Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

More documents

Recommendations

Info

Af oberstløjtnant Michael A. Villumsen, chef for 1. Artilleriafdeling 10 nr. 3/2009 DEBAT Ild og bevægelse Forfatteren af dette indlæg mener, at det forældede danske artillerisystem bør udskiftes, så hæren kan opnå den nødvendige balance mellem kapaciteter og opgaver Mens disse linier skrives, er de soldater, der var ud- M sendt på hold 6, netop blevet hyldet ved en festlig modtagelse i Holstebro. En fortjent hyldest efter seks krævende måneder i et af verdens mest problemfyldte og farlige områder. Seks måneder, der har budt på mange risikofyldte opgaver, som har skullet løses under vilkår, som kun de færreste kan leve sig ind i. Hold 7 har nu overtaget stafetten og fortsætter det hårde arbejde for at skabe en lysere fremtid for den afghanske befolkning. Et arbejde, der desværre indebærer hårde kampe mod en fjende, der ikke skyer nogen midler for at hindre udvikling i landet, og som kun sporadisk giver sig til kende og derfor vanskeligt lader sig adskille fra den almindelige befolkning. Samtidig fortsætter uddannelsen og klargøringen af hold 8, der overtager til august. Der er grund til at være stolte af vores førere og soldater. De har i særdeles vanskelige situationer på imponerende vis forstået at bruge deres virkemidler i det fulde opgavespektrum fra „kamp“ til „ikke kamp“. Soldaterne har på den ultimative måde fået bekræftet, at „ild og bevægelse“ er et helt grundlæggende element i kampen og afgørende for succés, ligesom det forudsætter et rutineret samvirke mellem føreren og de virkemidler, han har til sin rådighed. Et rutineret samvirke som én af de væsentligste forudsætninger for samordningen af ilden og bevægelsen, uanset om der er tale om gennemførelse af en delingspatrulje i „Green Zone“ eller en mere omfattende operation på kampgruppeniveau eller højere. „Kun gennem samvirke mellem de enkelte komponenter kan en militær styrke udvikle sin fulde kampkraft. Ingen komponent af den militære styrke har nogen berettigelse i sig selv..... ...Fælles bestræbelser for at nå et mål kan kun sikres gennem éntydighed i føringen, herunder angivelse af tyngde. En enheds evne til at leve op til princippet om kræfternes samspil består herudover af flere faktorer som eksempelvis fælles doktrin, taktik, teknikker og procedurer, teknisk interoperabilitet samt et højt uddannelsesniveau“ (Red.: Feltreglement I, pkt. 1.6.5. (princippet om kræfternes samspil)). Forældet dansk artillerisystem Hvorfor nu bringe sådanne trivialiteter frem i dette blad? Svaret herpå vil fremgå af det følgende. Jeg har siden min tiltrædelse som chef for hærens eneste tilbageværende skydende artilleriafdeling lyttet til talrige beretninger fra mine hjemkomne officerer, befalingsmænd og soldater om indsættelsen af de militære virkemidler, som den danske enhed i Helmand har stillet til sin rådighed. Beretninger, som er suppleret med tilsvarende udtalelser fra soldater ved andre tjenestegrene og officerer i flyvevåbnet. Alle betoner de betydningen af „ild og bevægelse“ samt et rutineret og sikkert virkende „samvirke“. Det er mit generelle indtryk fra beretningerne, at soldaterne og deres førere har følt sig godt rustet til opgaverne i Afghanistan. De har opnået den ønskede effekt med de virkemidler, de har haft til rådighed. Samtidig er det deres erfaring, at der ikke kan lægges for megen vægt på samvirkeaktiviteter i uddannelsen. Det seneste forsvarsforlig indebar væsentlige reduktioner i hærens kvantitet, men samtidig større kvalitet på en række nødlidende områder. Der er sket markante forbedringer af soldatens udrustning, ligesom der bl.a. er foretaget væsentlige investeringer i køretøjer og nye våbensystemer. Der blev bl.a. anskaffet en ny let morter, der hurtigt tilgik de indsatte enheder i Afghanistan. Enhederne har haft stor gavn heraf. Det indgik desuden i materielanskaffelsesplanerne, at hæren skulle tilføres nye tidssvarende ildstøttesystemer i form af morterer og artilleri til erstatning for de våbensystemer, der samtidig udfases. Udfasningen er påbegyndt, men erstatningsanskaffelsen har endnu ikke fundet sted. Hæren råder for nærværende alene over ældre artilleripjecer. Disse 155 mm selvkørende haubitser er ganske vedligeholdelses- og mandskabskrævende, men stadig velskydende og vil endog hensigtsmæssigt kunne anvendes i sammenhæng med den danske kampgruppes indsættelse i Helmand, fordi operationerne ikke indebærer højmobil kamp. Dertil kommer, at hæren råder over betydelige beholdninger af ammunition til dette våbensystem. I operationer, der indebærer krav om større mobilitet på kamppladsen over for en teknologisk bedre rustet modstander, end det vi ser i Helmand, vil vores nuværende artillerisystem imidlertid komme til kort. Rutinerede observatører øger ildstøtteeffekten De ildstøttemidler, som den danske styrkechef i Helmand har stillet til sin rådighed, består – ud over de allerede nævnte lette 60 mm morterer ved de to kampunderafdelinger – af britiske 105 mm haubitser, britiske raketkastere (GMLRS) svarende til opdaterede versioner af det raketkastersystem (MLRS), der blev udfaset i Danmark i indeværende forligsperiode. Dertil kommer 81 mm morterer, ligeledes stillet til rådighed fra britisk side. Sidst, men ikke mindst, kan styrken på jorden trække på forskellige former for flystøtte. Det er bemærkelsesværdigt, at den danske styrkechef ikke er organiseret med egen ildstøtte ud over det, der indgår på underafdelingsniveauet. I erkendelse heraf stilles den nødvendige ildstøtte således til rådighed af vore britiske allierede. Men selv for UK er disse våbensystemer en knap ressource. En større ildstøttemæssig fleksibilitet og dækning vil optimere den danske opgaveløsning. Tilførelsen af kampvogne som et slagkraftigt redskab i styrkechefens „værktøjskasse“ var en afgørende styrkelse af den operative fleksibilitet. Tilførelse af et dansk ildstøttevåben til kampgruppen vil yderligere optimere den operative fleksibilitet og give den danske kampgruppe en savnet robusthed. Selv om hovedparten af den danske kampgruppes ildstøttemidler stilles til rådighed fra anden side, indgår der danske observatører i de danske enheder. Dette er helt afgørende for enhedernes evne til at kæmpe, da en effektiv opgaveløsning forudsætter, at samvirket er rutineret gennem uddannelsen forud for indsættelsen.
Uddannelsen af de observatører, der sammen med den taktiske fører på jorden indsætter de ildstøttemidler, enheden har til sin rådighed, er ganske omfattende. Der lægges vægt på at rutinere samvirket, der indebærer et solidt gensidigt kendskab til hinandens virkemidler og forståelse for taktiske procedurer. Uddannelsen indeholder derfor et betydeligt antal aktiviteter med fokus på samvirke. Dertil kommer, at observatøren skal mestre et teknisk håndværk, som øves og rutineres gennem skarpskydningsøvelser i Danmark forud for udsendelsen. „Train as you fight“ er dimensionerende for denne del af uddannelsen. Det er helt afgørende, at observatøren har stillet tilnærmelsesvis samme ildstøttemidler til sin rådighed som de ildstøttemidler, han skal lede under indsættelsen i kamp. Der er f.eks. forskel på de forskellige ildstøttemidlers virkning, og der er forskel på, hvorledes midlerne indsættes. Ildstøttemidlerne udgør en komplementær mængde, hvor det enkelte våbensystem kan være hensigtsmæssigt i visse situationer og mindre hensigtsmæssigt i andre. Det afgørende er den effekt, der ønskes opnået. Den taktiske førers rådighed over en rutineret observatør øger sandsynligheden for, at ildstøtten leveres med ønsket effekt, samtidig med at risikoen for egenbeskydning og utilsigtet skadevirkning (læs: civile tab) minimeres. Cheferne skal have de nødvendige instrumenter Uddannelsen af observatørerne lader sig akkurat gennemføre med den nuværende uddannelseskapacitet, hvor der rådes over lette morterer og det noget tungere artilleri, ligesom der indgår flystøtte i et mindre antal uddannelsesaktiviteter. Det er helt afgørende, at hærens evne til at uddanne observatørerne bevares. Denne uddannelse kan ikke udliciteres. Samvirkeaktiviteterne mellem føreren og observatøren finder naturligvis sted på dansk jord, og uddannelsen i de mere tekniske procedurer kan ikke baseres på udenlandske aktiviteter. Derimod er det hensigtsmæssigt, at den nationale uddannelse suppleres med internationale aktiviteter, som det p.t. finder sted med vore britiske samarbejdspartnere. Her suppleres den nationale uddannelse med de særlige britiske procedurer, der er afgørende for indsættelsen af de britiske ildstøttevåben, der stilles til rådighed for den danske styrkechef i Helmand. Den nuværende afhængighed af britiske ildstøttesystemer forudsætter, at de danske observatører behersker britiske procedurer. Dertil kommer visse udfordringer omkring interoperabilitet – sproglige som tekniske. Procedurerne virker, omend med friktioner. Et dansk ildstøttesystem dedikeret til den danske styrkechef vil minimere disse friktio- DEBAT nr. 3/2009 ner betydeligt og nedsætte reaktionstiden fra behovet for ildstøtte opstår, til effekten i målet er opnået. En hær i balance indebærer, at den råder over struktur og kapacitet, der afspejler de opgaver, hæren stilles, og at der gives tilfredsstillende vilkår for soldaternes opgaveløsning. Hvis hæren fortsat skal kunne løse opgaver i det fulde opgavespektrum, kræver det, at de udsendte chefer har de nødvendige instrumenter hertil. Kampen i den hårde ende af opgavespektret vindes kun, hvis der på alle niveauer er sammenhæng mellem ild og bevægelse. Sammenhængen mellem ild og bevægelse skal fremelskes under uddannelsen og klargøringen af styrkebidraget forud for deployering. Det kræver, at en bred vifte af relevante, komplementære ildstøttesystemer er til rådighed ved den udsendte styrke såvel som for den nationale uddannelse, der finder sted forud for udsendelsen af styrkebidraget. Sammenhæng mellem ild og bevægelse Hvis der isoleret tages udgangspunkt i de operationsvilkår, der er gældende i Helmand, kan hærens nuværende artilleripjecer med stor gevinst supplere de kapaciteter, den danske styrkechef allerede har stillet til rådighed fra anden side. Dette bekræftes af styrkens egen rapportering efter hjemkomst. Hærens nuværende artilleripjecer kan imidlertid ikke nødvendigvis anvendes i andre operative sammenhænge og fremtidige konflikter. Hertil er der behov for tidssvarende våbensystemer, der har den nødvendige fremtidssikring, ildkraft og mobilitet. I lighed med argumenter for nye kampfly, hvor der bl.a. i dette blad advares mod kortsigtede betragtninger, er det afgørende, at der sigtes langt. Jeg skal ikke argumentere hverken for eller imod nye kampfly. Det overlader jeg trygt til officerer og andre med langt større indsigt i området. Det forventer jeg også vil være tilfældet omkring vurderingen af hærens behov for investering i ildstøttekapacitet, således at det baseres på erfaringer og indsigt fra dem, der har forstået betydningen af ild og bevægelse fra kamp i makkerpar til kamp med større landformationer. Med risiko for at træde nogen over tæerne vil jeg dog pege på, at for prisen på ét moderne kampfly kan hæren formentlig sikres en nødvendig og relevant ildstøttekapacitet i form af moderne våbensystemer, der langt ud i fremtiden sikrer en helt grundlæggende sammenhæng mellem ild og bevægelse. Alternativet til investering i moderne ildstøtte til hæren er begrænset handlefrihed i en amputeret og marginaliseret hær uden tilstrækkelig evne til at kæmpe. Hærens mission, „hæren udvikler, leverer og indsætter relevante landstyrker, der vil vinde“, favner evnen til at løse opgaver i det fulde opgavespektrum. Jeg kan med baggrund i Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik vanskeligt forestille mig, at hærens opgaver vil ændre sig væsentligt i årene fremover. Jeg har tillid til, at det igangværende forligsforberedende arbejde tager afsæt i enhedernes behov – aktuelle såvel som fremtidige opgaver – og tilsikrer den nødvendige balance mellem hærens kapaciteter og hærens opgaver. 11 Oberstløjtnant Michael A. Villumsen mener, at tilførelsen af kampvogne som et slagkraftigt redskab i den „værktøjskasse“, som den danske styrkechef i Helmand har til rådighed, var en afgørende styrkelse af den operative fleksibilitet. Her sendes kampvogne af sted med fly. Foto: Peter Eilertsen
Page 1 and 2: www.hod.dk 3| marts | 2009 Danmark
Page 3 and 4: HOD’s webportal: www.hod.dk Chefs
Page 5 and 6: Jeg mener, at Forsvaret er en god a
Page 7 and 8: Af Lars H. Jensen, kaptajn i hæren
Page 9: fantasere om SEAD-kapaciteter (Supp
Page 13 and 14: Det er en forudsætning for det dan
Page 15 and 16: Tekst og fotos: Morten Fredslund Fo
Page 17 and 18: Kaptajn Jacob Voigt fortæller, at
Page 19 and 20: udlandet ning, man får ved at gør
Page 21 and 22: DE GØR EN FORSKEL nr. 3/2009 21 Da
Page 23 and 24: De danske soldater i Helmand har me
Page 25 and 26: årlige træningstilstandsprøve p
Page 27 and 28: Af redaktør Henning Lahrmann Fotos
Page 29 and 30: Af redaktør Henning Lahrmann Beska
Page 31 and 32: Bonanza er en guldgrube På www.dr.

Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?