SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM

mellemrum. Der var ingen, der
døde under jødefejden. Men der
var mange voldsomme episoder.
“Jødefejden er de mest voldsomme
raceuroligheder, vi har
oplevet i Københavns historie,”
fortæller Jakob Ingemann Parby.
“Men der har også været mod-
sætninger mellem de tysktalende
og de dansktalende.
Overvejende kan man sige,
at København har levet med
indvandring næsten altid. Der
er i mange perioder blevet talt
utrolig mange forskellige sprog
i byen, uden at det har været
årsag til konflikter. For eksempel
syntes mange københavnere, at
det var præsten i Garnisonskirken,
der holdt de bedste prædikener.
Og han talte altså tysk.”
Men jødernes indvandring i
København bliver i dag betragtet
som et vellykket eksempel på
integration?
“Ja, det bliver tit fremhævet.
Et af temaerne i udstillingen
er ønsket og uønsket indvandring.
Den fungerer nemlig for
det meste dobbelt. I jødernes
tilfælde er det i første omgang
statsmagten, der ønsker dem.
Men den brede befolkning brød
sig ikke om dem. Først senere
blev den udbredte mening, at
de blev en gevinst for byen. En
af pointerne i vores udstilling
er, at der næsten altid er tale
om gensidighed, når integration
lykkes. Det er ikke kun jødernes
skyld, at de har bidraget positivt.
Det er lige så meget byens evne
til at optage dem.”
Senere bliver det også nemmere
at komme til byen?
“Ja, kontrollen forsvinder helt
fra byporten. Indtil da skulle
man have et pas for at komme
indenfor. Også bare hvis man
skulle rejse fra Odense til
København for at besøge familien.
Senere bliver kontrollen
foretaget inde i byen. Folk skulle
have en opholdsbog på sig, så
SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEUM
de kunne vise, at de var ansat
et sted. København havde stor
brug for indvandrere i perioden
lige efter voldenes fald. Blandt
andet til de store anlægsarbejder:
Vestvolden, Frihavnen og
selvfølgelig også til industrien,
som blomstrede på den tid. Den
eneste gruppe, der har været
fast uvelkommen i København
til alle tider, er romaerne.”
Indtil for bare 10 år siden var der
mange år, hvor indbyggertallet i
København hele tiden faldt. Man
talte om, at det var et problem,
at man ikke havde gode skatteydere
i byen etc.
“Fra 1950 og frem til omkring
år 2000 var der en lang periode,
hvor befolkningstallet faldt fra
lidt over 700.000 til 500.000 i
Københavns Kommune. Men
efter byfornyelsen er det begyndt
at gå den anden vej igen. Alt
tyder på, at der i de kommende
år vil være en voldsom vækst i
befolkningstallet. Bare sidste år
steg antallet af københavnere
med 10.000 individer. Så den
nedgangsperiode var en historisk
undtagelse – indvandringen
til København fortsætter.”
Du er sikkert meget klog, Jakob.
Men jeg tror sgu ikke, du er her
fra byen.
“Hvorfor ikke?”
Hvor kommer du fra?
“Lejre. Nej, jeg er faktisk født
i København. Men vi flyttede
derud, da jeg var to år. Så kom
jeg tilbage senere.”
Ok. Jeg er også bare fra Helsingør.
Arbejdsspørgsmål:
I interviewet med museumsinspektør
Jakob Ingemann Parby kommer det frem,
at det er en proces at blive københavner.
Det er en identitet, man tilegner sig. I kan
vælge at svare på et eller flere af følgende
spørgsmål.
1) Er I enige med journalisten og
museumsinspektøren i, at det er en
proces at blive københavner? Hvorfor
eller hvorfor ikke?
2) Hvilke argumenter bruger museums-
inspektøren for at fremlægge sin sag?
3) Gælder den samme proces, hvis man
flytter til en anden by i Danmark eller i
udlandet?
4) Jødefejden i 1819 bliver trukket frem
som et eksempel på måske de værste
raceoptøjer i Københavns historie.
Hvilken forklaring gives der på, at
jøderne blev udsat for den hårde for-
følgelse netop i den periode?
Sammenlign med andre historiske
kilder her i avisen eller på nettet.
Hvilke forklaringer giver de på denne
begivenhed?
Ønsket/uønsket I 23