Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund
16 nr. 3/2009 DEN DANSKE ISAF-STYRKE
Ung officer er hotelfatter i
Kabul
Et af de mest eksponerede job i den danske ISAF-styrke er uden tvivl funktionen
som terminalofficer i Kabul International Airport, hvor networking
er alfa og omega
„Velkommen til Kabul“. Frasen er nærmest et paten-
V
teret, øremærket varemærke, som kaptajn Jacob
Voigt for længst er holdt op med at tælle anvendelsen
af. For hver gang et af Forsvarets chartrede Pegasus-fly
lander i Kabul International Airport, KAIA,
bliver passagerne hentet af den danske terminalofficer og ført til
„Hotellet“ og budt velkommen.
- Vi siger goddag og farvel til alle og møder alle danskere, der er
en del af missionen. Så alle danskere hernede kender vores ansigter,
fortæller Jacob, der har plads til 140 logerende på selve hotellet, der
er en lille enklave på KAIA, hvor omkring 25 nationer har stationeret
soldater.
Hotellet er en del af det danske Nationale Støtteelement, NSE.
Og uanset om flyenes passagerer er soldater, politifolk, journalister
eller folk, der udsendes i diplomatiets tjeneste, er hotellet omdrejningspunkt
for det store logistiske puslespil, der minimum to gange
om ugen udspilles, når danskere ankommer til eller forlader Afghanistan.
Containerhotel i to etager
- Langt de fleste, der lander med Pegasus-flyet, skal videre herfra
med Hercules-fly til andre destinationer. Typisk til Camp Bastion
eller Kandahar. Og da Hercules-flyene ikke står i venteposition, bliver
passagererne indkvarteret her på hotellet, indtil de kan komme
videre. Det samme gælder, når turen går den anden vej. For Pegasus'en
flyver kun én gang om ugen, og folk, der skal hjem, skal derfor
helst være her et til to døgn før hjemrejsen, da Hercules-flyene
kan være ret ustabile, fortæller Jacob fra sit kontor, der ligesom resten
af hotellet er bygget op af tyvefods-beboelsescontainere – de
såkaldte prefabs.
Hotellet består af to etager prefabs med værelser, hvor der typisk
er plads til fire personer i køjesenge. Der er fælles toilet- og badefaciliteter,
og ligesom i alle andre danske lejre er der på hotellet gratis
adgang til velfærdstelefoner og internetmaskiner. Der er desuden
mulighed for at veksle penge hos kassereren, så man under opholdet
kan handle ind i KAIA’s restauranter, syv PX'er og på markedet,
hvor en halv snes lokale forretningsfolk har fået lov at rykke inden
for hegnet med deres forretning. Her kan der købes alt fra smykker,
silke og folklore til kitsch og skrammel. Og i Jacobs standardbriefing,
som han giver fra hotellets udendørs trappe til alle logerende,
indgår som regel også et par gode råd om, hvordan man handler og
prutter på afghansk.
Omdrejningspunktet er dog hotellets terrasse og opholdsstuen
med dansk TV2 på fladskærmen, kaffe på kanden, bøger og blade
samt et bordfodboldspil, hvor tiden kan slås ihjel, hvis ventetiden
føles lang. Hotellet har også sit eget selvbetjenings-linneddepot og
et våbenkammer, hvorfra der udleveres våben og sikkerhedsudstyr
til soldater og folk på gennemrejse.
- Der er rigtig mange gøremål, og før jeg kom herned, troede jeg
ikke, at man kunne have så travlt, fortæller Jacob kort før julerota-
tionen for alvor går i gang med ekstraordinær travlhed på hotellet.
450 soldater skal passere i løbet af en uge i forhold til de cirka 70,
som normalt har et stop-over på KAIA hver uge.
Networking – en hovedopgave
Men selvom hovedopgaven selvfølgelig består i at få folk af sted
med de rigtige fly nogenlunde til den planlagte tid, ja så består et af
de allervigtigste elementer i terminalofficerens job i at opbygge og
vedligeholde et netværk på flyvestationen.
- Vi er dybt afhængige af andre nationers transportfly. Der er
stort set altid mangel på transportkapacitet, og derfor gælder det om
at kende de rigtige, så man kan trække i nogle tråde. Især når der er
kamp om flysæderne, fordi et planlagt fly går i stykker eller bliver
omdirigeret af taktiske årsager. Det sker også, at man prioriterer om
på boardinglisterne i sidste øjeblik, og så må jeg ud og lede efter
pladser til de danskere, som er blevet sat af. Det er en del af spillet
hernede, fortæller Jacob, der oprindelig kommer fra Kongens Artilleriregiment,
men har været tjenstgørende ved DANILOG det seneste
halve år op til udstationeringen som terminalofficer.
32-årige Jacob Voigt indgår i det danske NSE, hvor omkring 40
danske soldater gør tjeneste forskellige steder i det sydlige Afghanistan.
Terminalenheden på hotellet består ud over Jacob også af en
oversergent, to konstabler samt to lokalt ansatte.
- Jobbet er utraditionelt, fordi der konstant dukker ting op, som
man skal tage stilling til nu og her. Rotationerne med Pegasus-flyet
følger en normal cyklus, og normalt er der tre dage med tynd belægning,
hvor vi kan planlægge og administrere. Men der skal ikke
meget til, før planlægningen ryger, og jeg må ud på lånemarkedet
for at finde flysæder, senge eller telte til soldater, der pludselig melder
deres ankomst med kort varsel, fortæller Jacob.
En lynafleder
Han lægger ikke skjul på, at jobbets høje eksponering også har den
konsekvens, at han ofte må fungere som lynafleder, når noget går
galt i forhold til flytransporten.
- Det er en speciel funktion at drive et hotel som officer. Også fordi
der kommer så mange soldater igennem her. Og især når folk er
på vej hjem, skal der ikke gå meget galt, før de er oppe i det røde felt.
Som leder af stedet er det jo naturligt, at det er mig, der bliver syndebuk.
Men som regel falder folk heldigvis ret hurtigt ned igen. Der
er heller ikke så meget andet at gøre ved det. Vi er jo i Kabul – ikke i
Kastrup, siger Jacob Voigt.
Jobbets alsidighed, kravene til at analysere en opgave, lede og
fordele arbejdet, tage hurtige beslutninger og tænke kreativt er blot
nogle af de elementer, som ifølge Jacob berettiger til, at funktionen
bestrides af en officer. Men han skjuler ikke, at han også selv synes,
at jobbet er noget specielt.
Hotelfatter og efterskoleleder
- Jeg er både hotelfatter, rejseguide og efterskoleleder, som må træ-