SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM

hjemløshed er herefter ikke længere så entydig. Den er i stedet
forvandlet til nostalgi og sentimentalitet.
Aldrig har så mange mennesker i verdenshistorien levet så
langt væk fra deres hjemstavn. Selv om den fysiske afstand er
blevet større, er hjemstavnen alligevel kun en lufthavn væk.
Men der er bare det ved det, at dét hjem, de efterlod bag sig
og siden genfinder, ikke svarer til det hjem, de har forsøgt at
fastholde i minderne.
I erindringens frodige haver har forestillingen om det
tabte hjem fået lov til at blomstre og ligner efterhånden noget
nær et paradis. Alt imens har det nye hjem, de har skabt et
SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEUM
Fotografiet viser libaneseren Farouk Al Haffar og
hans bror, da de kørte fra Beirut til København i
1965. Farouk arbejdede i mange år i København
som elektroingeniør, indtil han for et par år
siden gik på pension og flyttede til Falster.
Foto: Immigrant Image Archive
sted derude, altid haft noget midlertidigt over sig, fordi det
“rigtige” hjem altid var et andet sted. Og den, der finder tilbage
til det hjem, han har forladt, finder ud af, at han i virkeligheden
har tre hjem, men alligevel er hjemløs. For ingen
veje fører tilbage til det rigtige hjem, fordi det er en illusion.
Og hjemløsheden er arvelig. Igennem forældrenes fortællinger
bliver tilstanden forplantet i næste generation.
På hjemmesider genskaber udvandrernes børnebørn
den tabte hjemstavn gennem gamle portrætter og nyere billeder
af landskaber, som er taget i ferien. Og på en forunderlig
måde er det også derfra, en del af deres verden går fra, selv
om de hverken er født eller opvokset der. Spændingen mel-
Ankomster I 17