SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM

More documents

Recommendations

Info

MUSIK er en form for AktIvIsme Aida nadeem er oprindeligt uddannet klassisk musiker. men efter flugten fra Irak og en årrække i danmark har hun etableret sig med noget nær sin egen musiske genre, arabtronica, en iørefaldende elektronisk vestlig musik med en umiskendeligt arabisk tone og vokal. hun er i dag en af verdensmusikscenens store originale kunstnere. Af Ivan rod, redaktør, Cultures, 2010 Aida Nadeem blev født i Bagdad i 1965. Hun voksede op i et inspirerende, politisk progressivt miljø i den pulserende irakiske hovedstad. Faderen og moderen var åbne over for vidt forskellige kunstneriske impulser og bakkede deres datter op, da hun i en alder af 5-6 år begyndte både at synge, danse og digte. Nok tog hun afsæt i de arabiske traditioner, men snart begyndte hun også at interessere sig for klassisk musik. Og da hendes kunstneriske talent viste sig at være stort, besluttede forældrene at sende hende på musikskole. Hun blev indskrevet på Bagdads prestigiøse akademi for musik og ballet som 12-årig. “Det var den gang en af de bedste og mest progressive musikskoler i Mellemøsten. Den var grundlagt på en idé om at skabe et hold af unge musikere, som kunne blive til et stort orkester. Vi var drenge og piger – alle fra konservative, vestligt orienterede familier fra den bedre middelklasse – som var udset til at blive del af et orkester. Og jeg skulle spille fagot.” “Lærerne var konservatorieuddannede musikere fra især Rusland og Frankrig. De underviste os om formiddagen, og om eftermiddagen stod den på almindelig skolegang. Om aftenen skulle vi hver især øve og lave lektier. Så sådan gik der nogle år af min ungdom,” fortæller Aida med et smil. Hendes repertoire på akademiet bestod af både klassisk og avantgardistisk musik – gennemsyret af en arabisk grundtone. De primære inspirationskilder på akademiet var komponister som Karlheinz Stockhausen og Arthur Honegger. Musik er aktivisme I 1986 var Aida blevet så dygtig på sit instrument, at hun fik ansættelse i Iraks symfoniorkester. Men alt imens hun plejede sin musiske karriere, voksede hendes politiske engagement. Hun blev medlem af Kommunistpartiet og aktivistisk modstander af det diktatoriske styre, som med Saddam Hussein i spidsen i 1980 havde indledt en lang og blodig krig 36 I Kosmopolen København mod Iran. Den politiske aktivist og landets brutale styre kom så meget på kant, at hun et par år efter krigens afslutning blev tvunget til at flygte fra sit hjemland. I 1991 ankom hun til Danmark, hvor hun fik status som politisk flygtning. Det var næsten samtidig med, at USA angreb Irak i det, der blev kaldt den første Golfkrig. “Jeg er stadig – på en eller anden måde – aktivist,” siger hun i dag. “Det betyder meget for mig at forholde mig til det, der sker. Og jeg tror, at kunst kan ændre noget. Det er derfor, jeg bliver ved med at skabe. Mine tekster handler i dag om eksilet, om kærligheden til hjemlandet. Alene deri er der for mig en form for aktivisme.” “I en verden præget af krig og globalisering er det vigtigt, at de, der tror på demokratiet, er synlige. Deri ligger mit engagement.” I årene efter Aidas ankomst fik flere hundredtusinde irakere politisk asyl i Europa, herunder i Danmark. En åbenlys konsekvens af krig og globalisering. Mozart og morskab I 1992, blot et år efter sin ankomst til Danmark, blev Aida Nadeem optaget på Det Kongelige Danske Musik Konservatorium i København. Her havde man tilsyneladende også blik for hendes talent. Aida blev optaget med fagot som hovedinstrument. Men hendes oplevelse af konservatoriet i København var en anden end oplevelsen af akademiet i Bagdad. “Konservatoriet i København var meget konservativt i forhold til den åbenhed, jeg havde mødt i Bagdad – og som jeg siden mødte på andre uddannelsesinstitutioner i Danmark.” “På nogle af de jyske konservatorier bliver man opfordret til at bruge sin egen kulturelle baggrund i udviklingen af musikken, men sådan var det ikke i København. Der skulle man som tilflytter være et meget stærkt individ for overhove- SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEUM
det at tillade sig at tilføje musikken nye (læs: egne) kulturelle dimensioner, og den styrke havde jeg ikke,” fortæller hun. “Vi blev ‘opdraget’ til at blive gode klassiske håndværkere… musikere, der kunne indtage bestemte pladser i et symfoniorkester. Det kunstneriske, det personlighedsudvidende var ikke en del af opgaven på konservatoriet,” siger hun og griner... “Mozart ville have moret sig, hvis han havde hørt os, for ingen af os fik lov til at skabe sit eget udtryk – selv om Mozart selv var et improviserende individ. Derfor blev årene SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEUM Foto fra verdensmusikbanken.dk rettigheder Aida Nadeem. på konservatoriet i København præget af klassisk musik i konservative klæder.” Min helt egen stil Måske var det som følge heraf, at Aida seriøst fattede interesse for den mere ustyrlige undergrundsscene – en scene bestående af elektronisk musik, verdensmusik og crossover. Inspirationskilderne var blandt andre Nina Hagen, Transglobal Underground og Talvin Singh. “Jeg blev interesseret i genren, fordi den bibragte nye dimensioner – et mix og clash af forskellige stilarter. Og dét fascinerede mig. Lige som scenen fascinerede mig. Det her var musikere, der ville noget. Og som i en internationaliseret verden favnede vidt,” fortæller Aida. “Jeg syntes jo selv, at det var vigtigt at clashe verdener. At det var vigtigt, at kunstnere med internationale visioner lod nationale traditioner mødes,” siger hun. Mens Aida endnu gik på konservatoriet i København og var ved at opgive fagotten – “Jeg måtte jo ikke lege med den, ikke finde min egen stil, men skulle partout bruge den på en bestemt måde” – begyndte hun selv at spille elektronisk musik – “elektronisk musik med en arabisk tone og lyd; programmeret musik med effekter og lyd, instrumenter og vokal”. “Jeg skabte min egen stil. Og det var ensomt, men jo ikke mere ensomt end det var at sidde og øve alene. Jeg kunne mærke, at jeg havde fat i noget, og blev efterhånden meget, meget glad. For jeg følte, at det lykkedes.” Færdig med fagot I 1997 var Aida færdig på konservatoriet. Men ikke bare det… “Jeg var også færdig med klassisk musik.” “Allerede mens jeg gik der, besluttede jeg, at jeg ikke ville spille klassisk musik. Men det var vigtigt for mig at få Kosmopolen København I 37
Page 1 and 2: SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM x
Page 3 and 4: SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEU
Page 5 and 6: elevvejlednIng Hvornår er man køb
Page 9 and 10: hvor er dIn fAmIlIe fØdt? Mit navn
Page 11 and 12: kØbenhAvns befolknIngstAl 1450-201
Page 13 and 14: yportene tIl kØbenhAvn Indtil ande
Page 15 and 16: Henrik Dahl favner bredt i sin defi
Page 17 and 18: hjemløshed er herefter ikke længe
Page 19 and 20: landsbyer for at søge lykken i sto
Page 21 and 22: Libaneseren Farouk Al Haffar på ve
Page 23 and 24: mellemrum. Der var ingen, der døde
Page 25 and 26: Uddrag fra loven der blev publicere
Page 29 and 30: ROMAERNE SKAL INTEGRERES fattige ro
Page 33 and 34: ORDFORKLARING Ngo - forkortelse for
Page 35: på mennesker, går i butikker elle
Page 39 and 40: REPLACEMENT MIGRATION - portrAIts f
Page 41 and 42: »I can see my kitchen garden from
Page 43 and 44: Ungdomshuset - portrætfotos fra et
Page 45 and 46: “den, der en lørdag eftermiddag
Page 47 and 48: e blues Bud Powell’s nervøse fla

SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?