SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM

Henrik Dahl favner bredt i sin definition af den typiske københavner:
“
“til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil” – siger grundtvig
i et digt fra 1848: folkeligt skal alt nu være. den definition
gælder også for københavnere. til københavnere de alle høre, som sig
regne selv dertil. og hvad betyder det så? ja, det betyder det samme
for mig, som det i sin tid betød for grundtvig: At være københavner
er ikke noget “etnisk”. det ville heller ikke være så godt, for der er
næsten ingen etniske københavnere. det er et valg, man træffer – og
som så medfører visse forpligtelser: man skal regne byen for verdens
centrum. man skal regne resten af danmark for ubeboeligt. man skal
opfatte det som naturligt, at alle økonomiske og kulturelle aktiviteter
finder sted her i byen. ja – i det hele taget skal man gå ind på, at “byen”
er lig med københavn.
Hvordan bliver de studerende påvirket?
Intet sted som i en storby bliver folk påvirket gennem utallige kanaler, der på den ene eller
anden måde konstant placerer folk over for en ny beslutningssituation. Udviklingen væk fra
ens tidligere normer er derfor måske hurtigere end ved bosættelse i en mindre by, og konverteringen
til københavner kan tænkes at gå mere ubemærket hen.
Udviklingen mod at blive københavner beskrives af Henrik Dahl:
“
de studerende kommer fra hele landet. derfor er der mange,
som i begyndelsen bliver ekstra patriotiske i forhold til deres
hjemegn. men efterhånden indser man, at det er lidt tosset. specielt
hvis man får en kæreste fra en anden egn af landet, eller hvis man får
et studenterjob og falder til. så når studiet er slut – med mindre det er
veterinærstudiet – er folk som regel ikke til at drive ud af byen igen.
det er derfor, man må trygle, beordre og bestikke medicinske kandidater
til at tage på turnus i “yderområderne” – som jo er fuldkommen
centrale, hvis man bor i dem. det er også derfor, det er svært at få besat
embeder som præst eller gymnasieadjunkt i “udkantsområderne”. københavnerne,
hvad enten de har været det altid eller er konverterede,
føler ikke, at de kan få et nyt netværk, der er lige så godt som det gamle.
SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEUM
Arbejdsspørgsmål:
1) Der er stor forskel
på, hvordan en
københavner og en
udefrakommende vil
betegne en københavner.
I artiklen nævnes
negative adjektiver som
“lade”, “overfladiske”,
“dumme”, og listen er
lang over ord, der
beskriver københavnere.
Kan I komme på flere
adjektiver? Synes I,
de passer med
virkeligheden?
2) Henrik Dahl skriver,
med henvisning til
Grundtvigs digt fra
1848, at det at være
københavner ikke er
noget “etnisk”, men et
valg, man træffer.
Hvordan forholder I jer
til det udsagn, og hvilke
argumenter for og
imod udsagnet kan
I komme frem til?
Ankomster I 15