Hvad er meningen?

K A P I T E L 8
Organisation af senhjerneskadede
Resumé
Organisation er de rammer, inden for hvilke medarbejdere kan handle og behandle. På sygehusene har man tradition for at
behandle samme sygdomme i samme afdelinger. Det sikrer specialiseret behandling af sygdommen.
Der var dog ingen afdelinger på sygehuse i Ribe Amt, der havde specialiseret sig i senhjerneskader, og som dermed modtog
alle patienter med senhjerneskader. Det betød, at patienter med senhjerneskader blev spredt på flere forskellige sygehuse
og afdelinger. Andre sygdomme, fx hjerteproblemer, kunne blive prioriteret frem for hjerneskaden i den proces. Behandlingens
spredning betød en risiko for, at behandlere med mindre erfaring med senhjerneskader, tog beslutninger vedrørende
forløbet.
I den kommunale sektor begyndte den senhjerneskadede borger en vandring i det kommunale stisystem, som tildelte den
senhjerneskadede de markører, som hørte til i de forskellige faser. Vandringen betød, at senhjerneskaden blev usynlig i den
kommunale behandling, og at forløbet blev fragmenteret.
Sundhedsområdet
Beskrivelse af sygehusenes organisation af senhjerneskadede i Ribe Amt
Har man oplevet at være patient på et sygehus, vil man
vide, at man ikke kan blive indlagt på en hvilken som helst
afdeling. Det er ens skade eller sygdom, der afgør, hvor
man indlægges. Det skyldes, at sygehusene har organiseret
sig således, at de enkelte skader og sygdomme er samlet på
afdelinger, hvor ansatte kan yde specialiseret behandling
og pleje af patienten. Ifølge en sådan organisation vil det
ikke være logisk at indlægge en patient med et kompliceret
benbrud på en neurologisk afdeling eller en person med
hjerneskade på en ortopædisk afdeling.
Styrken ved denne organisation er, at man på en afdeling
kan samle specialister, som kan foretage en professionel undersøgelse
og vurdering af patientens skade eller sygdom.
En anden styrke er, at der efterfølgende kan igangsættes en
behandling, som varetages af specialister. Behandlingen af
skaden kan således sikres en specialiseret kvalitet.
I forhold til patienter som har erhvervet en senhjerneskade,
er der dog også svage sider ved organisationen. En af ulemperne
er, at den i princippet tager afsæt i, at hver patient har
en enkelt sygdom. I praksis vil mange patienter med senhjerneskade
ikke passe ind i dette billede og dermed ikke
i organisationen. De har ofte flere skader på én gang. Det
ville betyde, at senhjerneskadede skulle befinde sig på flere
afdelinger på én gang, hvilket selvsagt ikke kan lade sig
gøre. Organisationsmæssigt har sygehusene vanskeligt ved
at håndtere og pleje sådanne patienter. Resultatet synes derfor
nogle gange at være at prioritere skaderne og sygdommene
hos den enkelte patient. Den højest prioriterede skade
eller sygdom afgør, hvilken afdeling patienten indlægges
DEL 2 YNGRE VOKSNE
47