Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

More documents

Recommendations

Info

72 se. Mængden af eutrofieringsbetingede makroalger er generelt reduceret gennem perioden 1990-98, men udviklingen er ikke entydig, idet flere lokaliteter oplevede udbredte forekomster i 1998. Der er endnu kun få tegn på forbedringer i økosystemerne som følge af nedgangen i fosforbelastningen. Der er flere dage med potentiel fosforbegrænsning af fytoplanktonet, og klorofylkoncentrationen er nogle steder faldet, fx i Århus Bugt og Mariager Fjord. Årsagen til den svage respons er enten, at der fortsat ligger en betydelig pulje af fosfor i sedimentet, eller at det overvejende er kvælstof, som styre produktionen i fjorde og kystnære områder. I nogle områder er der også tegn på en nedgang i kvælstofkoncentrationen (Rask et al. 1999). Når miljøforholdene generelt har været relativt gode i 1998 må det tilskrives tre forhold: en blæsende sommer med lav indstråling, en signifikant reduktion i fosforbelastningen og muligvis en svag reduktion i kvælstofbelastningen. Det sidste især i tidligere spildevandsbelastede områder. Vindpåvirkningen har medført, at vandsøjlen er blevet oprørt til bunden i mange lavvandede områder. Det har muliggjort en effektiv græsning fra filtratorer og en større grad af lysbegrænsning af produktionen end normalt. Potentielt har der også været en større grad af næringssaltbegrænsning end tidligere, hvilket har begrænset fytoplanktonets vækstpotentiale og muligvis også reduceret forekomsten af opportunistiske makroalger. Omrøringen af vandsøjlen har også sikret relativt gode iltforhold på lavt vand. 3.3.2 Konklusion og målsætning Miljøtilstanden for fjorde og kystnære havområder var rimelig god i 1998, og bedre end forventet udfra nedbøren og N-belastningen. Formodentlig var det dog den blæsende sommer, der tog toppen af den negative påvirkning. I et år med en kombinationen af høj nedbør og en stille varm sommer vil man igen forvente massive miljøproblemer i fjorde og kystnære områder. Vandmiljøplanens målsætning om en forbedring af miljøet er således ikke opfyldt for fjorde og kystnære områder. Der er tendenser til forbedringer på nogle områder, men de er langt fra tilstrækkelige til at sikre en rimelig miljøtilstand i år med ufavorable klimatiske forhold. En nedbringelse af belastningen med kvælstof, som forudsat i Vandmiljøplan II, er nødvendig for at sikre en varig forbedring af havmiljøet.
Salinitet og lagdeling 4 Åbne farvande 4.1 Området og prøvetagningsprogram Prøvetagningen under NOVA-programmet er beskrevet under de enkelte emner. 4.2 Resultater 4.2.1 Fysiske forhold Hydrografi I de lavvandede områder langs den jyske vestkyst afspejlede vandtemperaturen den milde vinter. I de kystnære dele af Tyske Bugt og i Vadehavet var temperaturen således høj i forhold til langtidsmiddelværdier i løbet af foråret. På dybere vand var temperaturen i forårsmånederne nær middelværdien. Sommertemperaturen i Vesterhavet var gennemgående lav. I de indre danske farvande og den vestlige Østersø afspejlede overfladetemperaturen ligeledes den milde vinter og kølige sommer, idet der gennemgående er observeret forhøjede vintertemperaturer og lave sommertemperaturer i de øverste 10 m af vandsøjlen (Figur 4.1, øverst). Undtaget i vinterperioden afveg temperaturen i den bundnære vandmasse nedenfor haloklinen ikke markant fra øvrige år (Figur 4.1, nederst). Langs hele den jyske vestkyst inkl. Vadehavet var saliniteten reduceret i april og maj 1998, og jysk kyststrømsvand blev identificeret i store dele af året. Jysk kyststrømsvand er imidlertid ikke blevet rapporteret i det nordlige Kattegat. I perioderne med vestlig vind i forårsmånederne blev saltholdigt vand presset ned i bælterne og videre ind i Østersøen. Overfladesaliniten i de indre danske farvande var derfor høj (Figur 4.2, øverst). Medio marts blev Skagerrak-Kattegat-fronten etableret som følge af, at udstrømninger gennem Bælthavet blev hyppigere og mere langvarige. Dermed blev overfladesaliniteten i de indre danske farvande reduceret og haloklinen blev forstærket. I sommermånederne gav indstrømningshændelser periodevist en forøget salinitet i Bælthavet, mens udstrømningshændelser tilsvarende reducerede overfladevandsaliniteten. Fra midt oktober til primo november var der en længerevarende indstrømning. Det resulterede i en forøget overfladesalinitet og en reduceret forskel mellem overflade- og bundvand. Et højtryk over Østersøen og svag østlig vind fra primo november til midt december medførte en længerevarende udstrømning af lavsalint vand. Overfladesaliniteten blev derfor reduceret i store dele af de indre danske farvande. 73
Page 1 and 2:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Summary 7 1 Indled
Page 7:
Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 10 and 11:
8 long-lasting and intense oxygen d
Page 12 and 13:
10 • 17 områder til overvågning
Page 14 and 15:
12 Antallet af solskinstimer var un
Page 16 and 17:
14 Figur 3.1 viser udviklingen i si
Page 18 and 19:
Sæsonvariationerne i tilførslerne
Page 20 and 21:
18 Oplandstabet af kvælstof (dvs.
Page 22 and 23:
Beregning af det årlige fald i de
Page 24 and 25: 22 Tabel 3.5 Kendall’s trend test
Page 26 and 27: Fjordområder viser skift i næring
Page 28 and 29: Mulige effekter af fosforbegrænsni
Page 30 and 31: 28 landsplan bestemt på 35 station
Page 32 and 33: Ringkøbing Fjord Limfjorden 30 Fra
Page 34 and 35: Øvrige typefjorde 32 Limfjordens v
Page 36 and 37: 34 Ikke iltsvind 2 - 4 mg pr. liter
Page 38 and 39: Andre kystnære områder Relativt g
Page 40 and 41: 38 Å og biomasse til beskrivelse a
Page 42 and 43: Bentho-pelagisk kobling Ringkøbing
Page 44 and 45: 42 Klorofylkoncentrationen i 1998 v
Page 46 and 47: 44 endnu ikke klarlagt, hvorledes C
Page 48 and 49: Dinoflagellater 46 Chroococcale bl
Page 50 and 51: Mikrozooplankton Vær opmærksom p
Page 52 and 53: Primæ rproduktion (mg C pr. m 2 pr
Page 54 and 55: Mikrozooplankton har stor betydning
Page 56 and 57: Lyset regulerer ålegræssets dybde
Page 58 and 59: Ålegræssets dækningsgrad er maks
Page 60 and 61: Dækningsgraden af eutrofieringsbet
Page 62 and 63: Arternes relative hyppighed 60 0,01
Page 64 and 65: 62 der ikke findes sammenlignelige
Page 66 and 67: 64 A B Ringkøbing Fjord, stress =
Page 68 and 69: 66 Individtæthed, individer pr. m
Page 70 and 71: 68 Omvendt vil detailkendskab til g
Page 72 and 73: Vind er godt, nedbør er skidt for
Page 76 and 77: Figur 4.1 Temperaturen ved overflad
Page 78 and 79: Kvalitetsvurdering af sigtdybdedata
Page 80 and 81: Tabel 4.2 Tør, våd og total atmos
Page 82 and 83: Næringssaltkoncentrationerne var n
Page 84 and 85: 82 Antal dage 300 200 100 0 409 925
Page 86 and 87: Storebælt Femer Bælt og Arkona Ha
Page 88 and 89: 86 400 300 200 100 0 400 300 200 10
Page 90 and 91: 88 Tabel 4.7 Potentielt toksiske fy
Page 92 and 93: Søpindsvin som begrænsende faktor
Page 94 and 95: År, hvor vegetationsudviklingen ad
Page 96 and 97: 94 ner i lysindstråling udtrykt ve
Page 98 and 99: Bundfaunaens udvikling i 1980erne o
Page 100 and 101: 98 Østersø- stationer (444 og 952
Page 102 and 103: 100 betydelig rolle. Den atmosfæri
Page 104 and 105: Baggrund Områder i 1998 Åbne farv
Page 106 and 107: Organiske klorforbindelser Hexachlo
Page 108 and 109: Indsamling og analyse af prøver Af
Page 110 and 111: 108 s/r1035 17 18 19 13 14 3 1 2 4
Page 112 and 113: 110 17 18 19 20 21 22 23 13 14 15 1
Page 114 and 115: Klorerede organiske forbindelser PC
Page 116 and 117: %PCB af sum af 7 PCB 114 45 40 35 3
Page 118 and 119: Tabel 5.3 Middelkoncentrationen og
Page 120 and 121: EAC og baggrundskoncentrationer Vur
Page 122 and 123: Økotoksikologiske vurderingskriter
Page 124 and 125:
Imposexparametre Vas deferens sekve
Page 126 and 127:
Frekvens og udviklingsgrad af impos
Page 128 and 129:
Frekvens og udviklingsgrad af inter
Page 130 and 131:
128
Page 132 and 133:
1998 følger efter to tørre år St
Page 134 and 135:
132
Page 136 and 137:
134 Folketinget (1987): Beretning o
Page 138 and 139:
136 Markager, S. & Sand-Jensen, K.
Page 140 and 141:
138 Yamaguchi, M., Itakura, S., Nag
Page 142 and 143:
140
Page 144 and 145:
Månedstilførsel af fosfor til mar
Page 146 and 147:
Kvælstof: samlet belastning (%) 19
Page 148 and 149:
Diffuse udledninger (%) 1989 1990 1
Page 150 and 151:
148 Marin kode Areal km 2 Tilførse
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Spildevand i alt Observation 154 Ma
Page 158 and 159:
Fordeling af samlede fosfortilførs
Page 160 and 161:
Orthofosfat fosfors andel af den sa
Page 162 and 163:
Faldende tilførsel af kvælstof fr
Page 164 and 165:
162
Page 166 and 167:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 168:
Denne rapport er en beskrivelse af
show all

Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?