Hvad er meningen?

forståelsesramme ville man have svært ved at begå sig. På
den måde er det kultur i betydningen: ‘Det punkt hvorfra
man betragter og forstår sin omverden’. Det handler derfor
også om holdninger. Fx hvilke kompetencer der anses som
værdifulde. I nogle kulturer er det værdifuldt at være så
selvhjulpen som muligt, i andre er det værdifuldt at kunne
modtage hjælp. Det handler også om forventninger: At
børn og voksne kan tilsidesætte egne behov, men dog ikke
i samme grad; og hvilke følelser kvinder og mænd viser
hvor, hvordan og hvornår.
Den sociale og kulturelle forståelsesramme er altså den, vi
alle bruger dagligt. Både privat og professionelt. Vi bruger
også rammen, når vi skal forsøge at forstå personer, som
har erhvervet en senhjerneskade. Når vi bruger den sociokulturelle
forståelsesramme ser vi ikke alene skaden. Vi
betragter den skadede som en person i en social og kulturel
sammenhæng. Det betyder, at identitet, spørgsmålet om
hvem man er og var, bliver centralt i denne ramme. Det
betyder også, at det bliver væsentligt at få den skadede
integreret på en acceptabel måde i en social og kulturel
sammenhæng.
Rammen brugtes således også i en fagligt rettet sammenhæng,
når omsorgspersonale: socialrådgivere, læger, terapeuter,
psykologer, pædagoger, undervisere og plejepersonale
med flere “behandler” personer med hjerneskade. Det
gjorde den, fordi omsorgen roterede om mange aspekter af
den skadedes liv.
Forståelsesrammers møde med
hinanden
I et hjerneskadebehandlingsforløb vil forskellige forståelsesrammer
uundgåeligt møde hinanden flere gange. Under
interviews med forskellige deltagere i behandlingen kunne
nogle deltageres udsagn ses som et udtryk for, at forståelsesrammer
ikke alene havde mødt hinanden, men også var
stødt imod hinanden. En pårørende fortalte om den første
tid på hospitalet og mødet med en læge.
Men der var en læge, der stod og sagde noget foran
ham. Om at han var hjernedød og sådan noget. Det
berørte mig meget, at der var nogle der kunne finde
på at sige sådan noget foran en person, som de
egentlig ikke vidste forstod det der blev sagt. For det
vidste de reelt ikke dengang.
En anden pårørende sagde:
Der kom en læge forbi, da vi stod ved ham og begyndte
at diskutere ham, hen over ham, imens der
stadigvæk ikke var nogen, der kunne finde ud af,
hvor meget han opfattede, og hvor meget han ikke
opfattede.
Andre pårørende fortalte om en oplevelse lige efter en
operation:
Der kom en læge ind og sagde, at vi skulle gå ud af
stuen. Så kom han ud igen, og det eneste han sagde,
det var, at hun havde taget meget skade. Og så gik
han, og så kunne vi ellers bare sidde der os to.
Pårørende oplevede dog også det præcist modsatte: At en
læge kombinerede den medicinske forståelsesramme med
en social.
Vi blev modtaget af en læge. Og han kunne fortælle
noget, og alligevel kunne han jo ikke fortælle noget.
Men han gjorde en tryg, og vi var så bange, som vi
aldrig havde været. Men han kunne gøre en tryg.
Hans personlighed var så god. Han kom ind om
morgenen i sin overfrakke for at kigge til, hvordan
hun havde det, og så bagefter gik han over til sit
kontor. Og bare det: At han lige kom forbi.
DEL 1 BØRN INDLEDNING
OG UNGE
11