tre-dobbelt bestemmelse af svovlbrintebufferkapaciteten, dybden af svovlbrintefronten og indholdet af oxideret jern. Bestemmelsen af de tre parametre foretages i samme sedimentkerne, således at der analyseres tre kerner på hver station. Ifølge NOVA 2003 overvågningsprogrammet bliver bufferkapaciteten på 27
Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Summary 7 1 Indled
Page 7: Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 10 and 11: 8 long-lasting and intense oxygen d
Page 12 and 13: 10 • 17 områder til overvågning
Page 14 and 15: 12 Antallet af solskinstimer var un
Page 16 and 17: 14 Figur 3.1 viser udviklingen i si
Page 18 and 19: Sæsonvariationerne i tilførslerne
Page 20 and 21: 18 Oplandstabet af kvælstof (dvs.
Page 22 and 23: Beregning af det årlige fald i de
Page 24 and 25: 22 Tabel 3.5 Kendall’s trend test
Page 26 and 27: Fjordområder viser skift i næring
Page 30 and 31: 28 landsplan bestemt på 35 station
Page 32 and 33: Ringkøbing Fjord Limfjorden 30 Fra
Page 34 and 35: Øvrige typefjorde 32 Limfjordens v
Page 36 and 37: 34 Ikke iltsvind 2 - 4 mg pr. liter
Page 38 and 39: Andre kystnære områder Relativt g
Page 40 and 41: 38 Å og biomasse til beskrivelse a
Page 42 and 43: Bentho-pelagisk kobling Ringkøbing
Page 44 and 45: 42 Klorofylkoncentrationen i 1998 v
Page 46 and 47: 44 endnu ikke klarlagt, hvorledes C
Page 48 and 49: Dinoflagellater 46 Chroococcale bl
Page 50 and 51: Mikrozooplankton Vær opmærksom p
Page 52 and 53: Primæ rproduktion (mg C pr. m 2 pr
Page 54 and 55: Mikrozooplankton har stor betydning
Page 56 and 57: Lyset regulerer ålegræssets dybde
Page 58 and 59: Ålegræssets dækningsgrad er maks
Page 60 and 61: Dækningsgraden af eutrofieringsbet
Page 62 and 63: Arternes relative hyppighed 60 0,01
Page 64 and 65: 62 der ikke findes sammenlignelige
Page 66 and 67: 64 A B Ringkøbing Fjord, stress =
Page 68 and 69: 66 Individtæthed, individer pr. m
Page 70 and 71: 68 Omvendt vil detailkendskab til g
Page 72 and 73: Vind er godt, nedbør er skidt for
Page 74 and 75: 72 se. Mængden af eutrofieringsbet
Page 76 and 77: Figur 4.1 Temperaturen ved overflad
Page 78 and 79:
Kvalitetsvurdering af sigtdybdedata
Page 80 and 81:
Tabel 4.2 Tør, våd og total atmos
Page 82 and 83:
Næringssaltkoncentrationerne var n
Page 84 and 85:
82 Antal dage 300 200 100 0 409 925
Page 86 and 87:
Storebælt Femer Bælt og Arkona Ha
Page 88 and 89:
86 400 300 200 100 0 400 300 200 10
Page 90 and 91:
88 Tabel 4.7 Potentielt toksiske fy
Page 92 and 93:
Søpindsvin som begrænsende faktor
Page 94 and 95:
År, hvor vegetationsudviklingen ad
Page 96 and 97:
94 ner i lysindstråling udtrykt ve
Page 98 and 99:
Bundfaunaens udvikling i 1980erne o
Page 100 and 101:
98 Østersø- stationer (444 og 952
Page 102 and 103:
100 betydelig rolle. Den atmosfæri
Page 104 and 105:
Baggrund Områder i 1998 Åbne farv
Page 106 and 107:
Organiske klorforbindelser Hexachlo
Page 108 and 109:
Indsamling og analyse af prøver Af
Page 110 and 111:
108 s/r1035 17 18 19 13 14 3 1 2 4
Page 112 and 113:
110 17 18 19 20 21 22 23 13 14 15 1
Page 114 and 115:
Klorerede organiske forbindelser PC
Page 116 and 117:
%PCB af sum af 7 PCB 114 45 40 35 3
Page 118 and 119:
Tabel 5.3 Middelkoncentrationen og
Page 120 and 121:
EAC og baggrundskoncentrationer Vur
Page 122 and 123:
Økotoksikologiske vurderingskriter
Page 124 and 125:
Imposexparametre Vas deferens sekve
Page 126 and 127:
Frekvens og udviklingsgrad af impos
Page 128 and 129:
Frekvens og udviklingsgrad af inter
Page 130 and 131:
128
Page 132 and 133:
1998 følger efter to tørre år St
Page 134 and 135:
132
Page 136 and 137:
134 Folketinget (1987): Beretning o
Page 138 and 139:
136 Markager, S. & Sand-Jensen, K.
Page 140 and 141:
138 Yamaguchi, M., Itakura, S., Nag
Page 142 and 143:
140
Page 144 and 145:
Månedstilførsel af fosfor til mar
Page 146 and 147:
Kvælstof: samlet belastning (%) 19
Page 148 and 149:
Diffuse udledninger (%) 1989 1990 1
Page 150 and 151:
148 Marin kode Areal km 2 Tilførse
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Spildevand i alt Observation 154 Ma
Page 158 and 159:
Fordeling af samlede fosfortilførs
Page 160 and 161:
Orthofosfat fosfors andel af den sa
Page 162 and 163:
Faldende tilførsel af kvælstof fr
Page 164 and 165:
162
Page 166 and 167:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 168:
Denne rapport er en beskrivelse af
show all

Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?