Gasteknik nr. 3, juni 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

Produktnyheder fra Frankfurtmessen... præsenteret for VITOplus 300 med en blåflammebrænder og 2-trins blæser. Virkningsgraden skulle nå op på 104 %, og prisen for kedlen alene forventes at blive 39.000 DKK. ATAG ATAG er en hollandsk producent af gaskedler, der i Danmark repræsenteres af Holger Andreasen Industri AS. Firmaet producerer bl.a. ATAG 5003, der er en kondenserende gaskedel med et moduleringsspænd fra 3,9 til 24 kW og en modulerende pumpe. En af mange specielle ting ved ATAG’s kedel er, at varmeveksleren nemt kan skilles ad og renses. Veksler og varmtvandsbeholder er i rustfrit stål, og aftrækket er af plast, dog med kondensbakke af aluminium. Ifølge producenten er dette ikke et problem, idet denne opbygning har været brugt i mange år på ATAG kedler uden korrosionsproblemer. ATAG har også et Stirlingmikrokraftvarmeanlæg på deres produktprogram. På elsiden producerer det 1 kW el. På varmesiden kan det modulere fra 6-24 kW varme. Siden oktober 2002 har 10 enheder været installeret og testet i Holland med gode resultater. Weishaupt Hos Weishaupt har de som bekendt et stort udbud af både små gaskedler/brændere og store gasbrændere. Inden for service har de udviklet et nyt avanceret diagnosesystem/ser- ISH-MESSE 2003 Fællesfoto af deltagerne (med enkelte undtagelser) på årets ISH-messe i Frankfurt viceværktøj (WCM- diagnose = Weishaupt Condens Manager), som bl.a. opsamler driftsdata, og som inden for en kort periode åbner for den mulighed, at det kan give beskeder om kedlens tilstand via telefonen. Firmaets små WTC-kedler 15A og 25A kan udføres med et såkaldt udbygningsmodul, så rørføring kan skjules bag kedlen. Rørføringen for de større WTC-kedler 45 og 60 foretages stadig under kedlerne, da der skal være plads til pumpe, flowog afspærringsventil m.v. Mht. kaskadeløsninger er der monteret en flowventil med indbygget flowmeter på fremløbet til hver kedel for at sikre den korrekte max. vandmængde over veksleren. Det giver mulighed for, at man kan montere kedler med forskellig ydelse i den samme kaskade og alligevel få en optimal energiudnyttelse, fordi den indregulerede vandmængde bliver fundet ved den samme temperaturdifferens (Dt). DVGW For gasfolk er et besøg hos det tyske testinstitut DVGW altid interessant, idet de har fin- geren på pulsen mht. fremtidens produkter på gasområdet. På området gasdrevne varmepumper findes der således en japansk varmepumpe, AISIN – soiki, med en varmeeffekt på 18 kW, en køleeffekt på 14 kW og en virkningsgrad på 140 %, hvilket passer til eksempelvis mindre supermarkeder. Enheder af den type er CEgodkendt i Italien og markedsføres under navnet TECHOCA- SA. Mht. service skal det nævnes, at enheden har været i drift i Japan siden 1992, og med baggrund i dette anbefales service for hver 10.000 driftstimer. Også den tyske kedelproducent Buderus har en gasdreven varmepumpeenhed på pro- grammet. Den betegnes Loganova GWP 102 og kan modulere fra 11-19 kW. Dette var et lille udsnit af de mange nye produkter, som gruppen blev præsenteret for på turen til Frankfurt. I den forbindelse takker vi de danske kedelleverandører mange gange for deres gæstfrihed og for præsentation af nyheder på hver deres udstilling. Flowventil på Weishaupt kaskadeløsninger til indregulering af flow 16 Gasteknik 3/2003
Gasteknik 3/2003 KLIMASTRATEGI Positiv samfundsøkonomi ved naturgas frem for kul Nye og detaljerede beregninger, som DONG har gennemført i samarbejde med eksterne konsulenter, viser at det i løbet af få år vil blive en fordel for den danske samfundsøkonomi, hvis brændselsforbruget lægges om. Den samlede danske udledning af drivhusgasser skal reduceres med 21 procent i forhold til udledningen i 1990. Det har Danmark forpligtet sig til gennem den danske underskrivelse af Kyoto-aftalerne. Overholder vi ikke kravet, vil bøder i milliardklassen komme til at belaste den danske samfundsøkonomi. Køb af CO2-kvoter i udlandet er én mulighed for at opfylde kravene. Men der er stor usikkerhed om den internationale prissætning af disse kvoter. Og for at begrænse denne risiko er det oplagt at satse på en blanding af indenlandske og internationale virkemidler. Et nærliggende virkemiddel er at begrænse de danske CO2udslip ved at skifte brændsel fra kul til naturgas på de danske kraftværker. Et skift fra kul til naturgas vil reducere CO2-udslippet, fordi CO2-indholdet i naturgas er meget lavere end i kul, og fordi kraftværker, der omstilles til naturgas, kan producere el mere effektivt end kulkraftværker. Nye beregninger En omlægning fra kul til naturgas vil være til stor fordel for samfundsøkonomien. Hidtil har regeringen antaget, at prisen for omstilling i gennemsnit ville være på cirka 150 kr. pr. ton CO2. Men nye beregninger, som DONG har udført i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Plan & Projekt, viser at den gennemsnitlige samfundsøko- Ved at erstatte kul med naturgas som brændsel i de danske kraftværker kan der opnås store indenlandske CO2 reduktioner til en langt lavere pris, end forudsat af regeringen, viser nye beregninger AF: BO PEDERSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF, DONG nomiske omkostning kun vil blive på 75 kr. pr. ton CO2. Dermed ligger omkostningerne for omstilling langt under det pejlemærke på 120 kr. pr. ton CO2 , som regeringen har opstillet for tiltag uden for elsektoren i sit ”Oplæg til klimastrategi for Danmark” fra februar 2003. Stort potentiale DONGs beregninger viser endvidere, at der er et langt større potentiale for CO2-reduktion end oprindelig antaget i regeringens klimarapport. Ud af de årlige 10 mio. ton CO2, som regeringens oplæg omfatter, er det muligt at reducere udledningen med 8,3 mio. ton gennem omstilling fra kul til naturgas. Ud over miljøet og samfundsøkonomien vil også gaskunderne få fordel af en omstilling. Hvis der sendes mere gas gennem rørene, bliver der flere kubikmeter at fordele transportudgifterne på. De vil betyde, at de virksomheder og husholdnin- ger, som bruger naturgas, vil få mærkbart lavere transportudgifter og hermed en lavere samlet gasregning. Der er rigelig kapacitet til at transportere mere gas i det danske naturgassystem, så der bliver ikke behov for nye investeringer på det område. Tværtimod vil en omstilling på kraftværkerne blot medføre en bedre udnyttelse af naturgasnettet. Behov for regulering Kraftværkerne har i dag ikke noget incitament til at gennemføre en omstilling til naturgas, fordi de privatøkonomiske omkostninger ved en omstilling er større end de samfundsøkonomiske. Isoleret set fra kraftværkerne side er naturgas dyrere end kul og en omstilling vil derfor betyde mindre indtjening. Derfor mener DONG, at der fra politisk side bør etableres rammer for aktørerne, som sikrer, at de samfundsøkonomiske fordele fuldt ud kan hentes hjem. Med den bedst mulige udnyttelse af de investeringer, der allerede er foretaget i det danske naturgassystem, er der gode muligheder for at løse det danske klimaproblem ved at erstatte kul med naturgas, sådan at vi både udnytter de danske naturgasressourcer bedst muligt og får mest miljø for pengene. Læs rapporten på www.dong.dk Skepsis hos kraftværkerne Umiddelbart vækker DONG-rapporten ikke den store begejstring fra kraftværkerne. Kommunikationschef Marianne Grydgaard, Energi E2 siger til Berlingske Tidende: »Som markedet er i øjeblikket er gas en ret dyr måde at nedbringe CO2-udslippet. Vi vil hellere holde fast ved en kombination af effektive kulfyrede kraftværker og vindmølleparker. Vi er ikke hellige på det ene, andet eller tredje brændstof, men det skal hænge sammen markedsmæssigt,« siger hun. ut- ENERGI E2 køber mere naturgas i udlandet ENERGI E2 har indgået en aftale med RWE Trading om køb af gas. Gassen leveres gennem det tyske system til den danske-tyske grænse, hvorfra den transporteres videre til E2’s kraftværker. Ifølge E2s naturgaschef Hans Jørgen Jensen løber den indgåede aftale ”hen over sommeren”, hvor udbuddet af naturgas traditionelt er større end forbruget. Han vil dog ikke oplyse, hvor store mængder, der er tale om, men forventer, at de indkøbte mængder fortrinsvis vil blive lagt på lager hos DONG Energiservice. - Vi køber gassen når prisen er rimelig og vurderes at kunne konkurrere med olie, siger han. Handlen med RWE Trading er den tredje handel som ENERGI E2 har indgået siden liberaliseringen af gasmarkedet startede i 2000. Hvem den første aftale blev indgået med holdes fortsat hemmeligt, mens den anden aftlae blev indgået med norske Statoil. - Den nye aftale funderer ENERGI E2’s position som pioner på det liberaliserede gasmarked.” mener Hans Jørgen Jensen. Af andre aktiviteter på gasområdet har ENERGI E2 desuden en 25 % ejerandel i Baltic Gas Interconnector – en gasledning fra Rostock til henholdsvis Avedøre og Trelleborg. 17
Page 1 and 2: Dansk firma i front for at undgå g
Page 3 and 4: INDHOLD LEDER Energi- og gasteknisk
Page 5 and 6: Gasteknik 3/2003 UDDANNELSE Energi-
Page 7 and 8: Billede viser en af de hidtil dyres
Page 9 and 10: Gasteknik 3/2003 LEDNINGSNET Dansk
Page 11 and 12: Billede 2: Clock Spring glasfiberpl
Page 13 and 14: hånd forventede forbrug. Leverand
Page 15: get 50 l varmtvandsbeholder er blev
Page 19 and 20: Figur 1a: NOx emission fra naturgas
Page 21 and 22: endog meget stor betydning for pris
Page 23 and 24: Politisk forlig om energimarkedet R
Page 25 and 26: DONG-aftale med EU-Kommissionen DON
Page 27 and 28: Vagtskifte i toppen PETER K. STORM,
Page 29 and 30: Gasteknik 3/2003 LÆR OM GAS Progra
Page 31 and 32: BESTYRELSE: Formand: Povl Asserhøj

Gasteknik nr. 3, juni 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?