SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM

More documents

Recommendations

Info

ØNSKET/UØNSKET “fremmedarbejderen kom til danmark for at tjene penge og spare op, så han kunne vende hjem til en bedre tilværelse. det var hans eneste begrundelse for at forlade slægt, venner og fødeegn. uden arbejde må det forekomme ham meningsløst at friste en socialt ringe tilværelse i et land, hvis sprog han måske tilmed ikke bryder sig om. men vende tomhændet hjem til spot og spe – og måske gæld – kan han heller ikke. så hellere vente på chancen i den tristeste af triste køer i tøndergade 14 (Arbejdsformidlingen, vesterbro).” berlingske Tidende 17/3-1976. I 1960’-70’erne kom mange udlændinge fra Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien til Danmark og København for at arbejde. De blev inviteret af danske virksomheder, først og fremmest i industrien og i servicefag, der manglede arbejdskraft. De fleste fik ufaglærte job, som danskerne på det tidspunkt søgte væk fra. De blev kaldt “fremmedarbejdere” eller “gæstearbejdere”, fordi de først og fremmest kom til Danmark pga. arbejde. Betegnelsen gæstearbejdere fortæller også, at man ikke regnede med, at de blev boende, men kun skulle være i Danmark midlertidigt. De var ønskede af arbejdsgiverne og blev budt velkommen. Fra 1970’erne og frem til i dag er mange af industriarbejdspladserne forsvundet på grund af den teknologiske udvikling, og folk måtte finde arbejde inden for andre områder. Mange danskere følte og føler stadig, at det har ført til større konkurrence om arbejdspladserne. Det har ført til modstand i dele af befolkningen mod udenlandsk arbejdskraft. Dette er ikke en ny konflikt, og hvis man kigger tilbage i historien, finder man de samme diskussioner. Fra 1600-tallet kom et større antal jøder til København fra andre dele af Europa. De fik opholdstilladelse, men ikke før 1814 fik de samme rettigheder som andre danske borgere. De måtte f.eks. ikke arbejde som håndværkere eller gå på universitetet. Derimod måtte de f.eks. godt fremstille tobak, handle 20 I Ønsket/uønsket med brugt klæde, bånd og juvelervirksomhed. Da jøderne senere fik adgang til alle erhverv, blussede konflikten op, og jøderne fik skylden for, at det gik dårligt i København efter Napoleonskrigene og englændernes bombardement i 1807. Med tiden er jøderne blevet en integreret del af samfundet på linje med alle andre borgere. Romaerne er en anden gruppe af mennesker, der ikke har været ønsket i mange forskellige lande og byer, og som har mødt stor modstand igennem tiden. I den danske fremmedlov fra 1875 står der f.eks., at “tatere” ikke er velkomne i Danmark. Tatere var det ord, man brugte for sigøjnere. Den korrekte betegnelse er romaer. Man kaldte dem tatere, fordi man troede, de stammede fra tatarerne i Mongoliet og var vandret til Europa over Indien. Romaerne er flere beslægtede folkeslag, der lever i forskellige lande i Europa og mange steder bliver set som omrejsende nomader. Men mange romaer rejser kun, fordi de bliver holdt uden for arbejdsmarkedet i de lande, de bor i. I 2010 udviste Danmark en lille gruppe, der boede på Amager Fælled, men flere steder i Danmark bor og arbejder romaer ligesom alle andre. Artiklerne under dette tema handler om nogle af de grupper af indvandrere, som har været enten ønskede eller uønskede. SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEUM
Libaneseren Farouk Al Haffar på vej fra Beirut til København i 1965. Her gør han holdt i Zürich. Foto: Immigrant Image Archive. vI er Alle IndvAndrere… men nogle er selvfølgelig mere indvandrere end andre – i et stykke tid. det mærkede københavns jødiske befolkning på den hårde måde under jødefejden i 1819, som var byens værste raceoptøjer. ny udstilling fortæller om 800 år, hvor jyder, jøder, svenskere, tyskere, tyrkere, iranere – og hvad har vi – blev københavnere. Af Henrik Vesterberg, Politiken, 26.11.2010, IBYEN, side 16 København er bygget på sumpet grund. Men ikke mindst på indvandring. Uden indvandring var der slet ingen by. Alligevel kan man her i byen få selv den mest højtråbende til at stoppe forbløffet op midt i en ellers uregerlig ordstrøm ved at sige: Sig mig, du er da ikke her fra byen, hva’? Spørgsmålet kan selvfølgelig også hidse vedkommende yder- SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEUM ligere op, og derfor anbefaler vi ikke svage sjæle og/eller svage nævekæmpere at eksperimentere for meget med spørgsmålet. Reaktionen vidner imidlertid om mindst tre forhold: 1) Det er noget ganske særligt at være københavner. 2) At være københavner er en identitet, man tilegner sig. 3) Dermed er der tale om noget, man kan have mere eller mindre succes med. “ Det at blive københavner er en proces, der hele tiden er i gang. Jakob Parby Netop derfor kan tvivlen om en persons københavneridentitet medføre ansigtstab af dimensioner, uanset om vores højtråbende figur er fra Hjørring og er begyndt på CBS i september, etableret hiphopstjerne fra Hillerød med adresse på Christianshavn eller fra Vejle og pensioneret skoleinspektør med 40 år i København Ø bag sig. Københavner er noget, man bliver med tiden og i så vidt omfang, som man er i stand til at tilegne sig kunsten. “Det at blive københavner er en proces, der hele tiden er i gang. Den er kontinuerlig, fordi der hele tiden kommer nye mennesker til. De nye prøver at blive københavnere ud fra, hvad de oplever, og hvem de møder her i byen,” siger Jakob Ingemann Ønsket/uønsket I 21
Page 1 and 2: SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM x
Page 3 and 4: SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEU
Page 5 and 6: elevvejlednIng Hvornår er man køb
Page 9 and 10: hvor er dIn fAmIlIe fØdt? Mit navn
Page 11 and 12: kØbenhAvns befolknIngstAl 1450-201
Page 13 and 14: yportene tIl kØbenhAvn Indtil ande
Page 15 and 16: Henrik Dahl favner bredt i sin defi
Page 17 and 18: hjemløshed er herefter ikke længe
Page 19: landsbyer for at søge lykken i sto
Page 23 and 24: mellemrum. Der var ingen, der døde
Page 25 and 26: Uddrag fra loven der blev publicere
Page 29 and 30: ROMAERNE SKAL INTEGRERES fattige ro
Page 33 and 34: ORDFORKLARING Ngo - forkortelse for
Page 35 and 36: på mennesker, går i butikker elle
Page 37 and 38: det at tillade sig at tilføje musi
Page 39 and 40: REPLACEMENT MIGRATION - portrAIts f
Page 41 and 42: »I can see my kitchen garden from
Page 43 and 44: Ungdomshuset - portrætfotos fra et
Page 45 and 46: “den, der en lørdag eftermiddag
Page 47 and 48: e blues Bud Powell’s nervøse fla

SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?