Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...
Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...
Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.hod.dk<br />
3| marts | 2009<br />
Danmark er i krig – ikke kun Forsvaret<br />
<strong>Britisk</strong> <strong><strong>til</strong>lid</strong> <strong>til</strong> <strong>dansk</strong> <strong>hospitalsteam</strong><br />
Officerernes Fagblad<br />
Velkommen hjem fra<br />
Afghanistan
2 nr. 3/2009<br />
Officerernes Fagblad<br />
INDHOLD<br />
Vores H-O-D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2<br />
LEDER:<br />
Forsvaret bygger på loyalitet, engagement<br />
og faglig stolthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5<br />
DEBAT:<br />
• Strøtanker under en koncert . . . . . . . . . .6<br />
• Nye kampfly kan ødelægge Forsvarets<br />
sammenhængskr<strong>af</strong>t . . . . . . . . . . . . . . . . .7<br />
• Ild og bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . .10<br />
<strong>Britisk</strong> <strong><strong>til</strong>lid</strong> <strong>til</strong> <strong>dansk</strong> <strong>hospitalsteam</strong> . . . . . .12<br />
Hyldet <strong>af</strong> pårørende og borgere . . . . . . . .15<br />
Ung officer er hotelfatter i Kabul . . . . . . . .16<br />
Frivilligt at gøre tjeneste i udlandet . . . . . .18<br />
TEMA: DE GØR EN FORSKEL<br />
• Danske soldater skaber ikke mirakler . . .20<br />
• Danmark er i krig – ikke kun Forsvaret .21<br />
Ramt <strong>af</strong> Alzheimers . . . . . . . . . . . . . . . . . .24<br />
TEMA: MESSER I HÆREN<br />
• Messen er en hjørnesten i korpsånden .26<br />
• De centrale tjenester kvæler<br />
arbejdsglæden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27<br />
FAGLIGE NOTER:<br />
• Multimediebeskatningen er en<br />
„misundelses<strong>af</strong>gift“ . . . . . . . . . . . . . . . .28<br />
• Fleksibel masteruddannelse i<br />
offentlig ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29<br />
OFFICERENS FRIKVARTER . . . . . . . . . . . . . .30<br />
Krigsbriller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32<br />
FORSIDEN:<br />
Med to marcher gennem henholdsvis Aalborg og Holstebro og<br />
efterfølgende offentlige parader blev soldater fra Kosovo og<br />
Afghanistan hyldet <strong>af</strong> pårørende og borgere i de to garnisonsbyer.<br />
Her ses nogle <strong>af</strong> de 303 soldater fra KFOR, Hold 19 i Aalborgs<br />
gader, som med Prinsens Musikkorps i front blev hyldet <strong>af</strong> byens<br />
borgere den 18. februar. Borgmesteren talte og der var underholdning<br />
i Europa Hallen samt frokost på kasernen for soldaterne og<br />
de pårørende. Læs reportagen side 15.<br />
Foto: Morten Fredslund<br />
Arbejdsgruppen kom i mål<br />
Efter et møde fredag den 13. marts 2009 i Fredericia<br />
E<br />
i HOD’s arbejdsgruppe, som har analyseret HOD’s<br />
politiske organisering på hovedbestyrelsesniveau,<br />
melder formanden, Anders Sindum, at man nu er<br />
kommet i mål:<br />
- Vi er med andre ord blevet færdige med rapporten. Lige i disse<br />
dage er rapporten <strong>til</strong> den sidste kontrol for sproglige blomster og<br />
opsætning, siger formanden.<br />
Han oplyser, at det er for tidligt at melde om resultatet, da det<br />
først skal forelægges hovedbestyrelsen (HB) på det ordinære møde<br />
den 2. april 2009.<br />
- For deltagerne i arbejdet har det været en meget spændende<br />
periode. Alle sten er blevet vendt, og vi har lært meget om HOD.<br />
Processen har været givtig og inspirerende, og der er ingen tvivl<br />
om, at HOD også fremadrettet vil kunne anvende arbejdsgrupper<br />
<strong>til</strong> løsning <strong>af</strong> specifikke opgaver. Blandingen <strong>af</strong> almindelige medlemmer<br />
og medlemmer <strong>af</strong> HB giver en god dynamisk effekt, og<br />
den store sum <strong>af</strong> viden bidrager <strong>til</strong> det kvalitative indhold. Her<strong>til</strong><br />
kommer, at sammensætningen <strong>af</strong> arbejdsgruppens medlemmer<br />
sikrer den brede forankring <strong>af</strong> produktet, slutter Anders Sindum.<br />
Fortsat håb om at bevare<br />
værnsbibliotekerne<br />
Forsvarsakademiet er i gang med at udarbejde et for-<br />
F<br />
slag <strong>til</strong> et projekt <strong>til</strong> det, Forsvarskommandoen kalder<br />
„driftsoptimering <strong>af</strong> den eksisterende biblioteksstruktur“,<br />
oplyser Axel Fiedler på www.navalhistory.dk<br />
Det har givet Jakob Seerup anledning <strong>til</strong> på sin Facebook-side at<br />
konkludere, at „kampen (mod sammenlægningen <strong>af</strong> Forsvarets<br />
biblioteker) ikke har været forgæves“.<br />
Seerup oplyser, at der er kommet over 1.000 underskrifter imod<br />
sammenlægningen, dels på Facebook-gruppen „Bevar Marinens<br />
Bibliotek“ og dels på papir. Antallet <strong>af</strong> underskrifter har åbenbart<br />
gjort indtryk, skriver han.<br />
Sagen blev omtalt i Danske Officerer nr. 9/08, side 22-23, hvor<br />
oberstløjtnant Vagn Foged Gotfredsen pegede på, at der kunne være<br />
driftsmæssige fordele ved at lægge de værnsvise biblioteker sammen.<br />
Det gav anledning <strong>til</strong> en læserbrevsstorm i det følgende blad,<br />
side 8-13.<br />
hl.<br />
Personel med <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> søværnet har været meget<br />
aktiv i debatten om fremtiden for Marinens Bibliotek,<br />
som ligger på Holmen. Foto: Peter Eilertsen.
HOD’s webportal: www.hod.dk<br />
Chefskifter i Forsvaret<br />
Som et led i det Forsvaret kalder en rutinemæssig chef-<br />
S<br />
rokade har Forsvarschefen beordret en mindre rokade<br />
blandt Forsvarets generaler.<br />
Generalmajor Stig Østergaard Nielsen SØL), som i de sidste<br />
3 1/2 år har været Chef for Flyvertaktisk Kommando i<br />
Karup, er beordret <strong>til</strong> varig tjeneste i NATO-strukturen, som Commander<br />
Combined Air Operations Centre 1 i Karup fra 1. maj 2009.<br />
Den nuværende chef for Commander Combined Air Operations<br />
Centre 1, generalmajor Henrik Røboe Dam, bliver ny chef for Flyvertaktisk<br />
Kommando.<br />
Posten som chef for Danske Division i Haderslev, som blev ledig, da<br />
generalmajor Niels Bundsgaard rykkede <strong>til</strong> Karup og blev chef for Hærens<br />
Operative Kommando, er nu besat <strong>af</strong> generalmajor Agner Rokos<br />
(billedet th) fra den 1. marts 2009. Generalmajoren kommer fra en<br />
s<strong>til</strong>ling i NATO, som Director Joint Forces Training Centre i Bydgoscz,<br />
Polen.<br />
Foreningen <strong>af</strong> Officerer Uden for Aktiv Tjeneste<br />
- se foreningens hjemmeside på www.fouat.dk<br />
Mere om M332-ordningen<br />
I 2008 lykkedes det for HOD at få en ny og stærkt forbedret vejledning<br />
vedrørende M332-ordningen på gaden. Den nye vejledning<br />
gjorde op med de misforståelser, der desværre var opstået<br />
i forhold <strong>til</strong> M332.<br />
HOD har presset på overfor Forsvarets Personeltjeneste<br />
(FPT) for at få flere omklassificeret <strong>til</strong> M332 – at få nyttiggjort<br />
mange flere <strong>af</strong> de 25 omklassificeringer, der blev betalt i OK05.<br />
Danske kampsoldater må nu købe egne uniformer og udrustning<br />
VORES H-O-D<br />
nr. 3/2009 3<br />
Vores H-O-D<br />
Nye<br />
lokal<strong>af</strong>delingsformænd<br />
På de seneste generalforsamlinger i HOD’s lokal<strong>af</strong>delinger<br />
er følgende blevet valgt som nye<br />
lokal<strong>af</strong>delingsformænd:<br />
Kadetter, SOS - Lokal<strong>af</strong>deling 55:<br />
Kadet Daniel Nørregaard Andersen<br />
FRT - Lokal<strong>af</strong>deling 2:<br />
Kaptajn Lars Buhl Christiansen<br />
FKO - Lokal<strong>af</strong>deling 51:<br />
Orlogskaptajn Claus Aleksandre<br />
Wiinholt<br />
Haderslev - Lokal<strong>af</strong>deling 19:<br />
Major Iver Hansen Dall<br />
Skrydstrup - Lokal<strong>af</strong>deling 21:<br />
Premierløjtnant Jesper Strunge Jensen<br />
(SEP)<br />
Totalforsvarsregion Sjælland - Lokal<strong>af</strong>deling 66:<br />
Major Karsten Thomassen<br />
FLOS - Lokal<strong>af</strong>deling 52:<br />
Major Anders Christian Bech<br />
Sprogkadetter - Lokal<strong>af</strong>deling 41 (ny):<br />
Kadet Leo Slemming<br />
Mons - Lokal<strong>af</strong>deling 58:<br />
Kommandør kaptajn Ole Toft<br />
Det er glædeligt, at der nu endelig sker noget, og HOD hilser<br />
de fire nyligt omklassificerede <strong>til</strong> M332 meget velkommen.<br />
Eventuelle spørgsmål kan rettes <strong>til</strong> specialkonsulent Steen<br />
Mikkelsen, HOD, direkte tlf.: 3525 0302.<br />
Skriv <strong>til</strong> Danske Officerer: Indlæg <strong>til</strong> Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening<br />
og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 6.
Vidste du, at det er<br />
gebyrfrit at bruge<br />
dit MasterCard i<br />
butikker i Danmark?<br />
Opret gratis dit MasterCard i dag<br />
online på www.offi cersbanken.dk<br />
eller ring 3378 1976<br />
Betal dine dagligvarer ved kassen i Coop-butikkerne:<br />
SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, LokalBrugsen, Kvickly,<br />
Kvickly xtra, Irma og Irma City samt Fakta.<br />
Offi cersBanken<br />
Offi cersBanken (Lån & Spar Bank A/S), København, cvr 135 38 530
Jeg mener, at Forsvaret er en god arbejdsplads.<br />
Den påstand vil sikkert få mange læsere<br />
<strong>til</strong> at løfte øjenbrynene. Forsvaret har<br />
været meget i medierne – og generelt ikke<br />
for det positive. Som lederskribent har jeg<br />
heller ikke selv holdt mig <strong>til</strong>bage med kritik<br />
<strong>af</strong> Forsvaret. Ikke desto mindre er det min<br />
faste overbevisning, at Forsvaret helt<br />
grundlæggende er en fremragende arbejdsplads.<br />
I det efterfølgende vil jeg uddybe<br />
min påstand:<br />
Forleden læste jeg en fyldig rapport fra<br />
konsulentfirmaet „Capacent Epinion“ om<br />
Fastholdelse og Rekruttering fra januar dette<br />
år. Jeg vil <strong>til</strong>lade mig at citere følgende fra<br />
rapporten:<br />
„For mange er Forsvaret nemlig mere end en<br />
arbejdsplads. Det er et socialt fællesskab og en<br />
kilde <strong>til</strong> identitet. Ens kolleger i Forsvaret er<br />
mere end „blot“ kolleger, de er i mange <strong>til</strong>fælde<br />
også venner. Ligesom identiteten som ansat i<br />
Forsvaret stikker dybt; for manges vedkommende<br />
langt dybere, end man ser på arbejdspladser<br />
i det civile.<br />
Det spiller samtidig ind, at man i Forsvaret<br />
løser en særlig type opgaver, og at man gør det i<br />
tæt samspil med sine kolleger. Til tider farefulde<br />
(fx på missionerne), som regel <strong>af</strong>vekslende<br />
og ofte <strong>af</strong> en karakter, der ikke kender sin lige<br />
andre steder. Nogle medarbejdere har for eksempel<br />
formuleret, at „det, vi laver her i Forsvaret,<br />
betaler man for andre steder i samfundet“.<br />
For manges vedkommende stammer motivationen,<br />
engagementet og det dybe <strong>til</strong>hørsforhold<br />
<strong>til</strong> Forsvaret fra de særlige opgaver, Forsvaret<br />
løser. Mange medarbejdere oplever, at de<br />
arbejder i en større sags tjeneste, end det er <strong>til</strong>fældet<br />
i private virksomheder, der i sidste ende<br />
er fokuseret på at tjene penge.“<br />
Den holdning blandt Forsvarets ansatte,<br />
som her nævnes i „Capacent Epinions“<br />
rapport, trådte også tydeligt frem i <strong>af</strong>gangsrapporterne<br />
fra perioden 2000–2002. Loya-<br />
litet, engagement, faglig stolthed m.v. har<br />
(heldigvis) ikke ændret sig siden dengang,<br />
på trods <strong>af</strong> at Forsvaret i sin struktur og opgaveløsning<br />
har ændret sig ekstremt meget.<br />
Gå en tur i det <strong>dansk</strong>e forsvar, og jeg er<br />
sikker på, at vi ikke møder et eneste tjenestested,<br />
hvor medarbejderne ikke er besjælet<br />
<strong>af</strong> „den hellige ild“. Netop deres opgaver<br />
er de vigtigste i Forsvaret, mener de, og det<br />
tror de på. Det er motivationen i deres daglige<br />
indsats. Og de har jo ret. Deres arbejde<br />
er jo netop forudsætningen for, at Forsvaret<br />
kan løse sine opgaver. Hver eneste arbejdsplads<br />
er et lille hjul i et stort maskineri,<br />
som kun kan fungere, såfremt alle hjulene<br />
fungerer. Vi er alle klar over, at Forsvarets<br />
vigtigste produkter er opgaveløsningen<br />
nationalt og internationalt. Ingen <strong>af</strong> os er i<br />
tvivl om, at det internationale engagement<br />
og de nationale opgaver løses på et usædvanlig<br />
højt professionelt niveau, men vi<br />
glemmer måske lidt for tit, at forudsætningen<br />
for denne opgaveløsning skabes herhjemme:<br />
på skolerne, i de funktionelle tjenester,<br />
i stabene og i uddannelsesenhederne.<br />
Det være sig i hæren, søværnet, flyvevåbnet,<br />
Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen,<br />
Forsvarets Efterretningstjeneste eller<br />
Forsvarets Auditørkorps. Alle steder leverer<br />
man uvurderlige og absolut nødvendige bidrag.<br />
Under et nyligt besøg i Afghanistan,<br />
hvor jeg havde mulighed for at møde<br />
<strong>dansk</strong> personel i Armadillo, FOB Prize, FOB<br />
Bastion, Kandahar og Kabul, kunne jeg ved<br />
selvsyn konstatere, at skønt soldaterne<br />
havde været i Afghanistan i fem måneder<br />
og med rette kunne forventes at være<br />
„krigstrætte“, var det ikke den holdning,<br />
der lyste ud <strong>af</strong> dem. Tværtimod var det højt<br />
humør, engagement, faglig stolthed og i<br />
øvrigt – lidt overraskende – stor respekt for<br />
deres modstandere.<br />
Jeg indrømmer blankt, at det fyldte mig<br />
med stolthed, at det firma, hvor jeg har lagt<br />
mere end 35 år <strong>af</strong> mit arbejdsliv, rummer<br />
sådanne medarbejdere.<br />
Oplever jeg så det samme på tjenestestederne<br />
herhjemme? Uagtet at der kan lyde<br />
megen kritik, som oftest oven i købet beret-<br />
LEDER BENT FABRICIUS<br />
nr. 3/2009<br />
Forsvaret bygger på<br />
loyalitet, engagement og faglig stolthed<br />
Naturligvis er der mangt og meget, der<br />
bør ændres. Jeg fornemmer, at viljen <strong>til</strong><br />
ændringer er <strong>til</strong> stede hos vore øverste<br />
chefer.<br />
5<br />
tiget kritik, er jeg ikke et sekund i tvivl om,<br />
at de holdninger, man kan konstatere ude i<br />
de operative enheder, også findes herhjemme<br />
på skolerne, i de funktionelle tjenester<br />
o.s.v. Vi må bare ikke glemme, at de selv<br />
samme medarbejdere, der skal levere de<br />
forudsætningsskabende produkter <strong>til</strong> de<br />
operative enheder, også skal bidrage <strong>til</strong> den<br />
største oms<strong>til</strong>ling <strong>af</strong> <strong>dansk</strong> forsvar i mands<br />
minde og samtidigt rydde op i årtiers nedprioriterede<br />
opgaver.<br />
Det er en ualmindelig stor mundfuld, ja<br />
nærmest en urimelig opgave. Jeg kan imidlertid<br />
ikke mindes at have set mange kritiske<br />
eller negative indlæg i dagspressen fra<br />
medarbejderne i Forsvaret. Dette vil jeg<br />
først og fremmest <strong>til</strong>skrive medarbejdernes<br />
loyalitet, faglige stolthed og deres engagement.<br />
Jeg mener, at det må være et privilegium<br />
for en minister og en styrelseschef at have<br />
sådanne medarbejdere. Mange vil nok<br />
spørge, om de værdsætter det? Ja, selvfølgelig<br />
gør de det. Og helt ærligt må jeg indrømme,<br />
at selvom anerkendelse og ros <strong>af</strong> medarbejdere<br />
forekommer sjældent ude på tjenestestederne,<br />
så kommer vi ikke udenom,<br />
at de øverste chefer ikke forsømmer enhver<br />
lejlighed <strong>til</strong> at rose os – medarbejderne.<br />
Såvel personelorganisationerne som ledelsen<br />
har grund <strong>til</strong> at være stolte <strong>af</strong> de ansattes<br />
indsats og de resultater, Forsvaret leverer.<br />
Naturligvis er der mangt og meget,<br />
der bør ændres. Jeg fornemmer, at viljen <strong>til</strong><br />
ændringer er <strong>til</strong> stede hos vore øverste chefer.<br />
Vi må imidlertid erkende, at vi selv har<br />
et medansvar for, at der sker ændringer <strong>til</strong><br />
det positive inden for hvert vores ansvarsog<br />
arbejdsområde.<br />
Venlig hilsen<br />
Bent Fabricius
Af oberstløjtnant Jan Grünberger, Jydske Dragonregiment, kommandant i Borrislejren<br />
6 nr. 3/2009 DEBAT<br />
Strøtanker<br />
under en koncert<br />
For nylig var jeg <strong>til</strong> en koncert med Aalborg Symfo-<br />
F<br />
niorkester. De spillede et flot og varieret program<br />
med deltagelse <strong>af</strong> bl.a. en kongelig operasangerinde<br />
og andre.<br />
Jeg sad længe sammen med de andre koncertgængere<br />
og nød den smukke musik, den flotte førsteviolinist (som var en yngre<br />
kvinde!) og ikke mindst den smukke operasangerinde ved navn<br />
Anne Margrethe Dahl. Tankerne løb frit omkring, og på et tidspunkt<br />
kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvor mange timers træning<br />
der lå forud for en sådan præstation – for slet ikke at nævne den<br />
bagved liggende støtteorganisation. Ja, der er ikke noget at sige <strong>til</strong>, at<br />
billetter <strong>til</strong> en sådan koncert koster flere hundrede kroner.<br />
„Konkurrencedygtigt, velfungerende og billigt orkester“<br />
Jeg kom <strong>til</strong> at tænke over, at på flere væsentlige punkter kan Forsvaret<br />
sammenlignes med et symfoniorkester. En stor mængde vidt<br />
forskellige enkeltdele skal kunne bringes <strong>til</strong> at fungere perfekt sammen.<br />
Den væsentlige forskel ligger i, at spiller orkesteret falsk, gider<br />
ingen betale for at høre på det, mens falsk spil i Forsvaret koster os<br />
soldater vores liv og førlighed.<br />
I en kort pause mellem to musikstykker sagde min hustru et eller<br />
andet <strong>til</strong> mig, mens jeg sad og beundrede dele <strong>af</strong> orkestret og det flotte<br />
teamwork. Jeg hørte ikke efter i første omgang, og det var naturligvis<br />
dumt, for hun sagde <strong>til</strong> mig, at hvis hun skulle være musiker i<br />
Aalborg Symfoniorkester, ja så ville hun spille på harpe eller tuba, for<br />
de to musikere havde da næsten kun siddet og holdt om deres instrumenter<br />
hele <strong>af</strong>tenen. Og nu begyndte mine tanker pludselig at<br />
rulle. For vi har jo omorganiseret og optimeret i Forsvaret de sidste<br />
år, og de enestående erfaringer herfra må da kunne bruges <strong>til</strong> at få<br />
skabt et mere konkurrencedygtigt, velfungerende og billigt orkester,<br />
så flere kan få råd <strong>til</strong> at komme ind og høre på den dejlige musik.<br />
Danske Officerer – Officerernes Fagblad<br />
Nr. 3-2009, 18. årgang<br />
ISSN 1399-7572<br />
Udgivet <strong>af</strong> <strong>Hovedorganisationen</strong><br />
<strong>af</strong> Officerer i Danmark (HOD)<br />
Olof Palmes Gade 10<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. +45 3315 0233.<br />
Fax: +45 3314 4626.<br />
HOD’s webportal:<br />
www.hod.dk<br />
Redaktionens E-mailadresse:<br />
lahrmann@hod.dk<br />
Redaktion:<br />
• Informationschef<br />
Henning Lahrmann, Djfb.<br />
(administrerende)<br />
Privat tlf.: +45 3331 0441<br />
Mobil: +45 4053 1810<br />
Kontrolleret oplag: 5.712<br />
i perioden 1. juli ‘07 - 30. juni ‘08<br />
E-mail: lahrmann@hod.dk<br />
• Kommandør Bent Fabricius<br />
(ansv.h. redaktør)<br />
Privat tlf.: +45 4586 6014<br />
Mobil: +45 5122 6088<br />
E-mail: bent@hod.dk<br />
Redaktionsudvalg:<br />
• Kommandør Bent Fabricius<br />
• Oberstløjtnant Alan B. Richter<br />
Privat tlf.: +45 4914 1563<br />
E-mail: AlanRichters@hotmail.com<br />
• Kommandørkaptajn<br />
Mogens Nielsen<br />
Privat tlf.: +45 3332 9298<br />
E-mail: navaloff.mogens.<br />
nielsen@post.tele.dk<br />
• Major Bjarne Terkelsen<br />
Tj. tlf.: +45 9819 4222<br />
Færre musikere <strong>til</strong> samme musikstykker<br />
Min militaristiske hjerne arbejdede på højtryk. Orkestret bestod <strong>af</strong><br />
59 personer plus en dirigent, som <strong>til</strong>syneladende havde én eller anden<br />
form for helhedsansvar, for intet skete uden hans <strong>til</strong>ladelse i<br />
form <strong>af</strong> hidsige sving med stokken. Der<strong>til</strong> kom den ret så kønne<br />
operasangerinde samt endnu et par mandlige sangere. Det var godt<br />
nok mange mennesker at skulle <strong>af</strong>lønne, og ved nærmere eftersyn<br />
viste det sig oven i købet, at mange flere end netop harpespilleren<br />
og tubaspilleren sad og „blæste balloner“ en stor del <strong>af</strong> tiden. Nede<br />
bagved betjente en eller anden ved sjældne lejligheder et bækken,<br />
og flere <strong>af</strong> blæserne lod også <strong>til</strong> at have meget god tid. Ja, rent faktisk<br />
så orkestret nu ikke længere nær så effektivt ud som før. Det var<br />
da ærgerligt.<br />
Jeg begyndte at nærstudere organisationen. 21 violinspillere!<br />
Det var godt nok mange. Kunne man ikke nøjes med mindre? I Forsvaret<br />
har vi jo gennem flere år reduceret i strukturen uden at reducere<br />
i opgaverne, og det er jo gået bemærkelsesværdigt godt. Kunne<br />
man ikke forsøge sig med at nøjes med f.eks. halvdelen <strong>af</strong> violinspillerne<br />
– naturligvis inklusive den søde førsteviolin? Jeg blev hurtigt<br />
enig med mig selv om, at man i hvert <strong>til</strong>fælde ikke skulle tage<br />
dirigenten med på råd. Han kan jo ikke andet end at være forudindtaget<br />
som ansvarlig og ekspert og vil sikkert bare krampagtigt<br />
hage sig fast i den oprindelige organisation og påstå, at den jo har<br />
udviklet sig over mange år og i øvrigt fungerer godt. Det er nok bedre<br />
blot at meddele ham, at han nu har elleve violiner <strong>til</strong>bage, og at<br />
han naturligvis forventes at kunne spille de samme musikstykker<br />
med dem fremover.<br />
Tre musikere spillede på kontrabas. Jeg fjernede i tankerne de to.<br />
Der var også mange fløjtespillere, som spillede på instrumenter,<br />
som i stort lignede hinanden. Væk med halvdelen. Så langt, så<br />
godt, men så var der jo alle dem, som kun arbejdede en del <strong>af</strong> tiden.<br />
Privat tlf.: +45 9824 3486<br />
E-mail: terkel@newmail.dk<br />
• Oberstløjtnant<br />
Erik B.M. Andersen<br />
Tj. tlf.: +45 7257 1781<br />
Privat tlf.: +45 3927 2813<br />
E-mail: ebm@city.dk<br />
• Kolonnechef Niels Bonde Jensen<br />
Tj. Tlf.: +45 7352 7410<br />
Privat tlf.: +45 4353 7523<br />
E-mail: nbj@brs.dk<br />
Gr<strong>af</strong>isk design: WoerIGregorius<br />
Tryk: P.J. Schmidt Gr<strong>af</strong>isk<br />
produktion A/S, Vojens<br />
ISO 14001 miljøcertificeret<br />
Abonnement: 756,- kr. pr. år.<br />
NORDISK MILJØMÆRKNING<br />
541 006<br />
Annoncer:<br />
VDN ApS<br />
Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601<br />
Kontaktansvarlig:<br />
Casper Aistrup<br />
E-mail: cha@vdn.dk<br />
Annoncepriser:<br />
1/1 side: kr. 7.900<br />
1/2 side: kr. 4.900<br />
1/4 side: kr. 2.950<br />
1/8 side: kr. 1.950<br />
Priserne er inkl. 4 farver.<br />
Redaktionen forbeholder sig at<br />
kunne <strong>af</strong>vise annoncer, der strider<br />
mod bladets tone og ånd.<br />
Deadline for stof og annoncer:<br />
Blad 4/09: 14. april<br />
Som udkommer 5. maj<br />
Blad 5/09: 18. maj<br />
Som udkommer 9.juni<br />
Blad 6/09: 15. juni<br />
Som udkommer 7. juli<br />
Blad 7/09: 10. august<br />
Som udkommer 1. september<br />
Blad 8/09: 21. september<br />
Som udkommer 13. oktober<br />
Dette blad er <strong>af</strong>leveret <strong>til</strong> postekspedition<br />
den 24. marts 2009.<br />
Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på<br />
miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede<br />
forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op <strong>til</strong> skrappe miljøkrav.
Af Lars H. Jensen, kaptajn i hæren<br />
Det må være muligt at kompetenceudvikle de <strong>til</strong>bageværende musikere.<br />
I bund og grund er de jo alle musikere og kan derfor læse noder<br />
og betjene et eller andet musikinstrument Hvor svært kan det<br />
være? I Forsvaret er det lykkedes os at uddanne mange soldater i<br />
foruden at være soldat også at kunne løse mange <strong>af</strong> de opgaver,<br />
som vores civile personel udførte førhen, og det går jo strålende.<br />
Alle spillede med på Champagnegaloppen<br />
Et hurtigt studium <strong>af</strong> orkestret gennem de følgende numre viste, at<br />
harpespilleren ved siden <strong>af</strong> havende tjeneste nemt kan betjene<br />
bækkenet, for de to instrumenter bruges <strong>til</strong>syneladende aldrig<br />
samtidig. Tubaspilleren skal lære at spille fløjte, for heller ikke de to<br />
typer instrumenter anvendes <strong>til</strong>syneladende på samme tid, og de<br />
er jo begge blæseinstrumenter. Og sådan fik jeg yderligere et antal<br />
musikere sat på pension.<br />
Da jeg var kommet så langt i min analyse uden at støde på en<br />
eneste hvid kanin undervejs, var orkestret beskåret med 23 personer.<br />
Ikke helt <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende, men jeg var på rette vej. Dirigenten<br />
irriterede mig dog, for jeg var sikker på, at han med sin traditionelle<br />
inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> organisation og drift <strong>af</strong> et symfoniorkester ville forsøge<br />
at sabotere mine optimeringsbestræbelser. Men er han nu også<br />
helt nødvendig?<br />
I Forsvaret har vi jo ikke længere nogen chefer <strong>til</strong>bage med det<br />
samlede ansvar for vore tjenestesteder, og det går jo rigtig godt.<br />
Nåh ja, vi har stadig vanskeligheder med forskellige småting, men<br />
det er jo kun en overgang, ind<strong>til</strong> det nuværende forsvarsforlig er<br />
helt implementeret, og vi har fået fjernet de sidste sure oberster<br />
med deres evindelige brokkerier.<br />
Kunne man fores<strong>til</strong>le sig, at orkestrets forskellige dele kunne oplæres<br />
<strong>til</strong> at spille sammen uden dirigent? Det kunne man vel godt,<br />
og på den måde vil den enkelte musiker også få mere medarbejderindflydelse<br />
med større job<strong>til</strong>fredshed og dermed mindre sygefravær<br />
<strong>til</strong> følge (og så slipper man for dirigentens evindelige, utidige kritik!).<br />
Jeg blev distraheret et øjeblik, for orkestret begyndte nu på Champagnegaloppen,<br />
som blev spillet fremragende. Jeg sad og nød musikken,<br />
men bemærkede <strong>til</strong> min ubehagelige overraskelse, at stort set alle<br />
orkestermedlemmer bidrog med deres instrumenter. Det var dog<br />
pokkers og lidt irriterende. Kunne det virkelig passe?<br />
Jeg betragtede orkestret nøje, og bemærkede nu, at det kun var i<br />
meget korte perioder, at næsten alle var aktiveret. Ha, det problem<br />
kan løses – enten ved at spille stykket på en lidt anden måde (H.C.<br />
Lumbye er jo død for mange år siden og kan ikke klage) eller ved<br />
simpelthen at tage det <strong>af</strong> repertoiret. Der findes jo et utal <strong>af</strong> musik-<br />
DEBAT<br />
nr. 3/2009<br />
stykker, så man skal blot vælge nogle, som passer <strong>til</strong> det omorganiserede<br />
orkester. Problem løst!<br />
Væk med den irriterende dirigent<br />
Jeg var efterhånden ret stolt <strong>af</strong> mig selv. Jeg havde beskåret orkestret<br />
med mere end en tredjedel og havde ved samme lejlighed fjernet<br />
dirigenten, som står i vejen for udviklingen, medarbejdernes job<strong>til</strong>fredshed<br />
og deres kunstneriske udfoldelse. Ulemperne ved løsningen<br />
kan være en let formindsket evne <strong>til</strong> under alle forhold at<br />
kunne spille al slags musik, men mon ikke optimeringen i form <strong>af</strong><br />
fjernelse <strong>af</strong> den irriterende dirigent samt de øvrige, ikke uvæsentlige,<br />
besparelser fuldt ud kan opveje disse små ulemper.<br />
Symfoniorkestret var nu nået <strong>til</strong> sit sidste nummer under stående<br />
applaus fra et begejstret publikum.<br />
Jeg lod mig rive med, ikke mindst fordi jeg i min fantasi fores<strong>til</strong>lede<br />
mig, hvor meget mere begejstret publikum vil være <strong>til</strong> orkestrets<br />
næste koncert, hvis det lykkes at skabe et optimeret orkester,<br />
der kan (næsten) det samme <strong>til</strong> den halve pris. Og ja, måske bliver<br />
mit navn så også kendt <strong>af</strong> folk ved musikken? Ikke fordi det betyder<br />
noget, men alligevel.<br />
Undervejs i køen ud <strong>af</strong> musikteatret legede jeg overfladisk med<br />
tanken om at udlicitere dele <strong>af</strong> det <strong>til</strong>bageværende orkester for derved<br />
yderligere at effektivisere og spare ressourcer.<br />
Man kunne jo så f.eks. måske nøjes med en minibus <strong>til</strong> at transportere<br />
resten <strong>af</strong> orkestret i, da de udliciterede dele selvfølgelig selv<br />
ville have det logistiske ansvar – og den minibus kunne den før<br />
nævnte harpespiller så passende køre. Hun havde jo som sagt ikke<br />
lavet for meget i løbet <strong>af</strong> <strong>af</strong>tenen. Min hustru <strong>af</strong>brød dog desværre<br />
disse spændende tanker, da jeg med en kort ordre blev sendt i garderoben<br />
efter hendes frakke.<br />
På vejen hjem i bilen luftede jeg begejstret mine idéer, men min<br />
kære hustru pointerede blot tørt, mens hun stirrede ud i den frostklare<br />
nat, at der sikkert var en god grund <strong>til</strong>, at symfoniorkestret med<br />
sin nuværende indretning spillede så fremragende. Havde jeg dog<br />
slet ikke tænkt over, at et sådant orkester havde udviklet sig <strong>til</strong>, hvad<br />
det var, gennem mange år, og at dirigent og musikere rent faktisk<br />
havde forstand på, hvad de gjorde. Det var jo deres levebrød.<br />
Hun konkluderede derefter træt, at jeg nok også skulle nøjes<br />
med at gøre, hvad jeg havde forstand på, nemlig at passe mit simple<br />
soldaterhåndværk frem for at forsøge at optimere symfoniorkestre.<br />
Så jeg og andre kunder må nok acceptere, at billetterne <strong>til</strong> Aalborg<br />
Symfoniorkesters næste koncert bliver mindst lige så dyre<br />
som denne gang.<br />
Nye kampfly kan ødelægge Forsvarets sammenhængskr<strong>af</strong>t<br />
Forfatteren <strong>til</strong> dette indlæg understreger, at hans forslag indeholder et kim <strong>til</strong> at<br />
bevare kampflyekspertisen på vågeblus, hvis kampfly skulle vise sig nødvendige for<br />
at forsvare <strong>dansk</strong> territorium om 20-40 år<br />
Kaptajn J. Kristensen (STI) kalder i Danske Officerer<br />
K<br />
2/2009 mit forslag om ændrede flytyper i flyvevåbnet<br />
for „ubrugeligt“. Jeg erkender, at det næppe er<br />
muligt at overbevise en jagerpilot om andre løsninger<br />
end køb <strong>af</strong> nye kampfly <strong>til</strong> fremtidens flyvevåben.<br />
Men jeg håber, at det stadig er muligt at få beslutningstagerne <strong>til</strong> at<br />
overveje de samlede konsekvenser i den forestående beslutning.<br />
Uanset hvilken beslutning, der træffes, så vil den præge <strong>dansk</strong> forsvar<br />
i mange år fremover. De ønskede 48 kampfly vil jf. McDonnall<br />
Douglas’ europæiske Project Manager koste op mod 100 mia. kr. i<br />
deres levetid. Dette inkluderer ikke nyudviklede våbentyper og opdateringer<br />
i driftsperioden. En sådan beslutning vil fastlåse al forsvarspolitisk<br />
handlefrihed i mindst et halvt århundrede.<br />
Hovedproblemet i hele sagen er forudsætningen om, at kampfly<br />
7<br />
f fortsættes
8 nr. 3/2009 DEBAT<br />
skal <strong>af</strong>løses <strong>af</strong> nye kampfly. Dette har medført et fuldstændigt fravær<br />
<strong>af</strong> objektiv analyse dels <strong>af</strong> behovene, dels <strong>af</strong> de økonomiske<br />
omkostningers virkning på det samlede forsvar og dels <strong>af</strong> de mange<br />
andre valgmuligheder for nye fly.<br />
Forsvarets indre sammenhængskr<strong>af</strong>t<br />
I ugerne efter mit indlæg i Danske Officerer 1/2009 fik jeg et stort<br />
antal <strong>til</strong>kendegivelser fra kolleger især fra hæren, men faktisk også<br />
fra flyvevåbnet, deriblandt én fra chefgruppen. Alle roste og støttede<br />
mig. Alle kender en del kolleger, som er enige.<br />
Det er min opfattelse, at man i fraværet <strong>af</strong> militærfaglig opposition<br />
totalt overser Forsvarets indre sammenhængskr<strong>af</strong>t som et vigtigt<br />
aspekt i <strong>af</strong>gørelsen om køb <strong>af</strong> nye kampfly. Der synes at være en<br />
meget lille forståelse for den foreslåede massive investering i nye<br />
kampfly blandt hærens personel, samt i de dele <strong>af</strong> flyvevåbnet,<br />
som ikke har noget med kampfly at gøre. Folk er fortørnede over<br />
det ultimative krav om en optimalløsning, når de i deres hverdag<br />
må leve med minimalløsninger.<br />
Det synes nærmest surrealistisk, at nogen drømmer om så massive<br />
investeringer, samtidig med at hold efter hold udsendes uden<br />
træning med alt det rigtige udstyr på grund <strong>af</strong> pengemangel.<br />
Politikerne bør vide, at det kan knække sammenhængskr<strong>af</strong>ten i<br />
Forsvaret, hvis man gennemfører en så massiv og stigmatiserende<br />
investering, som simpelthen ikke har bred accept og forståelse i hovedparten<br />
<strong>af</strong> Forsvaret. Det kan få ødelæggende virkning på rekrutteringen,<br />
hvis soldaterne må se pengene flyve rundt oppe på himlen.<br />
Et forsvar i balance er også et forsvar i harmoni og indbyrdes<br />
accept.<br />
Mikkel Vedby Rasmussen fra Dansk Institut for Militære Studier<br />
skrev i en kronik i Berlingske Tidende (3. januar 2009), at der må<br />
vælges mellem to væsensforskellige modeller for Forsvaret; enten<br />
et blåt eller et grønt forsvar. Jeg er fuldstændig enig med ham i hovedbudskabet.<br />
Desværre skrev han også, at den grønne model vil<br />
ændre flyvevåbnets rolle <strong>til</strong> at blive hærens busselskab.<br />
Den udlægning er jeg uenig i. Vi har brug for et flyvevåben, som<br />
kan indgå „Joint“ i Danmarks samlede indsats, og ikke et busselskab.<br />
En meget dyr løsning<br />
Mit forslag er ikke et partsindlæg. Faktisk er jeg oprigtigt bekymret<br />
for flyvevåbnets fremtid. Hvis politikerne <strong>af</strong>viser den „pistol“, de<br />
har fået sat for panden: „Det er nye kampfly, eller vi betragter værnet<br />
som nedlagt“, så kan vi ende med et irrelevant flyvevåben. Mine<br />
forslag er ikke nogen fattig løsning – <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> ambition og<br />
økonomi omfatter forslaget investeringer på 10-20 mia. kr. samt<br />
driftsomkostninger.<br />
Fortalerne for kampfly forsøger at tage patent på at spå om fremti-<br />
Kaptajn Lars H. Jensen mener, at Forsvaret<br />
bør købe den tunge CH47-helikopter,<br />
og han peger på, at man ikke skal betragte<br />
Hercules og CH47 som<br />
transportfly,men som effektleverandører.<br />
Foto: RAAF Photo - WO2 Noel Gilby.<br />
den. Netop de har løsningen, som dækker alle behov de næste 50<br />
år, nemlig kampflyet – schweizerkniven.<br />
Det er en meget dyr løsning med mange kapaciteter, men vi har<br />
ikke brug for dem alle. Vi bør i stedet købe verdens bedste kniv,<br />
skruetrækker, pincet m.m. Disse er hver især målrettede og har en<br />
netop <strong>til</strong>strækkelig kapacitet. Det vil være langt billigere at opdatere<br />
disse værktøjer, da hver enkelt kan udskiftes eller udvikles, uden<br />
at der skal tages hensyn <strong>til</strong> de andre kapaciteter, som ved en<br />
schweizerkniv.<br />
Vi kan sammenligne de sidste 25 års to indsættelser <strong>af</strong> kampfly i<br />
internationale operationer med de næste 20 års sandsynlige fravær<br />
<strong>af</strong> konventionel trussel mod Danmark. Vil vi med danmarkshistoriens<br />
dyreste våbensystem få råd <strong>til</strong> flere udsendelser med en effekt,<br />
som står mål med prisen?<br />
Mit forslag forsøges dømt „ubrugeligt“ med tre argumenter. Argumenterne<br />
hviler imidlertid på en helt forkert forudsætning. I en<br />
ægte analyse er løsningen ikke givet på forhånd. Det er den her, og<br />
den er, at vi skal have kampfly.<br />
Luftoverlegenhed er ubestrideligt vigtig, men hvem siger, at<br />
Danmark skal levere den? I hvilken sammenhæng i overskuelig<br />
fremtid kan Danmark tænkes at operere internationalt uden stærke<br />
koalitionspartnere, som kan <strong>til</strong>vejebringe luftoverlegenheden?<br />
Hvor ser man en konflikt, hvor småstaten Danmark skal levere<br />
denne <strong>af</strong>gørende effekt? Hvorfor kan vi i andre sammenhænge basere<br />
os på fremmede nationers CASEVAC, UAV, efterretninger, strategisk<br />
og taktisk lufttransport o.s.v.? Svaret er selvfølgelig, at dette<br />
er ikke så sexet som kampfly, og det er jo dem, man vil have.<br />
Lavine <strong>af</strong> uventede følgeinvesteringer<br />
Danmark skal kunne udvise solidaritet og risikovillighed for at få<br />
indflydelse. Sådan opnår småstater sikkerhed. Og reel risikovillighed<br />
viser man i form <strong>af</strong> soldater på jorden. Det ses tydeligt ud <strong>af</strong><br />
presset mod de NATO-lande, som ikke vil tage ansvar i Afghanistan.<br />
Så det er næppe en realistisk mulighed at fravælge den grønne<br />
løsning.<br />
Den angiveligt voksende trussel fra Surface-to-Air (SAM)-missiler<br />
er i den seneste tids lovprisning <strong>af</strong> kampfly blevet <strong>til</strong>lagt særlig<br />
vægt som argument for bemandede kampfly. Det forstår jeg simpelthen<br />
ikke. Efter min opfattelse taler det da netop for ubemandede<br />
fly, så vi ikke risikerer tab <strong>af</strong> piloters liv eller må se dem optræde<br />
på TV i gidselrollen. Bliver der skudt en MQ9 Reaper ned, så ryger<br />
der 60 mio. kr. materiel, det må da være et bedre bytteforhold end<br />
3/4 mia. kr. og en pilot?<br />
Hvis man kun kan bruge kampfly, så tvinges de jo <strong>til</strong> at flyve så<br />
højt, at støtten bliver for ringe eller ikke kan leveres. Det sker jo også,<br />
at der er skyer på himlen. Eller endnu værre: så begynder man at
fantasere om SEAD-kapaciteter (Suppression of Enemy Air Defence).<br />
Går vi den vej, vil prisen for JSF-projektet blegne mod disse omkostninger.<br />
Denne argumentation viser, at en satsning på nye<br />
kampfly sandsynligvis udløser en lavine <strong>af</strong> uventede følgeinvesteringer.<br />
Ser vi på Afghanistan, så kan antallet <strong>af</strong> SAM’s mod vestlige fly<br />
vist tælles på en hånd. Det er desuden en uhørt luksus at <strong>af</strong>vise forslaget<br />
om ansk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> MQ9 Reaper med „at krigen er ovre, inden<br />
vi kan nå at indføre dem“. Med de nuværende tabstal kunne vore<br />
soldater godt bruge støtten fra Reaper, som kan <strong>til</strong>vejebringes døgnet<br />
rundt for en tredjedel <strong>af</strong> prisen for én Joint Strike Fighter.<br />
Når man yderligere påstår, at den irregulære krig i Afghanistan<br />
ikke giver nogen brugbar lære for andre krige, og næstefter nævner<br />
Afrika, så vækker det dyb undren. Især da det kobles sammen med<br />
behovet for luftoverlegenhed. Det burde da være en overskuelig<br />
opgave i den region.<br />
Ingen militærmagt i Mellemøsten eller Afrika matcher Vestens.<br />
Derfor er den irregulære konflikts karakter, at den svage part er<br />
nødt <strong>til</strong> at angribe asymmetrisk. Han må søge at vælge tid og sted<br />
for sine ildoverfald, vejsidebomber, raketangreb, baghold eller selvmordsangreb.<br />
Han må søge at unddrage sig vor våbenvirkning ved<br />
at søge ind i bebyggede områder og skjule sig blandt civilbefolkningen.<br />
De fleste <strong>af</strong> fremtidens konflikter vil ske i byområder; er det<br />
„kampflyterræn“?<br />
Disse taktikker vil være eneste mulighed for enhver, som vil udfordre<br />
vestlige styrker de næste mange år. Der er ikke mange argumenter<br />
i denne kendsgerning for en investering, som gør Forsvaret<br />
aldeles u<strong>af</strong>balanceret. Oprørskrigen kræver soldater på jorden, den<br />
kan ikke vindes fra luften, når fjenden skruppelløst gemmer sig<br />
blandt civile. I denne form for krig er luftstøtte alligevel meget vigtig,<br />
men det kræver <strong>af</strong>gørende sikkerhed mod u<strong>til</strong>sigtede følgeskader.<br />
Det kræver kontinuerlig luftstøtte døgnet rundt med små<br />
bomber eller direkte skydende våben. Det kan leveres meget billigere<br />
og bedre med mine foreslåede flytyper end med de umådeligt<br />
dyre kampfly, som foreslås ansk<strong>af</strong>fet.<br />
Et vel <strong>af</strong>balanceret forslag<br />
Jeg har bedt to tidligere chefer for hærens Tactical Air Control Party-batteri<br />
(altså de virkelige „kunder“ <strong>til</strong> luftstøtten) om at vurdere<br />
mine forslag:<br />
„Det er et operativt spændende, økonomisk relevant og meget<br />
sagligt forslag, der s<strong>til</strong>les. I forbindelse med Combat Air Support<br />
(CAS) vil fire MQ-9 Reaper med sensorer og våben kunne støtte et<br />
<strong>dansk</strong> bidrag som f.eks. det i ISAF med noget nær 24/7 dækning. Et<br />
fly har ca. 12 timers flyvetid. Kombineres det med AC-130, som er<br />
den perfekte CAS-platform i mørke, vil vi kunne dækkes yderligere,<br />
og da en AC-130 har en flyvetid på over 12 timer, vil et <strong>dansk</strong> bidrag<br />
have mulighed for flystøtte døgnet rundt. Vi vurderer det ikke muligt<br />
at levere samme „dækning“ med et kampflybidrag på fire fly.<br />
Vores nuværende generation <strong>af</strong> F16-fly vurderes at kunne dække<br />
hærens behov mange år fremover, da vi med lægmands øjne ikke<br />
opnår kapaciteter ved en Joint Strike Fighter (JSF), der væsentligt vil<br />
forbedre „livet for soldaten på jorden“.<br />
Med en JSF er der uden lufttankning ca. 60 min.’s „playtime“ <strong>til</strong> en-<br />
DEBAT<br />
nr. 3/2009<br />
hederne på jorden i hver mission, og med fire fly vil vi kunne opnå<br />
støtte i ca. 4-5 timer. Er der mulighed for lufttankning, vil en JSF<br />
kunne være ved styrkerne i ca. 5-6 gange en time (5 lufttankninger),<br />
hvorefter den skal <strong>til</strong>bage på landjorden, men igen: det forudsætter,<br />
at vi er „gået i byen“ med NATO og ikke er eneste nation i en<br />
fjern, urolig stat….“ (kaptajnerne Rasmus Amstrup og Troels<br />
Skræp).<br />
Mit forslag er ikke „ubrugeligt“. Det er tværtimod vel <strong>af</strong>balanceret<br />
med den økonomiske virkelighed. Mine foreslåede flytyper er i<br />
høj grad brugbare, det er kampfly også. Men i iveren for at dæmonisere<br />
opponenter overses det, at jeg jo ikke siger, at de nuværende<br />
F16 er ubrugelige. Mit forslag indeholder faktisk et kim <strong>til</strong> at bevare<br />
kampflyekspertisen på vågeblus, hvis kampfly skulle vise sig nødvendige<br />
for at forsvare <strong>dansk</strong> territorium om 20-40 år.<br />
Fly som effektleverandører<br />
Jeg fastholder derfor mit forslag. Vi bør straks købe MQ9 Reaper.<br />
Dernæst bør vi købe AC-130, fordi dette meget lidt offensive fly vil<br />
være som skabt <strong>til</strong> de næste 20 års oprørskrige, hvor natoperationer<br />
udnytter vores teknologiske overlegenhed maksimalt. Flyets hovedkapaciteter<br />
er ekstremt stærke kamerasystemer og en meget<br />
præcis og <strong>af</strong>dæmpet våbenvirkning. I modsætning <strong>til</strong> vore fire mulige<br />
udsendte kampfly vil AC-130 være stærkt efterspurgt selv <strong>af</strong><br />
USA. Og det kan indgå i vores nuværende støttestruktur.<br />
Vi bør købe den tunge CH47-helikopter. Effekt leveres ikke kun<br />
<strong>af</strong> bomber. Som doktrinerne har ændret sig, skal man ikke betragte<br />
Hercules og CH47 som transportfly. Man skal se dem som effektleverandører.<br />
Hvor en F16 leverer en effekt i form <strong>af</strong> en bombe på <strong>af</strong>gørende<br />
tid og sted, så leverer en CH47 en <strong>af</strong>gørende effekt i form <strong>af</strong><br />
et køretøj med sensorer eller effektorer. I dagens højmobile operationer<br />
er levering <strong>af</strong> køretøjer i den tredje dimension ubetinget<br />
nødvendig.<br />
En væsentlig trussel i fremtiden er cyberangreb. Kommunikation<br />
er <strong>af</strong>gørende for internationale operationer. Derfor undrer det<br />
mig, at mit forslag om ansk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> en kommunikationssatellit<br />
overhovedet ikke er blevet udfordret. Men det har selvfølgelig ikke<br />
samme appeal som kampfly.<br />
Mit forslag repræsenterer meget efterspurgte kapaciteter, som vi<br />
har råd <strong>til</strong>. Det vil bevare sammenhængskr<strong>af</strong>ten i et <strong>af</strong>balanceret<br />
forsvar. Det vil fastholde flyvevåbnet som relevant kapacitet, når<br />
valget <strong>af</strong> Mikkel Vedby Rasmussens „grønne model“ formentlig erkendes<br />
uomgængeligt <strong>af</strong> økonomiske årsager. Hvis man køber for<br />
15 mia. kr. Reaper, AC-130 og CH47, så er der jo stadig råd <strong>til</strong> at købe<br />
nye kampfly om 20 år.<br />
Det giver reelle, <strong>af</strong>balancerede, politiske valgmuligheder i tid og<br />
rum. Og hvis man lige lægger dæmoniseringen på is et øjeblik, så<br />
rummer forslaget faktisk kimet <strong>til</strong> en fremtidig kampflykapacitet,<br />
såfremt denne måtte blive nødvendig for Danmarks eksistens. I<br />
mellemtiden må vi jo så have de fly, som vi virkelig har behov for!<br />
9
Af oberstløjtnant Michael A. Villumsen, chef for 1. Ar<strong>til</strong>leri<strong>af</strong>deling<br />
10 nr. 3/2009 DEBAT<br />
Ild og bevægelse<br />
Forfatteren <strong>af</strong> dette indlæg mener, at det forældede <strong>dansk</strong>e ar<strong>til</strong>lerisystem<br />
bør udskiftes, så hæren kan opnå den nødvendige balance mellem<br />
kapaciteter og opgaver<br />
Mens disse linier skrives, er de soldater, der var ud-<br />
M<br />
sendt på hold 6, netop blevet hyldet ved en festlig<br />
modtagelse i Holstebro. En fortjent hyldest efter seks<br />
krævende måneder i et <strong>af</strong> verdens mest problemfyldte<br />
og farlige områder. Seks måneder, der har budt på<br />
mange risikofyldte opgaver, som har skullet løses under vilkår, som<br />
kun de færreste kan leve sig ind i.<br />
Hold 7 har nu overtaget st<strong>af</strong>etten og fortsætter det hårde arbejde<br />
for at skabe en lysere fremtid for den <strong>af</strong>ghanske befolkning. Et arbejde,<br />
der desværre indebærer hårde kampe mod en fjende, der ikke<br />
skyer nogen midler for at hindre udvikling i landet, og som kun<br />
sporadisk giver sig <strong>til</strong> kende og derfor vanskeligt lader sig adskille<br />
fra den almindelige befolkning. Samtidig fortsætter uddannelsen<br />
og klargøringen <strong>af</strong> hold 8, der overtager <strong>til</strong> august.<br />
Der er grund <strong>til</strong> at være stolte <strong>af</strong> vores førere og soldater. De har i<br />
særdeles vanskelige situationer på imponerende vis forstået at bruge<br />
deres virkemidler i det fulde opgavespektrum fra „kamp“ <strong>til</strong> „ikke<br />
kamp“.<br />
Soldaterne har på den ultimative måde fået bekræftet, at „ild og<br />
bevægelse“ er et helt grundlæggende element i kampen og <strong>af</strong>gørende<br />
for succés, ligesom det forudsætter et rutineret samvirke mellem<br />
føreren og de virkemidler, han har <strong>til</strong> sin rådighed. Et rutineret<br />
samvirke som én <strong>af</strong> de væsentligste forudsætninger for samordningen<br />
<strong>af</strong> ilden og bevægelsen, uanset om der er tale om gennemførelse<br />
<strong>af</strong> en delingspatrulje i „Green Zone“ eller en mere omfattende<br />
operation på kampgruppeniveau eller højere.<br />
„Kun gennem samvirke mellem de enkelte komponenter kan en militær<br />
styrke udvikle sin fulde kampkr<strong>af</strong>t. Ingen komponent <strong>af</strong> den militære<br />
styrke har nogen berettigelse i sig selv.....<br />
...Fælles bestræbelser for at nå et mål kan kun sikres gennem éntydighed<br />
i føringen, herunder angivelse <strong>af</strong> tyngde. En enheds evne <strong>til</strong> at leve op<br />
<strong>til</strong> princippet om kræfternes samspil består herudover <strong>af</strong> flere faktorer<br />
som eksempelvis fælles doktrin, taktik, teknikker og procedurer, teknisk<br />
interoperabilitet samt et højt uddannelsesniveau“ (Red.: Feltreglement I,<br />
pkt. 1.6.5. (princippet om kræfternes samspil)).<br />
Forældet <strong>dansk</strong> ar<strong>til</strong>lerisystem<br />
Hvorfor nu bringe sådanne trivialiteter frem i dette blad? Svaret<br />
herpå vil fremgå <strong>af</strong> det følgende.<br />
Jeg har siden min <strong>til</strong>trædelse som chef for hærens eneste <strong>til</strong>bageværende<br />
skydende ar<strong>til</strong>leri<strong>af</strong>deling lyttet <strong>til</strong> talrige beretninger fra<br />
mine hjemkomne officerer, befalingsmænd og soldater om indsættelsen<br />
<strong>af</strong> de militære virkemidler, som den <strong>dansk</strong>e enhed i Helmand<br />
har s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> sin rådighed. Beretninger, som er suppleret med<br />
<strong>til</strong>svarende udtalelser fra soldater ved andre tjenestegrene og officerer<br />
i flyvevåbnet. Alle betoner de betydningen <strong>af</strong> „ild og bevægelse“<br />
samt et rutineret og sikkert virkende „samvirke“. Det er mit generelle<br />
indtryk fra beretningerne, at soldaterne og deres førere har<br />
følt sig godt rustet <strong>til</strong> opgaverne i Afghanistan. De har opnået den<br />
ønskede effekt med de virkemidler, de har h<strong>af</strong>t <strong>til</strong> rådighed. Samtidig<br />
er det deres erfaring, at der ikke kan lægges for megen vægt på<br />
samvirkeaktiviteter i uddannelsen.<br />
Det seneste forsvarsforlig indebar væsentlige reduktioner i hærens<br />
kvantitet, men samtidig større kvalitet på en række nødlidende<br />
områder. Der er sket markante forbedringer <strong>af</strong> soldatens udrustning,<br />
ligesom der bl.a. er foretaget væsentlige investeringer i køretøjer<br />
og nye våbensystemer. Der blev bl.a. ansk<strong>af</strong>fet en ny let morter,<br />
der hurtigt <strong>til</strong>gik de indsatte enheder i Afghanistan. Enhederne<br />
har h<strong>af</strong>t stor gavn her<strong>af</strong>.<br />
Det indgik desuden i materielansk<strong>af</strong>felsesplanerne, at hæren<br />
skulle <strong>til</strong>føres nye tidssvarende ildstøttesystemer i form <strong>af</strong> morterer<br />
og ar<strong>til</strong>leri <strong>til</strong> erstatning for de våbensystemer, der samtidig udfases.<br />
Udfasningen er påbegyndt, men erstatningsansk<strong>af</strong>felsen har<br />
endnu ikke fundet sted.<br />
Hæren råder for nærværende alene over ældre ar<strong>til</strong>leripjecer.<br />
Disse 155 mm selvkørende haubitser er ganske vedligeholdelses- og<br />
mandskabskrævende, men stadig velskydende og vil endog hensigtsmæssigt<br />
kunne anvendes i sammenhæng med den <strong>dansk</strong>e<br />
kampgruppes indsættelse i Helmand, fordi operationerne ikke indebærer<br />
højmobil kamp. Der<strong>til</strong> kommer, at hæren råder over betydelige<br />
beholdninger <strong>af</strong> ammunition <strong>til</strong> dette våbensystem.<br />
I operationer, der indebærer krav om større mobilitet på kamppladsen<br />
over for en teknologisk bedre rustet modstander, end det<br />
vi ser i Helmand, vil vores nuværende ar<strong>til</strong>lerisystem imidlertid<br />
komme <strong>til</strong> kort.<br />
Rutinerede observatører øger ildstøtteeffekten<br />
De ildstøttemidler, som den <strong>dansk</strong>e styrkechef i Helmand har s<strong>til</strong>let<br />
<strong>til</strong> sin rådighed, består – ud over de allerede nævnte lette 60 mm<br />
morterer ved de to kampunder<strong>af</strong>delinger – <strong>af</strong> britiske 105 mm haubitser,<br />
britiske raketkastere (GMLRS) svarende <strong>til</strong> opdaterede versioner<br />
<strong>af</strong> det raketkastersystem (MLRS), der blev udfaset i Danmark<br />
i indeværende forligsperiode. Der<strong>til</strong> kommer 81 mm morterer, ligeledes<br />
s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> rådighed fra britisk side. Sidst, men ikke mindst, kan<br />
styrken på jorden trække på forskellige former for flystøtte.<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at den <strong>dansk</strong>e styrkechef ikke er organiseret<br />
med egen ildstøtte ud over det, der indgår på under<strong>af</strong>delingsniveauet.<br />
I erkendelse her<strong>af</strong> s<strong>til</strong>les den nødvendige ildstøtte<br />
således <strong>til</strong> rådighed <strong>af</strong> vore britiske allierede. Men selv for UK er disse<br />
våbensystemer en knap ressource. En større ildstøttemæssig<br />
fleksibilitet og dækning vil optimere den <strong>dansk</strong>e opgaveløsning.<br />
Tilførelsen <strong>af</strong> kampvogne som et slagkr<strong>af</strong>tigt redskab i styrkechefens<br />
„værktøjskasse“ var en <strong>af</strong>gørende styrkelse <strong>af</strong> den operative<br />
fleksibilitet. Tilførelse <strong>af</strong> et <strong>dansk</strong> ildstøttevåben <strong>til</strong> kampgruppen<br />
vil yderligere optimere den operative fleksibilitet og give den <strong>dansk</strong>e<br />
kampgruppe en savnet robusthed.<br />
Selv om hovedparten <strong>af</strong> den <strong>dansk</strong>e kampgruppes ildstøttemidler<br />
s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> rådighed fra anden side, indgår der <strong>dansk</strong>e observatører<br />
i de <strong>dansk</strong>e enheder. Dette er helt <strong>af</strong>gørende for enhedernes evne<br />
<strong>til</strong> at kæmpe, da en effektiv opgaveløsning forudsætter, at samvirket<br />
er rutineret gennem uddannelsen forud for indsættelsen.
Uddannelsen <strong>af</strong> de observatører, der sammen med den taktiske fører<br />
på jorden indsætter de ildstøttemidler, enheden har <strong>til</strong> sin rådighed,<br />
er ganske omfattende. Der lægges vægt på at rutinere samvirket,<br />
der indebærer et solidt gensidigt kendskab <strong>til</strong> hinandens virkemidler<br />
og forståelse for taktiske procedurer. Uddannelsen indeholder<br />
derfor et betydeligt antal aktiviteter med fokus på samvirke.<br />
Der<strong>til</strong> kommer, at observatøren skal mestre et teknisk håndværk,<br />
som øves og rutineres gennem skarpskydningsøvelser i Danmark<br />
forud for udsendelsen. „Train as you fight“ er dimensionerende for<br />
denne del <strong>af</strong> uddannelsen. Det er helt <strong>af</strong>gørende, at observatøren<br />
har s<strong>til</strong>let <strong>til</strong>nærmelsesvis samme ildstøttemidler <strong>til</strong> sin rådighed<br />
som de ildstøttemidler, han skal lede under indsættelsen i kamp.<br />
Der er f.eks. forskel på de forskellige ildstøttemidlers virkning, og<br />
der er forskel på, hvorledes midlerne indsættes.<br />
Ildstøttemidlerne udgør en komplementær mængde, hvor det<br />
enkelte våbensystem kan være hensigtsmæssigt i visse situationer<br />
og mindre hensigtsmæssigt i andre. Det <strong>af</strong>gørende er den effekt,<br />
der ønskes opnået. Den taktiske førers rådighed over en rutineret<br />
observatør øger sandsynligheden for, at ildstøtten leveres med ønsket<br />
effekt, samtidig med at risikoen for egenbeskydning og u<strong>til</strong>sigtet<br />
skadevirkning (læs: civile tab) minimeres.<br />
Cheferne skal have de nødvendige instrumenter<br />
Uddannelsen <strong>af</strong> observatørerne lader sig akkurat gennemføre med<br />
den nuværende uddannelseskapacitet, hvor der rådes over lette<br />
morterer og det noget tungere ar<strong>til</strong>leri, ligesom der indgår flystøtte<br />
i et mindre antal uddannelsesaktiviteter.<br />
Det er helt <strong>af</strong>gørende, at hærens evne <strong>til</strong> at uddanne observatørerne<br />
bevares. Denne uddannelse kan ikke udliciteres. Samvirkeaktiviteterne<br />
mellem føreren og observatøren finder naturligvis sted på<br />
<strong>dansk</strong> jord, og uddannelsen i de mere tekniske procedurer kan ikke<br />
baseres på udenlandske aktiviteter. Derimod er det hensigtsmæssigt,<br />
at den nationale uddannelse suppleres med internationale aktiviteter,<br />
som det p.t. finder sted med vore britiske samarbejdspartnere.<br />
Her suppleres den nationale uddannelse med de særlige britiske procedurer,<br />
der er <strong>af</strong>gørende for indsættelsen <strong>af</strong> de britiske ildstøttevåben,<br />
der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> rådighed for den <strong>dansk</strong>e styrkechef i Helmand.<br />
Den nuværende <strong>af</strong>hængighed <strong>af</strong> britiske ildstøttesystemer forudsætter,<br />
at de <strong>dansk</strong>e observatører behersker britiske procedurer.<br />
Der<strong>til</strong> kommer visse udfordringer omkring interoperabilitet –<br />
sproglige som tekniske.<br />
Procedurerne virker, omend med friktioner. Et <strong>dansk</strong> ildstøttesystem<br />
dedikeret <strong>til</strong> den <strong>dansk</strong>e styrkechef vil minimere disse friktio-<br />
DEBAT<br />
nr. 3/2009<br />
ner betydeligt og nedsætte reaktionstiden fra behovet for ildstøtte<br />
opstår, <strong>til</strong> effekten i målet er opnået.<br />
En hær i balance indebærer, at den råder over struktur og kapacitet,<br />
der <strong>af</strong>spejler de opgaver, hæren s<strong>til</strong>les, og at der gives <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />
vilkår for soldaternes opgaveløsning. Hvis hæren fortsat skal<br />
kunne løse opgaver i det fulde opgavespektrum, kræver det, at de udsendte<br />
chefer har de nødvendige instrumenter her<strong>til</strong>. Kampen i den<br />
hårde ende <strong>af</strong> opgavespektret vindes kun, hvis der på alle niveauer er<br />
sammenhæng mellem ild og bevægelse. Sammenhængen mellem<br />
ild og bevægelse skal fremelskes under uddannelsen og klargøringen<br />
<strong>af</strong> styrkebidraget forud for deployering. Det kræver, at en bred vifte<br />
<strong>af</strong> relevante, komplementære ildstøttesystemer er <strong>til</strong> rådighed ved<br />
den udsendte styrke såvel som for den nationale uddannelse, der<br />
finder sted forud for udsendelsen <strong>af</strong> styrkebidraget.<br />
Sammenhæng mellem ild og bevægelse<br />
Hvis der isoleret tages udgangspunkt i de operationsvilkår, der er<br />
gældende i Helmand, kan hærens nuværende ar<strong>til</strong>leripjecer med<br />
stor gevinst supplere de kapaciteter, den <strong>dansk</strong>e styrkechef allerede<br />
har s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> rådighed fra anden side. Dette bekræftes <strong>af</strong> styrkens<br />
egen rapportering efter hjemkomst.<br />
Hærens nuværende ar<strong>til</strong>leripjecer kan imidlertid ikke nødvendigvis<br />
anvendes i andre operative sammenhænge og fremtidige<br />
konflikter. Her<strong>til</strong> er der behov for tidssvarende våbensystemer, der<br />
har den nødvendige fremtidssikring, ildkr<strong>af</strong>t og mobilitet.<br />
I lighed med argumenter for nye kampfly, hvor der bl.a. i dette<br />
blad advares mod kortsigtede betragtninger, er det <strong>af</strong>gørende, at<br />
der sigtes langt.<br />
Jeg skal ikke argumentere hverken for eller imod nye kampfly.<br />
Det overlader jeg trygt <strong>til</strong> officerer og andre med langt større indsigt<br />
i området. Det forventer jeg også vil være <strong>til</strong>fældet omkring vurderingen<br />
<strong>af</strong> hærens behov for investering i ildstøttekapacitet, således<br />
at det baseres på erfaringer og indsigt fra dem, der har forstået betydningen<br />
<strong>af</strong> ild og bevægelse fra kamp i makkerpar <strong>til</strong> kamp med<br />
større landformationer.<br />
Med risiko for at træde nogen over tæerne vil jeg dog pege på, at<br />
for prisen på ét moderne kampfly kan hæren formentlig sikres en<br />
nødvendig og relevant ildstøttekapacitet i form <strong>af</strong> moderne våbensystemer,<br />
der langt ud i fremtiden sikrer en helt grundlæggende<br />
sammenhæng mellem ild og bevægelse. Alternativet <strong>til</strong> investering<br />
i moderne ildstøtte <strong>til</strong> hæren er begrænset handlefrihed i en<br />
amputeret og marginaliseret hær uden <strong>til</strong>strækkelig evne <strong>til</strong> at<br />
kæmpe.<br />
Hærens mission, „hæren udvikler, leverer og indsætter relevante<br />
landstyrker, der vil vinde“, favner evnen <strong>til</strong> at løse opgaver i det fulde<br />
opgavespektrum. Jeg kan med baggrund i Danmarks aktive<br />
udenrigs- og sikkerhedspolitik vanskeligt fores<strong>til</strong>le mig, at hærens<br />
opgaver vil ændre sig væsentligt i årene fremover.<br />
Jeg har <strong><strong>til</strong>lid</strong> <strong>til</strong>, at det igangværende forligsforberedende arbejde<br />
tager <strong>af</strong>sæt i enhedernes behov – aktuelle såvel som fremtidige opgaver<br />
– og <strong>til</strong>sikrer den nødvendige balance mellem hærens kapaciteter<br />
og hærens opgaver.<br />
11<br />
Oberstløjtnant Michael A. Villumsen mener, at <strong>til</strong>førelsen <strong>af</strong> kampvogne<br />
som et slagkr<strong>af</strong>tigt redskab i den „værktøjskasse“, som den <strong>dansk</strong>e<br />
styrkechef i Helmand har <strong>til</strong> rådighed, var en <strong>af</strong>gørende styrkelse <strong>af</strong><br />
den operative fleksibilitet. Her sendes kampvogne <strong>af</strong> sted med fly.<br />
Foto: Peter Eilertsen
Af redaktør Henning Lahrmann<br />
Fotos: Jørgen Kølle<br />
12 nr. 3/2009 EN NY DANSK KAPACITET<br />
<strong>Britisk</strong> <strong><strong>til</strong>lid</strong> <strong>til</strong><br />
<strong>dansk</strong> <strong>hospitalsteam</strong><br />
Forsvaret har fået en ny kapacitet. Investeringen „koster“ kun et par mindre<br />
kurser og tre ugers samlet træning <strong>af</strong> et <strong>dansk</strong> hold læger, sygeplejersker<br />
og sygepassere, som <strong>til</strong> sommer skal overtage ledelsen <strong>af</strong> det britiske<br />
felthospital i Camp Bastion<br />
I februar måned viste det britiske TV-selskab, ITV1,<br />
I<br />
tre spændende dokumentarprogrammer med titlen<br />
„Doctors and Nurses at War“. Det var reportager fra<br />
det britiske felthospital i Camp Bastion i Helmandprovinsen.<br />
Første udsendelse viste bl.a., hvordan de<br />
britiske læger og sygeplejersker behandlede den fem-årige, <strong>af</strong>ghanske<br />
pige, Raheema, som var blevet alvorligt såret efter en selvmordsbombe.<br />
Hun havde bl.a. mistet sin venstre hånd.<br />
De tre TV-udsendelser, som blev vist i England, var godkendt <strong>af</strong><br />
det britiske forsvarsministerium. De viste den realistiske og spændende<br />
dagligdag på felthospitalet i Helmand-provinsen. Det er sådanne<br />
opgaver, et hold på ca. 100 <strong>dansk</strong>e læger, sygeplejersker, sygepassere<br />
m.fl. skal i gang med, når de fra medio juli <strong>til</strong> medio oktober<br />
overtager ansvaret for patientbehandlingen på det britiske felthospital<br />
i Camp Bastion.<br />
Chefen for det <strong>dansk</strong>e felthospital (FHOSP), den 51-årige stabslæge<br />
Jens Tingleff, som redaktionen mødte ved DANILOG i Vordingborg,<br />
fortæller, at det britiske felthospital er organiseret med<br />
en skadestue med fire traumelejer, en operations<strong>af</strong>deling med tre<br />
moderne operationsstuer, en intensiv<strong>af</strong>deling med fire sengepladser,<br />
som kan udvides <strong>til</strong> otte senge, samt CT-scannere, røntgen- og<br />
laboratoriumfunktioner og telemedicinsk opkobling <strong>til</strong> Birmingham.<br />
Det 15 mand store lægehold fra Danmark er sammensat <strong>af</strong> først<br />
og fremmest kirurger, anæstesilæger og læger med erfaring i at<br />
modtage traumepatienter. Desuden råder holdet over en røntgenlæge<br />
og en internmediciner. En <strong>dansk</strong> officer får ansvaret for modtagelsen,<br />
d.v.s. alle meldingerne om syge og <strong>til</strong>skadekomne, der er<br />
på vej ind <strong>til</strong> hospitalet. Han er også ansvarlig for logistikken, selvom<br />
forsyninger <strong>af</strong> medicin og forbrugsstoffer er englændernes ansvar.<br />
Her<strong>til</strong> kommer, at det <strong>dansk</strong>e hold får en administrativ celle,<br />
d.v.s. et kommandokontor, som skal sørge for løn, ydelser o.s.v. Det<br />
<strong>dansk</strong>e hospitalsholds næstkommanderende er en officer.<br />
Jens Tingleff, som blev indkaldt <strong>til</strong> Danske Livregiment i Vordingborg<br />
i 1977, har i flere år h<strong>af</strong>t en løbende rådighedskontrakt<br />
som reserveofficer – udnævnt major-R i 1999. Han blev cand.med.<br />
fra Københavns Universitet i 1987. Herefter gennemførte han uddannelse<br />
og arbejdede som læge på Rigshospitalet, Lunds Universitets<br />
Hospital (Sverige) og Gentofte Hospital. Han er speciallæge i<br />
thoraxkirurgi (hjerte-lungekirurgi).<br />
Stor amerikansk styrke på vej<br />
I Afghanistan modtager det britiske felthospital 10-15 skader dagligt.<br />
20-30 pct. <strong>af</strong> dem er ambulant behandling. Jens Tingleff regner<br />
med, at halvdelen <strong>af</strong> patienterne er fra ISAF-styrker. Her er det i<br />
de fleste <strong>til</strong>fælde hospitalets opgave at gøre patienterne klar <strong>til</strong> evakuering<br />
<strong>til</strong> hjemlandet inden for 24-48 timer. Resten <strong>af</strong> patienterne<br />
er enten soldater fra den <strong>af</strong>ghanske hær, politifolk eller civile<br />
<strong>af</strong>ghanere, hvor<strong>af</strong> mange er børn, som er ofre for vejsidebomber<br />
eller er blevet fanget i krydsild. På to måneder har hospitalet behandlet<br />
14 børnetraumer.<br />
Efter USA’s beslutning om at sende en styrke på i første omgang<br />
17.000 mand <strong>til</strong> det sydlige Afghanistan tæt på de <strong>dansk</strong>e styrker<br />
forudser Tingleff, at det britiske felthospital også skal betjene denne<br />
styrke:<br />
- I øjeblikket er ISAF-styrken sammensat <strong>af</strong> <strong>dansk</strong>e, britiske og <strong>til</strong><br />
dels amerikanske soldater. Det er klart, at hvis amerikanerne kommer<br />
med så stor en styrke, skal hospitalet i Camp Bastion udvides.<br />
Jeg fores<strong>til</strong>ler mig en udvidelse med normer fra såvel engelsk som<br />
amerikansk side. Englænderne, som i øjeblikket forhandler med<br />
amerikanerne, vil fastholde, at det <strong>dansk</strong>e hospitalshold har lederskabet<br />
i den <strong>af</strong>talte periode, men det bliver en udfordring at skulle<br />
betjene den store amerikanske styrke.<br />
Træning og certificering <strong>af</strong> det <strong>dansk</strong>e hold<br />
Jens Tingleff, som har været chef for Felthospitalet siden oktober<br />
2007, er ikke i tvivl om, hvorfor englænderne trygt overlader ledelsen<br />
<strong>af</strong> deres hospital i tre måneder <strong>til</strong> <strong>dansk</strong>erne:<br />
- Vi har h<strong>af</strong>t flere enkeltudsendelser <strong>af</strong> læger og sygeplejersker <strong>til</strong><br />
felthospitaler i Irak og Afghanistan, herunder også det britiske hospital<br />
i Camp Bastion, og erfaringerne herfra har støbt fundamentet<br />
for det samarbejde, vi har med englænderne, siger han.<br />
Det er en forudsætning for det <strong>dansk</strong>e sygehuspersonel, at de følger<br />
de britiske standarder og rutiner på stedet. Det <strong>dansk</strong>e holds<br />
forberedelse <strong>til</strong> at løse opgaven i Afghanistan er opdelt i to faser:<br />
- En uges kursus <strong>af</strong> holdet med en række tænkelige cases hos<br />
„2nd Medical Brigade“ i York i England, som blev gennemført i januar<br />
måned og<br />
- En „missionsforberedende“ uddannelse med <strong>af</strong>sluttende certificering<br />
<strong>af</strong> hele holdet i York, som gennemføres umiddelbart forud<br />
for deployeringen <strong>til</strong> Afghanistan i juli.<br />
Jens Tingleff fortæller, at forud for kurset i januar blev holdets<br />
nøglepersonel informeret om træningens forløb.<br />
Træningsforholdene i den britiske hospitalssimulator i York,<br />
som er en tro kopi <strong>af</strong> felthospitalet, er så tæt på virkeligheden, som<br />
man kan komme, forklarer Jens Tingleff. - I princippet har man s<strong>til</strong>let<br />
et helt hospital op i en kæmpehal med skillevægge, der kan flyttes.<br />
Her trænede vi med hospitalet i at gennemføre de rigtige procedurer<br />
i den rigtige rækkefølge rent organisatorisk. Englænderne<br />
ville teste, om vi kunne gøre det hurtigt nok. Derudover er der kurser<br />
for enkeltpersoner og for grupper, som indtager specialfunktioner.<br />
Man går ud fra, at den enkelte læge og sygeplejerske kan sine<br />
ting og er fagligt dygtig. Så der lægges vægt på, om man kan få pati-
Det er en forudsætning for<br />
det <strong>dansk</strong>e sygehuspersonel,<br />
at de følger de britiske<br />
standarder og rutiner på<br />
stedet. Den „missionsforberedende“<br />
uddannelse i<br />
York gennemføres umiddelbart<br />
forud for deployeringen<br />
<strong>til</strong> Afghanistan i juli<br />
med <strong>af</strong>sluttende certificering<br />
<strong>af</strong> hele holdet.<br />
enterne igennem hospitalet i det rigtige flow, få bes<strong>til</strong>t undersøgelserne<br />
<strong>til</strong> den rigtige tid, bes<strong>til</strong>t sengepladserne det rigtige sted og få<br />
bes<strong>til</strong>t evakueringen <strong>af</strong> soldaterne.<br />
For vi skal huske på, at alle de behandlede soldater skal videre <strong>til</strong><br />
de hjemlige sygehuse. For soldaterne fra de allierede styrker er det<br />
opgaven at stabilisere de sårede og få dem med en flytransport<br />
hjem <strong>til</strong> endelig behandling. Med hensyn <strong>til</strong> de <strong>af</strong>ghanske soldater<br />
og lokale civile, som felthospitalet behandler, drejer det sig selvfølgelig<br />
om så vidt muligt at færdigbehandle dem, så de kan blive udskrevet<br />
<strong>til</strong> enten deres hjem eller <strong>til</strong> de civile hospitaler i Afghanistan.<br />
Hele den organisation, som skal være omkring det, bliver testet<br />
i simulatormiljøet.<br />
Englænderne har et system på deres felthospitaler, hvor de hele<br />
tiden opsamler erfaringer, og det skal vi <strong>dansk</strong>ere være med <strong>til</strong> at<br />
EN NY DANSK KAPACITET<br />
nr. 3/2009<br />
vedligeholde, mens vi leder hospitalet i Camp Bastion. Det er<br />
spændende, fordi det kan betyde, at vi er med <strong>til</strong> at sætte nye standarder,<br />
fortæller Jens Tingleff.<br />
En nyskabt <strong>dansk</strong> kapacitet<br />
Jens Tingleff er sikker på, at med udsendelsen <strong>af</strong> personel <strong>til</strong> et felthospital<br />
i Afghanistan vil det civile, <strong>dansk</strong>e sundhedsvæsen få nyttig<br />
viden om og erfaringer i, hvordan man behandler soldater, som<br />
er skadet i krig.<br />
- Vi hører meget om de soldater, som bliver dræbt i Afghanistan,<br />
men ikke så meget om dem, der kommer hjem og er invalideret ved<br />
at have mistet et eller flere lemmer.<br />
For at kunne <strong>til</strong>byde disse soldater den bedste opfølgende behandling<br />
kræves der speciallæger, som har fulgt hele behandlings-<br />
13<br />
f fortsættes
14 nr. 3/2009 EN NY DANSK KAPACITET<br />
Det er en god idé, at læger, som <strong>til</strong> daglig er i<br />
det civile system, får mere viden og kan deltage<br />
i behandlingen <strong>af</strong> de sårede soldater –<br />
også herhjemme, siger chefen for det <strong>dansk</strong>e<br />
felthospital, Jens Tingleff. Her er en situation<br />
fra den realistiske træning i det britiske center<br />
i York.<br />
forløbet, fra det primært opståede traume<br />
over opfølgende behandling <strong>til</strong> rehabilitering.<br />
Derfor er det en god idé, at læger, som <strong>til</strong><br />
daglig er i det civile system, får denne viden<br />
og kan deltage i behandlingen <strong>af</strong> de sårede<br />
soldater – også herhjemme, siger chefen for<br />
det <strong>dansk</strong>e felthospital.<br />
- Tidligere havde Forsvaret ikke meget at <strong>til</strong>byde<br />
læger og sygeplejersker. Men <strong>til</strong> denne<br />
mission kan der <strong>til</strong>bydes en faglig udvikling<br />
og et fællesskab mellem læger og sygeplejersker,<br />
og det har <strong>til</strong>trukket mange ansøgere<br />
<strong>til</strong> at deltage. Hvad angår de yngre<br />
læger under uddannelse er vi i øvrigt ret interesserede<br />
i at få <strong>af</strong>klaret, om det, de lærer<br />
under missionen, ikke kan give merit i forhold<br />
<strong>til</strong> deres uddannelsesforløb, hvad enten<br />
det er introduktions- eller hoveduddannelsesforløb.<br />
Forsvaret uddanner også sygepassere, og<br />
mange <strong>af</strong> dem har vist interesse i at tage en<br />
sundhedsuddannelse bagefter som sosu'er,<br />
sygeplejersker eller læger.<br />
Stabslæge Jens Tingleff, som kom <strong>til</strong> jobbet<br />
som chef for FHOSP fra et job som overlæge<br />
på Gentofte Hospital, peger på, at Forsvaret<br />
med udsendelsen <strong>af</strong> dette <strong>dansk</strong>e<br />
<strong>hospitalsteam</strong> <strong>til</strong> Afghanistan har fået en<br />
ny kapacitet, som Danmark kan bruge<br />
uden de helt store omkstninger.<br />
- Det „koster“ kun tre ugers træning <strong>af</strong> et<br />
hold læger, sygeplejersker og sygepassere.<br />
Så er de klar <strong>til</strong> at blive udsendt på en mission,<br />
siger han.<br />
Stabslæge Jens Tingleff ses her sammen med<br />
sygeplejerske Eva Holmegaard, som er skadestuesygeplejerske<br />
og <strong>til</strong> daglig arbejder på<br />
Kommunehospitalet i Århus.<br />
SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo.<br />
AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD.<br />
Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your<br />
15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium<br />
extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings.<br />
See us now or visit our website to get detailed information about this<br />
limited offer.<br />
*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including<br />
leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and<br />
passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High<br />
Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo<br />
XC60). European specifi cation, left hand drive.<br />
VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU.<br />
diplomat.volvocars.com<br />
Volvo for life<br />
Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office<br />
Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir<br />
& Diplomat Sales<br />
bilia.dk<br />
ks@bilia.dk +45 45803181<br />
Det <strong>dansk</strong>e hold forberedte sig <strong>til</strong> at løse opgaven<br />
i Afghanistan. Her er det hos „2nd Medical<br />
Brigade“ i York i England, hvor det ugelange<br />
kursus blev gennemført i januar måned.
Tekst og fotos: Morten Fredslund<br />
For første gang har pårørende og den øvrige befolk-<br />
F<br />
ning h<strong>af</strong>t mulighed for at hylde <strong>dansk</strong>e soldater hjemkommet<br />
fra Kosovo, KFOR og Afghanistan, ISAF. Med<br />
march gennem henholdsvis Aalborg og Holstebro,<br />
modtagelse <strong>af</strong> borgmestre og efterfølgende underholdning<br />
samt parader på kasernerne blev der i sidste måned sat et<br />
synligt punktum for soldaternes indsats i de to missioner.<br />
- Jeg tror, det er noget, man vil tage godt imod – både blandt de<br />
pårørende, borgerne generelt og blandt soldaterne, som jo normalt<br />
fordufter i hver sin retning, når de har <strong>af</strong>leveret deres ting. Nu<br />
bliver der sat et ordentligt punktum for vores indsats, sagde chefen<br />
for KFOR Hold 19, oberst Niels Henrik Johansen, inden marchstart<br />
i Holstebro.<br />
Flere end 2.000 pårørende dukkede op <strong>til</strong> de to marcher, der blev<br />
gennemført den 18. og 26. februar for henholdsvis 303 KFOR-soldater<br />
i Aalborg og godt 600 ISAF-soldater i Holstebro. Men rigtigt<br />
mange borgere tog også del i hyldesten, da soldaterne marcherede<br />
gennem de to byer med henholdsvis Slesvigske Musikkorps og<br />
Prinsens Musikkorps i front.<br />
Mor var med<br />
Efter velkomst ved byens borgmester i henholdsvis Europa Hallen<br />
og Holstebro Musikteater samt stand-up komik blev soldater og pårørende<br />
transporteret retur <strong>til</strong> kasernerne i de respektive byer. Her<br />
blev der budt på frokost, inden soldaterne linede op <strong>til</strong> den <strong>af</strong>sluttende<br />
parade.<br />
- Det er alle tiders, det her. Og så var der et fantastisk fremmøde<br />
under marchen gennem byen, siger major Filip inden paraden i<br />
Holstebro.<br />
Han var forbindelsesofficer ved Task Forcen i Lashkar Gah og har<br />
taget sin mor med <strong>til</strong> arrangementet i Holstebro.<br />
- Jeg bor i byen, men jeg var også kommet, selv om jeg skulle køre<br />
efter det. Det er pragtfuldt, at vi har fået mulighed for at sige „velkommen<br />
hjem“ <strong>til</strong> vores soldater. Det fortjener de virkelig, og jeg var<br />
også dukket op, selv om Filip ikke var på holdet, siger Birgitte Ejby.<br />
Spontane klapsalver<br />
Ved begge parader inspicerede chefen for Hærens Operative Kommando,<br />
generalmajor Niels Bundsgaard, paraderne og talte derefter<br />
<strong>til</strong> soldaterne. I Aalborg talte formanden for Forsvarsudvalget,<br />
Hans Christian Thoning (V), mens det i Holstebro var forsvarsminister<br />
Søren Gade, der gav soldaterne sin dybtfølte tak og respekt. I<br />
Holstebro ærede generalmajor Niels Bundsgaard holdets seks faldne<br />
med et minuts s<strong>til</strong>hed, og der blev lagt blomster og kranse ved<br />
en mindesten på paradepladsen.<br />
Helt usædvanligt blev talerne fra henholdsvis Niels Bundsgaard,<br />
Søren Gade og chefen for ISAF Hold 6, oberst Keld Christensen,<br />
mødt med spontane klapsalver fra de mange pårørende – måske en<br />
tydelig opfordring <strong>til</strong> gentagelse <strong>af</strong> lignende arrangementer for<br />
kommende hold <strong>af</strong> hjemvendte soldater.<br />
VELKOMMEN HJEM FRA MISSIONERNE<br />
Med to marcher gennem henholdsvis Aalborg og Holstebro og efterfølgende<br />
offentlige parader blev soldater fra Kosovo og Afghanistan<br />
hyldet <strong>af</strong> pårørende og borgerne i de to garnisonsbyer.<br />
nr. 3/2009<br />
Hyldet <strong>af</strong> pårørende og borgere<br />
Godt 600 ISAF-soldater<br />
marcherede gennem<br />
Holstebro med<br />
Prinsens Musikkorps i<br />
front. Mange borgere<br />
tog del i hyldesten<br />
gennem byen.<br />
Major Filip, som var<br />
forbindelsesofficer<br />
ved Task Forcen i<br />
Lashkar Gah, blev<br />
hyldet <strong>af</strong> sin mor<br />
Birgitte Ejby.<br />
Efter velkomst ved<br />
Aalborgs borgmester,<br />
Henning G. Jensen,<br />
og underholdning i<br />
Europa Hallen blev<br />
soldater og pårørende<br />
transporteret <strong>til</strong><br />
Aalborg kaserner.<br />
Kolleger og gode venner<br />
mødes i Holstebro<br />
15
Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund<br />
16 nr. 3/2009 DEN DANSKE ISAF-STYRKE<br />
Ung officer er hotelfatter i<br />
Kabul<br />
Et <strong>af</strong> de mest eksponerede job i den <strong>dansk</strong>e ISAF-styrke er uden tvivl funktionen<br />
som terminalofficer i Kabul International Airport, hvor networking<br />
er alfa og omega<br />
„Velkommen <strong>til</strong> Kabul“. Frasen er nærmest et paten-<br />
V<br />
teret, øremærket varemærke, som kaptajn Jacob<br />
Voigt for længst er holdt op med at tælle anvendelsen<br />
<strong>af</strong>. For hver gang et <strong>af</strong> Forsvarets chartrede Pegasus-fly<br />
lander i Kabul International Airport, KAIA,<br />
bliver passagerne hentet <strong>af</strong> den <strong>dansk</strong>e terminalofficer og ført <strong>til</strong><br />
„Hotellet“ og budt velkommen.<br />
- Vi siger goddag og farvel <strong>til</strong> alle og møder alle <strong>dansk</strong>ere, der er<br />
en del <strong>af</strong> missionen. Så alle <strong>dansk</strong>ere hernede kender vores ansigter,<br />
fortæller Jacob, der har plads <strong>til</strong> 140 logerende på selve hotellet, der<br />
er en lille enklave på KAIA, hvor omkring 25 nationer har stationeret<br />
soldater.<br />
Hotellet er en del <strong>af</strong> det <strong>dansk</strong>e Nationale Støtteelement, NSE.<br />
Og uanset om flyenes passagerer er soldater, politifolk, journalister<br />
eller folk, der udsendes i diplomatiets tjeneste, er hotellet omdrejningspunkt<br />
for det store logistiske puslespil, der minimum to gange<br />
om ugen udspilles, når <strong>dansk</strong>ere ankommer <strong>til</strong> eller forlader Afghanistan.<br />
Containerhotel i to etager<br />
- Langt de fleste, der lander med Pegasus-flyet, skal videre herfra<br />
med Hercules-fly <strong>til</strong> andre destinationer. Typisk <strong>til</strong> Camp Bastion<br />
eller Kandahar. Og da Hercules-flyene ikke står i venteposition, bliver<br />
passagererne indkvarteret her på hotellet, ind<strong>til</strong> de kan komme<br />
videre. Det samme gælder, når turen går den anden vej. For Pegasus'en<br />
flyver kun én gang om ugen, og folk, der skal hjem, skal derfor<br />
helst være her et <strong>til</strong> to døgn før hjemrejsen, da Hercules-flyene<br />
kan være ret ustabile, fortæller Jacob fra sit kontor, der ligesom resten<br />
<strong>af</strong> hotellet er bygget op <strong>af</strong> tyvefods-beboelsescontainere – de<br />
såkaldte prefabs.<br />
Hotellet består <strong>af</strong> to etager prefabs med værelser, hvor der typisk<br />
er plads <strong>til</strong> fire personer i køjesenge. Der er fælles toilet- og badefaciliteter,<br />
og ligesom i alle andre <strong>dansk</strong>e lejre er der på hotellet gratis<br />
adgang <strong>til</strong> velfærdstelefoner og internetmaskiner. Der er desuden<br />
mulighed for at veksle penge hos kassereren, så man under opholdet<br />
kan handle ind i KAIA’s restauranter, syv PX'er og på markedet,<br />
hvor en halv snes lokale forretningsfolk har fået lov at rykke inden<br />
for hegnet med deres forretning. Her kan der købes alt fra smykker,<br />
silke og folklore <strong>til</strong> kitsch og skrammel. Og i Jacobs standardbriefing,<br />
som han giver fra hotellets udendørs trappe <strong>til</strong> alle logerende,<br />
indgår som regel også et par gode råd om, hvordan man handler og<br />
prutter på <strong>af</strong>ghansk.<br />
Omdrejningspunktet er dog hotellets terrasse og opholdsstuen<br />
med <strong>dansk</strong> TV2 på fladskærmen, k<strong>af</strong>fe på kanden, bøger og blade<br />
samt et bordfodboldspil, hvor tiden kan slås ihjel, hvis ventetiden<br />
føles lang. Hotellet har også sit eget selvbetjenings-linneddepot og<br />
et våbenkammer, hvorfra der udleveres våben og sikkerhedsudstyr<br />
<strong>til</strong> soldater og folk på gennemrejse.<br />
- Der er rigtig mange gøremål, og før jeg kom herned, troede jeg<br />
ikke, at man kunne have så travlt, fortæller Jacob kort før julerota-<br />
tionen for alvor går i gang med ekstraordinær travlhed på hotellet.<br />
450 soldater skal passere i løbet <strong>af</strong> en uge i forhold <strong>til</strong> de cirka 70,<br />
som normalt har et stop-over på KAIA hver uge.<br />
Networking – en hovedopgave<br />
Men selvom hovedopgaven selvfølgelig består i at få folk <strong>af</strong> sted<br />
med de rigtige fly nogenlunde <strong>til</strong> den planlagte tid, ja så består et <strong>af</strong><br />
de allervigtigste elementer i terminalofficerens job i at opbygge og<br />
vedligeholde et netværk på flyvestationen.<br />
- Vi er dybt <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> andre nationers transportfly. Der er<br />
stort set altid mangel på transportkapacitet, og derfor gælder det om<br />
at kende de rigtige, så man kan trække i nogle tråde. Især når der er<br />
kamp om flysæderne, fordi et planlagt fly går i stykker eller bliver<br />
omdirigeret <strong>af</strong> taktiske årsager. Det sker også, at man prioriterer om<br />
på boardinglisterne i sidste øjeblik, og så må jeg ud og lede efter<br />
pladser <strong>til</strong> de <strong>dansk</strong>ere, som er blevet sat <strong>af</strong>. Det er en del <strong>af</strong> spillet<br />
hernede, fortæller Jacob, der oprindelig kommer fra Kongens Ar<strong>til</strong>leriregiment,<br />
men har været tjenstgørende ved DANILOG det seneste<br />
halve år op <strong>til</strong> udstationeringen som terminalofficer.<br />
32-årige Jacob Voigt indgår i det <strong>dansk</strong>e NSE, hvor omkring 40<br />
<strong>dansk</strong>e soldater gør tjeneste forskellige steder i det sydlige Afghanistan.<br />
Terminalenheden på hotellet består ud over Jacob også <strong>af</strong> en<br />
oversergent, to konstabler samt to lokalt ansatte.<br />
- Jobbet er utraditionelt, fordi der konstant dukker ting op, som<br />
man skal tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> nu og her. Rotationerne med Pegasus-flyet<br />
følger en normal cyklus, og normalt er der tre dage med tynd belægning,<br />
hvor vi kan planlægge og administrere. Men der skal ikke<br />
meget <strong>til</strong>, før planlægningen ryger, og jeg må ud på lånemarkedet<br />
for at finde flysæder, senge eller telte <strong>til</strong> soldater, der pludselig melder<br />
deres ankomst med kort varsel, fortæller Jacob.<br />
En lyn<strong>af</strong>leder<br />
Han lægger ikke skjul på, at jobbets høje eksponering også har den<br />
konsekvens, at han ofte må fungere som lyn<strong>af</strong>leder, når noget går<br />
galt i forhold <strong>til</strong> flytransporten.<br />
- Det er en speciel funktion at drive et hotel som officer. Også fordi<br />
der kommer så mange soldater igennem her. Og især når folk er<br />
på vej hjem, skal der ikke gå meget galt, før de er oppe i det røde felt.<br />
Som leder <strong>af</strong> stedet er det jo naturligt, at det er mig, der bliver syndebuk.<br />
Men som regel falder folk heldigvis ret hurtigt ned igen. Der<br />
er heller ikke så meget andet at gøre ved det. Vi er jo i Kabul – ikke i<br />
Kastrup, siger Jacob Voigt.<br />
Jobbets alsidighed, kravene <strong>til</strong> at analysere en opgave, lede og<br />
fordele arbejdet, tage hurtige beslutninger og tænke kreativt er blot<br />
nogle <strong>af</strong> de elementer, som ifølge Jacob berettiger <strong>til</strong>, at funktionen<br />
bestrides <strong>af</strong> en officer. Men han skjuler ikke, at han også selv synes,<br />
at jobbet er noget specielt.<br />
Hotelfatter og efterskoleleder<br />
- Jeg er både hotelfatter, rejseguide og efterskoleleder, som må træ-
Kaptajn Jacob Voigt fortæller, at det er en speciel funktion at drive et<br />
hotel. Også fordi der kommer mange soldater igennem. Især når folk<br />
er på vej hjem, skal der ikke gå meget galt, før de er oppe i det røde<br />
felt. Så er det naturligt, at terminalofficeren bliver syndebuk.<br />
de i karakter, når gæsterne er højrøstede efter klokken 23, siger Jacob<br />
med et smil.<br />
Han understreger dog endnu en gang, at han ikke mindst er networker.<br />
- Networking er jo ikke en disciplin, som står på skemaet på HO.<br />
Men det handler nu også mest om personlighed, tror jeg. Det tager<br />
tid at skabe kontakter, men det er altså det vigtigste, når man skal<br />
have tingene <strong>til</strong> at køre hernede, hvor en plan kan ryge sig en tur på<br />
et splitsekund. Derfor handler det også om at være en flink og ordentlig<br />
fyr, som folk gider at bruge tid på, så jeg kan vende <strong>til</strong>bage<br />
igen, næste gang jeg har brug for hjælp. Så netværket og samarbejdet<br />
med kolleger fra et utal <strong>af</strong> nationer er blandt andet også med <strong>til</strong><br />
at gøre jobbet spændende og udfordrende, siger Jacob Voigt.<br />
Han er formentlig den næstsidste <strong>dansk</strong>e terminalofficerer, der<br />
blandt sine opgaver skal stå for indkvartering <strong>af</strong> <strong>dansk</strong> personel på<br />
KAIA. I øjeblikket er lokale <strong>af</strong>ghanske arbejdere i fuld gang med at<br />
bygge et spritnyt og meget stort indkvarterings- og velfærdsområde<br />
i den anden ende <strong>af</strong> lufthavnen. Det nye område skal efter planen<br />
stå klar den 1. juni, hvorefter soldaternes indkvartering vil blive<br />
styret <strong>af</strong> ISAF fra centralt hold.<br />
DEN DANSKE ISAF-STYRKE<br />
Søværnets samarbejdspartner<br />
på eksportmarkedet<br />
Medlemmer:<br />
Odense Staalskibsværft<br />
Terma<br />
Saab Danmark<br />
Systematic Software Engineering<br />
RESON<br />
Lyngsø Marine<br />
Logimatic<br />
EIVA<br />
HMK GROUP<br />
Novenco<br />
HEEDS<br />
NORDIC DEFENCE INDUSTRIES<br />
TENCATE-Roshield<br />
Karstensens Skibsværft<br />
GateHouse<br />
Associerede medlemmer:<br />
EADS Deutschland<br />
SAAB UNDERWATER SYSTEMS<br />
Leverandører <strong>til</strong> Søværnet<br />
nr. 3/2009<br />
17<br />
International markedsføring<br />
<strong>af</strong> systemer udviklet <strong>til</strong> familien<br />
<strong>af</strong> Standard Flex fartøjer.<br />
Naval Team Denmark<br />
Axeltorv 6, 4.<br />
1609 København V<br />
Tel.: 33 33 96 94<br />
navalteam@navalteam.dk<br />
www.navalteam.dk<br />
12800 · bureauLIST.dk
Af journalist Steen Cadan, Stockholm<br />
18 nr. 3/2009 OFFICERSKOLLEGER I SVERIGE<br />
Frivilligt at gøre tjeneste i<br />
I modsætning <strong>til</strong> Danmark er det ind<strong>til</strong> videre frivilligt for ældre, svenske officerer, om de<br />
vil gøre tjeneste ved internationale missioner. Om dette og andre fællesfaglige forhold har<br />
Danske Officerer talt med formanden for det svenske Officersförbundet, Lars Fresker<br />
Formanden for Officersförbundet, Lars Fresker, som<br />
F<br />
mødtes med de øvrige formænd og repræsentanter<br />
fra de nordiske officersorganisationer i København<br />
den 26. – 27. marts, lægger hurtigt fra ved at sige, at<br />
det med udsendelsesfrivillighed dog ikke vil være<br />
gældende for de alleryngste officerer, som har påbegyndt deres officersuddannelse<br />
efter sommeren 2003.<br />
- Men egentlig bør jeg vel starte med at sige noget om Officersförbundet,<br />
der har ca. 9.000 medlemmer, og som organiserer 95<br />
procent <strong>af</strong> alle svenske officerer samt knap 1.000 professionelle soldater.<br />
Alle betaler et forbundskontingent på 180-230 svenske kroner<br />
(SEK) om måneden, <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> vedkommendes indtægt, fortæller<br />
Lars Fresker.<br />
- For at blive officer har vi siden 2006 h<strong>af</strong>t et nyt system med, at<br />
man efter sin værnepligt søger en officersuddannelse, enten den<br />
taktisk-operative 3-årige på Försvarshögskolan eller den nye<br />
specialistuddannelse, hvor man efter en 1 1/2 års grundlæggende<br />
uddannelse bliver ansat, hvorefter uddannelsen videreudbygges<br />
som en specialistuddannelse. De første specialist-officerer fra 2006<br />
er netop blevet færdiguddannede.<br />
Fristende pensionsløsninger<br />
- Sverige har ligesom alle de andre nordiske lande h<strong>af</strong>t en oms<strong>til</strong>ling<br />
<strong>af</strong> Forsvaret – fra invasionsforsvar <strong>til</strong> indsatsforsvar –, hvilket<br />
har betydet, at man har ændret den grundlæggende organisation<br />
ved at nedlægge enheder indenfor marinen og hæren. Det har for<br />
os h<strong>af</strong>t den betydning, at officersgruppen er blevet reduceret fra<br />
16.500 <strong>til</strong> 9.500 i løbet <strong>af</strong> de sidste 13 år – altså en reduktion på 43<br />
procent. Det er blandt andet sket ved at friste med nogle gode pensionsløsninger,<br />
så mange gik på pension som 55-årige, selvom pensionen<br />
nok ville blive mindre, end hvis man gik på pension på et<br />
senere tidspunkt. Men blev det militære tjenestested nedlagt på det<br />
sted, hvor man boede, kunne det måske betale sig at tage den lavere<br />
pension i stedet for en tvungen flytning.<br />
Søger ikke <strong>til</strong> Afghanistan<br />
- Fra Officerförbundet har vi set det som noget naturligt, at vi er gået<br />
fra invasionsforsvar <strong>til</strong> indsatsforsvar, da vi nu også har fået en<br />
politisk beslutning om, at Sverige skal forsvare fred og sikkerhed<br />
udenfor landet, hvad enten det har været i Tchad, Afghanistan,<br />
Bosnien eller Kosovo, hvor vi også har kunnet mærket resultaterne<br />
<strong>af</strong> vore indsatser. Så vi har h<strong>af</strong>t en positiv inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> det, og vore<br />
medlemmer har også h<strong>af</strong>t den samme opfattelse. Vi har ikke h<strong>af</strong>t<br />
problemer med rekrutteringen <strong>til</strong> udlandsstyrkerne – tværtimod,<br />
idet der er flere, som søger, end der er behov for.<br />
Ser man generelt på støtten <strong>til</strong> et svensk militær i udlandet, er<br />
holdningen positiv, men gælder det eksempelvis støtten <strong>til</strong> at øge<br />
styrken i Afghanistan med yderligere soldater, så er stemningen ikke<br />
helt så positiv. Der er sket en ændring fra, da vi for eksempel var<br />
på de rene FN-missioner på Cypern eller i Libanon.<br />
Hid<strong>til</strong> har vi været forskånede for omfattende tragiske ulykker,<br />
men ved projekterne i for eksempel Afghanistan begynder man at<br />
overveje, om der kommer flere svenske hjem i kister. Derfor er der<br />
opstået en diskussion i befolkningen om, hvor meget vi skal engagere<br />
os i udenlandske forhold eller ikke. Det er først og fremmest en<br />
diskussion, der er vigtig for den svenske stat. Men jeg tror også, at<br />
vore medlemmer forventer, at vi skal være med i denne debat.<br />
Vi har foretaget en pårørende-undersøgelse, som var fantastisk<br />
positiv. Men det vigtigste for os er at få Forsvaret <strong>til</strong> at indse, at det<br />
ikke blot er <strong>til</strong>strækkeligt, at man engagerer den enkelte soldat,<br />
men at det er hele familien, der indirekte „arbejder i udlandet“,<br />
mens soldaten er i krig i eksempelvis Afghanistan. Derved får Forsvaret<br />
et ansvar for alle involverede, så familien får at vide, at soldaten<br />
gør en indsats for de hjemmeblevne og andre.<br />
Frivilligt for ældre officerer at deltage i INTOPS<br />
Det er frivilligt for officerer at tage på udlandsmissioner, idet der ikke<br />
står noget i deres ansættelsespapirer om, at de skal kunne gøre<br />
tjeneste ved internationale missioner, hvilket er anderledes i forhold<br />
<strong>til</strong> Danmark. Men det er nu indført fra 2003, så for de alleryngste<br />
officerer er det indskrevet i deres kontrakter, at de skal gøre<br />
tjeneste ved sådanne missioner. Det kommer også <strong>til</strong> at gælde for<br />
alle fremtidige officerer. Vi ældre er ikke forpligtede, men vi deltager<br />
ind<strong>til</strong> videre frivilligt, forklarer Lars Fresker.<br />
- Der foregår en diskussion indenfor Forsvaret, om dette skal kunne<br />
ændres, men ind<strong>til</strong> da er det frivilligt, om vi vil deltage på missioner<br />
i udlandet. Det betyder, at du selv bestemmer, hvor ofte du vil<br />
deltage, fordi en del har bedre forudsætninger for at kunne deltage i<br />
sådanne missioner, og de deltager tit, men hos andre, som eksempelvis<br />
har mindreårige børn, er <strong>til</strong>bøjeligheden <strong>til</strong> at deltage mindre.<br />
Endvidere findes der officerer, der aldrig nogensinde har deltaget i<br />
en international mission, mens andre har deltaget 5-10 gange.<br />
Ja, man ser jo på risikoen, når man har pligt <strong>til</strong> gøre tjeneste i udlandet.<br />
Her siger Forsvaret, at man ikke vil beordre folk <strong>til</strong> at deltage,<br />
men er du i en deling, og den skal deltage i udlandet, så forudsætter<br />
man, at alle deltager, soldater og officerer. Vi har h<strong>af</strong>t folk på<br />
beredskabskontrakt, og skal delingen indsættes på en mission, findes<br />
der jo altid nogle – ikke mange, men nogle –, som på grund <strong>af</strong><br />
sociale forhold ikke følger med delingen, og det tror jeg også, at<br />
man kommer <strong>til</strong> at se i fremtiden. I den situation kan nogle på<br />
grund <strong>af</strong> forholdene ønske at tage deres <strong>af</strong>sked, så der ikke opstår en<br />
konflikt mellem familien og arbejdet.<br />
Det kan igen betyde en endnu højere personaleomsætning,<br />
hvilket jo allerede er et problem i dag. Og det mest almindelige<br />
samtaleemne med mig, når jeg deltager på møder med vore medlemmer<br />
rundt om i Sverige, er jo netop mangelen på officerer. Det<br />
er det første, der bliver diskuteret. Vore medlemmer synes, at de er<br />
for få <strong>til</strong> at kunne opfylde de mål, man har, siger Officersförbundets<br />
formand, og han mener, at hvis nogle i fremtiden tager deres <strong>af</strong>sked<br />
på grund <strong>af</strong> udsendelse <strong>til</strong> INTOPS, bliver det endnu sværere<br />
at kunne rekruttere nye officerer.<br />
Aflønning for international tjeneste<br />
I Sverige er systemet ganske kompliceret, når det gælder den <strong>af</strong>løn-
udlandet<br />
ning, man får ved at gøre tjeneste i udlandet. Man udgår fra den almindelige<br />
løn, hvorefter der gives et <strong>til</strong>læg på 1,3 procent plus et<br />
antal tusinde kroner pr. måned. Desuden er der et missions<strong>til</strong>læg,<br />
som er <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong>, hvor i verden missionen er, og dette <strong>til</strong>læg kan<br />
gå op <strong>til</strong> 10-12.000 SEK om måneden. Der<strong>til</strong> kommer et familie<strong>til</strong>læg,<br />
hvis der er hjemmeboende børn, og det kan blive nogle tusinde<br />
ekstra pr. måned, så det er et ganske avanceret system.<br />
– Og jeg må sige, at gælder det lønnen, er der meget lidt diskussion<br />
om den, når det drejer sig om at skulle deltage i en international<br />
mission. Vi har tidligere foretaget en undersøgelse, da forsikringsforholdene<br />
er meget vigtige, idet vore medlemmer er ængstelige<br />
for fremtiden for dem, der bliver <strong>til</strong>bage i Sverige.<br />
På ferie i missionstiden<br />
- I forbindelse med den udlands<strong>af</strong>tale, som vi har indgået for dem,<br />
der rejser på en udlandsopgave, var netop muligheden for at komme<br />
hjem flere gange i løbet <strong>af</strong> en mission et <strong>af</strong> de vigtigste krav, vi<br />
også fik igennem i forhandlingerne med Forsvaret.<br />
Det er sådan, at de mest almindelige missioner varer seks måneder,<br />
men der pågår en diskussion, om man kunne have mere fleksible<br />
missionstider. For det varierer også fra individ <strong>til</strong> individ, for<br />
hvad der er godt for mig, behøver ikke at være godt for dig, og for<br />
visse militære opgaver kunne der godt være mere fleksible missionstider<br />
og ikke disse standardmæssige på seks måneder for alle. I<br />
<strong>af</strong>talen står der, at beroende på situationen kan man komme hjem<br />
to gange og i visse <strong>til</strong>fælde op <strong>til</strong> fire gange. Der kan jo også blive tale<br />
om lange rejsetider, eksempelvis hvis man er udstationeret i Afghanistan,<br />
så det er en balancegang, hvad man vil, men de fleste er<br />
inds<strong>til</strong>let på at satse den tid, det tager at komme hjem.<br />
Ny arbejdstids<strong>af</strong>tale<br />
Som udsendt er arbejdstiden ikke noget problem, for det er forholdene<br />
og kravene på stedet, der styrer det hele. Herhjemme i Sverige<br />
er vi netop i gang med forhandlinger om en ny arbejdstids<strong>af</strong>tale. Vi<br />
har brug for en <strong>af</strong>tale, så man kan arbejde længere under øvelser og<br />
forberedelser, og man har brug for mere tid, når man skal forberede<br />
sig <strong>til</strong> en indsats. Og så har vi de officerer, der sidder på kontorer og<br />
har en mere „almindelig“, normal arbejdstid. Endelig skal vi også<br />
tage hensyn <strong>til</strong> EU’s arbejdstidsdirektiv om, hvilken tid der skal<br />
medregnes i det hele, hvor der er forhold om hviletidsbestemmelser<br />
og maksimal gennemsnitlig arbejdstid. Det skal vor nye <strong>af</strong>tale<br />
også tage hensyn <strong>til</strong>, så der har vi høje ambitioner om at få det hele<br />
<strong>til</strong> at gå op i en højere enhed <strong>til</strong> fordel for vore medlemmer. Officersförbundet<br />
er medlem <strong>af</strong> SACO, Sveriges Akademikeres Centralorganisation,<br />
som samler alle offentligt ansatte akademikere. De<br />
svenske officerers løn- og ansættelsesvilkår forhandles <strong>af</strong> OFR (Offentliganställdas<br />
Förhandlingsråd).<br />
Ulykker<br />
- Her i forbundet har vi foretaget en undersøgelse <strong>af</strong> et antal ulykker<br />
(skyde- og helikopterulykker) med dødelig udgang indenfor Forsvaret<br />
og med Statens Havarikommissions og Forsvarets Sikker-<br />
OFFICERSKOLLEGER I SVERIGE<br />
- Ser man generelt på støtten<br />
<strong>til</strong> et svensk militær i udlandet,<br />
er holdningen positiv,<br />
men gælder det eksempelvis<br />
støtten <strong>til</strong> at øge styrken i<br />
Afghanistan med yderligere<br />
soldater, så er stemningen<br />
ikke helt så positiv, siger formanden<br />
for Officersförbundet,<br />
Lars Fresker.<br />
Sammen med et analyseinstitut<br />
har Officersförbundet<br />
gennemført en interviewundersøgelse<br />
<strong>af</strong> officersgruppens<br />
pårørendes oplevelser<br />
<strong>af</strong> tjenesten under INTOPS.<br />
nr. 3/2009<br />
19<br />
hedsinspektions anbefalinger <strong>af</strong> <strong>til</strong>tag i forbindelse med ulykkerne.<br />
Dette er blevet sammenholdt med det, Forsvaret har foretaget i relation<br />
<strong>til</strong> anbefalingerne. Dér så vi et antal tydelige, klare forslag <strong>til</strong><br />
forbedringer og forandringer, som ikke er blevet gennemført inden<br />
for Forsvaret. Vi har påpeget, at der dels er mangeler i systematikken<br />
i sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet indenfor Forsvaret, samt<br />
at der også foreligger en fejlagtig holdning med en manglende sikkerhedskultur<br />
i Forsvaret. Og når der er for få officerer ude i de militære<br />
enheder, er der ofte ikke tid <strong>til</strong> at foretage analyser og risikobedømmelser,<br />
inden der <strong>af</strong>holdes en øvelse – vel fordi sikkerheden ikke<br />
står højest. Derfor har vi med en rapport virkelig forsøgt at påpege,<br />
at nu må vi alle – forsvarsledelsen og vi – sætte sikkerheden i fokus<br />
og starte dette sikkerhedsarbejde. Det må overskygge alt andet,<br />
for ser vi udenlands, så er Force Protection det øverste, det vigtigste,<br />
men desværre har hverken sikkerhed eller sikkerhedsarbejdet i Sverige<br />
samme høje status. Så det er noget, vi fortsat kommer <strong>til</strong> at arbejde<br />
med i Officersförbundet sammen med de andre faglige opgaver,<br />
slutter formanden, Lars Fresker.<br />
Nordisk Officers Alliance<br />
Siden 1996 har officersorganisationerne i de fire nordiske lande<br />
Danmark, Finland, Norge og Sverige holdt jævnlige møder i<br />
Nordisk Officers Alliance (NOA). Seneste møde blev holdt hos<br />
HOD i København i slutningen <strong>af</strong> marts måned.
Af journalist Steen Cadan, Holstebro<br />
Fotos: Tommy Bruhn<br />
20 nr. 3/2009 DE GØR EN FORSKEL<br />
Danske soldater skaber ikke mirakler<br />
Til gengæld har <strong>dansk</strong>e soldater i Afghanistan skabt forudsætningerne<br />
for, at de <strong>af</strong>ghanske sikkerhedsstyrker kan være med <strong>til</strong> at skabe et<br />
fremtidigt sikkert samfund. Det er en udtalelse, der faldt i en samtale<br />
med oberst Keld Christensen, chef for DANCON, ISAF RC (S) Hold 6<br />
Tre uger efter sin hjemkomst fra missionen i Afgha-<br />
T<br />
nistan uddyber oberst Keld R.J. Christensen sit udsagn<br />
således:<br />
- Danske soldater har skabt forudsætningen for, at<br />
byen Gereshk er blevet stabiliseret og kan komme videre<br />
i en fremtidig positiv udvikling. Forudsætningen har været<br />
tålmodighed, for vi kan ikke skabe mirakler i løbet <strong>af</strong> et halvt år i et<br />
land som Afghanistan. Det er ikke os fra Hold 6, der kan løse situationen<br />
for Afghanistan, og det bliver heller ikke Hold 7. Og der vil<br />
nok også komme <strong>til</strong>bageskridt i området, for det er et sårbart samfund,<br />
hvor vi blandt andet udvikler kapaciteter hos enkeltpersoner,<br />
der måske ikke fortsætter på deres nuværende positioner. Men<br />
hid<strong>til</strong> har vi klart kunnet se, at <strong>af</strong>ghanerne tager væsentligt flere<br />
skridt fremad end <strong>til</strong>bage, så jeg tror på en positiv fremtid for<br />
Afghanistan.<br />
Danske soldater har vist deres værd i Afghanistan<br />
- Jeg vil sige det sådan, at <strong>dansk</strong>e soldater i Afghanistan har vist deres<br />
værd med opgaver, der svinger lige fra krig med Taleban <strong>til</strong> skabelse<br />
<strong>af</strong> sikkerhed ved støtte <strong>til</strong> genopbygning ved CIMIC. Begge<br />
dele er <strong>dansk</strong>e soldater gode <strong>til</strong> – så jo, de gør en forskel.<br />
- Nu bruges begreberne CIMIC og samtænkning lidt i flæng <strong>af</strong><br />
politikere og journalister. Men CIMIC står for mindre genopbygningsopgaver<br />
og acceptskabelse for os selv, altså Force Protection.<br />
Herudover understøtter vi også det, som kaldes samtænkning med<br />
det udenrigsministerielle arbejde i at foretage en egentlig genopbygning<br />
eller udvikling i området. CIMIC er målrettet mod lokalbefolkningen<br />
tæt på, hvor vi har styrker med henblik på dels at skabe<br />
Force Protection for vore egne styrker, men også at skabe en<br />
umiddelbar fremgang ude i spidse ender. Det større genopbygnings-<br />
og udviklingsarbejde foregår dér, hvor vi har stabiliseret og<br />
skabt sikkerhed – for eksempel i Gereshk by.<br />
- Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt det er nok med de tre <strong>dansk</strong>e<br />
rådgivere <strong>til</strong> dette rådgivningsarbejde. Selvfølgelig kan der bruges<br />
flere <strong>dansk</strong>ere, men der findes flere centrale eksperter – eksempelvis<br />
i Lashkar Gah hos det britiske Provincial Reconstruction<br />
Team -, og de kan sendes ud, når der er et behov for ekspertbistand.<br />
Vi har eksempelvis h<strong>af</strong>t flere eksperthold ude at undersøge infrastrukturprojekter,<br />
blandt andet <strong>til</strong> undersøgelse <strong>af</strong> behovet for en<br />
udbygning og renovering <strong>af</strong> et vandkr<strong>af</strong>tværk ved Gereshk. På<br />
samme måde har vi h<strong>af</strong>t eksperter på vejprojekter, for eksempel<br />
ved broen, der fører Hovedvej 1 over Helmand-floden uden for<br />
Gereshk. Broen er en absolut hovedfærdselsåre, men den er i en så<br />
dårlig stand, at den skal genopbygges.<br />
Lokalbefolkningen fokuserer ikke længere på Taleban<br />
- Lokalbefolkningen er generelt meget <strong>til</strong>freds med sikkerhedssituationen,<br />
så nu begynder de at fokusere på normale civile problemer<br />
som kriminalitet og mangel på arbejde. Gereshk er en stabiliseret<br />
by på ca. 60.000 indbyggere, hvor der er en kæmpe udvikling<br />
på det handelsmæssige område, og hvor der bør arbejdes hen mod<br />
større stabiliserings- og udviklingsmæssige projekter.<br />
- Nogle <strong>af</strong> de store projekter er nødvendige for at få en bedre infrastruktur.<br />
Der blev for eksempel i vores tid på stedet bygget et vejprojekt<br />
inde i byen med fem kilometers asfaltering, som sammen med<br />
den <strong>af</strong>ghanske Hovedvej 1 er de to eneste veje i landet, som er asfalterede.<br />
Strøm er helt <strong>af</strong>gørende for Gereshk, så byen bliver mere end<br />
blot en handelsby, idet en industri vil kunne skabe arbejdspladser<br />
for de unge, der ellers blot er henvist <strong>til</strong> at blive daglejere. Derfor ligger<br />
renoveringen <strong>af</strong> vandkr<strong>af</strong>tværket, som har potentiale <strong>til</strong> at kunne<br />
strømforsyne hele Gereshk, meget højt på prioriteringslisten.<br />
Afghanerne skal „markedsføres“<br />
- For at få engageret de unge er der planer om indenfor de næste år at<br />
etablere fag- og handelsskoler som supplement <strong>til</strong> de andre skoler.<br />
Hele grundlaget bygger på, at folk også føler, at sikkerheden eksisterer;<br />
nu skal der ikke bare gang i genopbygningen, men i store udviklingsprojekter.<br />
Det er helt <strong>af</strong>gørende, at det er <strong>af</strong>ghanerne selv, der<br />
udvikler og genopbygger de projekter, vi s<strong>til</strong>ler midler og rådgivere<br />
<strong>til</strong>. Det er deres egne kapaciteter, der skal udvikles <strong>til</strong> at opbygge disse<br />
projekter – og vi må så supplere dem på nogle områder, hvor de ikke<br />
magter det endnu eller ikke har eksperter. Det <strong>af</strong>gørende er stabiliseringsmæssigt<br />
hele tiden at vise et billede <strong>af</strong>, at det er de <strong>af</strong>ghanske<br />
myndigheder, der „leverer varen“. Det er dem, som yder det, for det<br />
er det, der på længere sigt skal stabilisere situationen.<br />
- I mangel <strong>af</strong> styrker overalt i Helmand-provinsen har vi valgt at<br />
sætte os på nogle <strong>af</strong> de centrale befolkningscentre i provinsen, og<br />
dem satser vi på at få stabiliseret i en tro på, at den sikkerhed, som<br />
opstår i disse områder, kan brede sig ud <strong>til</strong> dér, hvor vi ikke har styrker<br />
nok <strong>til</strong> at gå ind og skabe sikkerhed. Det er i de områder, hvor<br />
Taleban stadig har magten, og hvor det kræver megen tid og stor<br />
tålmodighed, før befolkningen siger, at det er bedre at „kaste Taleban<br />
på porten“. Det kræver ret så meget, for Taleban er en kr<strong>af</strong>tig<br />
samling <strong>af</strong> modstandere mod fremskridt.<br />
Det <strong>dansk</strong>e engagement tager tid<br />
Samtalen ender med, at oberst Keld Christensen erkender, at det<br />
nok vil tage lang tid, før effekten fra eksempelvis Gereshk har bredt<br />
sig ud <strong>til</strong> flere andre områder i Helmand-provinsen. Tidsperspektivet<br />
fra Bosnien og Kosovo kan vi nok også godt bruge på Afghanistan.<br />
Indsatsen fra blandt andet Danmarks side kræver stor tålmodighed,<br />
idet vi er oppe imod lokale traditioner og kultur, der kan<br />
tage tid at ændre. Ikke fordi vi skal indføre et vestligt demokrati i<br />
Afghanistan, men vi ser da gerne en mere moderat og demokratisk<br />
islamisk holdning <strong>til</strong> tingene.<br />
- Danske soldater i Afghanistan har vist deres værd<br />
med opgaver, der svinger lige fra krig med Taleban <strong>til</strong><br />
skabelse <strong>af</strong> sikkerhed ved støtte <strong>til</strong> genopbygning ved<br />
CIMIC. Begge dele er <strong>dansk</strong>e soldater gode <strong>til</strong> – så jo,<br />
de gør en forskel, siger oberst Keld Christensen.
DE GØR EN FORSKEL<br />
nr. 3/2009<br />
21<br />
Danmark er i krig<br />
– ikke kun Forsvaret<br />
Kan man fra Folketingets side løbe fra sine økonomiske,<br />
militære og civile forpligtelser, når staten<br />
Danmark er i krig, spørger Afghanistan-ekspert<br />
og forskningsmedarbejder, cand.scient. pol.<br />
Peter Dahl Thruelsen, som understreger, at det er<br />
staten Danmark, der er i krig i Afghanistan.<br />
Derfor har staten en forpligtelse overfor<br />
Forsvaret; men sandelig også en civil forpligtelse<br />
Nogle gange bliver man nødt <strong>til</strong> at gå <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> ud-<br />
N<br />
gangspunktet for at forstå en situation. Således er det<br />
Danmark, som fører krig i Afghanistan – ikke Forsvaret.<br />
Dette er et væsentligt argument for Afghanistanekspert<br />
og forskningsmedarbejder, cand.scient. pol.<br />
Peter Dahl Thruelsen fra Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.<br />
I denne samtale med Danske Officerer uddyber han de udfordringer,<br />
Danmark står overfor i engagementet i Afghanistan.<br />
- Når man ser på, hvad henholdsvis statsminister Anders Fogh<br />
Rasmussen og forsvarsminister Søren Gade gentagne gange har<br />
sagt, er vi i Afghanistan for at forebygge terrorisme i Danmark og<br />
andre steder samt for at hjælpe den <strong>af</strong>ghanske befolkning. Det fortæller<br />
os, at det er Danmark som land, der er med i denne krig – og<br />
ikke kun Forsvaret. Derfor er det vigtigt at forstå, at der skal mere <strong>til</strong><br />
end soldater og militære ressourcer for at skabe den udvikling, vi<br />
gerne ser i specielt de urolige egne <strong>af</strong> Afghanistan. Vi skal fokusere<br />
på, hvordan vi forankrer den militære udvikling og sikkerhed i civilbefolkningen<br />
og på hele den udenrigsministerielle opfølgning<br />
<strong>af</strong> den side <strong>af</strong> krigen. Det vil være rigtigt ærgerligt, hvis det hele falder<br />
<strong>til</strong> jorden, fordi vi ikke er gode nok <strong>til</strong> at sørge for, at alle andre<br />
end de militære indsatser ikke følger med. „Samtænkningens“<br />
koncept er godt nok, men det mangler stadig at blive gennemført,<br />
som det oprindeligt er tænkt, og som de seneste erfaringer viser.<br />
- I 2007 fik Danmark forhandlet sig frem <strong>til</strong>, at vort operationsområde<br />
i Afghanistan skulle være i den centrale del <strong>af</strong> Helmandprovinsen.<br />
Men dette medfører betydelige forpligtelser. Det betyder<br />
blandt andet, at vi udover den militære indsats også skal have<br />
en civil opfølgning på den militære fremgang – altså spørge befolkningen<br />
om, hvad de specifikt har behov for, samt at forsøge at indfri<br />
disse behov.<br />
- I dag har militæret blandt andet i hovedbyen Gereshk fortrængt<br />
Taleban og opnået et niveau, der nu skal forankres i civilbefolkningen<br />
gennem stabiliseringseffekter. Disse effekter og <strong>til</strong>tag<br />
må ikke forveksles med traditionel udviklingsbistand, som først<br />
kan give større effekter om 5-10 år. Der er i dag snarere tale om en<br />
effekt, der er forudsætningsskabende for, at de militære styrker kan<br />
frigøres <strong>til</strong> andre opgaver – for eksempel ved at skabe grundlaget<br />
for, at de skoleprojekter, Danmark gerne vil bidrage <strong>til</strong> gennemførelsen<br />
<strong>af</strong>, kan blive en succés, siger Peter Dahl Thruelsen.<br />
Manglende dybtgående analysekapacitet<br />
- Jeg mener, at det er problematisk, at der ikke bliver foretaget en<br />
dybtgående analyse <strong>af</strong>, hvorfor man ikke har nået målene for 2008-<br />
Af journalist Steen Cadan<br />
Fotos: Peter Eilertsen og Morten Fredslund<br />
f fortsættes
22 nr. 3/2009 DE GØR EN FORSKEL<br />
Peter Dahl Thruelsen peger på, at det er staten Danmark, der er i krig i<br />
Afghanistan. Derfor har staten en forpligtelse overfor Forsvaret; men<br />
sandelig også en civil forpligtelse.<br />
Helmandplanen. Det er jo ikke nok blot at konstatere, hvor langt<br />
man er kommet, for så bare at <strong>til</strong>passe målene for 2009. Man burde<br />
have undersøgt, hvad der i 2009 kan foretages og styrkes for at nå<br />
flere mål. Altså om det, vi lavede i 2008, overhovedet var det rigtige,<br />
og om det understøttede den militære fremgang <strong>til</strong>strækkeligt. Det<br />
er hele den analysekapacitet, der mangler.<br />
- Vi mangler simpelthen en instans, hvor der sidder mennesker,<br />
der har langsigtet, dybtgående indsigt og kendskab <strong>til</strong> konflikten i<br />
Afghanistan. Det har vi ikke, så når man fra Udenrigsministeriets<br />
og Forsvarsministeriets side udarbejder en plan med folk, hvor flere<br />
<strong>af</strong> dem, der har været med <strong>til</strong> at skrive 2008-planen, slet ikke er<br />
med <strong>til</strong> at skrive 2009-planen, får vi ikke den nødvendige, dybtgående<br />
analyse, der er behov for. Derved bliver hele denne mere langsigtede<br />
forankring <strong>af</strong> viden udvisket. Det er et problem.<br />
- Det er lidt arrogant at tro, at vi kan involvere os i én <strong>af</strong> de største<br />
sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark i nyere tid uden at<br />
gennemføre en – på det strategiske niveau – organisatorisk ændring,<br />
så den viden, der genereres, også forbliver <strong>til</strong> rådighed. Derved<br />
ville vi konstant kunne forbedre og <strong>til</strong>passe hele den <strong>dansk</strong>e<br />
indsats <strong>til</strong> den konstante udvikling i det komplekse miljø i Afghanistan.<br />
- Når man så kommer ud for en situation, hvor det faktisk går<br />
godt – som i Gereshk, hvor sikkerheden er blevet bedre -, er det vigtigt,<br />
at den militære indsats kan overgå <strong>til</strong> en stabiliseringsfase.<br />
Men <strong>til</strong> gennemførelse <strong>af</strong> den fase har Danmark kun en lille håndfuld<br />
udviklingsrådgivere <strong>til</strong> projekter for en befolkning i omegnen<br />
<strong>af</strong> 50.000 <strong>til</strong> 100.000 personer, oplyser Peter Dahl Thruelsen, som<br />
fortæller, at Udenrigsministeriet har oplyst, at PRT (Provincial Reconstruction<br />
Team) i Lashkar Gah kan bistå med rådgivningen,<br />
men på forespørgsler <strong>til</strong> PRT oplyser man, at man ikke har ressourcer<br />
nok <strong>til</strong> den indsats.<br />
Manglende <strong>dansk</strong>e udviklingsrådgivere<br />
- I april 2008 fortalte henholdsvis borgmesteren fra Gereshk og distriktsguvernøren<br />
mig, at de største problemer var Taleban og et<br />
dårligt uddannet politi. I dag er dette ændret <strong>til</strong> kriminalitet og jobmangel.<br />
Så man kan der<strong>af</strong> se, at det ikke er en langsigtet udviklings-<br />
bistand, der aktuelt er brug for i stabiliseringsfasen, men derimod<br />
løsninger fra flere udviklingsrådgivere for at indfri befolkningens<br />
umiddelbare behov og derved forankre den militære fremgang<br />
gennem positive <strong>til</strong>tag over for befolkningen. Derved siger jeg ikke,<br />
at langsigtede bistandsprojekter såsom skoler ikke skal gennemføres.<br />
Det skal de, men hovedvægten skal lægges på stabiliseringseffekter,<br />
som på kort sigt kan skabe resultater.<br />
- Udenrigsministeriet s<strong>til</strong>ler gerne flere udviklingsrådgivere <strong>til</strong><br />
rådighed, hvis Forsvarsministeriet vil betale for og bidrage <strong>til</strong> deres<br />
sikkerhed. Sådan er samtænknings- tanken „strikket sammen“ –<br />
Udenrigsministeriet sk<strong>af</strong>fer rådgiverne, og Forsvarsministeriet betaler<br />
for sikkerheden, enten ved at s<strong>til</strong>le soldater <strong>til</strong> rådighed eller<br />
ved at betale et privat sikkerhedsfirma for opgaven. Det ville blive<br />
spændende, hvis Forsvaret rent faktisk ville s<strong>til</strong>le det nødvendige<br />
antal soldater <strong>til</strong> rådighed for Udenrigsministeriets rådgivere, for<br />
jeg tvivler på, om Udenrigsministeriet kunne finde <strong>til</strong>strækkeligt<br />
med folk, der også har de rigtige profiler <strong>til</strong> at løse opgaven.<br />
- Jeg har tidligere givet udtryk for, at så længe der ikke er skabt én<br />
eller anden form for incitamentsstruktur indenfor statsadministrationen,<br />
hvor det faktisk vil være karrierefremmende at tage ud i en<br />
konfliktzone for at være med <strong>til</strong> at styrke udviklingen, vil kun et fåtal<br />
melde sig for at deltage i et sådant arbejde. Vi har for eksempel<br />
set, at Udenrigsministeriet gentagne gange har slået s<strong>til</strong>linger op,<br />
og at der er gået lang tid, fra behovet i missionen er opstået, <strong>til</strong> s<strong>til</strong>lingen<br />
er blevet besat, og den pågældende er blevet sendt <strong>af</strong> sted.<br />
- Denne procedure skal gå hurtigt, for når vi arbejder i sådan et<br />
stabiliseringsmiljø, er det vigtigt, at effekterne kommer hurtigt.<br />
Man skal i Danmark lære at forstå, at der er forskel på oprørsbekæmpelse<br />
og udviklingsbistand. Foretager man oprørsbekæmpelse,<br />
så skal man gå efter stabiliseringseffekter, og så kan vi ikke vente<br />
et halvt eller helt år på, at den rigtige person kommer, men det kan<br />
man godt i den traditionelle udviklingsbistand. Der skal altså skabes<br />
en struktur, der fremmer ønsket om at deltage i denne type missioner,<br />
så også andre dele <strong>af</strong> statsadministrationen kommer <strong>til</strong> at<br />
bidrage <strong>til</strong> indsatsen – der som sagt ikke alene er Forsvarets ansvar,<br />
men hele statens, siger Peter Dahl Thruelsen.
De <strong>dansk</strong>e soldater i Helmand har medvirket <strong>til</strong> at gøre en forskel, således at<br />
Gereshk by er blevet et mere sikkert område for befolkningen. Der er åbnet<br />
flere hundrede nye forretninger, og en NGO er på vej ind i byen.<br />
Manglende folk fra statsadministrationen<br />
Han mener, at Danmark også bliver nødt <strong>til</strong> at se på, hvem der skal<br />
sidde for bordenden og bestemme, hvornår folk skal ud.<br />
- For kan det som i dag blive <strong>til</strong> en diskussion om, hvem der skal<br />
betale for sikkerheden, og hvem der skal s<strong>til</strong>le den <strong>til</strong> rådighed, vil<br />
det komme <strong>til</strong> at betyde, at vi i vore missionsområder ikke får <strong>til</strong>strækkeligt<br />
med effekt, når vi militært har været ude at rense op.<br />
Medfører diskussionen så også, at beslutningen ikke bliver taget,<br />
bliver vi også nødt <strong>til</strong> at se på, hvor beslutningen så skal træffes. Her<br />
tænker jeg både på beslutninger, hvor Forsvaret skal omprioritere<br />
soldaternes indsats i området <strong>til</strong> at løse opgaver <strong>til</strong> støtte for de civile<br />
rådgivere, og beslutninger om udsendelse <strong>af</strong> flere rådgivere.<br />
- Men da det er rimeligt åbenlyst i den <strong>dansk</strong>e statsadministration,<br />
at Forsvarsministeriet er „underdog“ <strong>til</strong> Udenrigsministeriet,<br />
bliver vi nødt <strong>til</strong> at se på, om beslutningerne skal træffes et andet<br />
DE GØR EN FORSKEL<br />
nr. 3/2009<br />
23<br />
sted, hvor der skal sidde nogle, som skal tage beslutningerne om,<br />
hvordan man styrker samtænknings-indsatsen, hver gang behovene<br />
opstår.<br />
- Efter min mening mangler der en strategigruppe, som kan<br />
handle hurtigt på baggrund <strong>af</strong> en permanent analysegruppe, hvor<br />
den første også gerne skulle have én eller anden form for beslutningskompetence<br />
<strong>til</strong> at gennemføre de ønskede <strong>til</strong>tag, så det ikke<br />
bliver <strong>til</strong> en diskussion imellem nogle ministerier om, hvem der nu<br />
skal betale alt, imens soldaterne fortsat kæmper i Helmand-provinsen,<br />
slutter forskningsmedarbejder, cand.scient. pol. Peter Dahl<br />
Thruelsen fra Forsvarsakademiet.
Af Leif O. Nørgaard, DJ<br />
Fotos: Poul Anker, PF<br />
24 nr. 3/2009 EN USÆDVANLLIG SOLDATERSKÆBNE<br />
Ramt <strong>af</strong> Alzheimers<br />
Benhård styrketræning er oberstløjtnantens bedste medicin mod modbydelig sygdom<br />
Det var i forbindelse med den årlige trænings<strong>til</strong>-<br />
D<br />
standsprøve, at oberstløjtnantens helbred fik et<br />
knæk, som aldrig blev helet efterfølgende, men<br />
tværtimod nok blev forværret yderligere <strong>af</strong> et hårdt<br />
arbejdspres på jobbet.<br />
I dag sætter Steen Wandahl-Bundesen små huskesedler på døren.<br />
Af og <strong>til</strong> kniber det med at finde de rigtige ord, når han vil fortælle<br />
noget.<br />
Han er kun 54 år og har fået s<strong>til</strong>let en modbydelig diagnose på<br />
vej over i rækken <strong>af</strong> pensionerede officerer: Alzheimers sygdom.<br />
- En god dag er, når jeg vågner om morgenen og ikke føler mig<br />
træt og elendig. Så går dagen fint, siger Steen Wandahl-Bundesen,<br />
som både har hus og stor have at holde i Bramming og selv står for<br />
al madlavning, fordi hustruen Thelma har et ledende job i it-branchen<br />
nede i varmen i Kuwait, hvor<strong>til</strong> han også rejser, når de sidste<br />
ting omkring pensioneringen er på plads.<br />
Dagen, hvor Danske Officerers udsendte kiggede forbi, var ikke<br />
<strong>af</strong> de bedste på grund <strong>af</strong> et brev fra politiet.<br />
- Jeg skal argumentere for, hvorfor jeg skal have lov at køre videre i<br />
min bil. Man vil revurdere min ellers udmærkede vejledende køreprøve,<br />
som jeg bestod uden en eneste anmærkning. Så bliver man<br />
ufatteligt skuffet og ked <strong>af</strong> det, og i øvrigt kører jeg altid med Navigator,<br />
så jeg er sikker på at kunne finde vej, siger Steen, som ellers<br />
ikke plages <strong>af</strong> sortsyn, men har en positiv <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> <strong>til</strong>værelsen.<br />
Også derfor var det en voldsom overraskelse, da han blev syg.<br />
- Det havde jeg det utroligt svært med i starten. Man får ondt <strong>af</strong><br />
sig selv og synes ikke, at man får den rigtige støtte og vejledning.<br />
Bliver hevet fra den ene side <strong>til</strong> den anden i lægeverdenen og bliver<br />
mere og mere frustreret, siger Steen Wandahl-Bundesen og erindrer<br />
dagen, hvor filmen knækkede, som han siger.<br />
Nedturen<br />
Det er to år siden – mens han sad som chef for en håndfuld medarbejdere<br />
i NATO’s efterretningssektion i Belgien med ansvaret for en<br />
vigtig del <strong>af</strong> efterretningsarbejdet i Europa.<br />
- Jeg fik en blodprop og et hjerte<strong>til</strong>fælde i forbindelse med den<br />
Steen Wandahl-Bundesen var <strong>til</strong> nytårskur hos<br />
dronningen. Nu pensioneres han seks år før sit 60. år.
årlige trænings<strong>til</strong>standsprøve på en rimeligt bakket og smal vej i et<br />
vejr, som var aldeles uvenligt. Jeg kunne godt mærke, at jeg svækkedes<br />
lidt, men som „den store bjørn“, som vi alle tror, at vi er, blev<br />
jeg ved. Et par kilometer længere fremme faldt jeg <strong>af</strong> cyklen og måtte<br />
have blå lygter <strong>til</strong> hospitalet. Det lykkedes lægerne at fjerne blodproppen;<br />
hjertet blev undersøgt flere gange, og der blev fundet små<br />
„knaster“, som gjorde det klart, at det hele havde været for voldsomt.<br />
Få måneder senere fik jeg pålagt at lave konceptet <strong>til</strong> et stort<br />
efterretningscenter, som nu står fuldt implementeret i England.<br />
Det hele hang på mig, og det var alt for meget – det kostede mit helbred<br />
og knækkede mig, siger Wandahl-Bundesen og fortsætter:<br />
- Man lægger ikke selv mærke <strong>til</strong> det. Det er omgivelserne, som<br />
begynder at undre sig, familien, venner og kolleger, som løfter et<br />
øjenbryn og synes, de ikke taler <strong>til</strong> den samme person længere.<br />
Det hårde arbejdspres sendte oberstløjtnanten helt ud i tovene.<br />
- Jeg var bange for at skulle stå <strong>af</strong> med en blodprop – og så kom de<br />
første indikationer på Alzheimers. Siden kørte det kun videre i negativ<br />
retning, siger han, som blev sygemeldt og sendt hjem fra<br />
Bruxelles for to år siden med henblik på pensionering.<br />
At rejse er at leve<br />
Når adressen er Bramming, hænger det sammen med, at Steen<br />
Wandahl-Bundesen var udset <strong>til</strong> en s<strong>til</strong>ling i nærheden. Nemlig<br />
ved Hærens Kampskole i Oksbøl hos oberst Lars Møller, der som<br />
bekendt er overgået <strong>til</strong> en ny s<strong>til</strong>ling hos HOK i Karup.<br />
- Lars og jeg er gode venner fra Jydske Dragonregiment i Holstebro.<br />
Han var næstkommanderende i Kjeldsen-eskadronen, og jeg<br />
var løjtnant. Vi lavede alle mulige hundekunster i forbindelse med<br />
de øvelser, vi fik delegeret en sum penge <strong>til</strong>, siger han med et smil<br />
og mindes.<br />
- Benhård træning – og ikke tøsetræning, pointerer Steen Wandahl-Bundesen<br />
– er med <strong>til</strong> at holde mit hoved klart. Andre, som<br />
går hen og får denne her sygdom, kan ikke tidligt nok komme i<br />
gang med styrketræning. Jo mere du knokler, des mere åndsfrisk<br />
bliver du, siger Steen, som <strong>til</strong> formålet har indrettet motionsrum i<br />
et værelse.<br />
- Hæren har givet mig mange spændende år, og jeg var blevet i<br />
tjenesten <strong>til</strong> jeg fyldte 60, hvis ikke det her var kommet <strong>til</strong>, siger<br />
han så. Men der er ikke noget at gøre ved det. Det er et spørgsmål<br />
om at acceptere tingenes <strong>til</strong>stand, og det er man nødt <strong>til</strong>, når man<br />
er færdig med at tude.<br />
Min kone Thelma har sagt, at jeg skal ud at opleve og se alle de<br />
steder, jeg altid har ønsket, inden det er for sent. Vi er nået halvvejs<br />
og har Australien som næste mål, og så måske USA, hvor jeg har boet<br />
i fire år. Og så flytter jeg ned <strong>til</strong> Thelma og varmen i Kuwait, hvor<br />
jeg har det fysisk meget bedre. Dér har jeg en rigtig god ægyptisk<br />
ven, som jeg styrketræner sammen med.<br />
Steen Wandahl-Bundesen er netop blevet tjekket på Sydvestjyske<br />
Sygehus i Esbjerg. Det var en god dag. Den alvorlige sygdom ser<br />
ikke ud <strong>til</strong> at være blevet forværret, siden han var der for et år siden.<br />
Han holdt <strong>af</strong>skedsreception i JDR`s officersmesse på Holstebro Kaserne<br />
den 13. februar. Hermed sluttede mere end 33 års aktiv tjeneste<br />
i hæren.<br />
EN USÆDVANLLIG SOLDATERSKÆBNE<br />
Steen Wandahl-Bundesen stammer fra Tønder og<br />
var uddannet automekaniker, inden han kom <strong>til</strong><br />
Livgarden, som gjorde ham <strong>til</strong> officer.<br />
Der ruller royalt blod i årerne<br />
på Steen Wandahl-Bundesen.<br />
En langt-<strong>til</strong>bage-oldemor<br />
kom i uføre som stuepige<br />
hos den pigeglade<br />
Frederik d. 5 og blev med<br />
barn. Derfor hænger kongen<br />
på væggen i hjemmet i<br />
Bramming.<br />
Små sedler hjælper Steen<br />
Wandahl-Bundesen med<br />
at huske dette og hint i<br />
dagens løb.<br />
Krævende styrketræning<br />
klarer hjernen.<br />
Støtte og vejledning fra socialrådgiver<br />
nr. 3/2009<br />
25<br />
- Både Forsvarets socialrådgiver og HOD’s sekretariat samt det<br />
sociale netværk medvirker i forbindelse med Steen Wandahl-<br />
Bundsens exit fra aktiv tjeneste.<br />
- Alzheimers sygdom resulterer i svigtende hjernefunktion og<br />
demens, hvilket først og fremmest viser sig ved dårlig hukommelse<br />
og nedsat evne <strong>til</strong> at fungere i hverdagen.<br />
- Alzheimers sygdom er ikke arvelig – men risikoen for at få sygdommen<br />
er større, hvis ens forældre har h<strong>af</strong>t den.<br />
- Alzheimers sygdom kommer ofte snigende – over måneder eller<br />
halve år. I starten kan det godt være svært at <strong>af</strong>gøre, om der er<br />
tale om sygdom. Sygdommen rammer fortrinsvis ældre, men<br />
også yngre kan rammes (kilde: www.netdoktor.dk).
Af redaktør Henning Lahrmann<br />
26 nr. 3/2009 MESSER I HÆREN<br />
Messen er hjørnestenen i korpsånden<br />
Officerer på flere <strong>af</strong> hærens tjenestesteder er<br />
fortørnede over, at messefunktionen er nedlagt.<br />
Det svækker korpsånden, men der er fundet<br />
lokale løsninger, og det har også rejst et forslag<br />
om en generel frokostordning i Forsvaret<br />
Følgerne <strong>af</strong> direktivet „Bestemmelse for Forsvarets<br />
F<br />
kantinevirksomhed“ fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste<br />
(FBE) er først for nylig slået igennem<br />
ude på en række <strong>af</strong> hærens tjenestesteder. Formelt<br />
har „messepersonale“ ikke eksisteret i flere år på<br />
Forsvarets landtjenestesteder, men man havde alligevel fundet<br />
nogle praktiske løsninger, som <strong>til</strong>godeså de lokale ønsker og behov<br />
for at kunne servicere den faste stab og gæster ved de enkelte tjenestesteder.<br />
For nylig har FBE ud fra en centraliserings- og stordriftstanke<br />
sat en stopper for disse ordninger, og det har givet en række<br />
reaktioner fra HOD’s medlemmer.<br />
HOD’s formand for LKA 22 Sønderborg, major Mads Timm, fortæller,<br />
at officererne ved Hærens Sergentskole (HSGS) erkendte, at<br />
de havde et problem, da messefunktionen blev nedlagt, og kun lokalerne<br />
var <strong>til</strong>bage.<br />
- Indledningsvis blev der lavet mange forsøg med, at vi selv lavede<br />
k<strong>af</strong>fe og fik diverse brød bragt. Men det var vanskeligt at få det <strong>til</strong><br />
at fungere.<br />
Til sidst indså alle, at messen er én <strong>af</strong> hjørnestenene i korpsånden.<br />
For det fast ansatte personel er messen et nødvendigt fristed,<br />
for her foregår meget <strong>af</strong> den uformelle koordination, og her opnås<br />
et bredere kendskab <strong>til</strong> hinanden og hinandens opgaver, siger han.<br />
- Korpsånd er én <strong>af</strong> de vigtigste grundstene for en militær enhed.<br />
Enheder med god korpsånd og godt sammenhold fungerer under<br />
alle situationer, og det er det, der får enhederne <strong>til</strong> at overleve i de<br />
svære stunder, som opleves, når man har tab i kampsituationer, siger<br />
Mads Timm, som mener, at vilkår, der støtter korpsånden, er lig<br />
med god ledelse.<br />
Ansætter flexjobbere<br />
Men nu fungerer messen i Sønderborg igen.<br />
- Fra skolens side ønskede vi en messe for alt fastansat personel,<br />
og kommunen ville gerne levere en flexansat medarbejder i 20-25<br />
timer om ugen. Så her fandt vi hinanden, siger kaptajn Tom Pelle,<br />
som er leder <strong>af</strong> HSGS’s støtteelement. Gennem c<strong>af</strong>eteriaudvalget<br />
blev ansat en civil, kvindelig medarbejder ved skolen, som får 75<br />
pct. løn<strong>til</strong>skud. Det er en meget billig løsning for HSGS.<br />
Hun sørger for alt det praktiske, bl.a. at dække bord <strong>til</strong> særlige møder,<br />
siger Tom Pelle, som fortæller, at skolen er i gang med at ansætte<br />
en håndfuld flexjobbere i forskellige funktioner, f.eks. i UMAK,<br />
informationskontoret og som serviceassistenter, alle i 20–25 timers-job.<br />
Han opfordrer Forsvarets øvrige tjenestesteder <strong>til</strong> at kontakte<br />
deres lokale kommune og tale om mulighederne for at ansætte<br />
flexjobbere.<br />
- Det vigtigste for os her på skolen er, at det er en person, som er<br />
ansat ved HSGS og ikke ved FBE (LSE).<br />
Der er så lavet en <strong>af</strong>tale mellem skolen og LSE for, hvordan ordningen<br />
håndteres, supplerer Mads Timm, som oplyser, at skolen<br />
også har overvejet at bruge en del <strong>af</strong> de C100-s<strong>til</strong>linger, som er<br />
nævnt i „66- punkts“ forslaget.<br />
- Messen er for alt fastansat personel, så nu er selv FDD-, FKIT- og<br />
LSE-personel begyndt at dukke op i messen og nyde den gode<br />
stemning.<br />
Omkostningsneutral frokostordning<br />
Kaptajn Torben Vahr Nielsen, som er formand for HOD’s lokal<strong>af</strong>deling<br />
18 Fredericia samt medlem <strong>af</strong> HOD’s hovedbestyrelse, fortæller,<br />
at man har et fælles udsalg i messerne. Ifølge den lokale c<strong>af</strong>eteriabestyrer<br />
er der ikke planer om at ændre på den ordning.<br />
- Der<strong>til</strong> kommer, at vi er opdelt på to kaserner, nemlig Ryes Kaserne,<br />
hvor maden <strong>til</strong>beredes, og Bülows Kaserne, hvor Hærens Føringsstøtteskole<br />
ligger.<br />
Torben Vahr Nielsen ser det dog som et stort problem, at der ikke<br />
er en reel frokostordning. Han mener, at arbejdsgiveren burde indse<br />
værdien <strong>af</strong> at <strong>til</strong>byde medarbejderne en god og sund kost.<br />
- Med en frokostpris på 36 kr. incl. 1/2 l. mælk er vi på over dobbelt<br />
pris <strong>af</strong>, hvad skattevæsenet accepterer. Jeg tror, at mange fravælger<br />
messerne på grund <strong>af</strong> de høje priser.<br />
Jeg går ud fra, at hvis Forsvaret indførte en frokostordning, ville<br />
denne kunne holdes omkostningsneutral i forhold <strong>til</strong> i dag. De ansatte<br />
skulle blot trækkes 280-300 kr. hver måned over lønsedlen,<br />
hvorefter besparelsen vil ligge i at spare det personale, der i dag sidder<br />
ved kassen og tager imod betaling.<br />
Der<strong>til</strong> kommer den administrative besparelse ved, at vi på tjenesterejser<br />
ikke skal kæmpe med rejse<strong>af</strong>regninger på 36 kr. <strong>til</strong> måltidsgodtgørelse.<br />
Jeg synes, at en frokostordning vil være med <strong>til</strong> at styrke korpsånden,<br />
siger Torben Vahr Nielsen, som tror, at med god, sund kost vil<br />
Forsvaret se en nedsættelse <strong>af</strong> sygefraværet.<br />
- Men det er jo en svær faktor at lægge ind i et regneark, slutter han.<br />
Officerer på flere <strong>af</strong> hærens tjenestesteder mener, at det svækker korpsånden,<br />
at messefunktionen er nedlagt. På billedet ses den mangeårige, smukke<br />
officersmesse i Holstebro. Foto: Tommy Bruhn
Af redaktør Henning Lahrmann<br />
Fotos: Tommy Bruhn<br />
Er det for at skære i serviceniveauet over for de ansat-<br />
E<br />
te, eller er det, fordi Forsvarets ledelse ikke ønsker at<br />
støtte korpsånden i hæren, at man med henvisning<br />
<strong>til</strong> „Bestemmelse for Forsvarets kantinevirksomhed“<br />
har besluttet at nedlægge messefunktionerne på flere<br />
tjenestesteder? Sådan spørger mange <strong>af</strong> HOD’s medlemmer, som<br />
Danske Officerer har talt med.<br />
Kaptajn Brian Staal Villsen, som er tjenestegørende ved Jydske<br />
Dragonregiment i Holstebro, spørger, om de bløde værdier ikke betyder<br />
noget mere. Han skyder på de centrale tjenester – og specielt i<br />
denne sag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE):<br />
- Oplægget <strong>til</strong> sidste forsvarsforlig var bl.a., at meningen med<br />
indførelsen <strong>af</strong> de centrale tjenester var, at nu skulle forholdene i<br />
Forsvaret blive bedre. Hos regimenterne opleves det modsatte,<br />
nemlig at tingene forværres, siger Brian Villsen, som oplyser, at<br />
messerne på kasernen i Holstebro er lukket, fordi de ikke er rentable<br />
at drive i forhold <strong>til</strong> FBE-direktivet.<br />
Brian Villsen fortæller, at messerne altid har været et sted, hvor<br />
man kunne samles over en kop k<strong>af</strong>fe eller frokost med de andre officerer.<br />
Det var en del <strong>af</strong> hverdagen og kulturen, at man dyrkede det sociale,<br />
og messerne var indbegrebet <strong>af</strong> opretholdelsen <strong>af</strong> korpsånden.<br />
- Alle, som har gjort tjeneste ved et regiment, ved, hvor vigtig en<br />
del <strong>af</strong> hverdagen messerne er. De, som har været på mission, ved<br />
også, hvor vigtige messerne er. Meget blev også koordineret i messerne,<br />
idet det var oplagt, når kollegerne alligevel var i messen. Det<br />
er nu slut i Holstebro. De, som ikke kender betydningen <strong>af</strong> messerne,<br />
vil måske sige, at <strong>til</strong>svarende kunne foregå i c<strong>af</strong>eteriet.<br />
Nej, det kan det ikke. Meningen med messerne er, at man har<br />
mulighed for at socialisere indenfor den personelkategori, man<br />
hører <strong>til</strong>. Messerne er mere hyggelige og rolige, og der er mulighed<br />
for i en travl hverdag at falde ned. Den mulighed er ikke <strong>til</strong> stede i et<br />
stort og støjende c<strong>af</strong>eteria.<br />
Ingen ressourcer <strong>til</strong> messedrift<br />
Kaptajn Brian Villsen har søgt at få et svar i Holstebro på, hvorfor<br />
messerne er lukket, og han er kommet frem <strong>til</strong>, at – ifølge det civile<br />
personale ved LSE Holstebro (Lokalt Støtte Element) – der ikke er<br />
ressourcer <strong>til</strong> at drive messerne. Messerne er ejheller rentable at drive,<br />
siges det. Det på trods <strong>af</strong>, at officersmessen igennem flere år har<br />
delt udsalgssted med sergentmessen, så der ikke skulle serviceres<br />
flere steder.<br />
- Min filosofi var, at LSE var sat i verden for at skabe en god service<br />
for de soldater, som arbejder på kasernerne. De skulle skabe de<br />
bedst mulige vilkår for soldaterne. I stedet oplever vi – set fra den<br />
grønne side – en ubetinget loyalitet over for den centrale tjeneste,<br />
FBE (Forsvarets Bygnings Etablissementstjeneste), hvor vi bliver<br />
fortalt <strong>af</strong> LSE Holstebro, at det vigtigste er at få penge i kassen.<br />
MESSER I HÆREN<br />
nr. 3/2009<br />
De centrale tjenester kvæler<br />
arbejdsglæden<br />
Hvis regimentschefen havde ansvaret for driften,<br />
ville der stadig være messer på kasernerne,<br />
siger officer fra Holstebro<br />
- Gennem længere tid har vi også oplevet meget høje priser på de<br />
varer, vi kan købe i c<strong>af</strong>eteriet. Regimentschefen kan ikke gøre noget,<br />
idet man har frataget ham al kommando ved sidste forsvarsforlig.<br />
Tidligere havde han indflydelse på driften. I stedet kan vi se på,<br />
at LSE lukker messerne med henvisning <strong>til</strong>, at de skal drive en rentabel<br />
forretning, hvilket fremgår <strong>af</strong> direktiver fra FBE.<br />
Var det ikke meningen med de centrale tjenester, at forholdene<br />
skulle blive bedre? Vi oplever på regimentsniveau, at det modsatte<br />
er <strong>til</strong>fældet, når messerne lukker, og priserne er høje. Hvad bliver<br />
det næste?<br />
- Jeg ser ikke, at de centrale tjenester har en fremtid, når vi oplever,<br />
at arbejdsmiljøet generelt bliver dårligere, og jeg vil godt advare<br />
mod de tendenser, hvor der skabes dårligere arbejdsmiljø på kasernerne.<br />
Det kvæler arbejdsglæden og motiverer folk <strong>til</strong> at finde et<br />
andet sted at være. Faren ved de centrale tjenester er, at de bliver en<br />
stor størrelse, som fysisk sidder langt fra de steder, hvor produktionen<br />
<strong>af</strong> vores soldater foregår. Beslutninger er nemme at tage, for det<br />
gør jo ikke ondt på én selv. Vi skal ikke glemme, at kerneydelsen<br />
trods alt stadig er at uddanne soldater og sende dem i mission. Det<br />
er også vigtigt at holde fast i, at ydelsen foregår hos regimenterne,<br />
som bør have de bedst mulige vilkår for at kunne levere varen, understreger<br />
Brian Villsen.<br />
Regimentschefen ansvarlig for driften<br />
- Jeg er meget spændt på, hvad Forsvarets ledelse har givet <strong>af</strong> udspil<br />
med hensyn <strong>til</strong> det kommende forsvarsforlig. Der har været meget<br />
s<strong>til</strong>le ind<strong>til</strong> videre. Jeg finder det dog positivt, at forsvarschefen for<br />
nylig indkaldte alle niveau 3-chefer for at høre om forskellige forhold,<br />
der berører regimenterne. Det gør mig fortrøstningsfuld og<br />
skaber forventninger. Jeg har mange forventninger <strong>til</strong> det kommende<br />
forlig, siger Villsen, som mener, at det kommende forsvarsforlig<br />
bør decentralisere dele <strong>af</strong> de centrale tjenester.<br />
- De decentraliserede dele skal så være „satellitter“ ved regimenterne,<br />
hvor de bør være en del <strong>af</strong> regimentets struktur. Mange misforståelser<br />
ville kunne blive ryddet <strong>af</strong> vejen på den bekostning. Et yderligere<br />
<strong>til</strong>tag kunne være med hensyn <strong>til</strong> regimentschefens beføjelser.<br />
I store, civile firmaer arbejder man med divisioner, hvor divisionschefen<br />
kan træffe beslutninger, på trods <strong>af</strong> at der findes nogen<br />
over ham. Det samme bør være gældende for regimentschefen. De<br />
centrale tjenester bør således have en lokal leder, som i praksis forvalter<br />
gældende bestemmelser på tjenestestedet og står for driften.<br />
Det vil skabe arbejdsro på kasernerne, idet de enkelte elementer<br />
m.v. umiddelbart kun havde én chef at referere <strong>til</strong> i dagligdagen.<br />
I dag har de forskellige elementer en masse forskellige chefer, <strong>af</strong>hængig<br />
<strong>af</strong> hvilken central tjeneste de <strong>til</strong>hører. Det skaber forvirring<br />
og splittelse ved regimentet. Regimentet arbejder ikke nødvendigvis<br />
i samme retning.<br />
På den anden måde kan der skabes fælles fodslag, og alle kan gå<br />
efter det samme mål, fordi der er én leder, der fastsætter dette.<br />
- Jeg er sikker på, at messerne stadig ville have været åbne på Holstebro<br />
Kaserne, hvis regimentschefen stod for driften. Han vil givetvis<br />
have sparet et andet sted for at bibeholde et godt arbejdsmiljø,<br />
slutter kaptajn Brian Staal Villsen.<br />
27
28 nr. 3/2009 FAGLIGE NOTER<br />
Multimediebeskatningen er en „misundelses<strong>af</strong>gift“<br />
- Jeg må tage skarpt <strong>af</strong>stand fra den del <strong>af</strong> skatte<strong>af</strong>talen, der omhandler<br />
multimediebeskatning, hvis den skal forstås sådan, at alle<br />
ansatte, der udstyres med en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon eller<br />
FAP for på en fleksibel måde at kunne løse Forsvarets opgaver, bliver<br />
pålignet et beløb på yderligere kr. 5.000 pr. år.<br />
Det vil være et direkte angreb på den fleksibilitet, Forsvarets<br />
medarbejdere udviser <strong>til</strong> gavn for både dem selv og arbejdsgiveren.<br />
Skatten virker udtænkt som en „misundelses<strong>af</strong>gift“, der er indført<br />
uden at overveje konsekvenserne der<strong>af</strong>, siger HOD’s formand Bent<br />
Fabricius.<br />
- Samtidig må jeg også gøre indsigelse over for den særlige udligningsskat<br />
på større pensionsordninger, der konkret skal udformes<br />
her i løbet <strong>af</strong> foråret. I Skattekommissionens forslag skulle skatten<br />
ramme alle pensionsordninger med løbende udbetalinger over et<br />
vist niveau – altså også tjenestemandspensioner.<br />
Jeg håber og tror på, at regeringen og DF besinder sig og undtager<br />
tjenestemandspensioner og andre pensionsordninger, hvor<br />
medarbejderne ikke har hverken indflydelse på pensionens størrelse<br />
eller skattefordel <strong>af</strong> indbetalingerne.<br />
Tjenestemandspensioner (og andre arbejdsmarkedspensioner)<br />
er en del <strong>af</strong> ansættelsesforholdet og bør ikke blive ramt <strong>af</strong> den udligningsskat,<br />
der indføres for at komme pensionsspekulation <strong>til</strong> livs.<br />
Jeg går i øvrigt ud fra, at Forsvarets Personeltjeneste snarest efter<br />
den endelige vedtagelse <strong>af</strong> <strong>af</strong>talen orienterer om de væsentlige emner<br />
i skatte<strong>af</strong>talen, som har betydning for de ansatte i Forsvaret.<br />
HOD’s notat vedrørende skatte<strong>af</strong>talen<br />
HOD har udarbejdet dette notat om den skatte<strong>af</strong>tale, som regeringen<br />
og DF præsenterede under det positive slogan „Forårspakke 2.0<br />
– Vækst, klima, lavere skat“. HOD vil løbende informere om de emner<br />
i skatte<strong>af</strong>talen, der enten direkte eller indirekte berører HOD’s<br />
medlemmer, bl.a. beskatning <strong>af</strong> merarbejde, begrænsning i rejsefradrag,<br />
ligningsmæssige fradrag samt beskatning <strong>af</strong> større private<br />
pensionsordninger.<br />
Ved hjælp <strong>af</strong> Skatteministeriets skatteberegningsprogram kan<br />
man se, hvad man skal betale, når skatte<strong>af</strong>talen træder fuldt ud i<br />
kr<strong>af</strong>t i 2010. Se på www.skm.dk<br />
Formålet med HOD’s notat er ganske kort at ridse de forhold op i<br />
skatte<strong>af</strong>talen, der vurderes i særlig grad enten direkte eller indirekte<br />
at berøre HOD’s medlemmer.<br />
Disse forhold vurderes efter en kort gennemlæsning <strong>af</strong> <strong>af</strong>talen indledningsvis<br />
at være:<br />
- forhold vedrørende beskatning <strong>af</strong> merarbejde<br />
- forhold vedrørende begrænsning i rejsefradrag<br />
- forhold vedrørende ligningsmæssige fradrag<br />
- forhold vedrørende beskatning <strong>af</strong> større private pensionsordninger<br />
- forhold vedrørende multimediebeskatning<br />
Beskatning <strong>af</strong> merarbejde<br />
Det er regeringens opfattelse, at en lempelse <strong>af</strong> marginalskatten vil<br />
medføre større villighed <strong>til</strong> at påtage sig mere arbejde.<br />
Her spiller dog flere forhold ind, og kommissionen var i sit forberedende<br />
arbejde også inde på, at en lempeligere beskatning også<br />
kan medføre, at arbejdsudbuddet faktisk bliver mindre, da man ikke<br />
behøver arbejde så meget for at opnå samme indtægt som før.<br />
Kommissionen konkluderede dog, at kræfterne, der trækker i retning<br />
<strong>af</strong> større arbejdsudbud, er stærkere end dem, der trækker i retning<br />
<strong>af</strong> mindre udbud, og denne konklusion bygger skatte<strong>af</strong>talen<br />
så på.<br />
Ser man på HOD’s medlemmer i relation <strong>til</strong> marginalbeskatning og<br />
udbud <strong>af</strong> arbejdskr<strong>af</strong>t, vurderes en lempelse <strong>af</strong> marginalskatten ikke<br />
at have den store effekt på udbuddet, idet arbejdsindsatsen for<br />
HOD’s medlemmer bestemmes <strong>af</strong> arbejdsopgaverne og ikke <strong>af</strong> viljen<br />
<strong>til</strong> at påtage sig merarbejde. I øvrigt følger det <strong>af</strong> ansættelsesforholdet,<br />
at man skal påtage sig de opgaver, der pålægges én, hvorfor<br />
en skattelettelse for medlemmer <strong>af</strong> HOD i forbindelse med merarbejde<br />
ikke vurderes at give større arbejdsudbud – men et bedre plaster<br />
på såret. Det samme vurderes i øvrigt at gøre sig gældende for<br />
sammenlignelige grupper <strong>af</strong> højtuddannede, der er omfattet <strong>af</strong> rådighedsforpligtelser<br />
m.v.<br />
Begrænsning i rejsefradrag<br />
Der er i <strong>af</strong>talen indført begrænsning i retten <strong>til</strong> fradrag for rejseaktiviteter<br />
på maksimalt kr. 50.000 pr. år (ved en sats på kr. 650 pr. dag i<br />
fradrag).<br />
Derimod indeholder <strong>af</strong>talen ikke regler om at begrænse arbejdsgiverens<br />
mulighed for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse <strong>til</strong><br />
medarbejdere, der beordres på rejse.<br />
Den eneste indflydelse, <strong>af</strong>talen dermed vurderes at kunne få på<br />
HOD’s medlemmers forhold, er derfor en eventuel indskrænkning<br />
i retten <strong>til</strong> at foretage differencefradrag, såfremt denne ret rammes<br />
<strong>af</strong> begrænsningen på kr. 50.000 pr. år i samlet fradrag. Om dette vil<br />
blive <strong>til</strong>fældet kan dog først endeligt vurderes, når <strong>af</strong>talen er omsat<br />
<strong>til</strong> egentlig skattelovgivning.<br />
Begrænsning i ligningsmæssige fradrag<br />
Aftalen om at nedsætte den skattemæssige fordel på ligningsmæssige<br />
fradrag (blandt andet faglige kontingenter og befordringsfradrag)<br />
fra ca. 33,5 % i en gennemsnitskommune <strong>til</strong> ca. 25 % vurderes<br />
– fra en faglig organisations synsvinkel – overordnet at være en negativ<br />
foranstaltning.<br />
For det første vurderes det, at såfremt skattefordelen ved fagligt<br />
medlemskab nedsættes vil det proportionalt nedsætte potentielle<br />
medlemmers vilje <strong>til</strong> at lade sig organisere. HOD har i øjeblikket en<br />
medlemsprocent på rundt regnet 95, og det vurderes, at denne vil<br />
falde <strong>til</strong> et lavere niveau, når effekten <strong>af</strong> forslaget slår igennem hos<br />
især nye medlemmer. Og dette <strong>til</strong> trods for de åbenlyse fordele, der<br />
er ved faglig organisering.<br />
For det andet vurderes det, at en nedsættelse <strong>af</strong> værdien <strong>af</strong> befordringsfradraget<br />
vil medføre større uvillighed hos HOD’s medlemmer<br />
<strong>til</strong> at lade sig beordre <strong>til</strong> tjeneste uden for hjemstedet. Som forholdene<br />
er i dag, kan det med nogen ret argumenteres, at befordringsfradraget<br />
i praksis hjælper med at friholde medlemmerne for<br />
at betale skat <strong>af</strong> skattepligtige kørselsgodtgørelser, mens en nedsættelse<br />
<strong>af</strong> fradragsværdien vil besværliggøre denne argumentation.<br />
I praksis vil en medarbejder, der kører 150 km. pr. dag (75 km.<br />
hver vej) i dag have et fradrag på kr. 40.718 pr. år = en værdi på ca.<br />
kr. 13.640 pr. år.<br />
Da grænsen for den „høje“ (kr. 1,83 i 2008) kilometersats fremover<br />
vil være 120 daglige kilometer, vil samme medarbejder med en<br />
nedsættelse <strong>af</strong> fradragsværdien kun have ca. kr. 11.180 i fradragsværdi<br />
<strong>af</strong> samme befordring. Dette svarer <strong>til</strong> en reel lønnedgang på ca. kr.<br />
2.500 pr. år efter skat og skal altså modsvares <strong>af</strong> væsentlige skattelempelser<br />
i den anden ende <strong>af</strong> skalaen, før det kan hentes ind igen.<br />
Alternativt vurderes det, at regeringens intention om, at medarbejdere<br />
skal bosætte sig i nærheden <strong>af</strong> deres arbejde, vil medføre<br />
enorme omkostninger for Forsvaret (staten) i form <strong>af</strong> flyttegodtgørelser<br />
m.v., ligesom det vil medføre en indskrænkning i den store<br />
mobilitet, der ellers er kendetegnende for det <strong>dansk</strong>e arbejdsmarked,<br />
og som Danmark er berømmet for i udlandet.
Af redaktør Henning Lahrmann<br />
Beskatning <strong>af</strong> større pensionsordninger<br />
Det fremgår <strong>af</strong> <strong>af</strong>talen, at større private pensionsordninger (med<br />
løbende udbetalinger, altså enten livrenter (tjenestemandspensioner)<br />
eller ratepensioner) skal beskattes med en midlertidig udligningsskat.<br />
I Skattekommissionens oplæg var der tale om en ekstra<br />
skat på 9 %. Og det kan vel forventes, at regeringen sammen med<br />
DF i løbet <strong>af</strong> foråret 2009 konkretiserer denne del <strong>af</strong> <strong>af</strong>talen i samme<br />
retning, som kommissionen havde lagt op <strong>til</strong>.<br />
Beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales midlertidig udligningsskat,<br />
sættes formentlig i relation <strong>til</strong> grænserne for topskattebetaling<br />
minus værdien <strong>af</strong> folkepensionen (sådan som kommissionen<br />
havde beregnet det), men det vides ikke med sikkerhed endnu,<br />
da <strong>af</strong>talen først konkretiseres her i løbet <strong>af</strong> foråret.<br />
Ser man på oplægget fra kommissionen, der på sin vis nok kommer<br />
<strong>til</strong> at indgå i konkretiseringen, vil grænsen for midlertidig udligningsskat<br />
være ca. kr. 284.000 i årlige udbetalinger (svarende <strong>til</strong><br />
bundfradraget for topskatten efter gældende regler fratrukket folkepensionens<br />
grundbeløb), og udligningsskatten betales <strong>af</strong> det beløb,<br />
der ligger over denne grænse.<br />
Ser man på HOD’s medlemmer, vil en forholdsvis stor del her<strong>af</strong><br />
blive ramt <strong>af</strong> denne grænse, da majorer/orlogskaptajner M331 pen-<br />
Nu foreligger et <strong>til</strong>bud fra universiteterne <strong>til</strong> Forsvarets officerer om<br />
at gennemgå den nye, modulopbyggede og fleksible masteruddannelse<br />
i offentlig ledelse.<br />
Det er et <strong>af</strong> de første synlige resultater fra trepartsforhandlingerne.<br />
Universiteterne har i samarbejde med parterne udviklet en<br />
fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Der har været <strong>af</strong>holdt<br />
lokale orienteringsmøder med henblik på at modtage første<br />
hold studerende på en ny, fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse<br />
<strong>til</strong> efteråret.<br />
Den nye, fleksible masteruddannelse tager udgangspunkt i ledernes<br />
erfaringer, praksis og udfordringer ved at kombinere ledelsesfaglig<br />
viden på højt niveau med udviklingen <strong>af</strong> det personlige<br />
lederskab.<br />
Behov for en fleksibel lederuddannelse<br />
Det har været vigtigt for parterne at <strong>til</strong>byde offentlige ledere en uddannelse,<br />
der er på højt niveau og <strong>til</strong>passet en travl hverdag som leder.<br />
Uddannelsen kan derfor tages i op <strong>til</strong> seks år.<br />
Med en master i offentlig ledelse bliver man klædt på i forhold <strong>til</strong><br />
det personlige lederskab og lederudvikling samt <strong>til</strong> de mere klassiske<br />
ledelsesfag. Uddannelsen fokuserer på de klassiske fag som:<br />
- strategi<br />
- organisation og<br />
- politologi<br />
Den er opbygget således, at den både indeholder obligatoriske og<br />
valgfri moduler, der giver den enkelte mulighed for selv at præge<br />
sin lederuddannelse i forhold <strong>til</strong> faglige præferencer. Desuden er<br />
der stor valgfrihed med hensyn <strong>til</strong> valg <strong>af</strong> de enkelte moduler og<br />
rækkefølgen, de tages i. De fleste moduler bliver udbudt som <strong>af</strong>run-<br />
FAGLIGE NOTER<br />
nr. 3/2009<br />
29<br />
sioneres i lønramme 36 (skalatrin 49, med 37 pensionsår svarende <strong>til</strong><br />
en årlig pension på kr. 301.867 med under-65 års <strong>til</strong>læg og kr. 261.718<br />
uden.) Der skal – når man således rammer folkepensionsalderen – ikke<br />
være store udbetalinger fra ratepensioner oven i tjenestemandspensionen,<br />
før man rammes <strong>af</strong> den midlertidige udligningsskat.<br />
Multimediebeskatning<br />
Af skatte<strong>af</strong>talen fremgår det, at der fremover skal <strong>til</strong>lægges kr. 5.000<br />
<strong>til</strong> den skattepligtige indtægt (pr. år), hvis man har rådighed over<br />
arbejdsgiverbetalt pc, bredbånd eller telefon. Hid<strong>til</strong> har arbejdsgiverbetalt<br />
telefon været opgjort <strong>til</strong> en værdi <strong>af</strong> kr. 3.000, og arbejdsgiverbetalt<br />
pc og bredbånd (herunder FAP) har været friholdt for<br />
beskatning, så længe man har h<strong>af</strong>t adgang <strong>til</strong> firmaets server fra<br />
forbindelsen.<br />
Denne friholdelse fremgår ikke <strong>af</strong> <strong>af</strong>talen, og det kan dermed<br />
komme <strong>til</strong> at betyde, at selv om man som ansat officer kun får s<strong>til</strong>let<br />
en tjenstlig mobiltelefon <strong>til</strong> rådighed, så skal man alligevel beskattes<br />
<strong>af</strong> det fulde beløb på kr. 5.000. Og det kan vel få flere <strong>til</strong> at<br />
takke nej tak <strong>til</strong> den tjenstlige mobiltelefon, hvorved megen fleksibilitet<br />
går tabt.<br />
Fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse<br />
Lederuddannelsen er opbygget, så den både indeholder<br />
obligatoriske og valgfri moduler, der<br />
giver den enkelte mulighed for selv at præge sin<br />
uddannelse<br />
dede forløb, der gør det muligt efter behov at vælge at tage hele eller<br />
dele <strong>af</strong> uddannelsen.<br />
Målgruppen<br />
Uddannelsen henvender sig <strong>til</strong> alle ledere i stat, kommuner og regioner<br />
inden for alle fagområder. Adgangskravene ser ud som følger:<br />
Mindst en relevant uddannelse på diplom-, bachelor- eller kandidatniveau<br />
Mindst to års relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med<br />
ledelsesopgaver og ledelsesansvar.<br />
Der lægges vægt på, om ansøgerens erhvervserfaring som helhed<br />
er relevant for uddannelsen.<br />
Uddannelsen henvender sig også <strong>til</strong> og er relevant for nyudnævnte<br />
ledere.<br />
Tilskud <strong>til</strong> deltagerbetaling<br />
Ved trepartsforhandlingerne blev der <strong>af</strong>sat 75 mio. kr. <strong>til</strong> udvikling<br />
<strong>af</strong> en fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. De første år vil<br />
der være <strong>til</strong>knyttet deltagerbetaling <strong>til</strong> uddannelsen. I 2009 er <strong>til</strong>skuddet<br />
på 2.000 kr. pr. ECTS-point. Et modul på 5 ECTS udløser<br />
således et <strong>til</strong>skud på 10.000 kr. Yderligere vilkår vedrørende deltagerbetaling<br />
fremgår <strong>af</strong> Personalestyrelsens hjemmeside.<br />
For yderligere oplysninger om uddannelsen:<br />
http://www.sdu.dk/masteroffentligledelse<br />
I februar og marts holdt de to konsortier en række informationsmøder<br />
i København, Odense, Århus og Ålborg.<br />
Der er studiestart hhv. 1. september 2009 og 1. februar 2010. Master<br />
i offentlig ledelse kan tages på deltid inden for en periode mellem<br />
2 og 6 år. Uddannelsen kan enten <strong>til</strong>rettelægges som et 2-årigt<br />
forløb med en arbejdsbelastning på 20-25 timer om ugen eller som<br />
et mere fleksibelt forløb.<br />
Henvendelse vedrørende fleksibel masteruddannelse i offentlig<br />
ledelse kan ske <strong>til</strong>: Specialkonsulent Jesper E. Hansen, tlf. +45<br />
3525 0303, jesper@hod.dk
30 nr. 3/2009 OFFICERENS FRIKVARTER<br />
Et godt grin Film med humor<br />
Der er måske ikke ligefrem meget at grine ad i disse tider, hvor finanskrisen<br />
som en tæt tåge efterlader landet i alle nuancer <strong>af</strong> gråt. For ikke<br />
så længe siden kunne it-folk og andre smarte drenge sige, at de lo hele<br />
vejen hen <strong>til</strong> banken. Det er slut nu. Så derfor er der al mulig grund<br />
<strong>til</strong>, at vi andre slår en kæmpe latter op.<br />
I denne måneds guide har vi ønsket at give læserne et par gode tip<br />
<strong>til</strong> at få gang i lattermusklerne. Giv latteren en chance og kom chefen<br />
i forkøbet. Her er lidt teori om humor:<br />
Den amerikanske filosof, John Morreall, mener, at mennesket begyndte<br />
at grine som et tegn på lettelse over, at en fare var overstået. Vi<br />
kender sikkert alle også <strong>til</strong> situationer, hvor latter har været det forsonende<br />
element i en ellers truende situation.<br />
Andre forskere mener, at årsagen <strong>til</strong> latter er relateret <strong>til</strong> at skabe og<br />
forstærke menneskelige reaktioner. Den indiske antropolog Mahadev<br />
L. Apte påpeger, at jo mere der grines, desto tættere er sammenholdet<br />
i en given gruppe <strong>af</strong> mennesker.<br />
For mit eget vedkommende spørger jeg om, hvorfor det giver status<br />
at få folk <strong>til</strong> at grine?<br />
Videnskablige studier har nemlig påvist, at dominerende individer<br />
som eksempelvis en chef eller et familieoverhoved oftere bruger<br />
humor end vedkommendes underordnede. Og når chefen griner, så<br />
griner alle. Evnen <strong>til</strong> at kontrollere latteren i en gruppe <strong>af</strong> mennesker<br />
er en måde <strong>til</strong> at udøve magt, fordi man kontrollerer det emotionelle<br />
klima i gruppen. Hvad bruger erhvervslivet forresten en humor-konsulent<br />
<strong>til</strong>?<br />
Jeg har også undret mig over, at det er et turn-on for kvinder, når<br />
mænd er sjove – mens piger, der er alt for sjove, meget ofte er turn-off<br />
for mænd? Nynne-effekten…<br />
Venlig hilsen<br />
Henning Lahrmann<br />
Det er sundt at grine<br />
En god latter modvirker stress, styrker immunforsvaret,<br />
hjælper på depressioner, forbedrer blodomløbet<br />
og er derfor en effektiv kur mod de<br />
psykiske følgevirkninger <strong>af</strong> forsvundne formuer<br />
og faldende friværdier.<br />
Latter er den fysiske reaktion, når vi udsættes<br />
for humor, og latter består både <strong>af</strong> kropsbevægelser<br />
og frembringelse <strong>af</strong> en lyd. Når vi griner, sørger<br />
vores hjerne for, at både bevægelserne og lyden<br />
sker simultant. I ansigtet arbejder hele 15<br />
muskler med at sammentrække og stimulere den<br />
store zygomaticus, der får vores overlæbe <strong>til</strong> at løfte<br />
sig, og samtidig trækker luftrøret sig sammen,<br />
så vi trækker vejret uregelmæssigt og nærmest gisper.<br />
I ekstreme <strong>til</strong>fælde bliver tårekanalerne også<br />
aktiveret, og vi bliver røde og fugtige i hovedet.<br />
Hvad er morsomt?<br />
Vi ved, at latter udløses, når vi hører eller ser noget,<br />
der er morsomt, men hvad er så morsomt?<br />
Research: Soulutions<br />
Det findes der tre traditionelle teorier om.<br />
1) Uoverensstemmelsesteorien siger, at<br />
humor opstår, når logikken og det forventelige<br />
erstattes med noget, der normalt ikke hører<br />
sammen. En vittighed bliver morsom,<br />
fordi vi forventer én <strong>af</strong>slutning, men der<br />
kommer en helt anden. Allerede når vittigheden<br />
begyndes, og vi har hørt indledningen,<br />
har vi ubevidst dannet os et billede <strong>af</strong>,<br />
hvad der vil ske i fortællingen, og hvordan<br />
den vil slutte. Når historien tager en uventet<br />
drejning og får en uforudset <strong>af</strong>slutning, skal<br />
vi følelsesmæssigt forholde os <strong>til</strong> to uforenelige<br />
tankesæt, og det opfatter vi som morsomt.<br />
2) I overlegenhedsteorien bliver noget<br />
morsomt, når en vittighed fokuserer på andres<br />
fejltrin, dumheder og uheld. Vi føler os<br />
overlegne og oplever en vis <strong>af</strong>stand fra situationen<br />
og er dermed i stand <strong>til</strong> at grine ad<br />
den.<br />
Pulp Fiction (1994)<br />
De fleste <strong>af</strong> os mener, at vold er <strong>af</strong>stumpet<br />
og langt fra morsomt. Men når volden følges<br />
<strong>af</strong> underfundig og absurd morsom<br />
dialog, så bliver det <strong>til</strong> humor i verdensklasse.<br />
Har du endnu ikke set dette mesterværk<br />
<strong>af</strong> Tarantino, så er tiden inde nu.<br />
kr. 49,95<br />
www.dvdoo.dk<br />
Ka’ du høre, hvad jeg ser? (1989)<br />
Prior og Wilder slipper ret godt fra at spille<br />
henholdsvis blind og døv i denne lille kriminalkomedie,<br />
som mange bedømmer<br />
som én <strong>af</strong> de 10 mest morsomme film.<br />
Plottet er enkelt. De er vidne <strong>til</strong> et mord,<br />
de bliver mistænkt, og de prøver at finde<br />
de rigtige mordere.<br />
kr. 99,00<br />
www.laserdisken.dk<br />
Arsenik og gamle kniplinger (1944)<br />
En gammel klassiker <strong>af</strong> storinstruktøren<br />
Frank Capra om to <strong>til</strong>syneladende uskyldige,<br />
ældre damer, der hygger sig med at<br />
forgifte ældre mænd. Cary Grant spiller<br />
enestående som nevøen, der opdager de<br />
gamle damers hobby. Sort humor, når den<br />
er bedst!<br />
kr. 89,00<br />
www.cdon.dk<br />
3) Endelig er der lettelsesteorrien, hvor vi<br />
bruger humor (ofte sort humor) for at få en<br />
mental time-out, når vi står i stressede og følelsesmæssigt<br />
belastende situationer.<br />
Var det morsomt? Næppe. Men vi skulle<br />
igennem lektien.
Bonanza er en guldgrube<br />
På www.dr.dk/bonanza finder du en lang række guldklumper fra den nære<br />
og fjerne fortid. Oplev blandt andet den fantastiske George Carl fumle<br />
med mikrofonen, Nyd ’rygestop’ og en lang andre tv-klip med Dirch Passer<br />
og se ham f.eks. bringe Ulf Pilgaard helt ud <strong>af</strong> fatningen. Mor dig også på andres<br />
bekostning og tun ind på Victor Borges drilleri <strong>af</strong> Otto Leisner. Og du<br />
kan træne smilebåndet med langt flere godbidder og hele underholdningsudsendelser<br />
fra radioen og flimmerkassen. Genoplev f.eks. Casper Christensen<br />
i ’Husk lige tandbørsten’ og ’Tæskeholdet’, se også kultklassikeren for de<br />
unge i midthalvfemserne ’Gotha’ – eller endnu bedre: se 80’ernes konge <strong>af</strong><br />
absurd ungdoms-tv, Poul Nesgaard, udfolde sig ’I sandhedens tjeneste’.<br />
Til at dø <strong>af</strong> grin <strong>af</strong><br />
Monty Python vil formentlig gå<br />
over i historien som nogle <strong>af</strong> de skøreste<br />
øboere, der har beboet denne<br />
klode. Det er også MP, der står bag<br />
verdens mest dødelige vittighed. Se<br />
det uautoriserede klip på<br />
www.youtube.com/watch?v=sdWGlJrG6sQ og check derefter<br />
MP’s officielle YouTube kanal ud på www.youtube.com-<br />
/user/MontyPython. Efter MP’s lancering <strong>af</strong> deres egen kanal<br />
med gratis klip, er salget <strong>af</strong> deres DVD’er på Amazon steget med<br />
23.000%. Ja, du læste rigtigt 23.000%. Så det kan altså betale sig<br />
at give!<br />
Den dumme<br />
„Kære dagbog! Forrige år skiftede jeg mine vinduer<br />
ud med 3-glas-lavenergiruder. I denne uge ringede<br />
en mand fra vinduesfirmaet. Han påpegede,<br />
at de havde gjort deres job, men de havde stadig<br />
ikke fået deres betaling. Ok, bare fordi man er<br />
blond, betyder det jo ikke, at man er dum. Så jeg<br />
fortalte fyren, hvad hans snaksalige sælger havde<br />
sagt for et år siden, nemlig at efter ét år så havde<br />
vinduerne betalt sig selv. Og haaalllllllåååååå, der er lissom gået et<br />
år nu! Der blev helt s<strong>til</strong>le i den anden ende <strong>af</strong> røret, så jeg lagde på.<br />
Han ringede ikke op igen. Han følte sig vel en kende dum ...“.<br />
Humor, der sælger<br />
Reklamefilm kan være så pinagtige,<br />
at de helt u<strong>til</strong>sigtet bliver morsomme.<br />
Men der er heldigvis også kreative<br />
hjerner, der bevidst forstår at<br />
udnytte tv-spottets 30 sekunder <strong>til</strong><br />
at servere knivskarpe historier med<br />
helt overraskende og hylende grinagtige<br />
pointer. Der findes flere steder på nettet, hvor man kan<br />
se eksempler på reklamefilm, der vil få lattermusklerne i bevægelse<br />
på selv den tørreste tørvetriller. Én <strong>af</strong> de absolut mest<br />
overskuelige samlinger <strong>af</strong> reklamefilm på nettet er:<br />
www.funny-commercials.net. Et andet site, der også er<br />
godt systematiseret, er: www.bestadsontv.com<br />
OFFICERENS FRIKVARTER<br />
Stående bifald og latter<br />
nr. 3/2009<br />
Stand up comedy er kommet for at<br />
blive. Ønsker du at opleve det live,<br />
så er FBI’s Comedy Zoo i København<br />
et oplagt sted. Kommer du<br />
ikke lige forbi hovedstaden, så kan<br />
du på www.fbi.dk finde oplysninger<br />
om kendte, <strong>dansk</strong>e stand<br />
up-komikere (blandt andre Carsten Bang, Omar Marzouk, Linda<br />
P. og Brian Mørk), og hvor de optræder og hvornår. Og på<br />
iTunes kan du hente Comedy Central’s Stand Up videopodcast<br />
og HBO’s Standup Comedy podcast med klip fra Chris Rock.<br />
Klip, du kan nyde, når og hvor du har lyst.<br />
Verdens ældste vitser<br />
31<br />
Forskere har fundet det, de mener er<br />
verdens ældste vits. Den er sporet <strong>til</strong><br />
år 1900 f.Kr. og skulle angiveligt være<br />
fortalt <strong>af</strong> sumererne, der boede i<br />
det, som i dag er det sydlige Irak.<br />
„Hvad er det, som aldrig har fundet sted?. At en ung kvinde ikke<br />
har slået en prut i hendes mands skød“. Det er mildest talt svært<br />
at se det morsomme i denne vittighed, men om ikke andet så fortæller<br />
den, at latrinære vittigheder bestemt ikke er et nyt fænomen.<br />
De resterende vittigheder på listen over de 10 ældste kan<br />
ses på http://dave.uktv.co.uk/ – søg på „oldest joke“.<br />
Kort og godt<br />
„Mænd, som har så stramme bukser<br />
på, at man kan se, hvilken religion<br />
de <strong>til</strong>hører“ er ifølge Robin Williams<br />
definitionen på ballet. Samme Williams<br />
har også funderet over begrebet<br />
myldretid. „Hvorfor hedder det<br />
myldretid, når nu alt er gået i stå“.<br />
Og for at det ikke skal være løgn, har<br />
han også sit bud på besvarelsen <strong>af</strong> et klassisk spørgsmål. „Problemet<br />
er, at Gud både har givet manden en hjerne og en kønsdel,<br />
men kun blod nok <strong>til</strong>, at én <strong>af</strong> dem kan fungere ad gangen“. Se<br />
flere citater <strong>af</strong> Robin Williams og mange andre kendisser på:<br />
www.amusingquotes.com
Af Leif O. Nørgaard, DJ<br />
Krigsbriller<br />
En anderledes boggave, som varmt anbefales historisk<br />
interesserede læsere<br />
En <strong>dansk</strong> officer i 1864:<br />
E<br />
„Dybbøls<strong>til</strong>lingen skuffede<br />
mig meget, da jeg først saa<br />
den den Dag; jeg havde altid<br />
hørt dens Styrke omtalt og<br />
navnlig de mægtige og stærke Fæstningsværker,<br />
som skulle krone dens Top. Det hele<br />
havde Præg <strong>af</strong> Ufuldendthed og Svaghed,<br />
som var alt andet end skikket <strong>til</strong> at indgyde<br />
Tillid.“<br />
Vi er i Kirkebatteriet ved Sønderborg.<br />
Tunge kanonkugler ligger stablet, klar <strong>til</strong> at<br />
blive brugt.<br />
Bagved står besætningen. Officererne<br />
med sabler, enkelte med den lange pibe<br />
tændt. Tilsyneladende et ganske almindeligt<br />
billede fra fotogr<strong>af</strong>iets barndom. Men<br />
tager man de patenterede briller på, som<br />
følger med bogværket 1864, sker der ting og<br />
sager.<br />
Undertitlen er: Den <strong>dansk</strong>-tyske krig i<br />
1864 i samtidens tredimensionale fotogr<strong>af</strong>ier<br />
og øjenvidners tekst.<br />
Det er disse tredimensionale billeder, der<br />
gør bogen anderledes. Sæt brillen på næsen,<br />
find fokus, og træd ind i den tidslomme,<br />
som ligger 145 år <strong>til</strong>bage. De to gamle,<br />
lidt slørede billeder, som kun <strong>til</strong>syneladende<br />
er ens, bliver <strong>til</strong> et, og der kommer dybde<br />
bag, og detaljerne, som myldrer frem, kan<br />
studeres lagvis. Det kræver lidt øvelse, men<br />
det gode resultat er værd at øve sig på.<br />
Wilh. Schrøder hed fotogr<strong>af</strong>en, 1826-1886.<br />
Bogens forfatter, Leif Hammelev,<br />
beskæftigede sig i mange<br />
år med de tredimensionale billeder.<br />
Desværre døde han, inden<br />
bogen blev færdig – et arbejde,<br />
Studie<strong>af</strong>delingen ved<br />
Dansk Centralbibliotek for<br />
Sydslesvig i Flensborg har taget<br />
sig <strong>af</strong>.<br />
Bogen er på 140 sider, i firefarvetryk<br />
med 41 stereobilleder<br />
og stereobrille. Teksten er<br />
på både <strong>dansk</strong> og tysk.<br />
I kommission hos Padborg<br />
Bog og Idé;<br />
e-mail: 6982@bogpost.dk<br />
Prisen er 168 kroner.<br />
Han var én <strong>af</strong> de seks <strong>dansk</strong>e og tyske fotogr<strong>af</strong>er,<br />
som var aktiv ved fronten. Han var også<br />
mekanikus. Arbejdede med opfindelser og<br />
konstruktioner, hvor<strong>af</strong> mekanismen bag påfugletæppet<br />
i Tivolis pantomimeteater stadig<br />
kan opleves, men det er en anden historie.<br />
Bogen gengiver 41 <strong>af</strong> de seks fotogr<strong>af</strong>ers stereobilleder<br />
fra 1864. Pressen mente, at de ville<br />
udelukke krig i al fremtid. Så megen gru og<br />
rædsel og ødelæggelse lagde de for dagen. Den<br />
tror vi ikke på længere, og med den daglige dosis<br />
krig, blod og elendighed i farver i TV kan<br />
man godt trække på smilebåndet ad billederne<br />
fra 1864, selvom krigen jo var grum nok endda.<br />
Det hænger sammen med fototeknikken dengang.<br />
Det tog tre-fire sekunder at eksponere billedet,<br />
fra fotogr<strong>af</strong>en trykkede på knappen, <strong>til</strong><br />
det var i kassen, hvorefter det omgående skulle<br />
under teknisk/kemisk behandling for at blive<br />
fastholdt.<br />
Der er hver gang blevet kommanderet „stå<br />
s<strong>til</strong>le“, når fotogr<strong>af</strong>en havde fået rettet motivet<br />
ind, som han ville have det.<br />
Befriende er det med en krigsbog renset for<br />
lig. De døde var simpelthen fjernet fra skuepladsen,<br />
inden fotogr<strong>af</strong>erne – på begge sider –<br />
fik lov at komme <strong>til</strong>. Modsat den amerikanske<br />
borgerkrig få år tidligere, hvor man havnede i<br />
den helt anden grøft med lig i hobevis. I 1864<br />
nøjes vi med ruiner, erobret krigsmateriel, scener<br />
bag fronten og på et par krigsskibe – og så et<br />
par motiver med <strong>til</strong>løb <strong>til</strong> action, hvor der tydeligvis<br />
også er kommanderet „hold s<strong>til</strong>lingen“.<br />
PP<br />
MASKINEL MAGASINPOST<br />
Udsendes <strong>af</strong>:<br />
P.J. Schmidt Portoservice<br />
Postboks 9490<br />
9490 Pandrup<br />
UMM<br />
Id.nr.: 42280<br />
Vedr. adresseændringer kontakt<br />
venligst Hod’s sekretariat<br />
Olof Palmes Gade 10,<br />
2100 København Ø<br />
Mail: hod@hod.dk