Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

More documents

Recommendations

Info

Tabel 4.2 Tør, våd og total atmosfærisk kvælstofdeposition til den danske del af farvandsområderne. For Kattegat og Øresund er tillige angivet depositionen til den svenske del. ID Navn Tørdeposition 78 kton N Våddeposition kton N Totaldeposition kton N Totaldeposition/areal kg N/km 2 1 Nordsøen - samlet dansk del 13,034 32,499 45,532 931 48887,9 2 Skagerrak - samlet dansk del 2,382 6,627 9,010 888 10150,2 3 Kattegat - samlet dansk del 5,964 11,411 17,375 1032 16841,4 3 Kattegat - svenske del 1,647 3,985 5,632 836 6741,6 4 Nordlige Bælthav - samlet dansk del 2,006 2,964 4,970 1264 3931,3 5 Lillebælt - samlet dansk del 1,406 1,599 3,004 1294 2321,3 6 Storebælt - samlet dansk del 2,546 3,161 5,707 1253 4556,6 7 Øresund - samlet dansk del 0,549 0,867 1,416 1027 1379,4 79 Øresund - svenske del 0,341 0,597 0,937 977 959,3 8 Sydlige Bælthav - samlet dansk del 1,109 1,602 2,711 1096 2473,1 9 Østersøen - samlet dansk del 5,038 9,687 14,724 993 14830,6 10 Alle danske farvande 34,034 70,416 104,450 991 105371,7 Tidslig udvikling Bidraget fra danske kilder Areal Usikkerheden i modelberegningerne er forholdsvis stor blandt andet pga. de store usikkerheder i emissionsopgørelserne. Derfor vurderes udvikling i kvælstoftilførslen alene ud fra målinger. Figur 4.6 viser udviklingen i koncentrationerne i luften af ammoniak, partikulært bundet ammonium og sum nitrat (summen af salpetersyre og partikulært bundet nitrat), og Figur 4.7 viser tilsvarende de målte våddepositioner af ammonium og nitrat. Der observeres et generelt fald i såvel våddeposition som tørdeposition (hvorfor denne vurderes på baggrund af udviklingen i koncentrationerne, idet tørdepositionen er proportional med koncentrationerne. Der ses at være et brud i den ellers generelt faldende tendens, idet våddepositionen i 1998 er meget høj som følge af de store nedbørsmængder. Ser vi bort fra denne stigning i 1998, så er den generelt faldende udvikling i depositionen i overensstemmelse med den udvikling, som ses i andre europæiske emissionsopgørelser. Af faktorer, som har indflydelse på denne udvikling, kan nævnes ændret landbrugspraksis i en række lande, ændrede produktionsforhold i mange af de østeuropæiske lande m.m. Bidraget fra danske kilder til de forskellige farvande kan estimeres ved modelberegninger. Resultaterne fremkommer ved at gentage beregningerne for de danske farvande, hvor emissionerne fra danske kilder sættes lig 0. Ved at sammenholde disse beregninger med standardberegninger kan det relative bidrag fra danske kilder bestemmes (Tabel 4.3). Generelt bidrager danske kilder med mellem 10% og 30% af den atmosfæriske deposition af kvælstof med den største andel for de indre danske farvande. km 2
Koncentration, µgN/m 3 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Anholt 0 1989 1991 1993 1995 1997 År 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Tange 0 1989 1991 1993 1995 1997 År 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Keldsnor 0 1989 1991 1993 1995 1997 År Figur 4.6 Årsmiddelværdierne af koncentrationerne af ammoniak (◆) partikelbundet ammonium (■) og sum-nitrat (▲) på målestationerne på Anholt, ved Tange og ved Keldsnor. Den tidslige udvikling i data er angivet ved en lineær regression. Våddeposition (kgN/km 2 ) eller nedbør (mm) 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Anholt 0 1989 1991 1993 1995 1997 År 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Tange 0 1989 1991 1993 1995 1997 År 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Keldsnor 0 1989 1991 1993 1995 1997 År Figur 4.7 Den årlige våddeposition af ammonium (■) og nitrat (◆) og den årlige nedbørsmængde (▲) på målestationerne på Anholt, ved Tange og ved Keldsnor i perioden 1989-1997. 79
Page 1 and 2:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Summary 7 1 Indled
Page 7:
Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 10 and 11:
8 long-lasting and intense oxygen d
Page 12 and 13:
10 • 17 områder til overvågning
Page 14 and 15:
12 Antallet af solskinstimer var un
Page 16 and 17:
14 Figur 3.1 viser udviklingen i si
Page 18 and 19:
Sæsonvariationerne i tilførslerne
Page 20 and 21:
18 Oplandstabet af kvælstof (dvs.
Page 22 and 23:
Beregning af det årlige fald i de
Page 24 and 25:
22 Tabel 3.5 Kendall’s trend test
Page 26 and 27:
Fjordområder viser skift i næring
Page 28 and 29:
Mulige effekter af fosforbegrænsni
Page 30 and 31: 28 landsplan bestemt på 35 station
Page 32 and 33: Ringkøbing Fjord Limfjorden 30 Fra
Page 34 and 35: Øvrige typefjorde 32 Limfjordens v
Page 36 and 37: 34 Ikke iltsvind 2 - 4 mg pr. liter
Page 38 and 39: Andre kystnære områder Relativt g
Page 40 and 41: 38 Å og biomasse til beskrivelse a
Page 42 and 43: Bentho-pelagisk kobling Ringkøbing
Page 44 and 45: 42 Klorofylkoncentrationen i 1998 v
Page 46 and 47: 44 endnu ikke klarlagt, hvorledes C
Page 48 and 49: Dinoflagellater 46 Chroococcale bl
Page 50 and 51: Mikrozooplankton Vær opmærksom p
Page 52 and 53: Primæ rproduktion (mg C pr. m 2 pr
Page 54 and 55: Mikrozooplankton har stor betydning
Page 56 and 57: Lyset regulerer ålegræssets dybde
Page 58 and 59: Ålegræssets dækningsgrad er maks
Page 60 and 61: Dækningsgraden af eutrofieringsbet
Page 62 and 63: Arternes relative hyppighed 60 0,01
Page 64 and 65: 62 der ikke findes sammenlignelige
Page 66 and 67: 64 A B Ringkøbing Fjord, stress =
Page 68 and 69: 66 Individtæthed, individer pr. m
Page 70 and 71: 68 Omvendt vil detailkendskab til g
Page 72 and 73: Vind er godt, nedbør er skidt for
Page 74 and 75: 72 se. Mængden af eutrofieringsbet
Page 76 and 77: Figur 4.1 Temperaturen ved overflad
Page 78 and 79: Kvalitetsvurdering af sigtdybdedata
Page 82 and 83: Næringssaltkoncentrationerne var n
Page 84 and 85: 82 Antal dage 300 200 100 0 409 925
Page 86 and 87: Storebælt Femer Bælt og Arkona Ha
Page 88 and 89: 86 400 300 200 100 0 400 300 200 10
Page 90 and 91: 88 Tabel 4.7 Potentielt toksiske fy
Page 92 and 93: Søpindsvin som begrænsende faktor
Page 94 and 95: År, hvor vegetationsudviklingen ad
Page 96 and 97: 94 ner i lysindstråling udtrykt ve
Page 98 and 99: Bundfaunaens udvikling i 1980erne o
Page 100 and 101: 98 Østersø- stationer (444 og 952
Page 102 and 103: 100 betydelig rolle. Den atmosfæri
Page 104 and 105: Baggrund Områder i 1998 Åbne farv
Page 106 and 107: Organiske klorforbindelser Hexachlo
Page 108 and 109: Indsamling og analyse af prøver Af
Page 110 and 111: 108 s/r1035 17 18 19 13 14 3 1 2 4
Page 112 and 113: 110 17 18 19 20 21 22 23 13 14 15 1
Page 114 and 115: Klorerede organiske forbindelser PC
Page 116 and 117: %PCB af sum af 7 PCB 114 45 40 35 3
Page 118 and 119: Tabel 5.3 Middelkoncentrationen og
Page 120 and 121: EAC og baggrundskoncentrationer Vur
Page 122 and 123: Økotoksikologiske vurderingskriter
Page 124 and 125: Imposexparametre Vas deferens sekve
Page 126 and 127: Frekvens og udviklingsgrad af impos
Page 128 and 129: Frekvens og udviklingsgrad af inter
Page 130 and 131:
128
Page 132 and 133:
1998 følger efter to tørre år St
Page 134 and 135:
132
Page 136 and 137:
134 Folketinget (1987): Beretning o
Page 138 and 139:
136 Markager, S. & Sand-Jensen, K.
Page 140 and 141:
138 Yamaguchi, M., Itakura, S., Nag
Page 142 and 143:
140
Page 144 and 145:
Månedstilførsel af fosfor til mar
Page 146 and 147:
Kvælstof: samlet belastning (%) 19
Page 148 and 149:
Diffuse udledninger (%) 1989 1990 1
Page 150 and 151:
148 Marin kode Areal km 2 Tilførse
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Spildevand i alt Observation 154 Ma
Page 158 and 159:
Fordeling af samlede fosfortilførs
Page 160 and 161:
Orthofosfat fosfors andel af den sa
Page 162 and 163:
Faldende tilførsel af kvælstof fr
Page 164 and 165:
162
Page 166 and 167:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 168:
Denne rapport er en beskrivelse af
show all

Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?