Livreddende indsats - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

More documents

Recommendations

Info

10 Redningsberedskabet er en del af akutberedskabet Akutberedskabet skal indrettes, så hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112. (citat fra Vk-regeringens forslag til kvalitetsreform) Af erik Weinreich Akutberedskabet – eller den præhospitale indsats – er den indsats, som skal redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter osv. over for akut syge, tilskadekomne og fødende inden de ankommer til sygehuset. Akutberedskabet består først og fremmest af ambulancer bemandet med ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere. Akutberedskabet kan endvidere bestå af lægebiler, akutbiler mv., som er bemandet med læger, sygeplejersker, ambulancebehandlere, paramedicinere eller personale fra redningsberedskabet. Kontorchef Svend Særkjær fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke en præcis definition på, hvilke elementer der herudover kan indgå i akutberedskabet, da det er et af de forhold, der skal drøftes politisk. I princippet kan man forestille sig, at kravet om responstid på højst 15 minutter muligvis vil være opfyldt, hvis en nødbehandler med BRANDVÆSEN AkutberedSkAb tilstrækkelige kompetencer er fremme på 14 minutter, og ambulancen først kommer efter 20 minutter. Dette vil for eksempel være relevant, på de små øer uden landfast forbindelse, hvor det er fysisk umuligt for ambulancen at nå frem på mindre end 15 minutter. Den politiske målsætning om akutberedskabet skal blandt andet ses i lyset af den overordnede sygehusstruktur, hvor der i de kommende år vil ske sammenlægninger af enheder, så afstanden til nærmeste sygehus nogle steder i landet kan blive længere. I den forbindelse ønskes en tilsvarende opprioritering af det præhospitale beredskab. Nærmere om hvilket udstyr og mandskab der fremover skal indgå i akutberedskabet vil indgå i de politiske drøftelser senere. Her skal man også fastsætte en realistisk indkøringstid, der formentlig bliver et par år, samt tage stilling til hvordan den akutte mangel på reddere håndteres, oplyser Svend Særkjær. “normale omstændigheder” Indenrigs- og Sundheds- ministeriet har defineret, hvad der skal forstås ved “normale forhold” i forhold til den foreslåede garanti om repsonstider på mak- simalt 15 minutter, og definitionen giver ikke ret meget elastik: Som undtagelser – og altså dermed unormale situationer – nævner Indenrigs- og Sundhedsministeriet alene situationer, hvor ambulancen fx punkterer eller selv bliver involveret i et trafikuheld, eller hvor vejen blokeres af andre trafikuheld. Desuden nævnes situationer, hvor vejret gør vejene svært fremkommelige, samt egentlige katastrofer, hvor der lægges beslag på hele ambulanceberedskabet i et område. Endelig nævnes “enkelte steder i Danmark, herunder de små øer uden fast forbindelse”, hvor responstids- garantien ikke skal gælde. De tre nødbehandlerbiler ved Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen bemandes som minimum af en nødbehandler. Flemming Larsen på billedet er en af flere med ambulancebehandler-uddannelse. Nødbehandlervagten har bilen med hjemme om natten, så udkaldet sker inden for ét minut. Køretiden er max. 5-6 minutter. Nødbehandlerne alarmeres 600 gange om året til alle færdselsulykker med personskade, arbejdsulykker, ild i lejligheder med personer, samt hjertestop.
HuRTIG RESpoNS GøR BRANDmÆND TIL IDEELLE NøDBEHANDLERE med få undtagelser kan brandvæsenet nå frem overalt inden for 15 minutter Af erik Weinreich En garanti for akut nødhjælp inden for 15 minutter bør forankres i det kommunale beredskab, der er landets mest fintmaskede net. Med meget få undtagelser vil en akutvagt fra det lokale brandvæsen kunne være fremme overalt betydeligt hurtigere end 15 minutter efter en alarm, fordi vagten vil kunne køre direkte hjemmefra. Dertil kommer, at brandmændene i forvejen har udvidet førstehjælp som en del af deres uddannelse. De er vant til at arbejde på skadesteder, og med en uges supplerende uddannelse vil de være klar til at yde lige præcis den livsvigtige første akuthjælp. Det gælder både ved ulykker og ved hjertestop og lignende. For øvrigt er mange brandmænd allerede uddannet nødbehandlere. Groft sagt kan der ikke holde en lægeambulance i døgnvagt i hver eneste landsby, men hvis akuthjælpen fra lokalområdet er hurtigt fremme, vil den kunne sætte ind med hjertemassage eller anden førstehjælp, indtil ambulance, lægeambulance eller paramediciner når frem. – Vi skal tænke anderledes. Vi har et fintmasket net af brandstationer, drevet af kommunale beredskaber eller af Falck, og vi kan lige så godt udnytte de samlede beredskabs-ressourcer til glæde for borgerne, siger beredskabschef Jesper Djurhuus fra Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen. Han fortsætter: – Det vil være en illusion at tro, at en ambulance altid vil kunne være fremme inden for 15 minutter. Der vil altid opstå vakuum i et ambulanceberedskab, og jo længere man kommer ud på landet, jo længere tid vil det tage. Der bør derfor være helhed i beredskabet, således at brandvæsnerne får mulighed for yde den indledende, basale nødbehandling, indtil den avancerede hjælp når frem. Herved vil de samlede ressourcer kunne udnyttes rationelt til gavn for den enkelte borger. akutenhed ved brandvæsener redder liv billig løsning at uddanne brandmænd, der i forvejen kan udvidet førstehjælp Af erik Weinreich Mange menneskeliv kan reddes for ikke ret mange penge, hvis alle brandvæsener havde en akutenhed, der kan rykke ud nårsomhelst. Det fungerer i flere kommuner på forskellig måde, men det burde gøres landsdækkende og styres fra alarmcentralerne, lyder det fra beredskabschef Jesper Djurhuus, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. I Sverige har man succes med en lignende ordning, den såkaldte I Väntan På Ambulans, IVPA. For få midler kan man anskaffe et lille, hurtigt køretøj, som en nødbehandleruddannet brandmand kan tage med hjem, så han ved alarmering kan køre direkte til skadestedet. Samtidig kan akutenheden anvendes til støtte for hjemmeplejen ved løft m.m., siger Jesper Djurhuus. Det vil give en god udnyttelse af enheden: – Det vil være en både billig og effektiv løsning til den første, akutte hjælp, hvor det gælder om at holde patienten i live. Akuthjælpen skal yde basal livredning – også med hjertestarter – og holde patienten i live, indtil AkutberedSkAb ambulancetjenesten ankommer og kan yde avanceret livredning. – I dag kan patienten være død, inden ambulancetjenesten når frem. Uddannelse af en brandmand, der i forvejen har udvidet førstehjælp, til akut nødbehandler efter regionens forskrifter kan formentlig klares for 3.500 kr. Selv om der på hver brandstation skal uddannes ti mand som nødbehandlere, er det småting i forhold til et ekstra ambulanceberedskab. I øvrigt vil akutenheden indgå på lige fod med andre brandmænd i det daglige arbejde, måske bortset fra, at han kan have sin indsatsdragt liggende i akutbilen, så han lige som indsatslederen ikke nødvendigvis skal køre omkring brandstationen. I øjeblikket arbejdes der på en akut nødbehandleruddannelse i form af AMUkurser. Det bør sluttelig nævnes, at der allerede foreligger et pilot- projekt til et sådan koncept. Det er udarbejdet af Falck samt de fire store byer i Danmark og fungerer i praksis ved Århus Brandvæsen i dag. BRANDVÆSEN 11
Page 1 and 2: NR. 10 • NovembeR 2007 BRANDVÆSE
Page 3 and 4: Leder Vi SkAL pASSe på, At Forebyg
Page 5 and 6: Sønderborg får egen brandskole 60
Page 8 and 9: Beredskabsinspektør En nyoprettet
Page 12 and 13: 1 Udkald til 31 hjertetilfælde på
Page 14 and 15: Krisestyringsøvelse 2007: to dage
Page 16 and 17: Man skal kunne tænke meget bredt,
Page 18 and 19: 1 slagteribrand i skive udviklede s
Page 20 and 21: 0 Lufthavnenes gule ørne på civil
Page 22 and 23: BRANDVÆSEN
Page 24 and 25: Fortsat fra side 21 beredskaber og
Page 26 and 27: store forventninger til siNe det st
Page 28 and 29: Man skal prøve selv for at vide, h
Page 30 and 31: 0 Frivillige i civilbeskyttelse i e
Page 32 and 33: Fortsat fra side 27 7) Man bør eva
Page 34 and 35: 40 seKUNdeR UdRyKNiNg på cypeRN Fa
Page 36 and 37: Den store, 3-akslede drejestige er
Page 38 and 39: BRANDVÆSEN 1. adgangskontrol l rUk
Page 40: www.vestmedia.dk Alle har nogen at

Livreddende indsats - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?