Gasteknik nr. 3, juni 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

- Hvad skal der stå på de nye gasrør, når nu der ikke længere skal stå DS 2131.2? - Hvilket tryk skal de nylagte rørledninger være designet til eller kunne ”up-rates” til? - Vil gasselskaberne af miljøhensyn udnytte mulighederne for at anvende større mængder af opgravet materiale som tilbagefyld? - Vil mulighederne for at anvende mere tyndvæggede rør end hidtil på de eksisterende 4-bar net være en økonomisk fordel, der får andre synspunkter til at træde i baggrunden? Nærværende indlæg kan ikke udelukkes at indeholde nyttige oplysninger, men behandlingen af de nævnte spørgsmål er overvejende subjektive betragtninger. Mærkning Når spørgsmålet om, hvilken mærkning gasrørene skal forsynes med, er væsentligt, er grunden følgende: Mærkningen DS 2131.2 med de karakteristiske DS-bølger var garant for en velfungerende certificering med ekstern uvildig kontrol fra et akkrediteret prøvningsinstitut. Hvis fremtidige leverancer ikke underlægges certificeringsordninger, vil det betyde en nødvendig skærpelse af gasselskabernes indsats i retning af kontrol/tilsyn under produktion og også en øget modtagekontrol, hvor andet end mængder kontrolleres. Gasselskaberne støtter gennem deres deltagelse i PE-standardiserings-arbejdet også arbejdet med certificeringsordninger. Omkostninger til certificeringsordninger har altid været diskuteret og vil være under pres, når produktionsmængderne er aftagende. Jeg betragter det dog som dårlig politik, hvis gasselskaberne køber ind uden vilje til at bidrage til fortsættelse af en certificering af indkøbte PE-rør og fittings. Da Arbejdstilsynet ikke har formuleret de fremtidige krav på certificeringsområdet, bliver gasselskaberne nødt til at søge om godkendelse af en sådan ordning hos Arbejdstilsynet, – hvis producenten ikke selv har gjort det. Øget tryk Gasselskaberne har nu fået mulighed for øget fleksibilitet i planlægningen af nye distributionsnet. Det vil være naturligt at fokusere på en potentiel øgning af driftstrykket fra 4 til 6 bar. Selv om det meste af Danmarks naturgasnet er etableret, er en øgning af trykket fra 4 til LEDNINGSNET Hvad lægger gasselskaberne vægt på ved køb af nye PE-rør? Nye muligheder men også mange uafklarede spørgsmål. Vigtigt at sikre mulighed for højere driftstryk AF BJARNE CLAUSEN, HNG I/S 6 bar i det eksisterende net realistisk. Anlæg af nye net bør derfor ikke begrænse denne mulighed. Ingen net bør derfor godkendes/konstrueres til tryk under 6 bar. Miljøhensyn Når miljøhensyn understøttes af besparelser er det måske odiøst at fremhæve. Ikke desto mindre finder jeg det væsentligt, at gasselskaberne præciserer – om ikke overfor andre, så overfor dem selv – om miljøhensynet spiller en rolle. Miljøhensyn skal i denne sammenhæng kædes sammen med lægningsbestemmelser for naturgasledninger. Disse bestemmelser fremgår af DS475/DS430 suppleret med en række specifikke afstandskrav, først og fremmest fra Arbejdstilsynet. Ved valg af nye PE-rør er det muligt praktisk taget at genanvende al opgravet materiale med de begrænsninger til det genanvendte materiale, der bestemmes af mulighederne for komprimering af tilbagefyld. Øget genanvendelse af opgravet materiale kræver, at Arbejdstilsynet dispenserer fra nugældende bestemmelser. Arbejdstilsynet har så vidt vides ikke dispenseret fra gældende lægningsnormer – de har heller ikke modtaget ansøgninger herom. Valget af lægningspolitik vil influere væsentligt på valg af det mest optimale PE-materiale. Økonomi Alle indkøbere vil – og skal – indkøbe det billigste produkt, der opfylder selskabets produktspecifikationer. Det er imidlertid så som så med opdaterede produktspecifikationer for PE-rør, hvilket medfører, at indkøb efter leverandørens specifikationer vinder indpas. Gasleverandøren bliver dog nødt til at forholde sig til de tre spørgsmål vedrørende mærkning, tryk og lægningsbetingelser, inden et leverandørvalg/PEmaterialevalg kan afgøres. Vælges tyndvæggede rør (SDR17) i PE100 til 6 bars driftstryk, bliver gas-selskabet reelt tvunget til at acceptere de i dag gældende (gode) lægningsbetingelser. Vælges tykvæggede rør (SDR11) i PE100, er der frihedsgrader ud over 6 bars driftstryk samt muligheder for praktisk taget at anvende al opgravet materiale ved valg af det rette PE-rør. Skal det beskyttende sand undlades i gasselskabernes nye lægningsnormer? 8 Gasteknik 3/2003
Gasteknik 3/2003 LEDNINGSNET Dansk ekspertise i front med at forebygge rørsprængninger Høj grad af sikkerhed kræver høj grad af ekspertise På verdensplan findes en sådan ekspertise kun fire steder, hvoraf det ene er hos FORCE Technology i Brøndby. For at sikre, at rørmaterialets kvalitet er i overensstemmelse med myndighedskravene, foretages rørsprængninger i fuld skala med sideløbende, minutiøs dataopsamling og -bearbejdning. Siden november måned 2001 har seks sprængninger af gasrør i op til 120 meters længde været gennemført. Det er FORCE Technology, der - med behørig afskærmning - har foretaget prøvesprængninger af naturgasrør i fuld skala, en vigtig foranstaltning for at sikre den måde, hvorpå naturgastransmissionsledningerproduceres og opereres. Person- og forsyningssikkerhed - Baggrunden er, at myndighederne kræver sikkerhed for såvel de personer, der opholder sig i nærheden af naturgasledninger, som energiforsyningen til brugerne, hvis uheldet er ude, siger civilingeniør, projektleder Per Bo Ludwigsen, FORCE Technology. - Et uheld kan være en pågravning, jordforsætning eller andre udefra kommende påvirkninger, der af en eller anden grund medfører brud på en transmissionsledning. Myndighedskravene til sikkerheden skal overholdes, og derfor gennemføres sådanne prøvninger typisk, når en bygherre står for at skulle indkøbe nye rørledninger. Stålets kvalitet testes, inden man bestiller rørene. - Der kan også være tale om FORCE Technology i Brøndby tester transmissionsledninger med kontrollerede rørsprængninger AF FORCE Technology, Brøndby prækvalifikation af nye, stærkere ståltyper, eller det kan være en test af eksisterende rørledninger for at konstatere, hvordan det står til med sikkerheden, siger Per Bo Ludwigsen. Naturgasledninger arbejder typisk under et tryk på op til 80 bar, så der kan ikke overlades noget til tilfældighederne. Det kan være såvel stålleverandøren, bygherren som operatøren, der rekvirerer sådanne prøvninger. - FORCE Technology har lavet fuldskala-prøvninger med olie- og gasledninger i 15 år, men det er første gang, vi udfører prøvninger med et indre overtryk af naturgas. Tidligere brugte vi ikke-brændbare gasser. Grunden til, at vi sætter ild til gassen, når der opstår en revne i røret, er, at vi ikke kan tillade en gassky at drive omkring og måske blive antændt vilkårligt. Derfor sætter vi bevidst ild til gassen direkte efter sprængningen af røret. - Hvor står FORCE Technology i forhold til myndigheder, rørleverandører, bygherre og operatør i sådanne opgaver? Vi udfører testprøverne helt efter kundernes specifikationer, og det er normalt kunderne selv, der bestemmer ved hvilket tryk, de vil have afprøvet rørene, hvad de vil have inde i rørene, og om der skal laves en eller anden form for kærv i rørene, som kan simulere en defekt. Når vi har modtaget kundens specifikationer, udfører vi de nødvendige tests, som simulerer de specificerede forhold bedst muligt. Superhurtig dataopsamling Når en revne løber i et sådant rør, sker det utrolig hurtigt. I et “sundt” materiale løber revnen ca. 300 m/sek., medens hastigheden i et “usundt” (sprødt) materiale kan blive op til 20 gange højere, fortæller civilingeniør Hans Peter Nielsen, FORCE Technology, som står for den praktiske del af sprængningsforsøgene. Hvis vi skal have mulighed for at registrere en sådan revneudbredelse, må vi betjene os af hurtige dataopsamlingssystemer og meget hurtige computere. Vi registrerer således løbende tryk, temperatur, revneudbredelseshastighed og spændinger, sidstnævnte ved hjælp af strain-gauge målinger. Desuden har vi monteret et accelerometer, så vi kan følge accelerationen i tre dimensioner. Den computer, vi betjener os af ved sådanne opgaver, foretager op til 1,5 millioner målinger i sekundet af de data, der indgår i opgaven. Computeren er placeret i en beskyttet container ved sprængningsstedet, men fjernstyres fra en anden computer, som er anbragt i sikker afstand, siger Hans Peter Nielsen. - FORCE Technology’s styrke i relation til sådanne projekter er, at vi har materialeteknologisk, svejseteknologisk og prøvningsteknisk ekspertise samt ekspertise i at registrere de tilhørende data samt efterfølgende at fortolke dem, siger Per Bo Ludwigsen. Man kan sige, at den ekspertise, som vi har opbygget i de forløbne 15 år, stiller vi til rådighed for kunder - såvel nationalt som internationalt. På verdensplan er der kun fire steder, hvor man råder over den ekspertise, som ligger til grund for at udføre den slags sikkerhedsmæssige forsøg, som her er omtalt. De fire steder ligger i hhv. Californien, England, Italien og Danmark - hos FORCE Technology i Brøndby Det er for at undgå situationer som denne i beboede områder, at FORCE tester kvaliteten af gasrør. For at undgå spredning antændes gasskyen umiddelbart efter den kontrollerede sprængning 9
Page 1 and 2: Dansk firma i front for at undgå g
Page 3 and 4: INDHOLD LEDER Energi- og gasteknisk
Page 5 and 6: Gasteknik 3/2003 UDDANNELSE Energi-
Page 7: Billede viser en af de hidtil dyres
Page 11 and 12: Billede 2: Clock Spring glasfiberpl
Page 13 and 14: hånd forventede forbrug. Leverand
Page 15 and 16: get 50 l varmtvandsbeholder er blev
Page 17 and 18: Gasteknik 3/2003 KLIMASTRATEGI Posi
Page 19 and 20: Figur 1a: NOx emission fra naturgas
Page 21 and 22: endog meget stor betydning for pris
Page 23 and 24: Politisk forlig om energimarkedet R
Page 25 and 26: DONG-aftale med EU-Kommissionen DON
Page 27 and 28: Vagtskifte i toppen PETER K. STORM,
Page 29 and 30: Gasteknik 3/2003 LÆR OM GAS Progra
Page 31 and 32: BESTYRELSE: Formand: Povl Asserhøj

Gasteknik nr. 3, juni 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?