Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

More documents

Recommendations

Info

Af journalist Steen Cadan, Holstebro Fotos: Tommy Bruhn 20 nr. 3/2009 DE GØR EN FORSKEL Danske soldater skaber ikke mirakler Til gengæld har danske soldater i Afghanistan skabt forudsætningerne for, at de afghanske sikkerhedsstyrker kan være med til at skabe et fremtidigt sikkert samfund. Det er en udtalelse, der faldt i en samtale med oberst Keld Christensen, chef for DANCON, ISAF RC (S) Hold 6 Tre uger efter sin hjemkomst fra missionen i Afgha- T nistan uddyber oberst Keld R.J. Christensen sit udsagn således: - Danske soldater har skabt forudsætningen for, at byen Gereshk er blevet stabiliseret og kan komme videre i en fremtidig positiv udvikling. Forudsætningen har været tålmodighed, for vi kan ikke skabe mirakler i løbet af et halvt år i et land som Afghanistan. Det er ikke os fra Hold 6, der kan løse situationen for Afghanistan, og det bliver heller ikke Hold 7. Og der vil nok også komme tilbageskridt i området, for det er et sårbart samfund, hvor vi blandt andet udvikler kapaciteter hos enkeltpersoner, der måske ikke fortsætter på deres nuværende positioner. Men hidtil har vi klart kunnet se, at afghanerne tager væsentligt flere skridt fremad end tilbage, så jeg tror på en positiv fremtid for Afghanistan. Danske soldater har vist deres værd i Afghanistan - Jeg vil sige det sådan, at danske soldater i Afghanistan har vist deres værd med opgaver, der svinger lige fra krig med Taleban til skabelse af sikkerhed ved støtte til genopbygning ved CIMIC. Begge dele er danske soldater gode til – så jo, de gør en forskel. - Nu bruges begreberne CIMIC og samtænkning lidt i flæng af politikere og journalister. Men CIMIC står for mindre genopbygningsopgaver og acceptskabelse for os selv, altså Force Protection. Herudover understøtter vi også det, som kaldes samtænkning med det udenrigsministerielle arbejde i at foretage en egentlig genopbygning eller udvikling i området. CIMIC er målrettet mod lokalbefolkningen tæt på, hvor vi har styrker med henblik på dels at skabe Force Protection for vore egne styrker, men også at skabe en umiddelbar fremgang ude i spidse ender. Det større genopbygnings- og udviklingsarbejde foregår dér, hvor vi har stabiliseret og skabt sikkerhed – for eksempel i Gereshk by. - Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt det er nok med de tre danske rådgivere til dette rådgivningsarbejde. Selvfølgelig kan der bruges flere danskere, men der findes flere centrale eksperter – eksempelvis i Lashkar Gah hos det britiske Provincial Reconstruction Team -, og de kan sendes ud, når der er et behov for ekspertbistand. Vi har eksempelvis haft flere eksperthold ude at undersøge infrastrukturprojekter, blandt andet til undersøgelse af behovet for en udbygning og renovering af et vandkraftværk ved Gereshk. På samme måde har vi haft eksperter på vejprojekter, for eksempel ved broen, der fører Hovedvej 1 over Helmand-floden uden for Gereshk. Broen er en absolut hovedfærdselsåre, men den er i en så dårlig stand, at den skal genopbygges. Lokalbefolkningen fokuserer ikke længere på Taleban - Lokalbefolkningen er generelt meget tilfreds med sikkerhedssituationen, så nu begynder de at fokusere på normale civile problemer som kriminalitet og mangel på arbejde. Gereshk er en stabiliseret by på ca. 60.000 indbyggere, hvor der er en kæmpe udvikling på det handelsmæssige område, og hvor der bør arbejdes hen mod større stabiliserings- og udviklingsmæssige projekter. - Nogle af de store projekter er nødvendige for at få en bedre infrastruktur. Der blev for eksempel i vores tid på stedet bygget et vejprojekt inde i byen med fem kilometers asfaltering, som sammen med den afghanske Hovedvej 1 er de to eneste veje i landet, som er asfalterede. Strøm er helt afgørende for Gereshk, så byen bliver mere end blot en handelsby, idet en industri vil kunne skabe arbejdspladser for de unge, der ellers blot er henvist til at blive daglejere. Derfor ligger renoveringen af vandkraftværket, som har potentiale til at kunne strømforsyne hele Gereshk, meget højt på prioriteringslisten. Afghanerne skal „markedsføres“ - For at få engageret de unge er der planer om indenfor de næste år at etablere fag- og handelsskoler som supplement til de andre skoler. Hele grundlaget bygger på, at folk også føler, at sikkerheden eksisterer; nu skal der ikke bare gang i genopbygningen, men i store udviklingsprojekter. Det er helt afgørende, at det er afghanerne selv, der udvikler og genopbygger de projekter, vi stiller midler og rådgivere til. Det er deres egne kapaciteter, der skal udvikles til at opbygge disse projekter – og vi må så supplere dem på nogle områder, hvor de ikke magter det endnu eller ikke har eksperter. Det afgørende er stabiliseringsmæssigt hele tiden at vise et billede af, at det er de afghanske myndigheder, der „leverer varen“. Det er dem, som yder det, for det er det, der på længere sigt skal stabilisere situationen. - I mangel af styrker overalt i Helmand-provinsen har vi valgt at sætte os på nogle af de centrale befolkningscentre i provinsen, og dem satser vi på at få stabiliseret i en tro på, at den sikkerhed, som opstår i disse områder, kan brede sig ud til dér, hvor vi ikke har styrker nok til at gå ind og skabe sikkerhed. Det er i de områder, hvor Taleban stadig har magten, og hvor det kræver megen tid og stor tålmodighed, før befolkningen siger, at det er bedre at „kaste Taleban på porten“. Det kræver ret så meget, for Taleban er en kraftig samling af modstandere mod fremskridt. Det danske engagement tager tid Samtalen ender med, at oberst Keld Christensen erkender, at det nok vil tage lang tid, før effekten fra eksempelvis Gereshk har bredt sig ud til flere andre områder i Helmand-provinsen. Tidsperspektivet fra Bosnien og Kosovo kan vi nok også godt bruge på Afghanistan. Indsatsen fra blandt andet Danmarks side kræver stor tålmodighed, idet vi er oppe imod lokale traditioner og kultur, der kan tage tid at ændre. Ikke fordi vi skal indføre et vestligt demokrati i Afghanistan, men vi ser da gerne en mere moderat og demokratisk islamisk holdning til tingene. - Danske soldater i Afghanistan har vist deres værd med opgaver, der svinger lige fra krig med Taleban til skabelse af sikkerhed ved støtte til genopbygning ved CIMIC. Begge dele er danske soldater gode til – så jo, de gør en forskel, siger oberst Keld Christensen.
DE GØR EN FORSKEL nr. 3/2009 21 Danmark er i krig – ikke kun Forsvaret Kan man fra Folketingets side løbe fra sine økonomiske, militære og civile forpligtelser, når staten Danmark er i krig, spørger Afghanistan-ekspert og forskningsmedarbejder, cand.scient. pol. Peter Dahl Thruelsen, som understreger, at det er staten Danmark, der er i krig i Afghanistan. Derfor har staten en forpligtelse overfor Forsvaret; men sandelig også en civil forpligtelse Nogle gange bliver man nødt til at gå tilbage til ud- N gangspunktet for at forstå en situation. Således er det Danmark, som fører krig i Afghanistan – ikke Forsvaret. Dette er et væsentligt argument for Afghanistanekspert og forskningsmedarbejder, cand.scient. pol. Peter Dahl Thruelsen fra Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. I denne samtale med Danske Officerer uddyber han de udfordringer, Danmark står overfor i engagementet i Afghanistan. - Når man ser på, hvad henholdsvis statsminister Anders Fogh Rasmussen og forsvarsminister Søren Gade gentagne gange har sagt, er vi i Afghanistan for at forebygge terrorisme i Danmark og andre steder samt for at hjælpe den afghanske befolkning. Det fortæller os, at det er Danmark som land, der er med i denne krig – og ikke kun Forsvaret. Derfor er det vigtigt at forstå, at der skal mere til end soldater og militære ressourcer for at skabe den udvikling, vi gerne ser i specielt de urolige egne af Afghanistan. Vi skal fokusere på, hvordan vi forankrer den militære udvikling og sikkerhed i civilbefolkningen og på hele den udenrigsministerielle opfølgning af den side af krigen. Det vil være rigtigt ærgerligt, hvis det hele falder til jorden, fordi vi ikke er gode nok til at sørge for, at alle andre end de militære indsatser ikke følger med. „Samtænkningens“ koncept er godt nok, men det mangler stadig at blive gennemført, som det oprindeligt er tænkt, og som de seneste erfaringer viser. - I 2007 fik Danmark forhandlet sig frem til, at vort operationsområde i Afghanistan skulle være i den centrale del af Helmandprovinsen. Men dette medfører betydelige forpligtelser. Det betyder blandt andet, at vi udover den militære indsats også skal have en civil opfølgning på den militære fremgang – altså spørge befolkningen om, hvad de specifikt har behov for, samt at forsøge at indfri disse behov. - I dag har militæret blandt andet i hovedbyen Gereshk fortrængt Taleban og opnået et niveau, der nu skal forankres i civilbefolkningen gennem stabiliseringseffekter. Disse effekter og tiltag må ikke forveksles med traditionel udviklingsbistand, som først kan give større effekter om 5-10 år. Der er i dag snarere tale om en effekt, der er forudsætningsskabende for, at de militære styrker kan frigøres til andre opgaver – for eksempel ved at skabe grundlaget for, at de skoleprojekter, Danmark gerne vil bidrage til gennemførelsen af, kan blive en succés, siger Peter Dahl Thruelsen. Manglende dybtgående analysekapacitet - Jeg mener, at det er problematisk, at der ikke bliver foretaget en dybtgående analyse af, hvorfor man ikke har nået målene for 2008- Af journalist Steen Cadan Fotos: Peter Eilertsen og Morten Fredslund f fortsættes
Page 1 and 2: www.hod.dk 3| marts | 2009 Danmark
Page 3 and 4: HOD’s webportal: www.hod.dk Chefs
Page 5 and 6: Jeg mener, at Forsvaret er en god a
Page 7 and 8: Af Lars H. Jensen, kaptajn i hæren
Page 9 and 10: fantasere om SEAD-kapaciteter (Supp
Page 11 and 12: Uddannelsen af de observatører, de
Page 13 and 14: Det er en forudsætning for det dan
Page 15 and 16: Tekst og fotos: Morten Fredslund Fo
Page 17 and 18: Kaptajn Jacob Voigt fortæller, at
Page 19: udlandet ning, man får ved at gør
Page 23 and 24: De danske soldater i Helmand har me
Page 25 and 26: årlige træningstilstandsprøve p
Page 27 and 28: Af redaktør Henning Lahrmann Fotos
Page 29 and 30: Af redaktør Henning Lahrmann Beska
Page 31 and 32: Bonanza er en guldgrube På www.dr.

Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?