Bevaringsguide - Bygningskultur Danmark

1 · Foreningen Bedre Byggeskik
Landsforeningen Bedre Byggeskiks overordnede formål var
»et arbejde for en højnelse og udvikling af vor almindelige
danske bygningskultur«. Foreningen blev stiftet i 1915 og
ophørte med at være aktiv i 1947.
Landsforeningen blev grundlagt som reaktion på den blandingsarkitektur,
kaldet historicisme, der var moderne fra 1850’erne og frem til ca. 1925.
Historicismen var en stilart, hvor man frit brugte og blandede elementer fra
de tidligere historiske arkitekturperioder. Der kunne både være dekorationer
fra barok, rokoko og hollandsk renæssance på den samme bygning. Mange
arkitekter mente derfor, at arkitekturen var blevet udansk og uklar i sit formsprog
– og at de danske byer var på vej mod en ødelæggende stilforvirring.
Med de stadigt voksende provinsbyer og stationsbyer var der et klart behov
for at styrke den typiske danske arkitektur og gennem landsforeningen
forsøge at sætte sit præg på de nye byområder. Foreningen fokuserede på
det almindelige og enkle byggeri. Især det lave byggeri som villaer, skoler og
mindre gårde på landet skulle opføres med en særlig dansk Bedre Byggeskikarkitektur.
Foreningen ville gennem typehuse og bygningsdetaljer inspirere
bygmestre og bygherrer til let at tilpasse og ændre disse typehuse til de
bestemte forhold. Med fokus på det enkle, danske og gode håndværk skulle
Bedre Byggeskik præge landet med en ny, smuk, tidssvarende og veltilpasset
arkitektur.
Allerede inden foreningens grundlæggelse havde fremtrædende arkitekter
som P.V. Jensen-Klint og Ivar Bentsen arbejdet for en ændring af undervisningen
på landets håndværkerskoler. Målet var at videreføre den almindelige
danske bygningskunst og håndværkstradition. Selv Emma Gad (Takt og tone)
var en af de tidlige fortalere for en tilbagevenden til en rigtig dansk arkitektur.
Tidens malerkunst, med motiver af ældre danske by- og landhuse, var
også medvirkende til at åbne arkitekternes øjne for de værdier, som den traditionelle
byggeskik repræsenterede.
Mange af tidens førende arkitekter var med til at skabe foreningen. Blandt
hovedkræfterne kan nævnes arkitekt Martin Nyrop (Københavns Rådhus),
P.V. Jensen-Klint (Grundtvigskirken), Hack Kampmann (Århus Teater,
Københavns Politigård), Ivar Bentsen (Bakkehusene sammen med Thorkild
Henningsen), Carl Brummer, Poul Baumann og Poul Holsøe (Akademisk
Arkitektforenings Tegnehjælp). Det blev dog arkitekten Harald Nielsen, der
kom til at stå for foreningens daglige arbejde - han skrev, tegnede, underviste,
og organiserede hele det praktiske arbejde.
I 1907 var forgængeren for Bedre Byggeskik-foreningen, Tegnehjælpen,
blevet oprettet af Akademisk Arkitektforening. Tegnehjælpen tilbød at assistere
bygmestre og ubemidlede bygherrer, der ønskede hjælp til den en-
6 ·········· bevaringsguide for bedre byggeskik-huse
bevaringsguide for bedre byggeskik-huse ·········· 7
De mange forskellige udsmykninger og
bygningsdele på en villa fra den historicistiske
periode kan til tider føre til en urolig
arkitektur. Kronprinsensgade, Odense.
Grundtvigskirken af P.V. Jensen-Klint, et
af dansk arkitekturs mest prominente og
monumentale værker, opført i perioden
1921-1940.