Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

www.hod.dk 

3| marts | 2009 

Danmark er i krig – ikke kun Forsvaret 

Britisk tillid til dansk hospitalsteam 

Officerernes Fagblad 

Velkommen hjem fra 

Afghanistan

2 nr. 3/2009 

Officerernes Fagblad 

INDHOLD 

Vores H-O-D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2 

LEDER: 

Forsvaret bygger på loyalitet, engagement 

og faglig stolthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 

DEBAT: 

• Strøtanker under en koncert . . . . . . . . . .6 

• Nye kampfly kan ødelægge Forsvarets 

sammenhængskraft . . . . . . . . . . . . . . . . .7 

• Ild og bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 

Britisk tillid til dansk hospitalsteam . . . . . .12 

Hyldet af pårørende og borgere . . . . . . . .15 

Ung officer er hotelfatter i Kabul . . . . . . . .16 

Frivilligt at gøre tjeneste i udlandet . . . . . .18 

TEMA: DE GØR EN FORSKEL 

• Danske soldater skaber ikke mirakler . . .20 

• Danmark er i krig – ikke kun Forsvaret .21 

Ramt af Alzheimers . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 

TEMA: MESSER I HÆREN 

• Messen er en hjørnesten i korpsånden .26 

• De centrale tjenester kvæler 

arbejdsglæden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 

FAGLIGE NOTER: 

• Multimediebeskatningen er en 

„misundelsesafgift“ . . . . . . . . . . . . . . . .28 

• Fleksibel masteruddannelse i 

offentlig ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29 

OFFICERENS FRIKVARTER . . . . . . . . . . . . . .30 

Krigsbriller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 

FORSIDEN: 

Med to marcher gennem henholdsvis Aalborg og Holstebro og 

efterfølgende offentlige parader blev soldater fra Kosovo og 

Afghanistan hyldet af pårørende og borgere i de to garnisonsbyer. 

Her ses nogle af de 303 soldater fra KFOR, Hold 19 i Aalborgs 

gader, som med Prinsens Musikkorps i front blev hyldet af byens 

borgere den 18. februar. Borgmesteren talte og der var underholdning 

i Europa Hallen samt frokost på kasernen for soldaterne og 

de pårørende. Læs reportagen side 15. 

Foto: Morten Fredslund 

Arbejdsgruppen kom i mål 

Efter et møde fredag den 13. marts 2009 i Fredericia 

E 

i HOD’s arbejdsgruppe, som har analyseret HOD’s 

politiske organisering på hovedbestyrelsesniveau, 

melder formanden, Anders Sindum, at man nu er 

kommet i mål: 

- Vi er med andre ord blevet færdige med rapporten. Lige i disse 

dage er rapporten til den sidste kontrol for sproglige blomster og 

opsætning, siger formanden. 

Han oplyser, at det er for tidligt at melde om resultatet, da det 

først skal forelægges hovedbestyrelsen (HB) på det ordinære møde 

den 2. april 2009. 

- For deltagerne i arbejdet har det været en meget spændende 

periode. Alle sten er blevet vendt, og vi har lært meget om HOD. 

Processen har været givtig og inspirerende, og der er ingen tvivl 

om, at HOD også fremadrettet vil kunne anvende arbejdsgrupper 

til løsning af specifikke opgaver. Blandingen af almindelige medlemmer 

og medlemmer af HB giver en god dynamisk effekt, og 

den store sum af viden bidrager til det kvalitative indhold. Hertil 

kommer, at sammensætningen af arbejdsgruppens medlemmer 

sikrer den brede forankring af produktet, slutter Anders Sindum. 

Fortsat håb om at bevare 

værnsbibliotekerne 

Forsvarsakademiet er i gang med at udarbejde et for- 

F 

slag til et projekt til det, Forsvarskommandoen kalder 

„driftsoptimering af den eksisterende biblioteksstruktur“, 

oplyser Axel Fiedler på www.navalhistory.dk 

Det har givet Jakob Seerup anledning til på sin Facebook-side at 

konkludere, at „kampen (mod sammenlægningen af Forsvarets 

biblioteker) ikke har været forgæves“. 

Seerup oplyser, at der er kommet over 1.000 underskrifter imod 

sammenlægningen, dels på Facebook-gruppen „Bevar Marinens 

Bibliotek“ og dels på papir. Antallet af underskrifter har åbenbart 

gjort indtryk, skriver han. 

Sagen blev omtalt i Danske Officerer nr. 9/08, side 22-23, hvor 

oberstløjtnant Vagn Foged Gotfredsen pegede på, at der kunne være 

driftsmæssige fordele ved at lægge de værnsvise biblioteker sammen. 

Det gav anledning til en læserbrevsstorm i det følgende blad, 

side 8-13. 

hl. 

Personel med tilknytning til søværnet har været meget 

aktiv i debatten om fremtiden for Marinens Bibliotek, 

som ligger på Holmen. Foto: Peter Eilertsen.

HOD’s webportal: www.hod.dk 

Chefskifter i Forsvaret 

Som et led i det Forsvaret kalder en rutinemæssig chef- 

S 

rokade har Forsvarschefen beordret en mindre rokade 

blandt Forsvarets generaler. 

Generalmajor Stig Østergaard Nielsen SØL), som i de sidste 

3 1/2 år har været Chef for Flyvertaktisk Kommando i 

Karup, er beordret til varig tjeneste i NATO-strukturen, som Commander 

Combined Air Operations Centre 1 i Karup fra 1. maj 2009. 

Den nuværende chef for Commander Combined Air Operations 

Centre 1, generalmajor Henrik Røboe Dam, bliver ny chef for Flyvertaktisk 

Kommando. 

Posten som chef for Danske Division i Haderslev, som blev ledig, da 

generalmajor Niels Bundsgaard rykkede til Karup og blev chef for Hærens 

Operative Kommando, er nu besat af generalmajor Agner Rokos 

(billedet th) fra den 1. marts 2009. Generalmajoren kommer fra en 

stilling i NATO, som Director Joint Forces Training Centre i Bydgoscz, 

Polen. 

Foreningen af Officerer Uden for Aktiv Tjeneste 

- se foreningens hjemmeside på www.fouat.dk 

Mere om M332-ordningen 

I 2008 lykkedes det for HOD at få en ny og stærkt forbedret vejledning 

vedrørende M332-ordningen på gaden. Den nye vejledning 

gjorde op med de misforståelser, der desværre var opstået 

i forhold til M332. 

HOD har presset på overfor Forsvarets Personeltjeneste 

(FPT) for at få flere omklassificeret til M332 – at få nyttiggjort 

mange flere af de 25 omklassificeringer, der blev betalt i OK05. 

Danske kampsoldater må nu købe egne uniformer og udrustning 

VORES H-O-D 

nr. 3/2009 3 

Vores H-O-D 

Nye 

lokalafdelingsformænd 

På de seneste generalforsamlinger i HOD’s lokalafdelinger 

er følgende blevet valgt som nye 

lokalafdelingsformænd: 

Kadetter, SOS - Lokalafdeling 55: 

Kadet Daniel Nørregaard Andersen 

FRT - Lokalafdeling 2: 

Kaptajn Lars Buhl Christiansen 

FKO - Lokalafdeling 51: 

Orlogskaptajn Claus Aleksandre 

Wiinholt 

Haderslev - Lokalafdeling 19: 

Major Iver Hansen Dall 

Skrydstrup - Lokalafdeling 21: 

Premierløjtnant Jesper Strunge Jensen 

(SEP) 

Totalforsvarsregion Sjælland - Lokalafdeling 66: 

Major Karsten Thomassen 

FLOS - Lokalafdeling 52: 

Major Anders Christian Bech 

Sprogkadetter - Lokalafdeling 41 (ny): 

Kadet Leo Slemming 

Mons - Lokalafdeling 58: 

Kommandør kaptajn Ole Toft 

Det er glædeligt, at der nu endelig sker noget, og HOD hilser 

de fire nyligt omklassificerede til M332 meget velkommen. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Steen 

Mikkelsen, HOD, direkte tlf.: 3525 0302. 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening 

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 6.

Vidste du, at det er 

gebyrfrit at bruge 

dit MasterCard i 

butikker i Danmark? 

Opret gratis dit MasterCard i dag 

online på www.offi cersbanken.dk 

eller ring 3378 1976 

Betal dine dagligvarer ved kassen i Coop-butikkerne: 

SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, LokalBrugsen, Kvickly, 

Kvickly xtra, Irma og Irma City samt Fakta. 

Offi cersBanken 

Offi cersBanken (Lån & Spar Bank A/S), København, cvr 135 38 530

Jeg mener, at Forsvaret er en god arbejdsplads. 

Den påstand vil sikkert få mange læsere 

til at løfte øjenbrynene. Forsvaret har 

været meget i medierne – og generelt ikke 

for det positive. Som lederskribent har jeg 

heller ikke selv holdt mig tilbage med kritik 

af Forsvaret. Ikke desto mindre er det min 

faste overbevisning, at Forsvaret helt 

grundlæggende er en fremragende arbejdsplads. 

I det efterfølgende vil jeg uddybe 

min påstand: 

Forleden læste jeg en fyldig rapport fra 

konsulentfirmaet „Capacent Epinion“ om 

Fastholdelse og Rekruttering fra januar dette 

år. Jeg vil tillade mig at citere følgende fra 

rapporten: 

„For mange er Forsvaret nemlig mere end en 

arbejdsplads. Det er et socialt fællesskab og en 

kilde til identitet. Ens kolleger i Forsvaret er 

mere end „blot“ kolleger, de er i mange tilfælde 

også venner. Ligesom identiteten som ansat i 

Forsvaret stikker dybt; for manges vedkommende 

langt dybere, end man ser på arbejdspladser 

i det civile. 

Det spiller samtidig ind, at man i Forsvaret 

løser en særlig type opgaver, og at man gør det i 

tæt samspil med sine kolleger. Til tider farefulde 

(fx på missionerne), som regel afvekslende 

og ofte af en karakter, der ikke kender sin lige 

andre steder. Nogle medarbejdere har for eksempel 

formuleret, at „det, vi laver her i Forsvaret, 

betaler man for andre steder i samfundet“. 

For manges vedkommende stammer motivationen, 

engagementet og det dybe tilhørsforhold 

til Forsvaret fra de særlige opgaver, Forsvaret 

løser. Mange medarbejdere oplever, at de 

arbejder i en større sags tjeneste, end det er tilfældet 

i private virksomheder, der i sidste ende 

er fokuseret på at tjene penge.“ 

Den holdning blandt Forsvarets ansatte, 

som her nævnes i „Capacent Epinions“ 

rapport, trådte også tydeligt frem i afgangsrapporterne 

fra perioden 2000–2002. Loya- 

litet, engagement, faglig stolthed m.v. har 

(heldigvis) ikke ændret sig siden dengang, 

på trods af at Forsvaret i sin struktur og opgaveløsning 

har ændret sig ekstremt meget. 

Gå en tur i det danske forsvar, og jeg er 

sikker på, at vi ikke møder et eneste tjenestested, 

hvor medarbejderne ikke er besjælet 

af „den hellige ild“. Netop deres opgaver 

er de vigtigste i Forsvaret, mener de, og det 

tror de på. Det er motivationen i deres daglige 

indsats. Og de har jo ret. Deres arbejde 

er jo netop forudsætningen for, at Forsvaret 

kan løse sine opgaver. Hver eneste arbejdsplads 

er et lille hjul i et stort maskineri, 

som kun kan fungere, såfremt alle hjulene 

fungerer. Vi er alle klar over, at Forsvarets 

vigtigste produkter er opgaveløsningen 

nationalt og internationalt. Ingen af os er i 

tvivl om, at det internationale engagement 

og de nationale opgaver løses på et usædvanlig 

højt professionelt niveau, men vi 

glemmer måske lidt for tit, at forudsætningen 

for denne opgaveløsning skabes herhjemme: 

på skolerne, i de funktionelle tjenester, 

i stabene og i uddannelsesenhederne. 

Det være sig i hæren, søværnet, flyvevåbnet, 

Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, 

Forsvarets Efterretningstjeneste eller 

Forsvarets Auditørkorps. Alle steder leverer 

man uvurderlige og absolut nødvendige bidrag. 

Under et nyligt besøg i Afghanistan, 

hvor jeg havde mulighed for at møde 

dansk personel i Armadillo, FOB Prize, FOB 

Bastion, Kandahar og Kabul, kunne jeg ved 

selvsyn konstatere, at skønt soldaterne 

havde været i Afghanistan i fem måneder 

og med rette kunne forventes at være 

„krigstrætte“, var det ikke den holdning, 

der lyste ud af dem. Tværtimod var det højt 

humør, engagement, faglig stolthed og i 

øvrigt – lidt overraskende – stor respekt for 

deres modstandere. 

Jeg indrømmer blankt, at det fyldte mig 

med stolthed, at det firma, hvor jeg har lagt 

mere end 35 år af mit arbejdsliv, rummer 

sådanne medarbejdere. 

Oplever jeg så det samme på tjenestestederne 

herhjemme? Uagtet at der kan lyde 

megen kritik, som oftest oven i købet beret- 

LEDER BENT FABRICIUS 

nr. 3/2009 

Forsvaret bygger på 

loyalitet, engagement og faglig stolthed 

Naturligvis er der mangt og meget, der 

bør ændres. Jeg fornemmer, at viljen til 

ændringer er til stede hos vore øverste 

chefer. 

5 

tiget kritik, er jeg ikke et sekund i tvivl om, 

at de holdninger, man kan konstatere ude i 

de operative enheder, også findes herhjemme 

på skolerne, i de funktionelle tjenester 

o.s.v. Vi må bare ikke glemme, at de selv 

samme medarbejdere, der skal levere de 

forudsætningsskabende produkter til de 

operative enheder, også skal bidrage til den 

største omstilling af dansk forsvar i mands 

minde og samtidigt rydde op i årtiers nedprioriterede 

opgaver. 

Det er en ualmindelig stor mundfuld, ja 

nærmest en urimelig opgave. Jeg kan imidlertid 

ikke mindes at have set mange kritiske 

eller negative indlæg i dagspressen fra 

medarbejderne i Forsvaret. Dette vil jeg 

først og fremmest tilskrive medarbejdernes 

loyalitet, faglige stolthed og deres engagement. 

Jeg mener, at det må være et privilegium 

for en minister og en styrelseschef at have 

sådanne medarbejdere. Mange vil nok 

spørge, om de værdsætter det? Ja, selvfølgelig 

gør de det. Og helt ærligt må jeg indrømme, 

at selvom anerkendelse og ros af medarbejdere 

forekommer sjældent ude på tjenestestederne, 

så kommer vi ikke udenom, 

at de øverste chefer ikke forsømmer enhver 

lejlighed til at rose os – medarbejderne. 

Såvel personelorganisationerne som ledelsen 

har grund til at være stolte af de ansattes 

indsats og de resultater, Forsvaret leverer. 

Naturligvis er der mangt og meget, 

der bør ændres. Jeg fornemmer, at viljen til 

ændringer er til stede hos vore øverste chefer. 

Vi må imidlertid erkende, at vi selv har 

et medansvar for, at der sker ændringer til 

det positive inden for hvert vores ansvarsog 

arbejdsområde. 

Venlig hilsen 

Bent Fabricius

Af oberstløjtnant Jan Grünberger, Jydske Dragonregiment, kommandant i Borrislejren 

6 nr. 3/2009 DEBAT 

Strøtanker 

under en koncert 

For nylig var jeg til en koncert med Aalborg Symfo- 

F 

niorkester. De spillede et flot og varieret program 

med deltagelse af bl.a. en kongelig operasangerinde 

og andre. 

Jeg sad længe sammen med de andre koncertgængere 

og nød den smukke musik, den flotte førsteviolinist (som var en yngre 

kvinde!) og ikke mindst den smukke operasangerinde ved navn 

Anne Margrethe Dahl. Tankerne løb frit omkring, og på et tidspunkt 

kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvor mange timers træning 

der lå forud for en sådan præstation – for slet ikke at nævne den 

bagved liggende støtteorganisation. Ja, der er ikke noget at sige til, at 

billetter til en sådan koncert koster flere hundrede kroner. 

„Konkurrencedygtigt, velfungerende og billigt orkester“ 

Jeg kom til at tænke over, at på flere væsentlige punkter kan Forsvaret 

sammenlignes med et symfoniorkester. En stor mængde vidt 

forskellige enkeltdele skal kunne bringes til at fungere perfekt sammen. 

Den væsentlige forskel ligger i, at spiller orkesteret falsk, gider 

ingen betale for at høre på det, mens falsk spil i Forsvaret koster os 

soldater vores liv og førlighed. 

I en kort pause mellem to musikstykker sagde min hustru et eller 

andet til mig, mens jeg sad og beundrede dele af orkestret og det flotte 

teamwork. Jeg hørte ikke efter i første omgang, og det var naturligvis 

dumt, for hun sagde til mig, at hvis hun skulle være musiker i 

Aalborg Symfoniorkester, ja så ville hun spille på harpe eller tuba, for 

de to musikere havde da næsten kun siddet og holdt om deres instrumenter 

hele aftenen. Og nu begyndte mine tanker pludselig at 

rulle. For vi har jo omorganiseret og optimeret i Forsvaret de sidste 

år, og de enestående erfaringer herfra må da kunne bruges til at få 

skabt et mere konkurrencedygtigt, velfungerende og billigt orkester, 

så flere kan få råd til at komme ind og høre på den dejlige musik. 

Danske Officerer – Officerernes Fagblad 

Nr. 3-2009, 18. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 3315 0233. 

Fax: +45 3314 4626. 

HOD’s webportal: 

www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef 

Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: +45 3331 0441 

Mobil: +45 4053 1810 

Kontrolleret oplag: 5.712 

i perioden 1. juli ‘07 - 30. juni ‘08 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: +45 4586 6014 

Mobil: +45 5122 6088 

E-mail: bent@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

• Kommandør Bent Fabricius 

• Oberstløjtnant Alan B. Richter 

Privat tlf.: +45 4914 1563 

E-mail: AlanRichters@hotmail.com 

• Kommandørkaptajn 

Mogens Nielsen 

Privat tlf.: +45 3332 9298 

E-mail: navaloff.mogens. 

nielsen@post.tele.dk 

• Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 9819 4222 

Færre musikere til samme musikstykker 

Min militaristiske hjerne arbejdede på højtryk. Orkestret bestod af 

59 personer plus en dirigent, som tilsyneladende havde én eller anden 

form for helhedsansvar, for intet skete uden hans tilladelse i 

form af hidsige sving med stokken. Dertil kom den ret så kønne 

operasangerinde samt endnu et par mandlige sangere. Det var godt 

nok mange mennesker at skulle aflønne, og ved nærmere eftersyn 

viste det sig oven i købet, at mange flere end netop harpespilleren 

og tubaspilleren sad og „blæste balloner“ en stor del af tiden. Nede 

bagved betjente en eller anden ved sjældne lejligheder et bækken, 

og flere af blæserne lod også til at have meget god tid. Ja, rent faktisk 

så orkestret nu ikke længere nær så effektivt ud som før. Det var 

da ærgerligt. 

Jeg begyndte at nærstudere organisationen. 21 violinspillere! 

Det var godt nok mange. Kunne man ikke nøjes med mindre? I Forsvaret 

har vi jo gennem flere år reduceret i strukturen uden at reducere 

i opgaverne, og det er jo gået bemærkelsesværdigt godt. Kunne 

man ikke forsøge sig med at nøjes med f.eks. halvdelen af violinspillerne 

– naturligvis inklusive den søde førsteviolin? Jeg blev hurtigt 

enig med mig selv om, at man i hvert tilfælde ikke skulle tage 

dirigenten med på råd. Han kan jo ikke andet end at være forudindtaget 

som ansvarlig og ekspert og vil sikkert bare krampagtigt 

hage sig fast i den oprindelige organisation og påstå, at den jo har 

udviklet sig over mange år og i øvrigt fungerer godt. Det er nok bedre 

blot at meddele ham, at han nu har elleve violiner tilbage, og at 

han naturligvis forventes at kunne spille de samme musikstykker 

med dem fremover. 

Tre musikere spillede på kontrabas. Jeg fjernede i tankerne de to. 

Der var også mange fløjtespillere, som spillede på instrumenter, 

som i stort lignede hinanden. Væk med halvdelen. Så langt, så 

godt, men så var der jo alle dem, som kun arbejdede en del af tiden. 

Privat tlf.: +45 9824 3486 

E-mail: terkel@newmail.dk 

• Oberstløjtnant 

Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 7257 1781 

Privat tlf.: +45 3927 2813 

E-mail: ebm@city.dk 

• Kolonnechef Niels Bonde Jensen 

Tj. Tlf.: +45 7352 7410 

Privat tlf.: +45 4353 7523 

E-mail: nbj@brs.dk 

Grafisk design: WoerIGregorius 

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk 

produktion A/S, Vojens 

ISO 14001 miljøcertificeret 

Abonnement: 756,- kr. pr. år. 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

Annoncer: 

VDN ApS 

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601 

Kontaktansvarlig: 

Casper Aistrup 

E-mail: cha@vdn.dk 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 7.900 

1/2 side: kr. 4.900 

1/4 side: kr. 2.950 

1/8 side: kr. 1.950 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

Deadline for stof og annoncer: 

Blad 4/09: 14. april 

Som udkommer 5. maj 

Blad 5/09: 18. maj 

Som udkommer 9.juni 

Blad 6/09: 15. juni 

Som udkommer 7. juli 

Blad 7/09: 10. august 

Som udkommer 1. september 

Blad 8/09: 21. september 

Som udkommer 13. oktober 

Dette blad er afleveret til postekspedition 

den 24. marts 2009. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på 

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

Af Lars H. Jensen, kaptajn i hæren 

Det må være muligt at kompetenceudvikle de tilbageværende musikere. 

I bund og grund er de jo alle musikere og kan derfor læse noder 

og betjene et eller andet musikinstrument Hvor svært kan det 

være? I Forsvaret er det lykkedes os at uddanne mange soldater i 

foruden at være soldat også at kunne løse mange af de opgaver, 

som vores civile personel udførte førhen, og det går jo strålende. 

Alle spillede med på Champagnegaloppen 

Et hurtigt studium af orkestret gennem de følgende numre viste, at 

harpespilleren ved siden af havende tjeneste nemt kan betjene 

bækkenet, for de to instrumenter bruges tilsyneladende aldrig 

samtidig. Tubaspilleren skal lære at spille fløjte, for heller ikke de to 

typer instrumenter anvendes tilsyneladende på samme tid, og de 

er jo begge blæseinstrumenter. Og sådan fik jeg yderligere et antal 

musikere sat på pension. 

Da jeg var kommet så langt i min analyse uden at støde på en 

eneste hvid kanin undervejs, var orkestret beskåret med 23 personer. 

Ikke helt tilfredsstillende, men jeg var på rette vej. Dirigenten 

irriterede mig dog, for jeg var sikker på, at han med sin traditionelle 

indstilling til organisation og drift af et symfoniorkester ville forsøge 

at sabotere mine optimeringsbestræbelser. Men er han nu også 

helt nødvendig? 

I Forsvaret har vi jo ikke længere nogen chefer tilbage med det 

samlede ansvar for vore tjenestesteder, og det går jo rigtig godt. 

Nåh ja, vi har stadig vanskeligheder med forskellige småting, men 

det er jo kun en overgang, indtil det nuværende forsvarsforlig er 

helt implementeret, og vi har fået fjernet de sidste sure oberster 

med deres evindelige brokkerier. 

Kunne man forestille sig, at orkestrets forskellige dele kunne oplæres 

til at spille sammen uden dirigent? Det kunne man vel godt, 

og på den måde vil den enkelte musiker også få mere medarbejderindflydelse 

med større jobtilfredshed og dermed mindre sygefravær 

til følge (og så slipper man for dirigentens evindelige, utidige kritik!). 

Jeg blev distraheret et øjeblik, for orkestret begyndte nu på Champagnegaloppen, 

som blev spillet fremragende. Jeg sad og nød musikken, 

men bemærkede til min ubehagelige overraskelse, at stort set alle 

orkestermedlemmer bidrog med deres instrumenter. Det var dog 

pokkers og lidt irriterende. Kunne det virkelig passe? 

Jeg betragtede orkestret nøje, og bemærkede nu, at det kun var i 

meget korte perioder, at næsten alle var aktiveret. Ha, det problem 

kan løses – enten ved at spille stykket på en lidt anden måde (H.C. 

Lumbye er jo død for mange år siden og kan ikke klage) eller ved 

simpelthen at tage det af repertoiret. Der findes jo et utal af musik- 

DEBAT 

nr. 3/2009 

stykker, så man skal blot vælge nogle, som passer til det omorganiserede 

orkester. Problem løst! 

Væk med den irriterende dirigent 

Jeg var efterhånden ret stolt af mig selv. Jeg havde beskåret orkestret 

med mere end en tredjedel og havde ved samme lejlighed fjernet 

dirigenten, som står i vejen for udviklingen, medarbejdernes jobtilfredshed 

og deres kunstneriske udfoldelse. Ulemperne ved løsningen 

kan være en let formindsket evne til under alle forhold at 

kunne spille al slags musik, men mon ikke optimeringen i form af 

fjernelse af den irriterende dirigent samt de øvrige, ikke uvæsentlige, 

besparelser fuldt ud kan opveje disse små ulemper. 

Symfoniorkestret var nu nået til sit sidste nummer under stående 

applaus fra et begejstret publikum. 

Jeg lod mig rive med, ikke mindst fordi jeg i min fantasi forestillede 

mig, hvor meget mere begejstret publikum vil være til orkestrets 

næste koncert, hvis det lykkes at skabe et optimeret orkester, 

der kan (næsten) det samme til den halve pris. Og ja, måske bliver 

mit navn så også kendt af folk ved musikken? Ikke fordi det betyder 

noget, men alligevel. 

Undervejs i køen ud af musikteatret legede jeg overfladisk med 

tanken om at udlicitere dele af det tilbageværende orkester for derved 

yderligere at effektivisere og spare ressourcer. 

Man kunne jo så f.eks. måske nøjes med en minibus til at transportere 

resten af orkestret i, da de udliciterede dele selvfølgelig selv 

ville have det logistiske ansvar – og den minibus kunne den før 

nævnte harpespiller så passende køre. Hun havde jo som sagt ikke 

lavet for meget i løbet af aftenen. Min hustru afbrød dog desværre 

disse spændende tanker, da jeg med en kort ordre blev sendt i garderoben 

efter hendes frakke. 

På vejen hjem i bilen luftede jeg begejstret mine idéer, men min 

kære hustru pointerede blot tørt, mens hun stirrede ud i den frostklare 

nat, at der sikkert var en god grund til, at symfoniorkestret med 

sin nuværende indretning spillede så fremragende. Havde jeg dog 

slet ikke tænkt over, at et sådant orkester havde udviklet sig til, hvad 

det var, gennem mange år, og at dirigent og musikere rent faktisk 

havde forstand på, hvad de gjorde. Det var jo deres levebrød. 

Hun konkluderede derefter træt, at jeg nok også skulle nøjes 

med at gøre, hvad jeg havde forstand på, nemlig at passe mit simple 

soldaterhåndværk frem for at forsøge at optimere symfoniorkestre. 

Så jeg og andre kunder må nok acceptere, at billetterne til Aalborg 

Symfoniorkesters næste koncert bliver mindst lige så dyre 

som denne gang. 

Nye kampfly kan ødelægge Forsvarets sammenhængskraft 

Forfatteren til dette indlæg understreger, at hans forslag indeholder et kim til at 

bevare kampflyekspertisen på vågeblus, hvis kampfly skulle vise sig nødvendige for 

at forsvare dansk territorium om 20-40 år 

Kaptajn J. Kristensen (STI) kalder i Danske Officerer 

K 

2/2009 mit forslag om ændrede flytyper i flyvevåbnet 

for „ubrugeligt“. Jeg erkender, at det næppe er 

muligt at overbevise en jagerpilot om andre løsninger 

end køb af nye kampfly til fremtidens flyvevåben. 

Men jeg håber, at det stadig er muligt at få beslutningstagerne til at 

overveje de samlede konsekvenser i den forestående beslutning. 

Uanset hvilken beslutning, der træffes, så vil den præge dansk forsvar 

i mange år fremover. De ønskede 48 kampfly vil jf. McDonnall 

Douglas’ europæiske Project Manager koste op mod 100 mia. kr. i 

deres levetid. Dette inkluderer ikke nyudviklede våbentyper og opdateringer 

i driftsperioden. En sådan beslutning vil fastlåse al forsvarspolitisk 

handlefrihed i mindst et halvt århundrede. 

Hovedproblemet i hele sagen er forudsætningen om, at kampfly 

7 

f fortsættes

8 nr. 3/2009 DEBAT 

skal afløses af nye kampfly. Dette har medført et fuldstændigt fravær 

af objektiv analyse dels af behovene, dels af de økonomiske 

omkostningers virkning på det samlede forsvar og dels af de mange 

andre valgmuligheder for nye fly. 

Forsvarets indre sammenhængskraft 

I ugerne efter mit indlæg i Danske Officerer 1/2009 fik jeg et stort 

antal tilkendegivelser fra kolleger især fra hæren, men faktisk også 

fra flyvevåbnet, deriblandt én fra chefgruppen. Alle roste og støttede 

mig. Alle kender en del kolleger, som er enige. 

Det er min opfattelse, at man i fraværet af militærfaglig opposition 

totalt overser Forsvarets indre sammenhængskraft som et vigtigt 

aspekt i afgørelsen om køb af nye kampfly. Der synes at være en 

meget lille forståelse for den foreslåede massive investering i nye 

kampfly blandt hærens personel, samt i de dele af flyvevåbnet, 

som ikke har noget med kampfly at gøre. Folk er fortørnede over 

det ultimative krav om en optimalløsning, når de i deres hverdag 

må leve med minimalløsninger. 

Det synes nærmest surrealistisk, at nogen drømmer om så massive 

investeringer, samtidig med at hold efter hold udsendes uden 

træning med alt det rigtige udstyr på grund af pengemangel. 

Politikerne bør vide, at det kan knække sammenhængskraften i 

Forsvaret, hvis man gennemfører en så massiv og stigmatiserende 

investering, som simpelthen ikke har bred accept og forståelse i hovedparten 

af Forsvaret. Det kan få ødelæggende virkning på rekrutteringen, 

hvis soldaterne må se pengene flyve rundt oppe på himlen. 

Et forsvar i balance er også et forsvar i harmoni og indbyrdes 

accept. 

Mikkel Vedby Rasmussen fra Dansk Institut for Militære Studier 

skrev i en kronik i Berlingske Tidende (3. januar 2009), at der må 

vælges mellem to væsensforskellige modeller for Forsvaret; enten 

et blåt eller et grønt forsvar. Jeg er fuldstændig enig med ham i hovedbudskabet. 

Desværre skrev han også, at den grønne model vil 

ændre flyvevåbnets rolle til at blive hærens busselskab. 

Den udlægning er jeg uenig i. Vi har brug for et flyvevåben, som 

kan indgå „Joint“ i Danmarks samlede indsats, og ikke et busselskab. 

En meget dyr løsning 

Mit forslag er ikke et partsindlæg. Faktisk er jeg oprigtigt bekymret 

for flyvevåbnets fremtid. Hvis politikerne afviser den „pistol“, de 

har fået sat for panden: „Det er nye kampfly, eller vi betragter værnet 

som nedlagt“, så kan vi ende med et irrelevant flyvevåben. Mine 

forslag er ikke nogen fattig løsning – afhængigt af ambition og 

økonomi omfatter forslaget investeringer på 10-20 mia. kr. samt 

driftsomkostninger. 

Fortalerne for kampfly forsøger at tage patent på at spå om fremti- 

Kaptajn Lars H. Jensen mener, at Forsvaret 

bør købe den tunge CH47-helikopter, 

og han peger på, at man ikke skal betragte 

Hercules og CH47 som 

transportfly,men som effektleverandører. 

Foto: RAAF Photo - WO2 Noel Gilby. 

den. Netop de har løsningen, som dækker alle behov de næste 50 

år, nemlig kampflyet – schweizerkniven. 

Det er en meget dyr løsning med mange kapaciteter, men vi har 

ikke brug for dem alle. Vi bør i stedet købe verdens bedste kniv, 

skruetrækker, pincet m.m. Disse er hver især målrettede og har en 

netop tilstrækkelig kapacitet. Det vil være langt billigere at opdatere 

disse værktøjer, da hver enkelt kan udskiftes eller udvikles, uden 

at der skal tages hensyn til de andre kapaciteter, som ved en 

schweizerkniv. 

Vi kan sammenligne de sidste 25 års to indsættelser af kampfly i 

internationale operationer med de næste 20 års sandsynlige fravær 

af konventionel trussel mod Danmark. Vil vi med danmarkshistoriens 

dyreste våbensystem få råd til flere udsendelser med en effekt, 

som står mål med prisen? 

Mit forslag forsøges dømt „ubrugeligt“ med tre argumenter. Argumenterne 

hviler imidlertid på en helt forkert forudsætning. I en 

ægte analyse er løsningen ikke givet på forhånd. Det er den her, og 

den er, at vi skal have kampfly. 

Luftoverlegenhed er ubestrideligt vigtig, men hvem siger, at 

Danmark skal levere den? I hvilken sammenhæng i overskuelig 

fremtid kan Danmark tænkes at operere internationalt uden stærke 

koalitionspartnere, som kan tilvejebringe luftoverlegenheden? 

Hvor ser man en konflikt, hvor småstaten Danmark skal levere 

denne afgørende effekt? Hvorfor kan vi i andre sammenhænge basere 

os på fremmede nationers CASEVAC, UAV, efterretninger, strategisk 

og taktisk lufttransport o.s.v.? Svaret er selvfølgelig, at dette 

er ikke så sexet som kampfly, og det er jo dem, man vil have. 

Lavine af uventede følgeinvesteringer 

Danmark skal kunne udvise solidaritet og risikovillighed for at få 

indflydelse. Sådan opnår småstater sikkerhed. Og reel risikovillighed 

viser man i form af soldater på jorden. Det ses tydeligt ud af 

presset mod de NATO-lande, som ikke vil tage ansvar i Afghanistan. 

Så det er næppe en realistisk mulighed at fravælge den grønne 

løsning. 

Den angiveligt voksende trussel fra Surface-to-Air (SAM)-missiler 

er i den seneste tids lovprisning af kampfly blevet tillagt særlig 

vægt som argument for bemandede kampfly. Det forstår jeg simpelthen 

ikke. Efter min opfattelse taler det da netop for ubemandede 

fly, så vi ikke risikerer tab af piloters liv eller må se dem optræde 

på TV i gidselrollen. Bliver der skudt en MQ9 Reaper ned, så ryger 

der 60 mio. kr. materiel, det må da være et bedre bytteforhold end 

3/4 mia. kr. og en pilot? 

Hvis man kun kan bruge kampfly, så tvinges de jo til at flyve så 

højt, at støtten bliver for ringe eller ikke kan leveres. Det sker jo også, 

at der er skyer på himlen. Eller endnu værre: så begynder man at

fantasere om SEAD-kapaciteter (Suppression of Enemy Air Defence). 

Går vi den vej, vil prisen for JSF-projektet blegne mod disse omkostninger. 

Denne argumentation viser, at en satsning på nye 

kampfly sandsynligvis udløser en lavine af uventede følgeinvesteringer. 

Ser vi på Afghanistan, så kan antallet af SAM’s mod vestlige fly 

vist tælles på en hånd. Det er desuden en uhørt luksus at afvise forslaget 

om anskaffelse af MQ9 Reaper med „at krigen er ovre, inden 

vi kan nå at indføre dem“. Med de nuværende tabstal kunne vore 

soldater godt bruge støtten fra Reaper, som kan tilvejebringes døgnet 

rundt for en tredjedel af prisen for én Joint Strike Fighter. 

Når man yderligere påstår, at den irregulære krig i Afghanistan 

ikke giver nogen brugbar lære for andre krige, og næstefter nævner 

Afrika, så vækker det dyb undren. Især da det kobles sammen med 

behovet for luftoverlegenhed. Det burde da være en overskuelig 

opgave i den region. 

Ingen militærmagt i Mellemøsten eller Afrika matcher Vestens. 

Derfor er den irregulære konflikts karakter, at den svage part er 

nødt til at angribe asymmetrisk. Han må søge at vælge tid og sted 

for sine ildoverfald, vejsidebomber, raketangreb, baghold eller selvmordsangreb. 

Han må søge at unddrage sig vor våbenvirkning ved 

at søge ind i bebyggede områder og skjule sig blandt civilbefolkningen. 

De fleste af fremtidens konflikter vil ske i byområder; er det 

„kampflyterræn“? 

Disse taktikker vil være eneste mulighed for enhver, som vil udfordre 

vestlige styrker de næste mange år. Der er ikke mange argumenter 

i denne kendsgerning for en investering, som gør Forsvaret 

aldeles uafbalanceret. Oprørskrigen kræver soldater på jorden, den 

kan ikke vindes fra luften, når fjenden skruppelløst gemmer sig 

blandt civile. I denne form for krig er luftstøtte alligevel meget vigtig, 

men det kræver afgørende sikkerhed mod utilsigtede følgeskader. 

Det kræver kontinuerlig luftstøtte døgnet rundt med små 

bomber eller direkte skydende våben. Det kan leveres meget billigere 

og bedre med mine foreslåede flytyper end med de umådeligt 

dyre kampfly, som foreslås anskaffet. 

Et vel afbalanceret forslag 

Jeg har bedt to tidligere chefer for hærens Tactical Air Control Party-batteri 

(altså de virkelige „kunder“ til luftstøtten) om at vurdere 

mine forslag: 

„Det er et operativt spændende, økonomisk relevant og meget 

sagligt forslag, der stilles. I forbindelse med Combat Air Support 

(CAS) vil fire MQ-9 Reaper med sensorer og våben kunne støtte et 

dansk bidrag som f.eks. det i ISAF med noget nær 24/7 dækning. Et 

fly har ca. 12 timers flyvetid. Kombineres det med AC-130, som er 

den perfekte CAS-platform i mørke, vil vi kunne dækkes yderligere, 

og da en AC-130 har en flyvetid på over 12 timer, vil et dansk bidrag 

have mulighed for flystøtte døgnet rundt. Vi vurderer det ikke muligt 

at levere samme „dækning“ med et kampflybidrag på fire fly. 

Vores nuværende generation af F16-fly vurderes at kunne dække 

hærens behov mange år fremover, da vi med lægmands øjne ikke 

opnår kapaciteter ved en Joint Strike Fighter (JSF), der væsentligt vil 

forbedre „livet for soldaten på jorden“. 

Med en JSF er der uden lufttankning ca. 60 min.’s „playtime“ til en- 

DEBAT 

nr. 3/2009 

hederne på jorden i hver mission, og med fire fly vil vi kunne opnå 

støtte i ca. 4-5 timer. Er der mulighed for lufttankning, vil en JSF 

kunne være ved styrkerne i ca. 5-6 gange en time (5 lufttankninger), 

hvorefter den skal tilbage på landjorden, men igen: det forudsætter, 

at vi er „gået i byen“ med NATO og ikke er eneste nation i en 

fjern, urolig stat….“ (kaptajnerne Rasmus Amstrup og Troels 

Skræp). 

Mit forslag er ikke „ubrugeligt“. Det er tværtimod vel afbalanceret 

med den økonomiske virkelighed. Mine foreslåede flytyper er i 

høj grad brugbare, det er kampfly også. Men i iveren for at dæmonisere 

opponenter overses det, at jeg jo ikke siger, at de nuværende 

F16 er ubrugelige. Mit forslag indeholder faktisk et kim til at bevare 

kampflyekspertisen på vågeblus, hvis kampfly skulle vise sig nødvendige 

for at forsvare dansk territorium om 20-40 år. 

Fly som effektleverandører 

Jeg fastholder derfor mit forslag. Vi bør straks købe MQ9 Reaper. 

Dernæst bør vi købe AC-130, fordi dette meget lidt offensive fly vil 

være som skabt til de næste 20 års oprørskrige, hvor natoperationer 

udnytter vores teknologiske overlegenhed maksimalt. Flyets hovedkapaciteter 

er ekstremt stærke kamerasystemer og en meget 

præcis og afdæmpet våbenvirkning. I modsætning til vore fire mulige 

udsendte kampfly vil AC-130 være stærkt efterspurgt selv af 

USA. Og det kan indgå i vores nuværende støttestruktur. 

Vi bør købe den tunge CH47-helikopter. Effekt leveres ikke kun 

af bomber. Som doktrinerne har ændret sig, skal man ikke betragte 

Hercules og CH47 som transportfly. Man skal se dem som effektleverandører. 

Hvor en F16 leverer en effekt i form af en bombe på afgørende 

tid og sted, så leverer en CH47 en afgørende effekt i form af 

et køretøj med sensorer eller effektorer. I dagens højmobile operationer 

er levering af køretøjer i den tredje dimension ubetinget 

nødvendig. 

En væsentlig trussel i fremtiden er cyberangreb. Kommunikation 

er afgørende for internationale operationer. Derfor undrer det 

mig, at mit forslag om anskaffelse af en kommunikationssatellit 

overhovedet ikke er blevet udfordret. Men det har selvfølgelig ikke 

samme appeal som kampfly. 

Mit forslag repræsenterer meget efterspurgte kapaciteter, som vi 

har råd til. Det vil bevare sammenhængskraften i et afbalanceret 

forsvar. Det vil fastholde flyvevåbnet som relevant kapacitet, når 

valget af Mikkel Vedby Rasmussens „grønne model“ formentlig erkendes 

uomgængeligt af økonomiske årsager. Hvis man køber for 

15 mia. kr. Reaper, AC-130 og CH47, så er der jo stadig råd til at købe 

nye kampfly om 20 år. 

Det giver reelle, afbalancerede, politiske valgmuligheder i tid og 

rum. Og hvis man lige lægger dæmoniseringen på is et øjeblik, så 

rummer forslaget faktisk kimet til en fremtidig kampflykapacitet, 

såfremt denne måtte blive nødvendig for Danmarks eksistens. I 

mellemtiden må vi jo så have de fly, som vi virkelig har behov for! 

9

Af oberstløjtnant Michael A. Villumsen, chef for 1. Artilleriafdeling 

10 nr. 3/2009 DEBAT 

Ild og bevægelse 

Forfatteren af dette indlæg mener, at det forældede danske artillerisystem 

bør udskiftes, så hæren kan opnå den nødvendige balance mellem 

kapaciteter og opgaver 

Mens disse linier skrives, er de soldater, der var ud- 

M 

sendt på hold 6, netop blevet hyldet ved en festlig 

modtagelse i Holstebro. En fortjent hyldest efter seks 

krævende måneder i et af verdens mest problemfyldte 

og farlige områder. Seks måneder, der har budt på 

mange risikofyldte opgaver, som har skullet løses under vilkår, som 

kun de færreste kan leve sig ind i. 

Hold 7 har nu overtaget stafetten og fortsætter det hårde arbejde 

for at skabe en lysere fremtid for den afghanske befolkning. Et arbejde, 

der desværre indebærer hårde kampe mod en fjende, der ikke 

skyer nogen midler for at hindre udvikling i landet, og som kun 

sporadisk giver sig til kende og derfor vanskeligt lader sig adskille 

fra den almindelige befolkning. Samtidig fortsætter uddannelsen 

og klargøringen af hold 8, der overtager til august. 

Der er grund til at være stolte af vores førere og soldater. De har i 

særdeles vanskelige situationer på imponerende vis forstået at bruge 

deres virkemidler i det fulde opgavespektrum fra „kamp“ til „ikke 

kamp“. 

Soldaterne har på den ultimative måde fået bekræftet, at „ild og 

bevægelse“ er et helt grundlæggende element i kampen og afgørende 

for succés, ligesom det forudsætter et rutineret samvirke mellem 

føreren og de virkemidler, han har til sin rådighed. Et rutineret 

samvirke som én af de væsentligste forudsætninger for samordningen 

af ilden og bevægelsen, uanset om der er tale om gennemførelse 

af en delingspatrulje i „Green Zone“ eller en mere omfattende 

operation på kampgruppeniveau eller højere. 

„Kun gennem samvirke mellem de enkelte komponenter kan en militær 

styrke udvikle sin fulde kampkraft. Ingen komponent af den militære 

styrke har nogen berettigelse i sig selv..... 

...Fælles bestræbelser for at nå et mål kan kun sikres gennem éntydighed 

i føringen, herunder angivelse af tyngde. En enheds evne til at leve op 

til princippet om kræfternes samspil består herudover af flere faktorer 

som eksempelvis fælles doktrin, taktik, teknikker og procedurer, teknisk 

interoperabilitet samt et højt uddannelsesniveau“ (Red.: Feltreglement I, 

pkt. 1.6.5. (princippet om kræfternes samspil)). 

Forældet dansk artillerisystem 

Hvorfor nu bringe sådanne trivialiteter frem i dette blad? Svaret 

herpå vil fremgå af det følgende. 

Jeg har siden min tiltrædelse som chef for hærens eneste tilbageværende 

skydende artilleriafdeling lyttet til talrige beretninger fra 

mine hjemkomne officerer, befalingsmænd og soldater om indsættelsen 

af de militære virkemidler, som den danske enhed i Helmand 

har stillet til sin rådighed. Beretninger, som er suppleret med 

tilsvarende udtalelser fra soldater ved andre tjenestegrene og officerer 

i flyvevåbnet. Alle betoner de betydningen af „ild og bevægelse“ 

samt et rutineret og sikkert virkende „samvirke“. Det er mit generelle 

indtryk fra beretningerne, at soldaterne og deres førere har 

følt sig godt rustet til opgaverne i Afghanistan. De har opnået den 

ønskede effekt med de virkemidler, de har haft til rådighed. Samtidig 

er det deres erfaring, at der ikke kan lægges for megen vægt på 

samvirkeaktiviteter i uddannelsen. 

Det seneste forsvarsforlig indebar væsentlige reduktioner i hærens 

kvantitet, men samtidig større kvalitet på en række nødlidende 

områder. Der er sket markante forbedringer af soldatens udrustning, 

ligesom der bl.a. er foretaget væsentlige investeringer i køretøjer 

og nye våbensystemer. Der blev bl.a. anskaffet en ny let morter, 

der hurtigt tilgik de indsatte enheder i Afghanistan. Enhederne 

har haft stor gavn heraf. 

Det indgik desuden i materielanskaffelsesplanerne, at hæren 

skulle tilføres nye tidssvarende ildstøttesystemer i form af morterer 

og artilleri til erstatning for de våbensystemer, der samtidig udfases. 

Udfasningen er påbegyndt, men erstatningsanskaffelsen har 

endnu ikke fundet sted. 

Hæren råder for nærværende alene over ældre artilleripjecer. 

Disse 155 mm selvkørende haubitser er ganske vedligeholdelses- og 

mandskabskrævende, men stadig velskydende og vil endog hensigtsmæssigt 

kunne anvendes i sammenhæng med den danske 

kampgruppes indsættelse i Helmand, fordi operationerne ikke indebærer 

højmobil kamp. Dertil kommer, at hæren råder over betydelige 

beholdninger af ammunition til dette våbensystem. 

I operationer, der indebærer krav om større mobilitet på kamppladsen 

over for en teknologisk bedre rustet modstander, end det 

vi ser i Helmand, vil vores nuværende artillerisystem imidlertid 

komme til kort. 

Rutinerede observatører øger ildstøtteeffekten 

De ildstøttemidler, som den danske styrkechef i Helmand har stillet 

til sin rådighed, består – ud over de allerede nævnte lette 60 mm 

morterer ved de to kampunderafdelinger – af britiske 105 mm haubitser, 

britiske raketkastere (GMLRS) svarende til opdaterede versioner 

af det raketkastersystem (MLRS), der blev udfaset i Danmark 

i indeværende forligsperiode. Dertil kommer 81 mm morterer, ligeledes 

stillet til rådighed fra britisk side. Sidst, men ikke mindst, kan 

styrken på jorden trække på forskellige former for flystøtte. 

Det er bemærkelsesværdigt, at den danske styrkechef ikke er organiseret 

med egen ildstøtte ud over det, der indgår på underafdelingsniveauet. 

I erkendelse heraf stilles den nødvendige ildstøtte 

således til rådighed af vore britiske allierede. Men selv for UK er disse 

våbensystemer en knap ressource. En større ildstøttemæssig 

fleksibilitet og dækning vil optimere den danske opgaveløsning. 

Tilførelsen af kampvogne som et slagkraftigt redskab i styrkechefens 

„værktøjskasse“ var en afgørende styrkelse af den operative 

fleksibilitet. Tilførelse af et dansk ildstøttevåben til kampgruppen 

vil yderligere optimere den operative fleksibilitet og give den danske 

kampgruppe en savnet robusthed. 

Selv om hovedparten af den danske kampgruppes ildstøttemidler 

stilles til rådighed fra anden side, indgår der danske observatører 

i de danske enheder. Dette er helt afgørende for enhedernes evne 

til at kæmpe, da en effektiv opgaveløsning forudsætter, at samvirket 

er rutineret gennem uddannelsen forud for indsættelsen.

Uddannelsen af de observatører, der sammen med den taktiske fører 

på jorden indsætter de ildstøttemidler, enheden har til sin rådighed, 

er ganske omfattende. Der lægges vægt på at rutinere samvirket, 

der indebærer et solidt gensidigt kendskab til hinandens virkemidler 

og forståelse for taktiske procedurer. Uddannelsen indeholder 

derfor et betydeligt antal aktiviteter med fokus på samvirke. 

Dertil kommer, at observatøren skal mestre et teknisk håndværk, 

som øves og rutineres gennem skarpskydningsøvelser i Danmark 

forud for udsendelsen. „Train as you fight“ er dimensionerende for 

denne del af uddannelsen. Det er helt afgørende, at observatøren 

har stillet tilnærmelsesvis samme ildstøttemidler til sin rådighed 

som de ildstøttemidler, han skal lede under indsættelsen i kamp. 

Der er f.eks. forskel på de forskellige ildstøttemidlers virkning, og 

der er forskel på, hvorledes midlerne indsættes. 

Ildstøttemidlerne udgør en komplementær mængde, hvor det 

enkelte våbensystem kan være hensigtsmæssigt i visse situationer 

og mindre hensigtsmæssigt i andre. Det afgørende er den effekt, 

der ønskes opnået. Den taktiske førers rådighed over en rutineret 

observatør øger sandsynligheden for, at ildstøtten leveres med ønsket 

effekt, samtidig med at risikoen for egenbeskydning og utilsigtet 

skadevirkning (læs: civile tab) minimeres. 

Cheferne skal have de nødvendige instrumenter 

Uddannelsen af observatørerne lader sig akkurat gennemføre med 

den nuværende uddannelseskapacitet, hvor der rådes over lette 

morterer og det noget tungere artilleri, ligesom der indgår flystøtte 

i et mindre antal uddannelsesaktiviteter. 

Det er helt afgørende, at hærens evne til at uddanne observatørerne 

bevares. Denne uddannelse kan ikke udliciteres. Samvirkeaktiviteterne 

mellem føreren og observatøren finder naturligvis sted på 

dansk jord, og uddannelsen i de mere tekniske procedurer kan ikke 

baseres på udenlandske aktiviteter. Derimod er det hensigtsmæssigt, 

at den nationale uddannelse suppleres med internationale aktiviteter, 

som det p.t. finder sted med vore britiske samarbejdspartnere. 

Her suppleres den nationale uddannelse med de særlige britiske procedurer, 

der er afgørende for indsættelsen af de britiske ildstøttevåben, 

der stilles til rådighed for den danske styrkechef i Helmand. 

Den nuværende afhængighed af britiske ildstøttesystemer forudsætter, 

at de danske observatører behersker britiske procedurer. 

Dertil kommer visse udfordringer omkring interoperabilitet – 

sproglige som tekniske. 

Procedurerne virker, omend med friktioner. Et dansk ildstøttesystem 

dedikeret til den danske styrkechef vil minimere disse friktio- 

DEBAT 

nr. 3/2009 

ner betydeligt og nedsætte reaktionstiden fra behovet for ildstøtte 

opstår, til effekten i målet er opnået. 

En hær i balance indebærer, at den råder over struktur og kapacitet, 

der afspejler de opgaver, hæren stilles, og at der gives tilfredsstillende 

vilkår for soldaternes opgaveløsning. Hvis hæren fortsat skal 

kunne løse opgaver i det fulde opgavespektrum, kræver det, at de udsendte 

chefer har de nødvendige instrumenter hertil. Kampen i den 

hårde ende af opgavespektret vindes kun, hvis der på alle niveauer er 

sammenhæng mellem ild og bevægelse. Sammenhængen mellem 

ild og bevægelse skal fremelskes under uddannelsen og klargøringen 

af styrkebidraget forud for deployering. Det kræver, at en bred vifte 

af relevante, komplementære ildstøttesystemer er til rådighed ved 

den udsendte styrke såvel som for den nationale uddannelse, der 

finder sted forud for udsendelsen af styrkebidraget. 

Sammenhæng mellem ild og bevægelse 

Hvis der isoleret tages udgangspunkt i de operationsvilkår, der er 

gældende i Helmand, kan hærens nuværende artilleripjecer med 

stor gevinst supplere de kapaciteter, den danske styrkechef allerede 

har stillet til rådighed fra anden side. Dette bekræftes af styrkens 

egen rapportering efter hjemkomst. 

Hærens nuværende artilleripjecer kan imidlertid ikke nødvendigvis 

anvendes i andre operative sammenhænge og fremtidige 

konflikter. Hertil er der behov for tidssvarende våbensystemer, der 

har den nødvendige fremtidssikring, ildkraft og mobilitet. 

I lighed med argumenter for nye kampfly, hvor der bl.a. i dette 

blad advares mod kortsigtede betragtninger, er det afgørende, at 

der sigtes langt. 

Jeg skal ikke argumentere hverken for eller imod nye kampfly. 

Det overlader jeg trygt til officerer og andre med langt større indsigt 

i området. Det forventer jeg også vil være tilfældet omkring vurderingen 

af hærens behov for investering i ildstøttekapacitet, således 

at det baseres på erfaringer og indsigt fra dem, der har forstået betydningen 

af ild og bevægelse fra kamp i makkerpar til kamp med 

større landformationer. 

Med risiko for at træde nogen over tæerne vil jeg dog pege på, at 

for prisen på ét moderne kampfly kan hæren formentlig sikres en 

nødvendig og relevant ildstøttekapacitet i form af moderne våbensystemer, 

der langt ud i fremtiden sikrer en helt grundlæggende 

sammenhæng mellem ild og bevægelse. Alternativet til investering 

i moderne ildstøtte til hæren er begrænset handlefrihed i en 

amputeret og marginaliseret hær uden tilstrækkelig evne til at 

kæmpe. 

Hærens mission, „hæren udvikler, leverer og indsætter relevante 

landstyrker, der vil vinde“, favner evnen til at løse opgaver i det fulde 

opgavespektrum. Jeg kan med baggrund i Danmarks aktive 

udenrigs- og sikkerhedspolitik vanskeligt forestille mig, at hærens 

opgaver vil ændre sig væsentligt i årene fremover. 

Jeg har tillid til, at det igangværende forligsforberedende arbejde 

tager afsæt i enhedernes behov – aktuelle såvel som fremtidige opgaver 

– og tilsikrer den nødvendige balance mellem hærens kapaciteter 

og hærens opgaver. 

11 

Oberstløjtnant Michael A. Villumsen mener, at tilførelsen af kampvogne 

som et slagkraftigt redskab i den „værktøjskasse“, som den danske 

styrkechef i Helmand har til rådighed, var en afgørende styrkelse af 

den operative fleksibilitet. Her sendes kampvogne af sted med fly. 

Foto: Peter Eilertsen

Af redaktør Henning Lahrmann 

Fotos: Jørgen Kølle 

12 nr. 3/2009 EN NY DANSK KAPACITET 

Britisk tillid til 

dansk hospitalsteam 

Forsvaret har fået en ny kapacitet. Investeringen „koster“ kun et par mindre 

kurser og tre ugers samlet træning af et dansk hold læger, sygeplejersker 

og sygepassere, som til sommer skal overtage ledelsen af det britiske 

felthospital i Camp Bastion 

I februar måned viste det britiske TV-selskab, ITV1, 

I 

tre spændende dokumentarprogrammer med titlen 

„Doctors and Nurses at War“. Det var reportager fra 

det britiske felthospital i Camp Bastion i Helmandprovinsen. 

Første udsendelse viste bl.a., hvordan de 

britiske læger og sygeplejersker behandlede den fem-årige, afghanske 

pige, Raheema, som var blevet alvorligt såret efter en selvmordsbombe. 

Hun havde bl.a. mistet sin venstre hånd. 

De tre TV-udsendelser, som blev vist i England, var godkendt af 

det britiske forsvarsministerium. De viste den realistiske og spændende 

dagligdag på felthospitalet i Helmand-provinsen. Det er sådanne 

opgaver, et hold på ca. 100 danske læger, sygeplejersker, sygepassere 

m.fl. skal i gang med, når de fra medio juli til medio oktober 

overtager ansvaret for patientbehandlingen på det britiske felthospital 

i Camp Bastion. 

Chefen for det danske felthospital (FHOSP), den 51-årige stabslæge 

Jens Tingleff, som redaktionen mødte ved DANILOG i Vordingborg, 

fortæller, at det britiske felthospital er organiseret med 

en skadestue med fire traumelejer, en operationsafdeling med tre 

moderne operationsstuer, en intensivafdeling med fire sengepladser, 

som kan udvides til otte senge, samt CT-scannere, røntgen- og 

laboratoriumfunktioner og telemedicinsk opkobling til Birmingham. 

Det 15 mand store lægehold fra Danmark er sammensat af først 

og fremmest kirurger, anæstesilæger og læger med erfaring i at 

modtage traumepatienter. Desuden råder holdet over en røntgenlæge 

og en internmediciner. En dansk officer får ansvaret for modtagelsen, 

d.v.s. alle meldingerne om syge og tilskadekomne, der er 

på vej ind til hospitalet. Han er også ansvarlig for logistikken, selvom 

forsyninger af medicin og forbrugsstoffer er englændernes ansvar. 

Hertil kommer, at det danske hold får en administrativ celle, 

d.v.s. et kommandokontor, som skal sørge for løn, ydelser o.s.v. Det 

danske hospitalsholds næstkommanderende er en officer. 

Jens Tingleff, som blev indkaldt til Danske Livregiment i Vordingborg 

i 1977, har i flere år haft en løbende rådighedskontrakt 

som reserveofficer – udnævnt major-R i 1999. Han blev cand.med. 

fra Københavns Universitet i 1987. Herefter gennemførte han uddannelse 

og arbejdede som læge på Rigshospitalet, Lunds Universitets 

Hospital (Sverige) og Gentofte Hospital. Han er speciallæge i 

thoraxkirurgi (hjerte-lungekirurgi). 

Stor amerikansk styrke på vej 

I Afghanistan modtager det britiske felthospital 10-15 skader dagligt. 

20-30 pct. af dem er ambulant behandling. Jens Tingleff regner 

med, at halvdelen af patienterne er fra ISAF-styrker. Her er det i 

de fleste tilfælde hospitalets opgave at gøre patienterne klar til evakuering 

til hjemlandet inden for 24-48 timer. Resten af patienterne 

er enten soldater fra den afghanske hær, politifolk eller civile 

afghanere, hvoraf mange er børn, som er ofre for vejsidebomber 

eller er blevet fanget i krydsild. På to måneder har hospitalet behandlet 

14 børnetraumer. 

Efter USA’s beslutning om at sende en styrke på i første omgang 

17.000 mand til det sydlige Afghanistan tæt på de danske styrker 

forudser Tingleff, at det britiske felthospital også skal betjene denne 

styrke: 

- I øjeblikket er ISAF-styrken sammensat af danske, britiske og til 

dels amerikanske soldater. Det er klart, at hvis amerikanerne kommer 

med så stor en styrke, skal hospitalet i Camp Bastion udvides. 

Jeg forestiller mig en udvidelse med normer fra såvel engelsk som 

amerikansk side. Englænderne, som i øjeblikket forhandler med 

amerikanerne, vil fastholde, at det danske hospitalshold har lederskabet 

i den aftalte periode, men det bliver en udfordring at skulle 

betjene den store amerikanske styrke. 

Træning og certificering af det danske hold 

Jens Tingleff, som har været chef for Felthospitalet siden oktober 

2007, er ikke i tvivl om, hvorfor englænderne trygt overlader ledelsen 

af deres hospital i tre måneder til danskerne: 

- Vi har haft flere enkeltudsendelser af læger og sygeplejersker til 

felthospitaler i Irak og Afghanistan, herunder også det britiske hospital 

i Camp Bastion, og erfaringerne herfra har støbt fundamentet 

for det samarbejde, vi har med englænderne, siger han. 

Det er en forudsætning for det danske sygehuspersonel, at de følger 

de britiske standarder og rutiner på stedet. Det danske holds 

forberedelse til at løse opgaven i Afghanistan er opdelt i to faser: 

- En uges kursus af holdet med en række tænkelige cases hos 

„2nd Medical Brigade“ i York i England, som blev gennemført i januar 

måned og 

- En „missionsforberedende“ uddannelse med afsluttende certificering 

af hele holdet i York, som gennemføres umiddelbart forud 

for deployeringen til Afghanistan i juli. 

Jens Tingleff fortæller, at forud for kurset i januar blev holdets 

nøglepersonel informeret om træningens forløb. 

Træningsforholdene i den britiske hospitalssimulator i York, 

som er en tro kopi af felthospitalet, er så tæt på virkeligheden, som 

man kan komme, forklarer Jens Tingleff. - I princippet har man stillet 

et helt hospital op i en kæmpehal med skillevægge, der kan flyttes. 

Her trænede vi med hospitalet i at gennemføre de rigtige procedurer 

i den rigtige rækkefølge rent organisatorisk. Englænderne 

ville teste, om vi kunne gøre det hurtigt nok. Derudover er der kurser 

for enkeltpersoner og for grupper, som indtager specialfunktioner. 

Man går ud fra, at den enkelte læge og sygeplejerske kan sine 

ting og er fagligt dygtig. Så der lægges vægt på, om man kan få pati-

Det er en forudsætning for 

det danske sygehuspersonel, 

at de følger de britiske 

standarder og rutiner på 

stedet. Den „missionsforberedende“ 

uddannelse i 

York gennemføres umiddelbart 

forud for deployeringen 

til Afghanistan i juli 

med afsluttende certificering 

af hele holdet. 

enterne igennem hospitalet i det rigtige flow, få bestilt undersøgelserne 

til den rigtige tid, bestilt sengepladserne det rigtige sted og få 

bestilt evakueringen af soldaterne. 

For vi skal huske på, at alle de behandlede soldater skal videre til 

de hjemlige sygehuse. For soldaterne fra de allierede styrker er det 

opgaven at stabilisere de sårede og få dem med en flytransport 

hjem til endelig behandling. Med hensyn til de afghanske soldater 

og lokale civile, som felthospitalet behandler, drejer det sig selvfølgelig 

om så vidt muligt at færdigbehandle dem, så de kan blive udskrevet 

til enten deres hjem eller til de civile hospitaler i Afghanistan. 

Hele den organisation, som skal være omkring det, bliver testet 

i simulatormiljøet. 

Englænderne har et system på deres felthospitaler, hvor de hele 

tiden opsamler erfaringer, og det skal vi danskere være med til at 

EN NY DANSK KAPACITET 

nr. 3/2009 

vedligeholde, mens vi leder hospitalet i Camp Bastion. Det er 

spændende, fordi det kan betyde, at vi er med til at sætte nye standarder, 

fortæller Jens Tingleff. 

En nyskabt dansk kapacitet 

Jens Tingleff er sikker på, at med udsendelsen af personel til et felthospital 

i Afghanistan vil det civile, danske sundhedsvæsen få nyttig 

viden om og erfaringer i, hvordan man behandler soldater, som 

er skadet i krig. 

- Vi hører meget om de soldater, som bliver dræbt i Afghanistan, 

men ikke så meget om dem, der kommer hjem og er invalideret ved 

at have mistet et eller flere lemmer. 

For at kunne tilbyde disse soldater den bedste opfølgende behandling 

kræves der speciallæger, som har fulgt hele behandlings- 

13 

f fortsættes

14 nr. 3/2009 EN NY DANSK KAPACITET 

Det er en god idé, at læger, som til daglig er i 

det civile system, får mere viden og kan deltage 

i behandlingen af de sårede soldater – 

også herhjemme, siger chefen for det danske 

felthospital, Jens Tingleff. Her er en situation 

fra den realistiske træning i det britiske center 

i York. 

forløbet, fra det primært opståede traume 

over opfølgende behandling til rehabilitering. 

Derfor er det en god idé, at læger, som til 

daglig er i det civile system, får denne viden 

og kan deltage i behandlingen af de sårede 

soldater – også herhjemme, siger chefen for 

det danske felthospital. 

- Tidligere havde Forsvaret ikke meget at tilbyde 

læger og sygeplejersker. Men til denne 

mission kan der tilbydes en faglig udvikling 

og et fællesskab mellem læger og sygeplejersker, 

og det har tiltrukket mange ansøgere 

til at deltage. Hvad angår de yngre 

læger under uddannelse er vi i øvrigt ret interesserede 

i at få afklaret, om det, de lærer 

under missionen, ikke kan give merit i forhold 

til deres uddannelsesforløb, hvad enten 

det er introduktions- eller hoveduddannelsesforløb. 

Forsvaret uddanner også sygepassere, og 

mange af dem har vist interesse i at tage en 

sundhedsuddannelse bagefter som sosu'er, 

sygeplejersker eller læger. 

Stabslæge Jens Tingleff, som kom til jobbet 

som chef for FHOSP fra et job som overlæge 

på Gentofte Hospital, peger på, at Forsvaret 

med udsendelsen af dette danske 

hospitalsteam til Afghanistan har fået en 

ny kapacitet, som Danmark kan bruge 

uden de helt store omkstninger. 

- Det „koster“ kun tre ugers træning af et 

hold læger, sygeplejersker og sygepassere. 

Så er de klar til at blive udsendt på en mission, 

siger han. 

Stabslæge Jens Tingleff ses her sammen med 

sygeplejerske Eva Holmegaard, som er skadestuesygeplejerske 

og til daglig arbejder på 

Kommunehospitalet i Århus. 

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo. 

AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD. 

Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your 

15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium 

extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings. 

See us now or visit our website to get detailed information about this 

limited offer. 

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including 

leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and 

passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High 

Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo 

XC60). European specifi cation, left hand drive. 

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU. 

diplomat.volvocars.com 

Volvo for life 

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office 

Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir 

& Diplomat Sales 

bilia.dk 

ks@bilia.dk +45 45803181 

Det danske hold forberedte sig til at løse opgaven 

i Afghanistan. Her er det hos „2nd Medical 

Brigade“ i York i England, hvor det ugelange 

kursus blev gennemført i januar måned.

Tekst og fotos: Morten Fredslund 

For første gang har pårørende og den øvrige befolk- 

F 

ning haft mulighed for at hylde danske soldater hjemkommet 

fra Kosovo, KFOR og Afghanistan, ISAF. Med 

march gennem henholdsvis Aalborg og Holstebro, 

modtagelse af borgmestre og efterfølgende underholdning 

samt parader på kasernerne blev der i sidste måned sat et 

synligt punktum for soldaternes indsats i de to missioner. 

- Jeg tror, det er noget, man vil tage godt imod – både blandt de 

pårørende, borgerne generelt og blandt soldaterne, som jo normalt 

fordufter i hver sin retning, når de har afleveret deres ting. Nu 

bliver der sat et ordentligt punktum for vores indsats, sagde chefen 

for KFOR Hold 19, oberst Niels Henrik Johansen, inden marchstart 

i Holstebro. 

Flere end 2.000 pårørende dukkede op til de to marcher, der blev 

gennemført den 18. og 26. februar for henholdsvis 303 KFOR-soldater 

i Aalborg og godt 600 ISAF-soldater i Holstebro. Men rigtigt 

mange borgere tog også del i hyldesten, da soldaterne marcherede 

gennem de to byer med henholdsvis Slesvigske Musikkorps og 

Prinsens Musikkorps i front. 

Mor var med 

Efter velkomst ved byens borgmester i henholdsvis Europa Hallen 

og Holstebro Musikteater samt stand-up komik blev soldater og pårørende 

transporteret retur til kasernerne i de respektive byer. Her 

blev der budt på frokost, inden soldaterne linede op til den afsluttende 

parade. 

- Det er alle tiders, det her. Og så var der et fantastisk fremmøde 

under marchen gennem byen, siger major Filip inden paraden i 

Holstebro. 

Han var forbindelsesofficer ved Task Forcen i Lashkar Gah og har 

taget sin mor med til arrangementet i Holstebro. 

- Jeg bor i byen, men jeg var også kommet, selv om jeg skulle køre 

efter det. Det er pragtfuldt, at vi har fået mulighed for at sige „velkommen 

hjem“ til vores soldater. Det fortjener de virkelig, og jeg var 

også dukket op, selv om Filip ikke var på holdet, siger Birgitte Ejby. 

Spontane klapsalver 

Ved begge parader inspicerede chefen for Hærens Operative Kommando, 

generalmajor Niels Bundsgaard, paraderne og talte derefter 

til soldaterne. I Aalborg talte formanden for Forsvarsudvalget, 

Hans Christian Thoning (V), mens det i Holstebro var forsvarsminister 

Søren Gade, der gav soldaterne sin dybtfølte tak og respekt. I 

Holstebro ærede generalmajor Niels Bundsgaard holdets seks faldne 

med et minuts stilhed, og der blev lagt blomster og kranse ved 

en mindesten på paradepladsen. 

Helt usædvanligt blev talerne fra henholdsvis Niels Bundsgaard, 

Søren Gade og chefen for ISAF Hold 6, oberst Keld Christensen, 

mødt med spontane klapsalver fra de mange pårørende – måske en 

tydelig opfordring til gentagelse af lignende arrangementer for 

kommende hold af hjemvendte soldater. 

VELKOMMEN HJEM FRA MISSIONERNE 

Med to marcher gennem henholdsvis Aalborg og Holstebro og efterfølgende 

offentlige parader blev soldater fra Kosovo og Afghanistan 

hyldet af pårørende og borgerne i de to garnisonsbyer. 

nr. 3/2009 

Hyldet af pårørende og borgere 

Godt 600 ISAF-soldater 

marcherede gennem 

Holstebro med 

Prinsens Musikkorps i 

front. Mange borgere 

tog del i hyldesten 

gennem byen. 

Major Filip, som var 

forbindelsesofficer 

ved Task Forcen i 

Lashkar Gah, blev 

hyldet af sin mor 

Birgitte Ejby. 

Efter velkomst ved 

Aalborgs borgmester, 

Henning G. Jensen, 

og underholdning i 

Europa Hallen blev 

soldater og pårørende 

transporteret til 

Aalborg kaserner. 

Kolleger og gode venner 

mødes i Holstebro 

15

Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund 

16 nr. 3/2009 DEN DANSKE ISAF-STYRKE 

Ung officer er hotelfatter i 

Kabul 

Et af de mest eksponerede job i den danske ISAF-styrke er uden tvivl funktionen 

som terminalofficer i Kabul International Airport, hvor networking 

er alfa og omega 

„Velkommen til Kabul“. Frasen er nærmest et paten- 

V 

teret, øremærket varemærke, som kaptajn Jacob 

Voigt for længst er holdt op med at tælle anvendelsen 

af. For hver gang et af Forsvarets chartrede Pegasus-fly 

lander i Kabul International Airport, KAIA, 

bliver passagerne hentet af den danske terminalofficer og ført til 

„Hotellet“ og budt velkommen. 

- Vi siger goddag og farvel til alle og møder alle danskere, der er 

en del af missionen. Så alle danskere hernede kender vores ansigter, 

fortæller Jacob, der har plads til 140 logerende på selve hotellet, der 

er en lille enklave på KAIA, hvor omkring 25 nationer har stationeret 

soldater. 

Hotellet er en del af det danske Nationale Støtteelement, NSE. 

Og uanset om flyenes passagerer er soldater, politifolk, journalister 

eller folk, der udsendes i diplomatiets tjeneste, er hotellet omdrejningspunkt 

for det store logistiske puslespil, der minimum to gange 

om ugen udspilles, når danskere ankommer til eller forlader Afghanistan. 

Containerhotel i to etager 

- Langt de fleste, der lander med Pegasus-flyet, skal videre herfra 

med Hercules-fly til andre destinationer. Typisk til Camp Bastion 

eller Kandahar. Og da Hercules-flyene ikke står i venteposition, bliver 

passagererne indkvarteret her på hotellet, indtil de kan komme 

videre. Det samme gælder, når turen går den anden vej. For Pegasus'en 

flyver kun én gang om ugen, og folk, der skal hjem, skal derfor 

helst være her et til to døgn før hjemrejsen, da Hercules-flyene 

kan være ret ustabile, fortæller Jacob fra sit kontor, der ligesom resten 

af hotellet er bygget op af tyvefods-beboelsescontainere – de 

såkaldte prefabs. 

Hotellet består af to etager prefabs med værelser, hvor der typisk 

er plads til fire personer i køjesenge. Der er fælles toilet- og badefaciliteter, 

og ligesom i alle andre danske lejre er der på hotellet gratis 

adgang til velfærdstelefoner og internetmaskiner. Der er desuden 

mulighed for at veksle penge hos kassereren, så man under opholdet 

kan handle ind i KAIA’s restauranter, syv PX'er og på markedet, 

hvor en halv snes lokale forretningsfolk har fået lov at rykke inden 

for hegnet med deres forretning. Her kan der købes alt fra smykker, 

silke og folklore til kitsch og skrammel. Og i Jacobs standardbriefing, 

som han giver fra hotellets udendørs trappe til alle logerende, 

indgår som regel også et par gode råd om, hvordan man handler og 

prutter på afghansk. 

Omdrejningspunktet er dog hotellets terrasse og opholdsstuen 

med dansk TV2 på fladskærmen, kaffe på kanden, bøger og blade 

samt et bordfodboldspil, hvor tiden kan slås ihjel, hvis ventetiden 

føles lang. Hotellet har også sit eget selvbetjenings-linneddepot og 

et våbenkammer, hvorfra der udleveres våben og sikkerhedsudstyr 

til soldater og folk på gennemrejse. 

- Der er rigtig mange gøremål, og før jeg kom herned, troede jeg 

ikke, at man kunne have så travlt, fortæller Jacob kort før julerota- 

tionen for alvor går i gang med ekstraordinær travlhed på hotellet. 

450 soldater skal passere i løbet af en uge i forhold til de cirka 70, 

som normalt har et stop-over på KAIA hver uge. 

Networking – en hovedopgave 

Men selvom hovedopgaven selvfølgelig består i at få folk af sted 

med de rigtige fly nogenlunde til den planlagte tid, ja så består et af 

de allervigtigste elementer i terminalofficerens job i at opbygge og 

vedligeholde et netværk på flyvestationen. 

- Vi er dybt afhængige af andre nationers transportfly. Der er 

stort set altid mangel på transportkapacitet, og derfor gælder det om 

at kende de rigtige, så man kan trække i nogle tråde. Især når der er 

kamp om flysæderne, fordi et planlagt fly går i stykker eller bliver 

omdirigeret af taktiske årsager. Det sker også, at man prioriterer om 

på boardinglisterne i sidste øjeblik, og så må jeg ud og lede efter 

pladser til de danskere, som er blevet sat af. Det er en del af spillet 

hernede, fortæller Jacob, der oprindelig kommer fra Kongens Artilleriregiment, 

men har været tjenstgørende ved DANILOG det seneste 

halve år op til udstationeringen som terminalofficer. 

32-årige Jacob Voigt indgår i det danske NSE, hvor omkring 40 

danske soldater gør tjeneste forskellige steder i det sydlige Afghanistan. 

Terminalenheden på hotellet består ud over Jacob også af en 

oversergent, to konstabler samt to lokalt ansatte. 

- Jobbet er utraditionelt, fordi der konstant dukker ting op, som 

man skal tage stilling til nu og her. Rotationerne med Pegasus-flyet 

følger en normal cyklus, og normalt er der tre dage med tynd belægning, 

hvor vi kan planlægge og administrere. Men der skal ikke 

meget til, før planlægningen ryger, og jeg må ud på lånemarkedet 

for at finde flysæder, senge eller telte til soldater, der pludselig melder 

deres ankomst med kort varsel, fortæller Jacob. 

En lynafleder 

Han lægger ikke skjul på, at jobbets høje eksponering også har den 

konsekvens, at han ofte må fungere som lynafleder, når noget går 

galt i forhold til flytransporten. 

- Det er en speciel funktion at drive et hotel som officer. Også fordi 

der kommer så mange soldater igennem her. Og især når folk er 

på vej hjem, skal der ikke gå meget galt, før de er oppe i det røde felt. 

Som leder af stedet er det jo naturligt, at det er mig, der bliver syndebuk. 

Men som regel falder folk heldigvis ret hurtigt ned igen. Der 

er heller ikke så meget andet at gøre ved det. Vi er jo i Kabul – ikke i 

Kastrup, siger Jacob Voigt. 

Jobbets alsidighed, kravene til at analysere en opgave, lede og 

fordele arbejdet, tage hurtige beslutninger og tænke kreativt er blot 

nogle af de elementer, som ifølge Jacob berettiger til, at funktionen 

bestrides af en officer. Men han skjuler ikke, at han også selv synes, 

at jobbet er noget specielt. 

Hotelfatter og efterskoleleder 

- Jeg er både hotelfatter, rejseguide og efterskoleleder, som må træ-

Kaptajn Jacob Voigt fortæller, at det er en speciel funktion at drive et 

hotel. Også fordi der kommer mange soldater igennem. Især når folk 

er på vej hjem, skal der ikke gå meget galt, før de er oppe i det røde 

felt. Så er det naturligt, at terminalofficeren bliver syndebuk. 

de i karakter, når gæsterne er højrøstede efter klokken 23, siger Jacob 

med et smil. 

Han understreger dog endnu en gang, at han ikke mindst er networker. 

- Networking er jo ikke en disciplin, som står på skemaet på HO. 

Men det handler nu også mest om personlighed, tror jeg. Det tager 

tid at skabe kontakter, men det er altså det vigtigste, når man skal 

have tingene til at køre hernede, hvor en plan kan ryge sig en tur på 

et splitsekund. Derfor handler det også om at være en flink og ordentlig 

fyr, som folk gider at bruge tid på, så jeg kan vende tilbage 

igen, næste gang jeg har brug for hjælp. Så netværket og samarbejdet 

med kolleger fra et utal af nationer er blandt andet også med til 

at gøre jobbet spændende og udfordrende, siger Jacob Voigt. 

Han er formentlig den næstsidste danske terminalofficerer, der 

blandt sine opgaver skal stå for indkvartering af dansk personel på 

KAIA. I øjeblikket er lokale afghanske arbejdere i fuld gang med at 

bygge et spritnyt og meget stort indkvarterings- og velfærdsområde 

i den anden ende af lufthavnen. Det nye område skal efter planen 

stå klar den 1. juni, hvorefter soldaternes indkvartering vil blive 

styret af ISAF fra centralt hold. 

DEN DANSKE ISAF-STYRKE 

Søværnets samarbejdspartner 

på eksportmarkedet 

Medlemmer: 

Odense Staalskibsværft 

Terma 

Saab Danmark 

Systematic Software Engineering 

RESON 

Lyngsø Marine 

Logimatic 

EIVA 

HMK GROUP 

Novenco 

HEEDS 

NORDIC DEFENCE INDUSTRIES 

TENCATE-Roshield 

Karstensens Skibsværft 

GateHouse 

Associerede medlemmer: 

EADS Deutschland 

SAAB UNDERWATER SYSTEMS 

Leverandører til Søværnet 

nr. 3/2009 

17 

International markedsføring 

af systemer udviklet til familien 

af Standard Flex fartøjer. 

Naval Team Denmark 

Axeltorv 6, 4. 

1609 København V 

Tel.: 33 33 96 94 

navalteam@navalteam.dk 

www.navalteam.dk 

12800 · bureauLIST.dk

Af journalist Steen Cadan, Stockholm 

18 nr. 3/2009 OFFICERSKOLLEGER I SVERIGE 

Frivilligt at gøre tjeneste i 

I modsætning til Danmark er det indtil videre frivilligt for ældre, svenske officerer, om de 

vil gøre tjeneste ved internationale missioner. Om dette og andre fællesfaglige forhold har 

Danske Officerer talt med formanden for det svenske Officersförbundet, Lars Fresker 

Formanden for Officersförbundet, Lars Fresker, som 

F 

mødtes med de øvrige formænd og repræsentanter 

fra de nordiske officersorganisationer i København 

den 26. – 27. marts, lægger hurtigt fra ved at sige, at 

det med udsendelsesfrivillighed dog ikke vil være 

gældende for de alleryngste officerer, som har påbegyndt deres officersuddannelse 

efter sommeren 2003. 

- Men egentlig bør jeg vel starte med at sige noget om Officersförbundet, 

der har ca. 9.000 medlemmer, og som organiserer 95 

procent af alle svenske officerer samt knap 1.000 professionelle soldater. 

Alle betaler et forbundskontingent på 180-230 svenske kroner 

(SEK) om måneden, afhængigt af vedkommendes indtægt, fortæller 

Lars Fresker. 

- For at blive officer har vi siden 2006 haft et nyt system med, at 

man efter sin værnepligt søger en officersuddannelse, enten den 

taktisk-operative 3-årige på Försvarshögskolan eller den nye 

specialistuddannelse, hvor man efter en 1 1/2 års grundlæggende 

uddannelse bliver ansat, hvorefter uddannelsen videreudbygges 

som en specialistuddannelse. De første specialist-officerer fra 2006 

er netop blevet færdiguddannede. 

Fristende pensionsløsninger 

- Sverige har ligesom alle de andre nordiske lande haft en omstilling 

af Forsvaret – fra invasionsforsvar til indsatsforsvar –, hvilket 

har betydet, at man har ændret den grundlæggende organisation 

ved at nedlægge enheder indenfor marinen og hæren. Det har for 

os haft den betydning, at officersgruppen er blevet reduceret fra 

16.500 til 9.500 i løbet af de sidste 13 år – altså en reduktion på 43 

procent. Det er blandt andet sket ved at friste med nogle gode pensionsløsninger, 

så mange gik på pension som 55-årige, selvom pensionen 

nok ville blive mindre, end hvis man gik på pension på et 

senere tidspunkt. Men blev det militære tjenestested nedlagt på det 

sted, hvor man boede, kunne det måske betale sig at tage den lavere 

pension i stedet for en tvungen flytning. 

Søger ikke til Afghanistan 

- Fra Officerförbundet har vi set det som noget naturligt, at vi er gået 

fra invasionsforsvar til indsatsforsvar, da vi nu også har fået en 

politisk beslutning om, at Sverige skal forsvare fred og sikkerhed 

udenfor landet, hvad enten det har været i Tchad, Afghanistan, 

Bosnien eller Kosovo, hvor vi også har kunnet mærket resultaterne 

af vore indsatser. Så vi har haft en positiv indstilling til det, og vore 

medlemmer har også haft den samme opfattelse. Vi har ikke haft 

problemer med rekrutteringen til udlandsstyrkerne – tværtimod, 

idet der er flere, som søger, end der er behov for. 

Ser man generelt på støtten til et svensk militær i udlandet, er 

holdningen positiv, men gælder det eksempelvis støtten til at øge 

styrken i Afghanistan med yderligere soldater, så er stemningen ikke 

helt så positiv. Der er sket en ændring fra, da vi for eksempel var 

på de rene FN-missioner på Cypern eller i Libanon. 

Hidtil har vi været forskånede for omfattende tragiske ulykker, 

men ved projekterne i for eksempel Afghanistan begynder man at 

overveje, om der kommer flere svenske hjem i kister. Derfor er der 

opstået en diskussion i befolkningen om, hvor meget vi skal engagere 

os i udenlandske forhold eller ikke. Det er først og fremmest en 

diskussion, der er vigtig for den svenske stat. Men jeg tror også, at 

vore medlemmer forventer, at vi skal være med i denne debat. 

Vi har foretaget en pårørende-undersøgelse, som var fantastisk 

positiv. Men det vigtigste for os er at få Forsvaret til at indse, at det 

ikke blot er tilstrækkeligt, at man engagerer den enkelte soldat, 

men at det er hele familien, der indirekte „arbejder i udlandet“, 

mens soldaten er i krig i eksempelvis Afghanistan. Derved får Forsvaret 

et ansvar for alle involverede, så familien får at vide, at soldaten 

gør en indsats for de hjemmeblevne og andre. 

Frivilligt for ældre officerer at deltage i INTOPS 

Det er frivilligt for officerer at tage på udlandsmissioner, idet der ikke 

står noget i deres ansættelsespapirer om, at de skal kunne gøre 

tjeneste ved internationale missioner, hvilket er anderledes i forhold 

til Danmark. Men det er nu indført fra 2003, så for de alleryngste 

officerer er det indskrevet i deres kontrakter, at de skal gøre 

tjeneste ved sådanne missioner. Det kommer også til at gælde for 

alle fremtidige officerer. Vi ældre er ikke forpligtede, men vi deltager 

indtil videre frivilligt, forklarer Lars Fresker. 

- Der foregår en diskussion indenfor Forsvaret, om dette skal kunne 

ændres, men indtil da er det frivilligt, om vi vil deltage på missioner 

i udlandet. Det betyder, at du selv bestemmer, hvor ofte du vil 

deltage, fordi en del har bedre forudsætninger for at kunne deltage i 

sådanne missioner, og de deltager tit, men hos andre, som eksempelvis 

har mindreårige børn, er tilbøjeligheden til at deltage mindre. 

Endvidere findes der officerer, der aldrig nogensinde har deltaget i 

en international mission, mens andre har deltaget 5-10 gange. 

Ja, man ser jo på risikoen, når man har pligt til gøre tjeneste i udlandet. 

Her siger Forsvaret, at man ikke vil beordre folk til at deltage, 

men er du i en deling, og den skal deltage i udlandet, så forudsætter 

man, at alle deltager, soldater og officerer. Vi har haft folk på 

beredskabskontrakt, og skal delingen indsættes på en mission, findes 

der jo altid nogle – ikke mange, men nogle –, som på grund af 

sociale forhold ikke følger med delingen, og det tror jeg også, at 

man kommer til at se i fremtiden. I den situation kan nogle på 

grund af forholdene ønske at tage deres afsked, så der ikke opstår en 

konflikt mellem familien og arbejdet. 

Det kan igen betyde en endnu højere personaleomsætning, 

hvilket jo allerede er et problem i dag. Og det mest almindelige 

samtaleemne med mig, når jeg deltager på møder med vore medlemmer 

rundt om i Sverige, er jo netop mangelen på officerer. Det 

er det første, der bliver diskuteret. Vore medlemmer synes, at de er 

for få til at kunne opfylde de mål, man har, siger Officersförbundets 

formand, og han mener, at hvis nogle i fremtiden tager deres afsked 

på grund af udsendelse til INTOPS, bliver det endnu sværere 

at kunne rekruttere nye officerer. 

Aflønning for international tjeneste 

I Sverige er systemet ganske kompliceret, når det gælder den afløn-

udlandet 

ning, man får ved at gøre tjeneste i udlandet. Man udgår fra den almindelige 

løn, hvorefter der gives et tillæg på 1,3 procent plus et 

antal tusinde kroner pr. måned. Desuden er der et missionstillæg, 

som er afhængigt af, hvor i verden missionen er, og dette tillæg kan 

gå op til 10-12.000 SEK om måneden. Dertil kommer et familietillæg, 

hvis der er hjemmeboende børn, og det kan blive nogle tusinde 

ekstra pr. måned, så det er et ganske avanceret system. 

– Og jeg må sige, at gælder det lønnen, er der meget lidt diskussion 

om den, når det drejer sig om at skulle deltage i en international 

mission. Vi har tidligere foretaget en undersøgelse, da forsikringsforholdene 

er meget vigtige, idet vore medlemmer er ængstelige 

for fremtiden for dem, der bliver tilbage i Sverige. 

På ferie i missionstiden 

- I forbindelse med den udlandsaftale, som vi har indgået for dem, 

der rejser på en udlandsopgave, var netop muligheden for at komme 

hjem flere gange i løbet af en mission et af de vigtigste krav, vi 

også fik igennem i forhandlingerne med Forsvaret. 

Det er sådan, at de mest almindelige missioner varer seks måneder, 

men der pågår en diskussion, om man kunne have mere fleksible 

missionstider. For det varierer også fra individ til individ, for 

hvad der er godt for mig, behøver ikke at være godt for dig, og for 

visse militære opgaver kunne der godt være mere fleksible missionstider 

og ikke disse standardmæssige på seks måneder for alle. I 

aftalen står der, at beroende på situationen kan man komme hjem 

to gange og i visse tilfælde op til fire gange. Der kan jo også blive tale 

om lange rejsetider, eksempelvis hvis man er udstationeret i Afghanistan, 

så det er en balancegang, hvad man vil, men de fleste er 

indstillet på at satse den tid, det tager at komme hjem. 

Ny arbejdstidsaftale 

Som udsendt er arbejdstiden ikke noget problem, for det er forholdene 

og kravene på stedet, der styrer det hele. Herhjemme i Sverige 

er vi netop i gang med forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale. Vi 

har brug for en aftale, så man kan arbejde længere under øvelser og 

forberedelser, og man har brug for mere tid, når man skal forberede 

sig til en indsats. Og så har vi de officerer, der sidder på kontorer og 

har en mere „almindelig“, normal arbejdstid. Endelig skal vi også 

tage hensyn til EU’s arbejdstidsdirektiv om, hvilken tid der skal 

medregnes i det hele, hvor der er forhold om hviletidsbestemmelser 

og maksimal gennemsnitlig arbejdstid. Det skal vor nye aftale 

også tage hensyn til, så der har vi høje ambitioner om at få det hele 

til at gå op i en højere enhed til fordel for vore medlemmer. Officersförbundet 

er medlem af SACO, Sveriges Akademikeres Centralorganisation, 

som samler alle offentligt ansatte akademikere. De 

svenske officerers løn- og ansættelsesvilkår forhandles af OFR (Offentliganställdas 

Förhandlingsråd). 

Ulykker 

- Her i forbundet har vi foretaget en undersøgelse af et antal ulykker 

(skyde- og helikopterulykker) med dødelig udgang indenfor Forsvaret 

og med Statens Havarikommissions og Forsvarets Sikker- 

OFFICERSKOLLEGER I SVERIGE 

- Ser man generelt på støtten 

til et svensk militær i udlandet, 

er holdningen positiv, 

men gælder det eksempelvis 

støtten til at øge styrken i 

Afghanistan med yderligere 

soldater, så er stemningen 

ikke helt så positiv, siger formanden 

for Officersförbundet, 

Lars Fresker. 

Sammen med et analyseinstitut 

har Officersförbundet 

gennemført en interviewundersøgelse 

af officersgruppens 

pårørendes oplevelser 

af tjenesten under INTOPS. 

nr. 3/2009 

19 

hedsinspektions anbefalinger af tiltag i forbindelse med ulykkerne. 

Dette er blevet sammenholdt med det, Forsvaret har foretaget i relation 

til anbefalingerne. Dér så vi et antal tydelige, klare forslag til 

forbedringer og forandringer, som ikke er blevet gennemført inden 

for Forsvaret. Vi har påpeget, at der dels er mangeler i systematikken 

i sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet indenfor Forsvaret, samt 

at der også foreligger en fejlagtig holdning med en manglende sikkerhedskultur 

i Forsvaret. Og når der er for få officerer ude i de militære 

enheder, er der ofte ikke tid til at foretage analyser og risikobedømmelser, 

inden der afholdes en øvelse – vel fordi sikkerheden ikke 

står højest. Derfor har vi med en rapport virkelig forsøgt at påpege, 

at nu må vi alle – forsvarsledelsen og vi – sætte sikkerheden i fokus 

og starte dette sikkerhedsarbejde. Det må overskygge alt andet, 

for ser vi udenlands, så er Force Protection det øverste, det vigtigste, 

men desværre har hverken sikkerhed eller sikkerhedsarbejdet i Sverige 

samme høje status. Så det er noget, vi fortsat kommer til at arbejde 

med i Officersförbundet sammen med de andre faglige opgaver, 

slutter formanden, Lars Fresker. 

Nordisk Officers Alliance 

Siden 1996 har officersorganisationerne i de fire nordiske lande 

Danmark, Finland, Norge og Sverige holdt jævnlige møder i 

Nordisk Officers Alliance (NOA). Seneste møde blev holdt hos 

HOD i København i slutningen af marts måned.

Af journalist Steen Cadan, Holstebro 

Fotos: Tommy Bruhn 

20 nr. 3/2009 DE GØR EN FORSKEL 

Danske soldater skaber ikke mirakler 

Til gengæld har danske soldater i Afghanistan skabt forudsætningerne 

for, at de afghanske sikkerhedsstyrker kan være med til at skabe et 

fremtidigt sikkert samfund. Det er en udtalelse, der faldt i en samtale 

med oberst Keld Christensen, chef for DANCON, ISAF RC (S) Hold 6 

Tre uger efter sin hjemkomst fra missionen i Afgha- 

T 

nistan uddyber oberst Keld R.J. Christensen sit udsagn 

således: 

- Danske soldater har skabt forudsætningen for, at 

byen Gereshk er blevet stabiliseret og kan komme videre 

i en fremtidig positiv udvikling. Forudsætningen har været 

tålmodighed, for vi kan ikke skabe mirakler i løbet af et halvt år i et 

land som Afghanistan. Det er ikke os fra Hold 6, der kan løse situationen 

for Afghanistan, og det bliver heller ikke Hold 7. Og der vil 

nok også komme tilbageskridt i området, for det er et sårbart samfund, 

hvor vi blandt andet udvikler kapaciteter hos enkeltpersoner, 

der måske ikke fortsætter på deres nuværende positioner. Men 

hidtil har vi klart kunnet se, at afghanerne tager væsentligt flere 

skridt fremad end tilbage, så jeg tror på en positiv fremtid for 

Afghanistan. 

Danske soldater har vist deres værd i Afghanistan 

- Jeg vil sige det sådan, at danske soldater i Afghanistan har vist deres 

værd med opgaver, der svinger lige fra krig med Taleban til skabelse 

af sikkerhed ved støtte til genopbygning ved CIMIC. Begge 

dele er danske soldater gode til – så jo, de gør en forskel. 

- Nu bruges begreberne CIMIC og samtænkning lidt i flæng af 

politikere og journalister. Men CIMIC står for mindre genopbygningsopgaver 

og acceptskabelse for os selv, altså Force Protection. 

Herudover understøtter vi også det, som kaldes samtænkning med 

det udenrigsministerielle arbejde i at foretage en egentlig genopbygning 

eller udvikling i området. CIMIC er målrettet mod lokalbefolkningen 

tæt på, hvor vi har styrker med henblik på dels at skabe 

Force Protection for vore egne styrker, men også at skabe en 

umiddelbar fremgang ude i spidse ender. Det større genopbygnings- 

og udviklingsarbejde foregår dér, hvor vi har stabiliseret og 

skabt sikkerhed – for eksempel i Gereshk by. 

- Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt det er nok med de tre danske 

rådgivere til dette rådgivningsarbejde. Selvfølgelig kan der bruges 

flere danskere, men der findes flere centrale eksperter – eksempelvis 

i Lashkar Gah hos det britiske Provincial Reconstruction 

Team -, og de kan sendes ud, når der er et behov for ekspertbistand. 

Vi har eksempelvis haft flere eksperthold ude at undersøge infrastrukturprojekter, 

blandt andet til undersøgelse af behovet for en 

udbygning og renovering af et vandkraftværk ved Gereshk. På 

samme måde har vi haft eksperter på vejprojekter, for eksempel 

ved broen, der fører Hovedvej 1 over Helmand-floden uden for 

Gereshk. Broen er en absolut hovedfærdselsåre, men den er i en så 

dårlig stand, at den skal genopbygges. 

Lokalbefolkningen fokuserer ikke længere på Taleban 

- Lokalbefolkningen er generelt meget tilfreds med sikkerhedssituationen, 

så nu begynder de at fokusere på normale civile problemer 

som kriminalitet og mangel på arbejde. Gereshk er en stabiliseret 

by på ca. 60.000 indbyggere, hvor der er en kæmpe udvikling 

på det handelsmæssige område, og hvor der bør arbejdes hen mod 

større stabiliserings- og udviklingsmæssige projekter. 

- Nogle af de store projekter er nødvendige for at få en bedre infrastruktur. 

Der blev for eksempel i vores tid på stedet bygget et vejprojekt 

inde i byen med fem kilometers asfaltering, som sammen med 

den afghanske Hovedvej 1 er de to eneste veje i landet, som er asfalterede. 

Strøm er helt afgørende for Gereshk, så byen bliver mere end 

blot en handelsby, idet en industri vil kunne skabe arbejdspladser 

for de unge, der ellers blot er henvist til at blive daglejere. Derfor ligger 

renoveringen af vandkraftværket, som har potentiale til at kunne 

strømforsyne hele Gereshk, meget højt på prioriteringslisten. 

Afghanerne skal „markedsføres“ 

- For at få engageret de unge er der planer om indenfor de næste år at 

etablere fag- og handelsskoler som supplement til de andre skoler. 

Hele grundlaget bygger på, at folk også føler, at sikkerheden eksisterer; 

nu skal der ikke bare gang i genopbygningen, men i store udviklingsprojekter. 

Det er helt afgørende, at det er afghanerne selv, der 

udvikler og genopbygger de projekter, vi stiller midler og rådgivere 

til. Det er deres egne kapaciteter, der skal udvikles til at opbygge disse 

projekter – og vi må så supplere dem på nogle områder, hvor de ikke 

magter det endnu eller ikke har eksperter. Det afgørende er stabiliseringsmæssigt 

hele tiden at vise et billede af, at det er de afghanske 

myndigheder, der „leverer varen“. Det er dem, som yder det, for det 

er det, der på længere sigt skal stabilisere situationen. 

- I mangel af styrker overalt i Helmand-provinsen har vi valgt at 

sætte os på nogle af de centrale befolkningscentre i provinsen, og 

dem satser vi på at få stabiliseret i en tro på, at den sikkerhed, som 

opstår i disse områder, kan brede sig ud til dér, hvor vi ikke har styrker 

nok til at gå ind og skabe sikkerhed. Det er i de områder, hvor 

Taleban stadig har magten, og hvor det kræver megen tid og stor 

tålmodighed, før befolkningen siger, at det er bedre at „kaste Taleban 

på porten“. Det kræver ret så meget, for Taleban er en kraftig 

samling af modstandere mod fremskridt. 

Det danske engagement tager tid 

Samtalen ender med, at oberst Keld Christensen erkender, at det 

nok vil tage lang tid, før effekten fra eksempelvis Gereshk har bredt 

sig ud til flere andre områder i Helmand-provinsen. Tidsperspektivet 

fra Bosnien og Kosovo kan vi nok også godt bruge på Afghanistan. 

Indsatsen fra blandt andet Danmarks side kræver stor tålmodighed, 

idet vi er oppe imod lokale traditioner og kultur, der kan 

tage tid at ændre. Ikke fordi vi skal indføre et vestligt demokrati i 

Afghanistan, men vi ser da gerne en mere moderat og demokratisk 

islamisk holdning til tingene. 

- Danske soldater i Afghanistan har vist deres værd 

med opgaver, der svinger lige fra krig med Taleban til 

skabelse af sikkerhed ved støtte til genopbygning ved 

CIMIC. Begge dele er danske soldater gode til – så jo, 

de gør en forskel, siger oberst Keld Christensen.

DE GØR EN FORSKEL 

nr. 3/2009 

21 

Danmark er i krig 

– ikke kun Forsvaret 

Kan man fra Folketingets side løbe fra sine økonomiske, 

militære og civile forpligtelser, når staten 

Danmark er i krig, spørger Afghanistan-ekspert 

og forskningsmedarbejder, cand.scient. pol. 

Peter Dahl Thruelsen, som understreger, at det er 

staten Danmark, der er i krig i Afghanistan. 

Derfor har staten en forpligtelse overfor 

Forsvaret; men sandelig også en civil forpligtelse 

Nogle gange bliver man nødt til at gå tilbage til ud- 

N 

gangspunktet for at forstå en situation. Således er det 

Danmark, som fører krig i Afghanistan – ikke Forsvaret. 

Dette er et væsentligt argument for Afghanistanekspert 

og forskningsmedarbejder, cand.scient. pol. 

Peter Dahl Thruelsen fra Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. 

I denne samtale med Danske Officerer uddyber han de udfordringer, 

Danmark står overfor i engagementet i Afghanistan. 

- Når man ser på, hvad henholdsvis statsminister Anders Fogh 

Rasmussen og forsvarsminister Søren Gade gentagne gange har 

sagt, er vi i Afghanistan for at forebygge terrorisme i Danmark og 

andre steder samt for at hjælpe den afghanske befolkning. Det fortæller 

os, at det er Danmark som land, der er med i denne krig – og 

ikke kun Forsvaret. Derfor er det vigtigt at forstå, at der skal mere til 

end soldater og militære ressourcer for at skabe den udvikling, vi 

gerne ser i specielt de urolige egne af Afghanistan. Vi skal fokusere 

på, hvordan vi forankrer den militære udvikling og sikkerhed i civilbefolkningen 

og på hele den udenrigsministerielle opfølgning 

af den side af krigen. Det vil være rigtigt ærgerligt, hvis det hele falder 

til jorden, fordi vi ikke er gode nok til at sørge for, at alle andre 

end de militære indsatser ikke følger med. „Samtænkningens“ 

koncept er godt nok, men det mangler stadig at blive gennemført, 

som det oprindeligt er tænkt, og som de seneste erfaringer viser. 

- I 2007 fik Danmark forhandlet sig frem til, at vort operationsområde 

i Afghanistan skulle være i den centrale del af Helmandprovinsen. 

Men dette medfører betydelige forpligtelser. Det betyder 

blandt andet, at vi udover den militære indsats også skal have 

en civil opfølgning på den militære fremgang – altså spørge befolkningen 

om, hvad de specifikt har behov for, samt at forsøge at indfri 

disse behov. 

- I dag har militæret blandt andet i hovedbyen Gereshk fortrængt 

Taleban og opnået et niveau, der nu skal forankres i civilbefolkningen 

gennem stabiliseringseffekter. Disse effekter og tiltag 

må ikke forveksles med traditionel udviklingsbistand, som først 

kan give større effekter om 5-10 år. Der er i dag snarere tale om en 

effekt, der er forudsætningsskabende for, at de militære styrker kan 

frigøres til andre opgaver – for eksempel ved at skabe grundlaget 

for, at de skoleprojekter, Danmark gerne vil bidrage til gennemførelsen 

af, kan blive en succés, siger Peter Dahl Thruelsen. 

Manglende dybtgående analysekapacitet 

- Jeg mener, at det er problematisk, at der ikke bliver foretaget en 

dybtgående analyse af, hvorfor man ikke har nået målene for 2008- 

Af journalist Steen Cadan 

Fotos: Peter Eilertsen og Morten Fredslund 

f fortsættes

22 nr. 3/2009 DE GØR EN FORSKEL 

Peter Dahl Thruelsen peger på, at det er staten Danmark, der er i krig i 

Afghanistan. Derfor har staten en forpligtelse overfor Forsvaret; men 

sandelig også en civil forpligtelse. 

Helmandplanen. Det er jo ikke nok blot at konstatere, hvor langt 

man er kommet, for så bare at tilpasse målene for 2009. Man burde 

have undersøgt, hvad der i 2009 kan foretages og styrkes for at nå 

flere mål. Altså om det, vi lavede i 2008, overhovedet var det rigtige, 

og om det understøttede den militære fremgang tilstrækkeligt. Det 

er hele den analysekapacitet, der mangler. 

- Vi mangler simpelthen en instans, hvor der sidder mennesker, 

der har langsigtet, dybtgående indsigt og kendskab til konflikten i 

Afghanistan. Det har vi ikke, så når man fra Udenrigsministeriets 

og Forsvarsministeriets side udarbejder en plan med folk, hvor flere 

af dem, der har været med til at skrive 2008-planen, slet ikke er 

med til at skrive 2009-planen, får vi ikke den nødvendige, dybtgående 

analyse, der er behov for. Derved bliver hele denne mere langsigtede 

forankring af viden udvisket. Det er et problem. 

- Det er lidt arrogant at tro, at vi kan involvere os i én af de største 

sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark i nyere tid uden at 

gennemføre en – på det strategiske niveau – organisatorisk ændring, 

så den viden, der genereres, også forbliver til rådighed. Derved 

ville vi konstant kunne forbedre og tilpasse hele den danske 

indsats til den konstante udvikling i det komplekse miljø i Afghanistan. 

- Når man så kommer ud for en situation, hvor det faktisk går 

godt – som i Gereshk, hvor sikkerheden er blevet bedre -, er det vigtigt, 

at den militære indsats kan overgå til en stabiliseringsfase. 

Men til gennemførelse af den fase har Danmark kun en lille håndfuld 

udviklingsrådgivere til projekter for en befolkning i omegnen 

af 50.000 til 100.000 personer, oplyser Peter Dahl Thruelsen, som 

fortæller, at Udenrigsministeriet har oplyst, at PRT (Provincial Reconstruction 

Team) i Lashkar Gah kan bistå med rådgivningen, 

men på forespørgsler til PRT oplyser man, at man ikke har ressourcer 

nok til den indsats. 

Manglende danske udviklingsrådgivere 

- I april 2008 fortalte henholdsvis borgmesteren fra Gereshk og distriktsguvernøren 

mig, at de største problemer var Taleban og et 

dårligt uddannet politi. I dag er dette ændret til kriminalitet og jobmangel. 

Så man kan deraf se, at det ikke er en langsigtet udviklings- 

bistand, der aktuelt er brug for i stabiliseringsfasen, men derimod 

løsninger fra flere udviklingsrådgivere for at indfri befolkningens 

umiddelbare behov og derved forankre den militære fremgang 

gennem positive tiltag over for befolkningen. Derved siger jeg ikke, 

at langsigtede bistandsprojekter såsom skoler ikke skal gennemføres. 

Det skal de, men hovedvægten skal lægges på stabiliseringseffekter, 

som på kort sigt kan skabe resultater. 

- Udenrigsministeriet stiller gerne flere udviklingsrådgivere til 

rådighed, hvis Forsvarsministeriet vil betale for og bidrage til deres 

sikkerhed. Sådan er samtænknings- tanken „strikket sammen“ – 

Udenrigsministeriet skaffer rådgiverne, og Forsvarsministeriet betaler 

for sikkerheden, enten ved at stille soldater til rådighed eller 

ved at betale et privat sikkerhedsfirma for opgaven. Det ville blive 

spændende, hvis Forsvaret rent faktisk ville stille det nødvendige 

antal soldater til rådighed for Udenrigsministeriets rådgivere, for 

jeg tvivler på, om Udenrigsministeriet kunne finde tilstrækkeligt 

med folk, der også har de rigtige profiler til at løse opgaven. 

- Jeg har tidligere givet udtryk for, at så længe der ikke er skabt én 

eller anden form for incitamentsstruktur indenfor statsadministrationen, 

hvor det faktisk vil være karrierefremmende at tage ud i en 

konfliktzone for at være med til at styrke udviklingen, vil kun et fåtal 

melde sig for at deltage i et sådant arbejde. Vi har for eksempel 

set, at Udenrigsministeriet gentagne gange har slået stillinger op, 

og at der er gået lang tid, fra behovet i missionen er opstået, til stillingen 

er blevet besat, og den pågældende er blevet sendt af sted. 

- Denne procedure skal gå hurtigt, for når vi arbejder i sådan et 

stabiliseringsmiljø, er det vigtigt, at effekterne kommer hurtigt. 

Man skal i Danmark lære at forstå, at der er forskel på oprørsbekæmpelse 

og udviklingsbistand. Foretager man oprørsbekæmpelse, 

så skal man gå efter stabiliseringseffekter, og så kan vi ikke vente 

et halvt eller helt år på, at den rigtige person kommer, men det kan 

man godt i den traditionelle udviklingsbistand. Der skal altså skabes 

en struktur, der fremmer ønsket om at deltage i denne type missioner, 

så også andre dele af statsadministrationen kommer til at 

bidrage til indsatsen – der som sagt ikke alene er Forsvarets ansvar, 

men hele statens, siger Peter Dahl Thruelsen.

De danske soldater i Helmand har medvirket til at gøre en forskel, således at 

Gereshk by er blevet et mere sikkert område for befolkningen. Der er åbnet 

flere hundrede nye forretninger, og en NGO er på vej ind i byen. 

Manglende folk fra statsadministrationen 

Han mener, at Danmark også bliver nødt til at se på, hvem der skal 

sidde for bordenden og bestemme, hvornår folk skal ud. 

- For kan det som i dag blive til en diskussion om, hvem der skal 

betale for sikkerheden, og hvem der skal stille den til rådighed, vil 

det komme til at betyde, at vi i vore missionsområder ikke får tilstrækkeligt 

med effekt, når vi militært har været ude at rense op. 

Medfører diskussionen så også, at beslutningen ikke bliver taget, 

bliver vi også nødt til at se på, hvor beslutningen så skal træffes. Her 

tænker jeg både på beslutninger, hvor Forsvaret skal omprioritere 

soldaternes indsats i området til at løse opgaver til støtte for de civile 

rådgivere, og beslutninger om udsendelse af flere rådgivere. 

- Men da det er rimeligt åbenlyst i den danske statsadministration, 

at Forsvarsministeriet er „underdog“ til Udenrigsministeriet, 

bliver vi nødt til at se på, om beslutningerne skal træffes et andet 

DE GØR EN FORSKEL 

nr. 3/2009 

23 

sted, hvor der skal sidde nogle, som skal tage beslutningerne om, 

hvordan man styrker samtænknings-indsatsen, hver gang behovene 

opstår. 

- Efter min mening mangler der en strategigruppe, som kan 

handle hurtigt på baggrund af en permanent analysegruppe, hvor 

den første også gerne skulle have én eller anden form for beslutningskompetence 

til at gennemføre de ønskede tiltag, så det ikke 

bliver til en diskussion imellem nogle ministerier om, hvem der nu 

skal betale alt, imens soldaterne fortsat kæmper i Helmand-provinsen, 

slutter forskningsmedarbejder, cand.scient. pol. Peter Dahl 

Thruelsen fra Forsvarsakademiet.

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Fotos: Poul Anker, PF 

24 nr. 3/2009 EN USÆDVANLLIG SOLDATERSKÆBNE 

Ramt af Alzheimers 

Benhård styrketræning er oberstløjtnantens bedste medicin mod modbydelig sygdom 

Det var i forbindelse med den årlige træningstil- 

D 

standsprøve, at oberstløjtnantens helbred fik et 

knæk, som aldrig blev helet efterfølgende, men 

tværtimod nok blev forværret yderligere af et hårdt 

arbejdspres på jobbet. 

I dag sætter Steen Wandahl-Bundesen små huskesedler på døren. 

Af og til kniber det med at finde de rigtige ord, når han vil fortælle 

noget. 

Han er kun 54 år og har fået stillet en modbydelig diagnose på 

vej over i rækken af pensionerede officerer: Alzheimers sygdom. 

- En god dag er, når jeg vågner om morgenen og ikke føler mig 

træt og elendig. Så går dagen fint, siger Steen Wandahl-Bundesen, 

som både har hus og stor have at holde i Bramming og selv står for 

al madlavning, fordi hustruen Thelma har et ledende job i it-branchen 

nede i varmen i Kuwait, hvortil han også rejser, når de sidste 

ting omkring pensioneringen er på plads. 

Dagen, hvor Danske Officerers udsendte kiggede forbi, var ikke 

af de bedste på grund af et brev fra politiet. 

- Jeg skal argumentere for, hvorfor jeg skal have lov at køre videre i 

min bil. Man vil revurdere min ellers udmærkede vejledende køreprøve, 

som jeg bestod uden en eneste anmærkning. Så bliver man 

ufatteligt skuffet og ked af det, og i øvrigt kører jeg altid med Navigator, 

så jeg er sikker på at kunne finde vej, siger Steen, som ellers 

ikke plages af sortsyn, men har en positiv tilgang til tilværelsen. 

Også derfor var det en voldsom overraskelse, da han blev syg. 

- Det havde jeg det utroligt svært med i starten. Man får ondt af 

sig selv og synes ikke, at man får den rigtige støtte og vejledning. 

Bliver hevet fra den ene side til den anden i lægeverdenen og bliver 

mere og mere frustreret, siger Steen Wandahl-Bundesen og erindrer 

dagen, hvor filmen knækkede, som han siger. 

Nedturen 

Det er to år siden – mens han sad som chef for en håndfuld medarbejdere 

i NATO’s efterretningssektion i Belgien med ansvaret for en 

vigtig del af efterretningsarbejdet i Europa. 

- Jeg fik en blodprop og et hjertetilfælde i forbindelse med den 

Steen Wandahl-Bundesen var til nytårskur hos 

dronningen. Nu pensioneres han seks år før sit 60. år.

årlige træningstilstandsprøve på en rimeligt bakket og smal vej i et 

vejr, som var aldeles uvenligt. Jeg kunne godt mærke, at jeg svækkedes 

lidt, men som „den store bjørn“, som vi alle tror, at vi er, blev 

jeg ved. Et par kilometer længere fremme faldt jeg af cyklen og måtte 

have blå lygter til hospitalet. Det lykkedes lægerne at fjerne blodproppen; 

hjertet blev undersøgt flere gange, og der blev fundet små 

„knaster“, som gjorde det klart, at det hele havde været for voldsomt. 

Få måneder senere fik jeg pålagt at lave konceptet til et stort 

efterretningscenter, som nu står fuldt implementeret i England. 

Det hele hang på mig, og det var alt for meget – det kostede mit helbred 

og knækkede mig, siger Wandahl-Bundesen og fortsætter: 

- Man lægger ikke selv mærke til det. Det er omgivelserne, som 

begynder at undre sig, familien, venner og kolleger, som løfter et 

øjenbryn og synes, de ikke taler til den samme person længere. 

Det hårde arbejdspres sendte oberstløjtnanten helt ud i tovene. 

- Jeg var bange for at skulle stå af med en blodprop – og så kom de 

første indikationer på Alzheimers. Siden kørte det kun videre i negativ 

retning, siger han, som blev sygemeldt og sendt hjem fra 

Bruxelles for to år siden med henblik på pensionering. 

At rejse er at leve 

Når adressen er Bramming, hænger det sammen med, at Steen 

Wandahl-Bundesen var udset til en stilling i nærheden. Nemlig 

ved Hærens Kampskole i Oksbøl hos oberst Lars Møller, der som 

bekendt er overgået til en ny stilling hos HOK i Karup. 

- Lars og jeg er gode venner fra Jydske Dragonregiment i Holstebro. 

Han var næstkommanderende i Kjeldsen-eskadronen, og jeg 

var løjtnant. Vi lavede alle mulige hundekunster i forbindelse med 

de øvelser, vi fik delegeret en sum penge til, siger han med et smil 

og mindes. 

- Benhård træning – og ikke tøsetræning, pointerer Steen Wandahl-Bundesen 

– er med til at holde mit hoved klart. Andre, som 

går hen og får denne her sygdom, kan ikke tidligt nok komme i 

gang med styrketræning. Jo mere du knokler, des mere åndsfrisk 

bliver du, siger Steen, som til formålet har indrettet motionsrum i 

et værelse. 

- Hæren har givet mig mange spændende år, og jeg var blevet i 

tjenesten til jeg fyldte 60, hvis ikke det her var kommet til, siger 

han så. Men der er ikke noget at gøre ved det. Det er et spørgsmål 

om at acceptere tingenes tilstand, og det er man nødt til, når man 

er færdig med at tude. 

Min kone Thelma har sagt, at jeg skal ud at opleve og se alle de 

steder, jeg altid har ønsket, inden det er for sent. Vi er nået halvvejs 

og har Australien som næste mål, og så måske USA, hvor jeg har boet 

i fire år. Og så flytter jeg ned til Thelma og varmen i Kuwait, hvor 

jeg har det fysisk meget bedre. Dér har jeg en rigtig god ægyptisk 

ven, som jeg styrketræner sammen med. 

Steen Wandahl-Bundesen er netop blevet tjekket på Sydvestjyske 

Sygehus i Esbjerg. Det var en god dag. Den alvorlige sygdom ser 

ikke ud til at være blevet forværret, siden han var der for et år siden. 

Han holdt afskedsreception i JDR`s officersmesse på Holstebro Kaserne 

den 13. februar. Hermed sluttede mere end 33 års aktiv tjeneste 

i hæren. 

EN USÆDVANLLIG SOLDATERSKÆBNE 

Steen Wandahl-Bundesen stammer fra Tønder og 

var uddannet automekaniker, inden han kom til 

Livgarden, som gjorde ham til officer. 

Der ruller royalt blod i årerne 

på Steen Wandahl-Bundesen. 

En langt-tilbage-oldemor 

kom i uføre som stuepige 

hos den pigeglade 

Frederik d. 5 og blev med 

barn. Derfor hænger kongen 

på væggen i hjemmet i 

Bramming. 

Små sedler hjælper Steen 

Wandahl-Bundesen med 

at huske dette og hint i 

dagens løb. 

Krævende styrketræning 

klarer hjernen. 

Støtte og vejledning fra socialrådgiver 

nr. 3/2009 

25 

- Både Forsvarets socialrådgiver og HOD’s sekretariat samt det 

sociale netværk medvirker i forbindelse med Steen Wandahl- 

Bundsens exit fra aktiv tjeneste. 

- Alzheimers sygdom resulterer i svigtende hjernefunktion og 

demens, hvilket først og fremmest viser sig ved dårlig hukommelse 

og nedsat evne til at fungere i hverdagen. 

- Alzheimers sygdom er ikke arvelig – men risikoen for at få sygdommen 

er større, hvis ens forældre har haft den. 

- Alzheimers sygdom kommer ofte snigende – over måneder eller 

halve år. I starten kan det godt være svært at afgøre, om der er 

tale om sygdom. Sygdommen rammer fortrinsvis ældre, men 

også yngre kan rammes (kilde: www.netdoktor.dk).


26 nr. 3/2009 MESSER I HÆREN 

Messen er hjørnestenen i korpsånden 

Officerer på flere af hærens tjenestesteder er 

fortørnede over, at messefunktionen er nedlagt. 

Det svækker korpsånden, men der er fundet 

lokale løsninger, og det har også rejst et forslag 

om en generel frokostordning i Forsvaret 

Følgerne af direktivet „Bestemmelse for Forsvarets 

F 

kantinevirksomhed“ fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

(FBE) er først for nylig slået igennem 

ude på en række af hærens tjenestesteder. Formelt 

har „messepersonale“ ikke eksisteret i flere år på 

Forsvarets landtjenestesteder, men man havde alligevel fundet 

nogle praktiske løsninger, som tilgodeså de lokale ønsker og behov 

for at kunne servicere den faste stab og gæster ved de enkelte tjenestesteder. 

For nylig har FBE ud fra en centraliserings- og stordriftstanke 

sat en stopper for disse ordninger, og det har givet en række 

reaktioner fra HOD’s medlemmer. 

HOD’s formand for LKA 22 Sønderborg, major Mads Timm, fortæller, 

at officererne ved Hærens Sergentskole (HSGS) erkendte, at 

de havde et problem, da messefunktionen blev nedlagt, og kun lokalerne 

var tilbage. 

- Indledningsvis blev der lavet mange forsøg med, at vi selv lavede 

kaffe og fik diverse brød bragt. Men det var vanskeligt at få det til 

at fungere. 

Til sidst indså alle, at messen er én af hjørnestenene i korpsånden. 

For det fast ansatte personel er messen et nødvendigt fristed, 

for her foregår meget af den uformelle koordination, og her opnås 

et bredere kendskab til hinanden og hinandens opgaver, siger han. 

- Korpsånd er én af de vigtigste grundstene for en militær enhed. 

Enheder med god korpsånd og godt sammenhold fungerer under 

alle situationer, og det er det, der får enhederne til at overleve i de 

svære stunder, som opleves, når man har tab i kampsituationer, siger 

Mads Timm, som mener, at vilkår, der støtter korpsånden, er lig 

med god ledelse. 

Ansætter flexjobbere 

Men nu fungerer messen i Sønderborg igen. 

- Fra skolens side ønskede vi en messe for alt fastansat personel, 

og kommunen ville gerne levere en flexansat medarbejder i 20-25 

timer om ugen. Så her fandt vi hinanden, siger kaptajn Tom Pelle, 

som er leder af HSGS’s støtteelement. Gennem cafeteriaudvalget 

blev ansat en civil, kvindelig medarbejder ved skolen, som får 75 

pct. løntilskud. Det er en meget billig løsning for HSGS. 

Hun sørger for alt det praktiske, bl.a. at dække bord til særlige møder, 

siger Tom Pelle, som fortæller, at skolen er i gang med at ansætte 

en håndfuld flexjobbere i forskellige funktioner, f.eks. i UMAK, 

informationskontoret og som serviceassistenter, alle i 20–25 timers-job. 

Han opfordrer Forsvarets øvrige tjenestesteder til at kontakte 

deres lokale kommune og tale om mulighederne for at ansætte 

flexjobbere. 

- Det vigtigste for os her på skolen er, at det er en person, som er 

ansat ved HSGS og ikke ved FBE (LSE). 

Der er så lavet en aftale mellem skolen og LSE for, hvordan ordningen 

håndteres, supplerer Mads Timm, som oplyser, at skolen 

også har overvejet at bruge en del af de C100-stillinger, som er 

nævnt i „66- punkts“ forslaget. 

- Messen er for alt fastansat personel, så nu er selv FDD-, FKIT- og 

LSE-personel begyndt at dukke op i messen og nyde den gode 

stemning. 

Omkostningsneutral frokostordning 

Kaptajn Torben Vahr Nielsen, som er formand for HOD’s lokalafdeling 

18 Fredericia samt medlem af HOD’s hovedbestyrelse, fortæller, 

at man har et fælles udsalg i messerne. Ifølge den lokale cafeteriabestyrer 

er der ikke planer om at ændre på den ordning. 

- Dertil kommer, at vi er opdelt på to kaserner, nemlig Ryes Kaserne, 

hvor maden tilberedes, og Bülows Kaserne, hvor Hærens Føringsstøtteskole 

ligger. 

Torben Vahr Nielsen ser det dog som et stort problem, at der ikke 

er en reel frokostordning. Han mener, at arbejdsgiveren burde indse 

værdien af at tilbyde medarbejderne en god og sund kost. 

- Med en frokostpris på 36 kr. incl. 1/2 l. mælk er vi på over dobbelt 

pris af, hvad skattevæsenet accepterer. Jeg tror, at mange fravælger 

messerne på grund af de høje priser. 

Jeg går ud fra, at hvis Forsvaret indførte en frokostordning, ville 

denne kunne holdes omkostningsneutral i forhold til i dag. De ansatte 

skulle blot trækkes 280-300 kr. hver måned over lønsedlen, 

hvorefter besparelsen vil ligge i at spare det personale, der i dag sidder 

ved kassen og tager imod betaling. 

Dertil kommer den administrative besparelse ved, at vi på tjenesterejser 

ikke skal kæmpe med rejseafregninger på 36 kr. til måltidsgodtgørelse. 

Jeg synes, at en frokostordning vil være med til at styrke korpsånden, 

siger Torben Vahr Nielsen, som tror, at med god, sund kost vil 

Forsvaret se en nedsættelse af sygefraværet. 

- Men det er jo en svær faktor at lægge ind i et regneark, slutter han. 

Officerer på flere af hærens tjenestesteder mener, at det svækker korpsånden, 

at messefunktionen er nedlagt. På billedet ses den mangeårige, smukke 

officersmesse i Holstebro. Foto: Tommy Bruhn


Fotos: Tommy Bruhn 

Er det for at skære i serviceniveauet over for de ansat- 

E 

te, eller er det, fordi Forsvarets ledelse ikke ønsker at 

støtte korpsånden i hæren, at man med henvisning 

til „Bestemmelse for Forsvarets kantinevirksomhed“ 

har besluttet at nedlægge messefunktionerne på flere 

tjenestesteder? Sådan spørger mange af HOD’s medlemmer, som 

Danske Officerer har talt med. 

Kaptajn Brian Staal Villsen, som er tjenestegørende ved Jydske 

Dragonregiment i Holstebro, spørger, om de bløde værdier ikke betyder 

noget mere. Han skyder på de centrale tjenester – og specielt i 

denne sag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE): 

- Oplægget til sidste forsvarsforlig var bl.a., at meningen med 

indførelsen af de centrale tjenester var, at nu skulle forholdene i 

Forsvaret blive bedre. Hos regimenterne opleves det modsatte, 

nemlig at tingene forværres, siger Brian Villsen, som oplyser, at 

messerne på kasernen i Holstebro er lukket, fordi de ikke er rentable 

at drive i forhold til FBE-direktivet. 

Brian Villsen fortæller, at messerne altid har været et sted, hvor 

man kunne samles over en kop kaffe eller frokost med de andre officerer. 

Det var en del af hverdagen og kulturen, at man dyrkede det sociale, 

og messerne var indbegrebet af opretholdelsen af korpsånden. 

- Alle, som har gjort tjeneste ved et regiment, ved, hvor vigtig en 

del af hverdagen messerne er. De, som har været på mission, ved 

også, hvor vigtige messerne er. Meget blev også koordineret i messerne, 

idet det var oplagt, når kollegerne alligevel var i messen. Det 

er nu slut i Holstebro. De, som ikke kender betydningen af messerne, 

vil måske sige, at tilsvarende kunne foregå i cafeteriet. 

Nej, det kan det ikke. Meningen med messerne er, at man har 

mulighed for at socialisere indenfor den personelkategori, man 

hører til. Messerne er mere hyggelige og rolige, og der er mulighed 

for i en travl hverdag at falde ned. Den mulighed er ikke til stede i et 

stort og støjende cafeteria. 

Ingen ressourcer til messedrift 

Kaptajn Brian Villsen har søgt at få et svar i Holstebro på, hvorfor 

messerne er lukket, og han er kommet frem til, at – ifølge det civile 

personale ved LSE Holstebro (Lokalt Støtte Element) – der ikke er 

ressourcer til at drive messerne. Messerne er ejheller rentable at drive, 

siges det. Det på trods af, at officersmessen igennem flere år har 

delt udsalgssted med sergentmessen, så der ikke skulle serviceres 

flere steder. 

- Min filosofi var, at LSE var sat i verden for at skabe en god service 

for de soldater, som arbejder på kasernerne. De skulle skabe de 

bedst mulige vilkår for soldaterne. I stedet oplever vi – set fra den 

grønne side – en ubetinget loyalitet over for den centrale tjeneste, 

FBE (Forsvarets Bygnings Etablissementstjeneste), hvor vi bliver 

fortalt af LSE Holstebro, at det vigtigste er at få penge i kassen. 

MESSER I HÆREN 

nr. 3/2009 

De centrale tjenester kvæler 

arbejdsglæden 

Hvis regimentschefen havde ansvaret for driften, 

ville der stadig være messer på kasernerne, 

siger officer fra Holstebro 

- Gennem længere tid har vi også oplevet meget høje priser på de 

varer, vi kan købe i cafeteriet. Regimentschefen kan ikke gøre noget, 

idet man har frataget ham al kommando ved sidste forsvarsforlig. 

Tidligere havde han indflydelse på driften. I stedet kan vi se på, 

at LSE lukker messerne med henvisning til, at de skal drive en rentabel 

forretning, hvilket fremgår af direktiver fra FBE. 

Var det ikke meningen med de centrale tjenester, at forholdene 

skulle blive bedre? Vi oplever på regimentsniveau, at det modsatte 

er tilfældet, når messerne lukker, og priserne er høje. Hvad bliver 

det næste? 

- Jeg ser ikke, at de centrale tjenester har en fremtid, når vi oplever, 

at arbejdsmiljøet generelt bliver dårligere, og jeg vil godt advare 

mod de tendenser, hvor der skabes dårligere arbejdsmiljø på kasernerne. 

Det kvæler arbejdsglæden og motiverer folk til at finde et 

andet sted at være. Faren ved de centrale tjenester er, at de bliver en 

stor størrelse, som fysisk sidder langt fra de steder, hvor produktionen 

af vores soldater foregår. Beslutninger er nemme at tage, for det 

gør jo ikke ondt på én selv. Vi skal ikke glemme, at kerneydelsen 

trods alt stadig er at uddanne soldater og sende dem i mission. Det 

er også vigtigt at holde fast i, at ydelsen foregår hos regimenterne, 

som bør have de bedst mulige vilkår for at kunne levere varen, understreger 

Brian Villsen. 

Regimentschefen ansvarlig for driften 

- Jeg er meget spændt på, hvad Forsvarets ledelse har givet af udspil 

med hensyn til det kommende forsvarsforlig. Der har været meget 

stille indtil videre. Jeg finder det dog positivt, at forsvarschefen for 

nylig indkaldte alle niveau 3-chefer for at høre om forskellige forhold, 

der berører regimenterne. Det gør mig fortrøstningsfuld og 

skaber forventninger. Jeg har mange forventninger til det kommende 

forlig, siger Villsen, som mener, at det kommende forsvarsforlig 

bør decentralisere dele af de centrale tjenester. 

- De decentraliserede dele skal så være „satellitter“ ved regimenterne, 

hvor de bør være en del af regimentets struktur. Mange misforståelser 

ville kunne blive ryddet af vejen på den bekostning. Et yderligere 

tiltag kunne være med hensyn til regimentschefens beføjelser. 

I store, civile firmaer arbejder man med divisioner, hvor divisionschefen 

kan træffe beslutninger, på trods af at der findes nogen 

over ham. Det samme bør være gældende for regimentschefen. De 

centrale tjenester bør således have en lokal leder, som i praksis forvalter 

gældende bestemmelser på tjenestestedet og står for driften. 

Det vil skabe arbejdsro på kasernerne, idet de enkelte elementer 

m.v. umiddelbart kun havde én chef at referere til i dagligdagen. 

I dag har de forskellige elementer en masse forskellige chefer, afhængig 

af hvilken central tjeneste de tilhører. Det skaber forvirring 

og splittelse ved regimentet. Regimentet arbejder ikke nødvendigvis 

i samme retning. 

På den anden måde kan der skabes fælles fodslag, og alle kan gå 

efter det samme mål, fordi der er én leder, der fastsætter dette. 

- Jeg er sikker på, at messerne stadig ville have været åbne på Holstebro 

Kaserne, hvis regimentschefen stod for driften. Han vil givetvis 

have sparet et andet sted for at bibeholde et godt arbejdsmiljø, 

slutter kaptajn Brian Staal Villsen. 

27

28 nr. 3/2009 FAGLIGE NOTER 

Multimediebeskatningen er en „misundelsesafgift“ 

- Jeg må tage skarpt afstand fra den del af skatteaftalen, der omhandler 

multimediebeskatning, hvis den skal forstås sådan, at alle 

ansatte, der udstyres med en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon eller 

FAP for på en fleksibel måde at kunne løse Forsvarets opgaver, bliver 

pålignet et beløb på yderligere kr. 5.000 pr. år. 

Det vil være et direkte angreb på den fleksibilitet, Forsvarets 

medarbejdere udviser til gavn for både dem selv og arbejdsgiveren. 

Skatten virker udtænkt som en „misundelsesafgift“, der er indført 

uden at overveje konsekvenserne deraf, siger HOD’s formand Bent 

Fabricius. 

- Samtidig må jeg også gøre indsigelse over for den særlige udligningsskat 

på større pensionsordninger, der konkret skal udformes 

her i løbet af foråret. I Skattekommissionens forslag skulle skatten 

ramme alle pensionsordninger med løbende udbetalinger over et 

vist niveau – altså også tjenestemandspensioner. 

Jeg håber og tror på, at regeringen og DF besinder sig og undtager 

tjenestemandspensioner og andre pensionsordninger, hvor 

medarbejderne ikke har hverken indflydelse på pensionens størrelse 

eller skattefordel af indbetalingerne. 

Tjenestemandspensioner (og andre arbejdsmarkedspensioner) 

er en del af ansættelsesforholdet og bør ikke blive ramt af den udligningsskat, 

der indføres for at komme pensionsspekulation til livs. 

Jeg går i øvrigt ud fra, at Forsvarets Personeltjeneste snarest efter 

den endelige vedtagelse af aftalen orienterer om de væsentlige emner 

i skatteaftalen, som har betydning for de ansatte i Forsvaret. 

HOD’s notat vedrørende skatteaftalen 

HOD har udarbejdet dette notat om den skatteaftale, som regeringen 

og DF præsenterede under det positive slogan „Forårspakke 2.0 

– Vækst, klima, lavere skat“. HOD vil løbende informere om de emner 

i skatteaftalen, der enten direkte eller indirekte berører HOD’s 

medlemmer, bl.a. beskatning af merarbejde, begrænsning i rejsefradrag, 

ligningsmæssige fradrag samt beskatning af større private 

pensionsordninger. 

Ved hjælp af Skatteministeriets skatteberegningsprogram kan 

man se, hvad man skal betale, når skatteaftalen træder fuldt ud i 

kraft i 2010. Se på www.skm.dk 

Formålet med HOD’s notat er ganske kort at ridse de forhold op i 

skatteaftalen, der vurderes i særlig grad enten direkte eller indirekte 

at berøre HOD’s medlemmer. 

Disse forhold vurderes efter en kort gennemlæsning af aftalen indledningsvis 

at være: 

- forhold vedrørende beskatning af merarbejde 

- forhold vedrørende begrænsning i rejsefradrag 

- forhold vedrørende ligningsmæssige fradrag 

- forhold vedrørende beskatning af større private pensionsordninger 

- forhold vedrørende multimediebeskatning 

Beskatning af merarbejde 

Det er regeringens opfattelse, at en lempelse af marginalskatten vil 

medføre større villighed til at påtage sig mere arbejde. 

Her spiller dog flere forhold ind, og kommissionen var i sit forberedende 

arbejde også inde på, at en lempeligere beskatning også 

kan medføre, at arbejdsudbuddet faktisk bliver mindre, da man ikke 

behøver arbejde så meget for at opnå samme indtægt som før. 

Kommissionen konkluderede dog, at kræfterne, der trækker i retning 

af større arbejdsudbud, er stærkere end dem, der trækker i retning 

af mindre udbud, og denne konklusion bygger skatteaftalen 

så på. 

Ser man på HOD’s medlemmer i relation til marginalbeskatning og 

udbud af arbejdskraft, vurderes en lempelse af marginalskatten ikke 

at have den store effekt på udbuddet, idet arbejdsindsatsen for 

HOD’s medlemmer bestemmes af arbejdsopgaverne og ikke af viljen 

til at påtage sig merarbejde. I øvrigt følger det af ansættelsesforholdet, 

at man skal påtage sig de opgaver, der pålægges én, hvorfor 

en skattelettelse for medlemmer af HOD i forbindelse med merarbejde 

ikke vurderes at give større arbejdsudbud – men et bedre plaster 

på såret. Det samme vurderes i øvrigt at gøre sig gældende for 

sammenlignelige grupper af højtuddannede, der er omfattet af rådighedsforpligtelser 

m.v. 

Begrænsning i rejsefradrag 

Der er i aftalen indført begrænsning i retten til fradrag for rejseaktiviteter 

på maksimalt kr. 50.000 pr. år (ved en sats på kr. 650 pr. dag i 

fradrag). 

Derimod indeholder aftalen ikke regler om at begrænse arbejdsgiverens 

mulighed for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse til 

medarbejdere, der beordres på rejse. 

Den eneste indflydelse, aftalen dermed vurderes at kunne få på 

HOD’s medlemmers forhold, er derfor en eventuel indskrænkning 

i retten til at foretage differencefradrag, såfremt denne ret rammes 

af begrænsningen på kr. 50.000 pr. år i samlet fradrag. Om dette vil 

blive tilfældet kan dog først endeligt vurderes, når aftalen er omsat 

til egentlig skattelovgivning. 

Begrænsning i ligningsmæssige fradrag 

Aftalen om at nedsætte den skattemæssige fordel på ligningsmæssige 

fradrag (blandt andet faglige kontingenter og befordringsfradrag) 

fra ca. 33,5 % i en gennemsnitskommune til ca. 25 % vurderes 

– fra en faglig organisations synsvinkel – overordnet at være en negativ 

foranstaltning. 

For det første vurderes det, at såfremt skattefordelen ved fagligt 

medlemskab nedsættes vil det proportionalt nedsætte potentielle 

medlemmers vilje til at lade sig organisere. HOD har i øjeblikket en 

medlemsprocent på rundt regnet 95, og det vurderes, at denne vil 

falde til et lavere niveau, når effekten af forslaget slår igennem hos 

især nye medlemmer. Og dette til trods for de åbenlyse fordele, der 

er ved faglig organisering. 

For det andet vurderes det, at en nedsættelse af værdien af befordringsfradraget 

vil medføre større uvillighed hos HOD’s medlemmer 

til at lade sig beordre til tjeneste uden for hjemstedet. Som forholdene 

er i dag, kan det med nogen ret argumenteres, at befordringsfradraget 

i praksis hjælper med at friholde medlemmerne for 

at betale skat af skattepligtige kørselsgodtgørelser, mens en nedsættelse 

af fradragsværdien vil besværliggøre denne argumentation. 

I praksis vil en medarbejder, der kører 150 km. pr. dag (75 km. 

hver vej) i dag have et fradrag på kr. 40.718 pr. år = en værdi på ca. 

kr. 13.640 pr. år. 

Da grænsen for den „høje“ (kr. 1,83 i 2008) kilometersats fremover 

vil være 120 daglige kilometer, vil samme medarbejder med en 

nedsættelse af fradragsværdien kun have ca. kr. 11.180 i fradragsværdi 

af samme befordring. Dette svarer til en reel lønnedgang på ca. kr. 

2.500 pr. år efter skat og skal altså modsvares af væsentlige skattelempelser 

i den anden ende af skalaen, før det kan hentes ind igen. 

Alternativt vurderes det, at regeringens intention om, at medarbejdere 

skal bosætte sig i nærheden af deres arbejde, vil medføre 

enorme omkostninger for Forsvaret (staten) i form af flyttegodtgørelser 

m.v., ligesom det vil medføre en indskrænkning i den store 

mobilitet, der ellers er kendetegnende for det danske arbejdsmarked, 

og som Danmark er berømmet for i udlandet.


Beskatning af større pensionsordninger 

Det fremgår af aftalen, at større private pensionsordninger (med 

løbende udbetalinger, altså enten livrenter (tjenestemandspensioner) 

eller ratepensioner) skal beskattes med en midlertidig udligningsskat. 

I Skattekommissionens oplæg var der tale om en ekstra 

skat på 9 %. Og det kan vel forventes, at regeringen sammen med 

DF i løbet af foråret 2009 konkretiserer denne del af aftalen i samme 

retning, som kommissionen havde lagt op til. 

Beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales midlertidig udligningsskat, 

sættes formentlig i relation til grænserne for topskattebetaling 

minus værdien af folkepensionen (sådan som kommissionen 

havde beregnet det), men det vides ikke med sikkerhed endnu, 

da aftalen først konkretiseres her i løbet af foråret. 

Ser man på oplægget fra kommissionen, der på sin vis nok kommer 

til at indgå i konkretiseringen, vil grænsen for midlertidig udligningsskat 

være ca. kr. 284.000 i årlige udbetalinger (svarende til 

bundfradraget for topskatten efter gældende regler fratrukket folkepensionens 

grundbeløb), og udligningsskatten betales af det beløb, 

der ligger over denne grænse. 

Ser man på HOD’s medlemmer, vil en forholdsvis stor del heraf 

blive ramt af denne grænse, da majorer/orlogskaptajner M331 pen- 

Nu foreligger et tilbud fra universiteterne til Forsvarets officerer om 

at gennemgå den nye, modulopbyggede og fleksible masteruddannelse 

i offentlig ledelse. 

Det er et af de første synlige resultater fra trepartsforhandlingerne. 

Universiteterne har i samarbejde med parterne udviklet en 

fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Der har været afholdt 

lokale orienteringsmøder med henblik på at modtage første 

hold studerende på en ny, fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse 

til efteråret. 

Den nye, fleksible masteruddannelse tager udgangspunkt i ledernes 

erfaringer, praksis og udfordringer ved at kombinere ledelsesfaglig 

viden på højt niveau med udviklingen af det personlige 

lederskab. 

Behov for en fleksibel lederuddannelse 

Det har været vigtigt for parterne at tilbyde offentlige ledere en uddannelse, 

der er på højt niveau og tilpasset en travl hverdag som leder. 

Uddannelsen kan derfor tages i op til seks år. 

Med en master i offentlig ledelse bliver man klædt på i forhold til 

det personlige lederskab og lederudvikling samt til de mere klassiske 

ledelsesfag. Uddannelsen fokuserer på de klassiske fag som: 

- strategi 

- organisation og 

- politologi 

Den er opbygget således, at den både indeholder obligatoriske og 

valgfri moduler, der giver den enkelte mulighed for selv at præge 

sin lederuddannelse i forhold til faglige præferencer. Desuden er 

der stor valgfrihed med hensyn til valg af de enkelte moduler og 

rækkefølgen, de tages i. De fleste moduler bliver udbudt som afrun- 

FAGLIGE NOTER 

nr. 3/2009 

29 

sioneres i lønramme 36 (skalatrin 49, med 37 pensionsår svarende til 

en årlig pension på kr. 301.867 med under-65 års tillæg og kr. 261.718 

uden.) Der skal – når man således rammer folkepensionsalderen – ikke 

være store udbetalinger fra ratepensioner oven i tjenestemandspensionen, 

før man rammes af den midlertidige udligningsskat. 

Multimediebeskatning 

Af skatteaftalen fremgår det, at der fremover skal tillægges kr. 5.000 

til den skattepligtige indtægt (pr. år), hvis man har rådighed over 

arbejdsgiverbetalt pc, bredbånd eller telefon. Hidtil har arbejdsgiverbetalt 

telefon været opgjort til en værdi af kr. 3.000, og arbejdsgiverbetalt 

pc og bredbånd (herunder FAP) har været friholdt for 

beskatning, så længe man har haft adgang til firmaets server fra 

forbindelsen. 

Denne friholdelse fremgår ikke af aftalen, og det kan dermed 

komme til at betyde, at selv om man som ansat officer kun får stillet 

en tjenstlig mobiltelefon til rådighed, så skal man alligevel beskattes 

af det fulde beløb på kr. 5.000. Og det kan vel få flere til at 

takke nej tak til den tjenstlige mobiltelefon, hvorved megen fleksibilitet 

går tabt. 

Fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse 

Lederuddannelsen er opbygget, så den både indeholder 

obligatoriske og valgfri moduler, der 

giver den enkelte mulighed for selv at præge sin 

uddannelse 

dede forløb, der gør det muligt efter behov at vælge at tage hele eller 

dele af uddannelsen. 

Målgruppen 

Uddannelsen henvender sig til alle ledere i stat, kommuner og regioner 

inden for alle fagområder. Adgangskravene ser ud som følger: 

Mindst en relevant uddannelse på diplom-, bachelor- eller kandidatniveau 

Mindst to års relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med 

ledelsesopgaver og ledelsesansvar. 

Der lægges vægt på, om ansøgerens erhvervserfaring som helhed 

er relevant for uddannelsen. 

Uddannelsen henvender sig også til og er relevant for nyudnævnte 

ledere. 

Tilskud til deltagerbetaling 

Ved trepartsforhandlingerne blev der afsat 75 mio. kr. til udvikling 

af en fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. De første år vil 

der være tilknyttet deltagerbetaling til uddannelsen. I 2009 er tilskuddet 

på 2.000 kr. pr. ECTS-point. Et modul på 5 ECTS udløser 

således et tilskud på 10.000 kr. Yderligere vilkår vedrørende deltagerbetaling 

fremgår af Personalestyrelsens hjemmeside. 

For yderligere oplysninger om uddannelsen: 

http://www.sdu.dk/masteroffentligledelse 

I februar og marts holdt de to konsortier en række informationsmøder 

i København, Odense, Århus og Ålborg. 

Der er studiestart hhv. 1. september 2009 og 1. februar 2010. Master 

i offentlig ledelse kan tages på deltid inden for en periode mellem 

2 og 6 år. Uddannelsen kan enten tilrettelægges som et 2-årigt 

forløb med en arbejdsbelastning på 20-25 timer om ugen eller som 

et mere fleksibelt forløb. 

Henvendelse vedrørende fleksibel masteruddannelse i offentlig 

ledelse kan ske til: Specialkonsulent Jesper E. Hansen, tlf. +45 

3525 0303, jesper@hod.dk

30 nr. 3/2009 OFFICERENS FRIKVARTER 

Et godt grin Film med humor 

Der er måske ikke ligefrem meget at grine ad i disse tider, hvor finanskrisen 

som en tæt tåge efterlader landet i alle nuancer af gråt. For ikke 

så længe siden kunne it-folk og andre smarte drenge sige, at de lo hele 

vejen hen til banken. Det er slut nu. Så derfor er der al mulig grund 

til, at vi andre slår en kæmpe latter op. 

I denne måneds guide har vi ønsket at give læserne et par gode tip 

til at få gang i lattermusklerne. Giv latteren en chance og kom chefen 

i forkøbet. Her er lidt teori om humor: 

Den amerikanske filosof, John Morreall, mener, at mennesket begyndte 

at grine som et tegn på lettelse over, at en fare var overstået. Vi 

kender sikkert alle også til situationer, hvor latter har været det forsonende 

element i en ellers truende situation. 

Andre forskere mener, at årsagen til latter er relateret til at skabe og 

forstærke menneskelige reaktioner. Den indiske antropolog Mahadev 

L. Apte påpeger, at jo mere der grines, desto tættere er sammenholdet 

i en given gruppe af mennesker. 

For mit eget vedkommende spørger jeg om, hvorfor det giver status 

at få folk til at grine? 

Videnskablige studier har nemlig påvist, at dominerende individer 

som eksempelvis en chef eller et familieoverhoved oftere bruger 

humor end vedkommendes underordnede. Og når chefen griner, så 

griner alle. Evnen til at kontrollere latteren i en gruppe af mennesker 

er en måde til at udøve magt, fordi man kontrollerer det emotionelle 

klima i gruppen. Hvad bruger erhvervslivet forresten en humor-konsulent 

til? 

Jeg har også undret mig over, at det er et turn-on for kvinder, når 

mænd er sjove – mens piger, der er alt for sjove, meget ofte er turn-off 

for mænd? Nynne-effekten… 

Venlig hilsen 

Henning Lahrmann 

Det er sundt at grine 

En god latter modvirker stress, styrker immunforsvaret, 

hjælper på depressioner, forbedrer blodomløbet 

og er derfor en effektiv kur mod de 

psykiske følgevirkninger af forsvundne formuer 

og faldende friværdier. 

Latter er den fysiske reaktion, når vi udsættes 

for humor, og latter består både af kropsbevægelser 

og frembringelse af en lyd. Når vi griner, sørger 

vores hjerne for, at både bevægelserne og lyden 

sker simultant. I ansigtet arbejder hele 15 

muskler med at sammentrække og stimulere den 

store zygomaticus, der får vores overlæbe til at løfte 

sig, og samtidig trækker luftrøret sig sammen, 

så vi trækker vejret uregelmæssigt og nærmest gisper. 

I ekstreme tilfælde bliver tårekanalerne også 

aktiveret, og vi bliver røde og fugtige i hovedet. 

Hvad er morsomt? 

Vi ved, at latter udløses, når vi hører eller ser noget, 

der er morsomt, men hvad er så morsomt? 

Research: Soulutions 

Det findes der tre traditionelle teorier om. 

1) Uoverensstemmelsesteorien siger, at 

humor opstår, når logikken og det forventelige 

erstattes med noget, der normalt ikke hører 

sammen. En vittighed bliver morsom, 

fordi vi forventer én afslutning, men der 

kommer en helt anden. Allerede når vittigheden 

begyndes, og vi har hørt indledningen, 

har vi ubevidst dannet os et billede af, 

hvad der vil ske i fortællingen, og hvordan 

den vil slutte. Når historien tager en uventet 

drejning og får en uforudset afslutning, skal 

vi følelsesmæssigt forholde os til to uforenelige 

tankesæt, og det opfatter vi som morsomt. 

2) I overlegenhedsteorien bliver noget 

morsomt, når en vittighed fokuserer på andres 

fejltrin, dumheder og uheld. Vi føler os 

overlegne og oplever en vis afstand fra situationen 

og er dermed i stand til at grine ad 

den. 

Pulp Fiction (1994) 

De fleste af os mener, at vold er afstumpet 

og langt fra morsomt. Men når volden følges 

af underfundig og absurd morsom 

dialog, så bliver det til humor i verdensklasse. 

Har du endnu ikke set dette mesterværk 

af Tarantino, så er tiden inde nu. 

kr. 49,95 

www.dvdoo.dk 

Ka’ du høre, hvad jeg ser? (1989) 

Prior og Wilder slipper ret godt fra at spille 

henholdsvis blind og døv i denne lille kriminalkomedie, 

som mange bedømmer 

som én af de 10 mest morsomme film. 

Plottet er enkelt. De er vidne til et mord, 

de bliver mistænkt, og de prøver at finde 

de rigtige mordere. 

kr. 99,00 

www.laserdisken.dk 

Arsenik og gamle kniplinger (1944) 

En gammel klassiker af storinstruktøren 

Frank Capra om to tilsyneladende uskyldige, 

ældre damer, der hygger sig med at 

forgifte ældre mænd. Cary Grant spiller 

enestående som nevøen, der opdager de 

gamle damers hobby. Sort humor, når den 

er bedst! 

kr. 89,00 

www.cdon.dk 

3) Endelig er der lettelsesteorrien, hvor vi 

bruger humor (ofte sort humor) for at få en 

mental time-out, når vi står i stressede og følelsesmæssigt 

belastende situationer. 

Var det morsomt? Næppe. Men vi skulle 

igennem lektien.

Bonanza er en guldgrube 

På www.dr.dk/bonanza finder du en lang række guldklumper fra den nære 

og fjerne fortid. Oplev blandt andet den fantastiske George Carl fumle 

med mikrofonen, Nyd ’rygestop’ og en lang andre tv-klip med Dirch Passer 

og se ham f.eks. bringe Ulf Pilgaard helt ud af fatningen. Mor dig også på andres 

bekostning og tun ind på Victor Borges drilleri af Otto Leisner. Og du 

kan træne smilebåndet med langt flere godbidder og hele underholdningsudsendelser 

fra radioen og flimmerkassen. Genoplev f.eks. Casper Christensen 

i ’Husk lige tandbørsten’ og ’Tæskeholdet’, se også kultklassikeren for de 

unge i midthalvfemserne ’Gotha’ – eller endnu bedre: se 80’ernes konge af 

absurd ungdoms-tv, Poul Nesgaard, udfolde sig ’I sandhedens tjeneste’. 

Til at dø af grin af 

Monty Python vil formentlig gå 

over i historien som nogle af de skøreste 

øboere, der har beboet denne 

klode. Det er også MP, der står bag 

verdens mest dødelige vittighed. Se 

det uautoriserede klip på 

www.youtube.com/watch?v=sdWGlJrG6sQ og check derefter 

MP’s officielle YouTube kanal ud på www.youtube.com- 

/user/MontyPython. Efter MP’s lancering af deres egen kanal 

med gratis klip, er salget af deres DVD’er på Amazon steget med 

23.000%. Ja, du læste rigtigt 23.000%. Så det kan altså betale sig 

at give! 

Den dumme 

„Kære dagbog! Forrige år skiftede jeg mine vinduer 

ud med 3-glas-lavenergiruder. I denne uge ringede 

en mand fra vinduesfirmaet. Han påpegede, 

at de havde gjort deres job, men de havde stadig 

ikke fået deres betaling. Ok, bare fordi man er 

blond, betyder det jo ikke, at man er dum. Så jeg 

fortalte fyren, hvad hans snaksalige sælger havde 

sagt for et år siden, nemlig at efter ét år så havde 

vinduerne betalt sig selv. Og haaalllllllåååååå, der er lissom gået et 

år nu! Der blev helt stille i den anden ende af røret, så jeg lagde på. 

Han ringede ikke op igen. Han følte sig vel en kende dum ...“. 

Humor, der sælger 

Reklamefilm kan være så pinagtige, 

at de helt utilsigtet bliver morsomme. 

Men der er heldigvis også kreative 

hjerner, der bevidst forstår at 

udnytte tv-spottets 30 sekunder til 

at servere knivskarpe historier med 

helt overraskende og hylende grinagtige 

pointer. Der findes flere steder på nettet, hvor man kan 

se eksempler på reklamefilm, der vil få lattermusklerne i bevægelse 

på selv den tørreste tørvetriller. Én af de absolut mest 

overskuelige samlinger af reklamefilm på nettet er: 

www.funny-commercials.net. Et andet site, der også er 

godt systematiseret, er: www.bestadsontv.com 

OFFICERENS FRIKVARTER 

Stående bifald og latter 

nr. 3/2009 

Stand up comedy er kommet for at 

blive. Ønsker du at opleve det live, 

så er FBI’s Comedy Zoo i København 

et oplagt sted. Kommer du 

ikke lige forbi hovedstaden, så kan 

du på www.fbi.dk finde oplysninger 

om kendte, danske stand 

up-komikere (blandt andre Carsten Bang, Omar Marzouk, Linda 

P. og Brian Mørk), og hvor de optræder og hvornår. Og på 

iTunes kan du hente Comedy Central’s Stand Up videopodcast 

og HBO’s Standup Comedy podcast med klip fra Chris Rock. 

Klip, du kan nyde, når og hvor du har lyst. 

Verdens ældste vitser 

31 

Forskere har fundet det, de mener er 

verdens ældste vits. Den er sporet til 

år 1900 f.Kr. og skulle angiveligt være 

fortalt af sumererne, der boede i 

det, som i dag er det sydlige Irak. 

„Hvad er det, som aldrig har fundet sted?. At en ung kvinde ikke 

har slået en prut i hendes mands skød“. Det er mildest talt svært 

at se det morsomme i denne vittighed, men om ikke andet så fortæller 

den, at latrinære vittigheder bestemt ikke er et nyt fænomen. 

De resterende vittigheder på listen over de 10 ældste kan 

ses på http://dave.uktv.co.uk/ – søg på „oldest joke“. 

Kort og godt 

„Mænd, som har så stramme bukser 

på, at man kan se, hvilken religion 

de tilhører“ er ifølge Robin Williams 

definitionen på ballet. Samme Williams 

har også funderet over begrebet 

myldretid. „Hvorfor hedder det 

myldretid, når nu alt er gået i stå“. 

Og for at det ikke skal være løgn, har 

han også sit bud på besvarelsen af et klassisk spørgsmål. „Problemet 

er, at Gud både har givet manden en hjerne og en kønsdel, 

men kun blod nok til, at én af dem kan fungere ad gangen“. Se 

flere citater af Robin Williams og mange andre kendisser på: 

www.amusingquotes.com

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Krigsbriller 

En anderledes boggave, som varmt anbefales historisk 

interesserede læsere 

En dansk officer i 1864: 

E 

„Dybbølstillingen skuffede 

mig meget, da jeg først saa 

den den Dag; jeg havde altid 

hørt dens Styrke omtalt og 

navnlig de mægtige og stærke Fæstningsværker, 

som skulle krone dens Top. Det hele 

havde Præg af Ufuldendthed og Svaghed, 

som var alt andet end skikket til at indgyde 

Tillid.“ 

Vi er i Kirkebatteriet ved Sønderborg. 

Tunge kanonkugler ligger stablet, klar til at 

blive brugt. 

Bagved står besætningen. Officererne 

med sabler, enkelte med den lange pibe 

tændt. Tilsyneladende et ganske almindeligt 

billede fra fotografiets barndom. Men 

tager man de patenterede briller på, som 

følger med bogværket 1864, sker der ting og 

sager. 

Undertitlen er: Den dansk-tyske krig i 

1864 i samtidens tredimensionale fotografier 

og øjenvidners tekst. 

Det er disse tredimensionale billeder, der 

gør bogen anderledes. Sæt brillen på næsen, 

find fokus, og træd ind i den tidslomme, 

som ligger 145 år tilbage. De to gamle, 

lidt slørede billeder, som kun tilsyneladende 

er ens, bliver til et, og der kommer dybde 

bag, og detaljerne, som myldrer frem, kan 

studeres lagvis. Det kræver lidt øvelse, men 

det gode resultat er værd at øve sig på. 

Wilh. Schrøder hed fotografen, 1826-1886. 

Bogens forfatter, Leif Hammelev, 

beskæftigede sig i mange 

år med de tredimensionale billeder. 

Desværre døde han, inden 

bogen blev færdig – et arbejde, 

Studieafdelingen ved 

Dansk Centralbibliotek for 

Sydslesvig i Flensborg har taget 

sig af. 

Bogen er på 140 sider, i firefarvetryk 

med 41 stereobilleder 

og stereobrille. Teksten er 

på både dansk og tysk. 

I kommission hos Padborg 

Bog og Idé; 

e-mail: 6982@bogpost.dk 

Prisen er 168 kroner. 

Han var én af de seks danske og tyske fotografer, 

som var aktiv ved fronten. Han var også 

mekanikus. Arbejdede med opfindelser og 

konstruktioner, hvoraf mekanismen bag påfugletæppet 

i Tivolis pantomimeteater stadig 

kan opleves, men det er en anden historie. 

Bogen gengiver 41 af de seks fotografers stereobilleder 

fra 1864. Pressen mente, at de ville 

udelukke krig i al fremtid. Så megen gru og 

rædsel og ødelæggelse lagde de for dagen. Den 

tror vi ikke på længere, og med den daglige dosis 

krig, blod og elendighed i farver i TV kan 

man godt trække på smilebåndet ad billederne 

fra 1864, selvom krigen jo var grum nok endda. 

Det hænger sammen med fototeknikken dengang. 

Det tog tre-fire sekunder at eksponere billedet, 

fra fotografen trykkede på knappen, til 

det var i kassen, hvorefter det omgående skulle 

under teknisk/kemisk behandling for at blive 

fastholdt. 

Der er hver gang blevet kommanderet „stå 

stille“, når fotografen havde fået rettet motivet 

ind, som han ville have det. 

Befriende er det med en krigsbog renset for 

lig. De døde var simpelthen fjernet fra skuepladsen, 

inden fotograferne – på begge sider – 

fik lov at komme til. Modsat den amerikanske 

borgerkrig få år tidligere, hvor man havnede i 

den helt anden grøft med lig i hobevis. I 1864 

nøjes vi med ruiner, erobret krigsmateriel, scener 

bag fronten og på et par krigsskibe – og så et 

par motiver med tilløb til action, hvor der tydeligvis 

også er kommanderet „hold stillingen“. 

PP 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

UMM 

Id.nr.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst Hod’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

Mail: hod@hod.dk

Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?