Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

More documents

Recommendations

Info

66 Individtæthed, individer pr. m 2 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Skive Fjord 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 Figur 3.23 Individtætheden af bundfaunaen i Skive Fjord (station 3727-1) i perioden 1978-1997 samt NOVA-området BF19 i 1998. Individtæthed pr. m 2 Auto-og mixotrof plankton, µC pr. l 140 120 100 80 60 40 20 0 4.000 2.000 0 A B Ringkøbing Fjord 88 90 92 94 96 98 Ringkøbing Fjord 88 90 92 94 96 98 Figur 3.24 A: Udviklingen af bundfaunaens biomasse i Ringkøbing Fjord 1989-1998. B: Udviklingen af fytoplanktonets biomasse i Ringkøbing Fjord 1989-1998.
Diskussion Ringkøbing Fjord er et eksempel på et økosystem, som har ændret sig radikalt i struktur og funktion, efter at ændringer i slusepraksis ved Hvide Sande har forøget saltholdighed og graden af opblanding i fjorden. Den kraftigt stigende biomasse af bundfaunaen i fjorden spiller en meget vigtig rolle for denne markante ændring af økosystemet. Det er filtratorerne, og her specielt sandmuslingen Mya arenaria, som med de aktuelle biomasser og filtrationsrater er medvirkende til at kontrollere fytoplanktonet, som i de sidste par år har opnået en biomasse på kun få procent af de tidligere niveauer (Figur 3.24). De svingninger i biomasse og tæthed, som observeres i tidsserierne i de enkelte områder, beskriver et generelt fænomen for fauna på blødbund. Årsagen til populationssvingningerne skyldes sandsynligvis både påvirkninger fra miljøet og det forhold, at bundfaunasamfund, domineret af flerårige arter, har en egendynamik, der giver populationssvingninger over 5-8 årige perioder. Bundfaunaens biomasse er tæt koblet til tilførslen af organisk stof til bunden, og år til år variationer i fødetilgangen må derfor tillægges stor betydning for både den tidsmæssige placering og størrelsen af populationssvingningerne. Forekommer der hyppige og vedvarende iltsvind, vil dette forhold naturligvis gribe ind i faunaens populationssvingninger. I de åbne farvande viser de lange tidsserier en parallel udvikling af bundfaunaen på de enkelte stationer igennem de sidste 15 år, og årsagen til denne synkronisering er tidligere beskrevet som generelle ændringer i fødetilgangen (Ærtebjerg et al. 1998). I fjordene og de kystnære områder har faunaen ikke hidtil vist den samme grad af synkron udvikling. Dette kan ses som et tegn på, at fjordene indbyrdes er så forskellige i deres økologiske struktur, at generelle år-til-år variationer i miljøforhold har forskellig effekt på bundfaunaen fra den ene fjord til den anden. I 1998 ser det imidlertid ud til, at faunaen har lave bestande i næsten alle områder, ligesom det var tilfældet i de åbne farvande. Dette kan tyde på, at de to meget nedbørsfattige år 1996 og 1997 generelt har resulteret i ringere fødetilgang til bundfaunaen og lavere rekruttering i 1997, der afsløres i prøverne fra 1998. Det er imidlertid svært at afgøre spørgsmålet om hvorvidt, der er tale om en generel effekt, da undersøgelsesprogrammet samtidigt er blevet ændret i 1998. Sammenligningerne er baseret på de relativt få stationer, som har tidsserier, der omfatter 1998. Hvis der er sket en generel reduktion i bundfaunaens tæthed, forventes der, på baggrund af bundfaunaens egendynamik og de mere normale klimatiske forhold i 1998, at der atter sker en stigning i faunaens tæthed i 1999/2000 medmindre, der opstår omfattende iltsvind. Denne forventning vil fra og med år 1999 kunne testes på datamaterialet fra hele bundfaunaprogrammet under NOVA. Det er endnu for tidligt at konkludere omkring konsekvenserne af den ændrede prøvetagningsstrategi, der er indført med NOVAprogrammet. I hvilket omfang rumlig heterogenitet har forstyrret tidligere data vides ikke, men den nye metode vil oplagt være mere robust overfor dette forhold. Ved at sprede mange stationer ud over en hel fjord eller et kystområde vil resultatet af faunaundersøgelsen afspejle, hvordan området som helhed reagerer på miljøændringer. 67
Page 1 and 2:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Summary 7 1 Indled
Page 7:
Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 10 and 11:
8 long-lasting and intense oxygen d
Page 12 and 13:
10 • 17 områder til overvågning
Page 14 and 15:
12 Antallet af solskinstimer var un
Page 16 and 17:
14 Figur 3.1 viser udviklingen i si
Page 18 and 19: Sæsonvariationerne i tilførslerne
Page 20 and 21: 18 Oplandstabet af kvælstof (dvs.
Page 22 and 23: Beregning af det årlige fald i de
Page 24 and 25: 22 Tabel 3.5 Kendall’s trend test
Page 26 and 27: Fjordområder viser skift i næring
Page 28 and 29: Mulige effekter af fosforbegrænsni
Page 30 and 31: 28 landsplan bestemt på 35 station
Page 32 and 33: Ringkøbing Fjord Limfjorden 30 Fra
Page 34 and 35: Øvrige typefjorde 32 Limfjordens v
Page 36 and 37: 34 Ikke iltsvind 2 - 4 mg pr. liter
Page 38 and 39: Andre kystnære områder Relativt g
Page 40 and 41: 38 Å og biomasse til beskrivelse a
Page 42 and 43: Bentho-pelagisk kobling Ringkøbing
Page 44 and 45: 42 Klorofylkoncentrationen i 1998 v
Page 46 and 47: 44 endnu ikke klarlagt, hvorledes C
Page 48 and 49: Dinoflagellater 46 Chroococcale bl
Page 50 and 51: Mikrozooplankton Vær opmærksom p
Page 52 and 53: Primæ rproduktion (mg C pr. m 2 pr
Page 54 and 55: Mikrozooplankton har stor betydning
Page 56 and 57: Lyset regulerer ålegræssets dybde
Page 58 and 59: Ålegræssets dækningsgrad er maks
Page 60 and 61: Dækningsgraden af eutrofieringsbet
Page 62 and 63: Arternes relative hyppighed 60 0,01
Page 64 and 65: 62 der ikke findes sammenlignelige
Page 66 and 67: 64 A B Ringkøbing Fjord, stress =
Page 70 and 71: 68 Omvendt vil detailkendskab til g
Page 72 and 73: Vind er godt, nedbør er skidt for
Page 74 and 75: 72 se. Mængden af eutrofieringsbet
Page 76 and 77: Figur 4.1 Temperaturen ved overflad
Page 78 and 79: Kvalitetsvurdering af sigtdybdedata
Page 80 and 81: Tabel 4.2 Tør, våd og total atmos
Page 82 and 83: Næringssaltkoncentrationerne var n
Page 84 and 85: 82 Antal dage 300 200 100 0 409 925
Page 86 and 87: Storebælt Femer Bælt og Arkona Ha
Page 88 and 89: 86 400 300 200 100 0 400 300 200 10
Page 90 and 91: 88 Tabel 4.7 Potentielt toksiske fy
Page 92 and 93: Søpindsvin som begrænsende faktor
Page 94 and 95: År, hvor vegetationsudviklingen ad
Page 96 and 97: 94 ner i lysindstråling udtrykt ve
Page 98 and 99: Bundfaunaens udvikling i 1980erne o
Page 100 and 101: 98 Østersø- stationer (444 og 952
Page 102 and 103: 100 betydelig rolle. Den atmosfæri
Page 104 and 105: Baggrund Områder i 1998 Åbne farv
Page 106 and 107: Organiske klorforbindelser Hexachlo
Page 108 and 109: Indsamling og analyse af prøver Af
Page 110 and 111: 108 s/r1035 17 18 19 13 14 3 1 2 4
Page 112 and 113: 110 17 18 19 20 21 22 23 13 14 15 1
Page 114 and 115: Klorerede organiske forbindelser PC
Page 116 and 117: %PCB af sum af 7 PCB 114 45 40 35 3
Page 118 and 119:
Tabel 5.3 Middelkoncentrationen og
Page 120 and 121:
EAC og baggrundskoncentrationer Vur
Page 122 and 123:
Økotoksikologiske vurderingskriter
Page 124 and 125:
Imposexparametre Vas deferens sekve
Page 126 and 127:
Frekvens og udviklingsgrad af impos
Page 128 and 129:
Frekvens og udviklingsgrad af inter
Page 130 and 131:
128
Page 132 and 133:
1998 følger efter to tørre år St
Page 134 and 135:
132
Page 136 and 137:
134 Folketinget (1987): Beretning o
Page 138 and 139:
136 Markager, S. & Sand-Jensen, K.
Page 140 and 141:
138 Yamaguchi, M., Itakura, S., Nag
Page 142 and 143:
140
Page 144 and 145:
Månedstilførsel af fosfor til mar
Page 146 and 147:
Kvælstof: samlet belastning (%) 19
Page 148 and 149:
Diffuse udledninger (%) 1989 1990 1
Page 150 and 151:
148 Marin kode Areal km 2 Tilførse
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Spildevand i alt Observation 154 Ma
Page 158 and 159:
Fordeling af samlede fosfortilførs
Page 160 and 161:
Orthofosfat fosfors andel af den sa
Page 162 and 163:
Faldende tilførsel af kvælstof fr
Page 164 and 165:
162
Page 166 and 167:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 168:
Denne rapport er en beskrivelse af
show all

Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?