Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 - Faglig rapport ...

Toksiske effekter af
Chattonella
vandsøjlen. Det betød en god kontakt mellem vandsøjlen og bundlevende
filtratorer, som derved kunne udøve et større græsningstryk
på fytoplankton, end når vandsøjlen er lagdelt (Lauersen et al.
1999a). En øget omrøring betyder også mindre lys for den enkelte
fytoplanktoncelle, sammenlignet med en situation med lagdeling. En
anden mulighed er en øget grad af næringssaltbegrænsning, som vist
i figur Figur 3.5 for Odense Fjord, hvor antallet af dage med potentiel
næringssaltbegrænsning er markant højere i 1996-98 end tidligere.
De tre mulige faktorer udelukker ikke hinanden, tværtimod vil de
spille sammen i kraft af den tætte sammenhæng mellem klorofylkoncentration
og arealproduktion, som eksisterer i fytoplanktonsystemer
(Markager et al. 1994). En øget tabsrate pga. græsning eller en nedsat
vækstrate pga. lys eller næringssaltbegrænsning vil nedsætte nettovækstraten
for fytoplanktonet og dermed begrænse den stående
biomasse af alger. Det vil give anledning til en lavere potentiel produktion,
da der ikke er så mange alger til at absorbere lysenergien og
producere organisk stof. Man får derfor en positiv tilbagekobling,
hvor fytoplanktonbiomassen nedsættes yderligere.
Toksiske alger
En række fytoplanktonarter producerer toksiner, der kan have direkte
effekter på andre organismer, eller som kan akkumuleres i fx
skaldyr. Mennesker eller dyr, der spiser skaldyrene, kan derigennem
påvirkes af toksinerne (Kaas et al. 1999). De alger, der direkte påvirker
andre organismer, skal generelt forekomme i stort antal, før effekterne
registreres i naturen. Eksempler på denne type organismer
er dinoflagellaten Gymnodinium mikimotoi (tidligere Gyrodinium aureolum),
der hyppigt forekommer i danske farvande i august-oktober
og prymnesiophyceen Chrysochromulina polylepis, der i 1988 bredte sig
over hele Kattegat-Skagerrak området. Modsat kan selv meget lave
biomasser af arter, der producerer toksiner som ophobes i skaldyr,
give anledning til toksinkoncentrationer, der overstiger de fastsatte
grænseværdier for konsum. Flere arter af dinoflagellatslægten Dinophysis
samt blågrønalgen Nodularia spumigena hører til denne type organismer.
I 1998 registreredes kun direkte effekter af toksiske alger på andre
organismer i forbindelse med en usædvanlig opblomstring af raphidophyceen
Chattonella i maj. Enkelte fangstområder for muslinger
langs den jyske østkyst blev kortvarigt lukket for muslingefiskeri
pga. høje koncentrationer af Dinophysis (overvejende D. acuminata),
og i en række områder fiskedes muslinger med skærpet overvågning,
da koncentrationerne af Dinophysis acuminata lå omkring grænseværdien
(500 celler pr. liter). Der blev ikke på noget tidspunkt påvist algetoksiner
i muslinger.
Opblomstring af Chattonella spp.
Den mest bemærkelsesværdige opblomstring af toksiske alger i 1998
var en eller flere hidtil ubeskrevne arter af Chattonella, der i danske
farvande forårsagede fiskedød (hornfisk) i området fra Hanstholm til
Skagen og i den vestlige del af Limfjorden i begyndelsen af maj måned.
Slægten Chattonella har i Japan igennem mange år dannet massive
opblomstringer med fiskedød og store økonomiske tab som følge,
men den er aldrig før fundet i stort antal i danske farvande. Det er
43