Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

More documents

Recommendations

Info

Fjordområder viser skift i næringssaltbegrænsning Større potentiel fosforbegrænsning 24 tigt at bemærke, at disse indikatorer kun angiver en potentiel næringssaltbegrænsning af fytoplanktonsamfundet. Hvorvidt den potentielle næringssaltbegrænsning også er aktuel, kan kun bekræftes via eksperimentelle studier. Gallegos and Jordan (1997) har vist, at der er en rimelig sammenhæng mellem næringssaltbegrænsning vurderet på basis af biologiske eksperimenter og næringssaltbegrænsning beregnet ud fra målte næringssaltkoncentrationer. Det kan derfor antages, at de foreslåede indikatorer indeholder vigtig information om næringssaltbegrænsning. Den foretagne analyse fokuserer udelukkende på de valgte typefjorde, men de observerede resultater formodes at være repræsentative for størstedelen af de danske fjorde og kystnære farvande. Generelt er typefjordene i vækstsæsonen enten potentielt DIN-begrænsede eller potentielt DIP-begrænsede (Figur 3.4), og der observeres kun ganske korte perioder, hvor både DIN og DIP er potentielt begrænsende (co-limitation). Ringkøbing Fjord har den længste periode med potentiel DIP-begrænsning, som for station 1 er 240 dage om året i gennemsnit. Ringkøbing Fjord har ligeledes en af de laveste vinterværdier for DIP (ca. 10 µg pr. liter) sammenholdt med andre danske fjorde. Selv om ændringer i slusedriften har medført fald i TP-koncentrationen, har dette ikke ændret væsentligt på perioden med potentiel DIP-begrænsning. Længden af perioden med potentiel næringssaltbegrænsning stiger, når man bevæger sig fra de indre næringsrige områder i fjordene til de ydre kystnære områder i fjordene. Dette ses tydeligst for Roskilde Fjord og Odense Fjord. Potentiel DIP-begrænsning forekommer hovedsageligt om foråret eller tidligt om sommeren, hvorimod potentiel DIN begrænsning forekommer om sommeren. I Conley (1999) er det vist, at flere estuarier udviser DIP-begrænsning om foråret med et skift til DIN-begrænsning om sommeren. Potentiel DSi-begrænsning ses lejlighedsvis for nogle estuarier. Dette mønster passer også til de danske fjorde og kan til dels forklares ved øget frigivelse af DIP fra sedimentet som følge af højere temperaturer og sulfatreduktionsrater om sommeren. Beregningerne viser ligeledes, at næringssaltbegrænsning i flere fjorde er styret af DIP-koncentrationen. Selv om der sjældent tales om fosforbegrænsning i fjorde, så har det vist sig, at Hjarbæk Fjord er potentielt DIP-begrænset i størstedelen af vækstperioden (Holmboe et al. 1999). I Odense Fjord har der været en 75% reduktion af den totale fosforbelastning fra midten af 1980erne til 1991-98 og en 20% reduktion af den totale kvælstofbelastning. Denne ændring i belastning har medført et signifikant fald i DIP-koncentrationer og afspejles i antallet af dage med potentiel næringssaltbegrænsning (Figur 3.5). For station 17 i Odense Fjord ses en stigning i antallet af dage med potentiel næringssaltbegrænsning, og specielt DIP ses at blive potentielt mere begrænsende med tiden. Den samme tendens kan ses for flere andre danske fjorde og kystnære områder. Selv om år-til-år variationen i afstrømningen afspejles i næringssaltbegrænsningen (Figur 3.5), er der overordnet sket en markant udvikling i antallet af dage med næringssaltbegrænsning.
Effekter på økosystemet Antal dage 300 200 100 0 60 65 75 6900017 691008 6940622 6089 Co-limitation kun DIP-begrænsning kun DIN-begrænsning Roskilde Odense Horsens Ringkøbing Skive Limfjorden Figur 3.4 Antallet af dage med potentiel DIN-begrænsning, potentiel DIPbegrænsning og potentiel begrænsning for både DIN og DIP for typefjorde. Gennemsnitsværdier for perioden 1989-98. Der er en forsinkelse fra reduktionen i næringssaltbelastningen til responsen i form af potentiel næringssaltbegrænsning i recipienten. Reduktioner i total fosforbelastning til Odense Fjord startede i 1989, og i 1991 var TP-belastningen nået ned på et niveau, som har været næsten konstant siden. Potentiel DIP-begrænsning blev imidlertid først observeret i 1995 i Odense Fjord. Disse observationer støtter teorier om interne forsinkelser i det marine biogeokemiske system, hvilket betyder, at der ikke kan forventes et umiddelbart respons på reduktioner i fosforbelastningen (Jensen and Holmer 1994). Forsinkelsen opstår formodentlig, fordi der er en pulje af fosfor i sedimentet, som skal tømmes, før effekten af en reduceret belastning slår igennem i det biologiske system. Med baggrund i de observerede fald i DIP-koncentrationer og øget potentiel DIP-begrænsning for størstedelen af danske fjorde og kystnære områder er det næste interessante spørgsmål: "Hvilke effekter har de lavere DIP-koncentrationer på økosystemet?". Det er mest naturligt at undersøge dette spørgsmål i Odense Fjord og Roskilde Fjord, idet begge fjorde har været underkastet intensive studier og har haft en reduktion i fosforbelastningen på ca. 75%. De relevante parametre til at vurdere effekter på økosystemet er sigtdybde, klorofylkoncentrationer, fytoplanktonbiomasse, primærproduktion, iltsvind, makrofytter og den bentiske fauna. 6489 2 1 3727 3728 3702 3708 3713 Stationer 25
Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Summary 7 1 Indled
Page 7: Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 10 and 11: 8 long-lasting and intense oxygen d
Page 12 and 13: 10 • 17 områder til overvågning
Page 14 and 15: 12 Antallet af solskinstimer var un
Page 16 and 17: 14 Figur 3.1 viser udviklingen i si
Page 18 and 19: Sæsonvariationerne i tilførslerne
Page 20 and 21: 18 Oplandstabet af kvælstof (dvs.
Page 22 and 23: Beregning af det årlige fald i de
Page 24 and 25: 22 Tabel 3.5 Kendall’s trend test
Page 28 and 29: Mulige effekter af fosforbegrænsni
Page 30 and 31: 28 landsplan bestemt på 35 station
Page 32 and 33: Ringkøbing Fjord Limfjorden 30 Fra
Page 34 and 35: Øvrige typefjorde 32 Limfjordens v
Page 36 and 37: 34 Ikke iltsvind 2 - 4 mg pr. liter
Page 38 and 39: Andre kystnære områder Relativt g
Page 40 and 41: 38 Å og biomasse til beskrivelse a
Page 42 and 43: Bentho-pelagisk kobling Ringkøbing
Page 44 and 45: 42 Klorofylkoncentrationen i 1998 v
Page 46 and 47: 44 endnu ikke klarlagt, hvorledes C
Page 48 and 49: Dinoflagellater 46 Chroococcale bl
Page 50 and 51: Mikrozooplankton Vær opmærksom p
Page 52 and 53: Primæ rproduktion (mg C pr. m 2 pr
Page 54 and 55: Mikrozooplankton har stor betydning
Page 56 and 57: Lyset regulerer ålegræssets dybde
Page 58 and 59: Ålegræssets dækningsgrad er maks
Page 60 and 61: Dækningsgraden af eutrofieringsbet
Page 62 and 63: Arternes relative hyppighed 60 0,01
Page 64 and 65: 62 der ikke findes sammenlignelige
Page 66 and 67: 64 A B Ringkøbing Fjord, stress =
Page 68 and 69: 66 Individtæthed, individer pr. m
Page 70 and 71: 68 Omvendt vil detailkendskab til g
Page 72 and 73: Vind er godt, nedbør er skidt for
Page 74 and 75: 72 se. Mængden af eutrofieringsbet
Page 76 and 77:
Figur 4.1 Temperaturen ved overflad
Page 78 and 79:
Kvalitetsvurdering af sigtdybdedata
Page 80 and 81:
Tabel 4.2 Tør, våd og total atmos
Page 82 and 83:
Næringssaltkoncentrationerne var n
Page 84 and 85:
82 Antal dage 300 200 100 0 409 925
Page 86 and 87:
Storebælt Femer Bælt og Arkona Ha
Page 88 and 89:
86 400 300 200 100 0 400 300 200 10
Page 90 and 91:
88 Tabel 4.7 Potentielt toksiske fy
Page 92 and 93:
Søpindsvin som begrænsende faktor
Page 94 and 95:
År, hvor vegetationsudviklingen ad
Page 96 and 97:
94 ner i lysindstråling udtrykt ve
Page 98 and 99:
Bundfaunaens udvikling i 1980erne o
Page 100 and 101:
98 Østersø- stationer (444 og 952
Page 102 and 103:
100 betydelig rolle. Den atmosfæri
Page 104 and 105:
Baggrund Områder i 1998 Åbne farv
Page 106 and 107:
Organiske klorforbindelser Hexachlo
Page 108 and 109:
Indsamling og analyse af prøver Af
Page 110 and 111:
108 s/r1035 17 18 19 13 14 3 1 2 4
Page 112 and 113:
110 17 18 19 20 21 22 23 13 14 15 1
Page 114 and 115:
Klorerede organiske forbindelser PC
Page 116 and 117:
%PCB af sum af 7 PCB 114 45 40 35 3
Page 118 and 119:
Tabel 5.3 Middelkoncentrationen og
Page 120 and 121:
EAC og baggrundskoncentrationer Vur
Page 122 and 123:
Økotoksikologiske vurderingskriter
Page 124 and 125:
Imposexparametre Vas deferens sekve
Page 126 and 127:
Frekvens og udviklingsgrad af impos
Page 128 and 129:
Frekvens og udviklingsgrad af inter
Page 130 and 131:
128
Page 132 and 133:
1998 følger efter to tørre år St
Page 134 and 135:
132
Page 136 and 137:
134 Folketinget (1987): Beretning o
Page 138 and 139:
136 Markager, S. & Sand-Jensen, K.
Page 140 and 141:
138 Yamaguchi, M., Itakura, S., Nag
Page 142 and 143:
140
Page 144 and 145:
Månedstilførsel af fosfor til mar
Page 146 and 147:
Kvælstof: samlet belastning (%) 19
Page 148 and 149:
Diffuse udledninger (%) 1989 1990 1
Page 150 and 151:
148 Marin kode Areal km 2 Tilførse
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Spildevand i alt Observation 154 Ma
Page 158 and 159:
Fordeling af samlede fosfortilførs
Page 160 and 161:
Orthofosfat fosfors andel af den sa
Page 162 and 163:
Faldende tilførsel af kvælstof fr
Page 164 and 165:
162
Page 166 and 167:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 168:
Denne rapport er en beskrivelse af
show all

Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?