Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

More documents

Recommendations

Info

Andre kystnære områder Relativt gode iltforhold 1998 i lavvandede områder Langvarigt kraftigt iltsvind i det sydlige Lillebælts område Stigning forår og fald efterår på enkelte stationer i Bælthavet 36 veredes iltsvind fra midten af september til begyndelsen af oktober. Ligeledes blev der i Kalundborg Fjord konstateret iltsvind i den ydre del fra midten af august til begyndelsen af oktober og i den inderste del både i august og oktober. I andre fjorde og kystnære områder, hvor der i tidligere år undertiden har været iltsvind, blev der i 1998 ikke eller kun sporadisk observeret kortvarige iltsvind. Som normalt er der i 1998 ikke observeret iltsvind i Vadehavet, Nissum Fjord, Randers Fjord, Horsens Fjord, Kolding Fjord, Augustenborg Fjord, Odense Fjord, Kertinge Nor, Karrebæk Fjord, Dybsø Fjord, Karrebæksminde Bugt, Præstø Fjord, Korsør Nor, Roskilde Fjord og Bornholms kystfarvande. De ofte forekommende iltsvind i fx Helnæs Bugt, Det sydfynske Øhav, Isefjord og Køge Bugt blev ikke observeret på grund af de særlige meteorologiske forhold. Årsager til iltforhold i 1998 Iltsvind i fjorde og kystnære områder var i 1998 af begrænset udbredelse, varighed og intensitet, undtagen i det sydlige Lillebælt med tilstødende fjorde. Efter to tørre år med både lav kvælstof- og fosfortilførsel var kvælstofudledningerne i 1998 igen omkring eller over middel for perioden 1989-97. De relativt gode iltforhold i lavvandede kystfarvande må derfor hovedsageligt tilskrives meteorologiske forhold med mange vindhændelser og lavere temperatur i sommerperioden, der forhindrede en længerevarende etablering af termokliner. De hyppige omrøringer til bunden gav i lavvandede områder desuden de bentiske filtratorer mulighed for delvis at kontrollere mængden af fytoplankton i vandsøjlen. Den lave næringsstoftilførsel i 1996-97 kan have haft en afsmittende effekt på miljøforholdene i 1998 pga. mindre overførsel af organisk stof og næringssalte fra året før. De dybe lagdelte områder af det sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord og Flensborg Yderfjord var i 1998 udsat for et usædvanligt langvarigt og kraftigt iltsvind. Foruden den relativt store forårsopblomstring af kiselalger skyldes det en tidlig etablering af et kraftigt springlag i forbindelse med udstrømning fra Østersøen i begyndelsen af april. Østersøvandet overlejrede den tidligere overfladevandmasse med stort indhold af planktonalger fra forårsopblomstringen. Denne vandmasse blev derved til stagnerende bundvand, hvor iltindholdet hurtigt faldt til kritisk lave værdier. Vandmassen udskiftedes først endeligt i slutningen af oktober. Langtidsudvikling af iltforhold På alle stationer med mere eller mindre permanent lagdeling er udført trend-analyser med Kendall-τ test af "forårets" (april-juni) og "efterårets" (juli-oktober) minimale iltkoncentrationer. I tabel Tabel 3.9 er kun vist de stationer, hvor der er fundet en signifikant udvikling. De er alle beliggende i Bælthavsområdet og Øresund. På 7 ud af 9 stationer er der fundet en signifikant stigning i forårets minimale iltkoncentration; kun i Odense Fjord ses et fald. Om efteråret er udviklingen modsat, idet der på 7 stationer ud af 8 er fundet et signifikant fald, kun i Flensborg Yderfjord ses en signifikant stigning.
Tabel 3.9 Stationer hvor der ved Kendall-τ test er fundet en signifikant (5%) udvikling i "forårets" (april-juni) eller "efterårets" (juli-oktober) minimale iltkoncentration. Materialet er ikke korrigeret for ændret prøvetagningsfrekvens i undersøgelsesperioden, hvilket kan have en betydning for registrering af minimumværdier. Område Station Sæson Periode Udvikling Odense Fjord 6900017 Forår 1977-98 ↓ Odense Fjord 6910008 Forår 1989-98 ↓ Lillebælt Nord 6870 Forår 1977-98 ↑ Åbenrå Fjord 15 Forår 1988-98 ↑ Augustenborg Fjord 12 Forår 1988-98 ↑ Flensborg Inderfjord KFF2 Forår 1987-98 ↑ Flensborg Yderfjord KFF5 Forår 1987-98 ↑ Det sydfynske Øhav 6500051 Forår 1989-98 ↑ Svendborg Sund 6500033 Forår 1989-98 ↑ Odense Fjord 6900017 Efterår 1977-98 ↓ Snævringen 20 og 21 Efterår 1976-98 ↓ Lillebælt Syd 6300043 Efterår 1975-98 ↓ Flensborg Yderfjord KFF5 Efterår 1987-98 ↑ Det sydfynske Øhav 6500051 Efterår 1977-98 ↓ Langelands Sund 6500053 Efterår 1979-98 ↓ Øresund 431 Efterår 1970-98 ↓ Køge Bugt 1727 Efterår 1985-98 ↓ Konklusion Iltsvind i fjorde og kystnære områder var i 1998 af begrænset udbredelse, varighed og intensitet, undtagen i det sydlige Lillebælt. De relativt gode iltforhold i lavvandede kystfarvande skyldes især mange vindhændelser og lav temperatur i sommerperioden 1998. Kvælstofudledningerne var i 1998 omkring eller over middel for perioden 1989-97. De dybe lagdelte områder af det sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord og Flensborg Yderfjord var i 1998 udsat for et usædvanligt langvarigt og kraftigt iltsvind. Dette var pga. stor forårsopblomstring og tidlig etablering af et kraftigt springlag, hvorved det tidligere overfladevand blev til stagnerende bundvand. Bundvandet blev først udskiftet endeligt i slutningen af oktober. På enkelte stationer i Bælthavet ses en signifikant udvikling i forårets eller efterårets minimale iltkoncentration fra 1970erne eller 1980erne til 1998. Generelt ses på disse stationer om foråret en stigning, mens der om efteråret ses et fald i iltkoncentrationen. 3.2.7 Plankton I NOVA-programmet indgår undersøgelser af primærproduktion og fytoplankton samt mikro- og mesozooplankton artssammensætning 37
Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Summary 7 1 Indled
Page 7: Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 10 and 11: 8 long-lasting and intense oxygen d
Page 12 and 13: 10 • 17 områder til overvågning
Page 14 and 15: 12 Antallet af solskinstimer var un
Page 16 and 17: 14 Figur 3.1 viser udviklingen i si
Page 18 and 19: Sæsonvariationerne i tilførslerne
Page 20 and 21: 18 Oplandstabet af kvælstof (dvs.
Page 22 and 23: Beregning af det årlige fald i de
Page 24 and 25: 22 Tabel 3.5 Kendall’s trend test
Page 26 and 27: Fjordområder viser skift i næring
Page 28 and 29: Mulige effekter af fosforbegrænsni
Page 30 and 31: 28 landsplan bestemt på 35 station
Page 32 and 33: Ringkøbing Fjord Limfjorden 30 Fra
Page 34 and 35: Øvrige typefjorde 32 Limfjordens v
Page 36 and 37: 34 Ikke iltsvind 2 - 4 mg pr. liter
Page 40 and 41: 38 Å og biomasse til beskrivelse a
Page 42 and 43: Bentho-pelagisk kobling Ringkøbing
Page 44 and 45: 42 Klorofylkoncentrationen i 1998 v
Page 46 and 47: 44 endnu ikke klarlagt, hvorledes C
Page 48 and 49: Dinoflagellater 46 Chroococcale bl
Page 50 and 51: Mikrozooplankton Vær opmærksom p
Page 52 and 53: Primæ rproduktion (mg C pr. m 2 pr
Page 54 and 55: Mikrozooplankton har stor betydning
Page 56 and 57: Lyset regulerer ålegræssets dybde
Page 58 and 59: Ålegræssets dækningsgrad er maks
Page 60 and 61: Dækningsgraden af eutrofieringsbet
Page 62 and 63: Arternes relative hyppighed 60 0,01
Page 64 and 65: 62 der ikke findes sammenlignelige
Page 66 and 67: 64 A B Ringkøbing Fjord, stress =
Page 68 and 69: 66 Individtæthed, individer pr. m
Page 70 and 71: 68 Omvendt vil detailkendskab til g
Page 72 and 73: Vind er godt, nedbør er skidt for
Page 74 and 75: 72 se. Mængden af eutrofieringsbet
Page 76 and 77: Figur 4.1 Temperaturen ved overflad
Page 78 and 79: Kvalitetsvurdering af sigtdybdedata
Page 80 and 81: Tabel 4.2 Tør, våd og total atmos
Page 82 and 83: Næringssaltkoncentrationerne var n
Page 84 and 85: 82 Antal dage 300 200 100 0 409 925
Page 86 and 87: Storebælt Femer Bælt og Arkona Ha
Page 88 and 89:
86 400 300 200 100 0 400 300 200 10
Page 90 and 91:
88 Tabel 4.7 Potentielt toksiske fy
Page 92 and 93:
Søpindsvin som begrænsende faktor
Page 94 and 95:
År, hvor vegetationsudviklingen ad
Page 96 and 97:
94 ner i lysindstråling udtrykt ve
Page 98 and 99:
Bundfaunaens udvikling i 1980erne o
Page 100 and 101:
98 Østersø- stationer (444 og 952
Page 102 and 103:
100 betydelig rolle. Den atmosfæri
Page 104 and 105:
Baggrund Områder i 1998 Åbne farv
Page 106 and 107:
Organiske klorforbindelser Hexachlo
Page 108 and 109:
Indsamling og analyse af prøver Af
Page 110 and 111:
108 s/r1035 17 18 19 13 14 3 1 2 4
Page 112 and 113:
110 17 18 19 20 21 22 23 13 14 15 1
Page 114 and 115:
Klorerede organiske forbindelser PC
Page 116 and 117:
%PCB af sum af 7 PCB 114 45 40 35 3
Page 118 and 119:
Tabel 5.3 Middelkoncentrationen og
Page 120 and 121:
EAC og baggrundskoncentrationer Vur
Page 122 and 123:
Økotoksikologiske vurderingskriter
Page 124 and 125:
Imposexparametre Vas deferens sekve
Page 126 and 127:
Frekvens og udviklingsgrad af impos
Page 128 and 129:
Frekvens og udviklingsgrad af inter
Page 130 and 131:
128
Page 132 and 133:
1998 følger efter to tørre år St
Page 134 and 135:
132
Page 136 and 137:
134 Folketinget (1987): Beretning o
Page 138 and 139:
136 Markager, S. & Sand-Jensen, K.
Page 140 and 141:
138 Yamaguchi, M., Itakura, S., Nag
Page 142 and 143:
140
Page 144 and 145:
Månedstilførsel af fosfor til mar
Page 146 and 147:
Kvælstof: samlet belastning (%) 19
Page 148 and 149:
Diffuse udledninger (%) 1989 1990 1
Page 150 and 151:
148 Marin kode Areal km 2 Tilførse
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Spildevand i alt Observation 154 Ma
Page 158 and 159:
Fordeling af samlede fosfortilførs
Page 160 and 161:
Orthofosfat fosfors andel af den sa
Page 162 and 163:
Faldende tilførsel af kvælstof fr
Page 164 and 165:
162
Page 166 and 167:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 168:
Denne rapport er en beskrivelse af
show all

Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?