Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

More documents

Recommendations

Info

Af redaktør Henning Lahrmann 26 nr. 3/2009 MESSER I HÆREN Messen er hjørnestenen i korpsånden Officerer på flere af hærens tjenestesteder er fortørnede over, at messefunktionen er nedlagt. Det svækker korpsånden, men der er fundet lokale løsninger, og det har også rejst et forslag om en generel frokostordning i Forsvaret Følgerne af direktivet „Bestemmelse for Forsvarets F kantinevirksomhed“ fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) er først for nylig slået igennem ude på en række af hærens tjenestesteder. Formelt har „messepersonale“ ikke eksisteret i flere år på Forsvarets landtjenestesteder, men man havde alligevel fundet nogle praktiske løsninger, som tilgodeså de lokale ønsker og behov for at kunne servicere den faste stab og gæster ved de enkelte tjenestesteder. For nylig har FBE ud fra en centraliserings- og stordriftstanke sat en stopper for disse ordninger, og det har givet en række reaktioner fra HOD’s medlemmer. HOD’s formand for LKA 22 Sønderborg, major Mads Timm, fortæller, at officererne ved Hærens Sergentskole (HSGS) erkendte, at de havde et problem, da messefunktionen blev nedlagt, og kun lokalerne var tilbage. - Indledningsvis blev der lavet mange forsøg med, at vi selv lavede kaffe og fik diverse brød bragt. Men det var vanskeligt at få det til at fungere. Til sidst indså alle, at messen er én af hjørnestenene i korpsånden. For det fast ansatte personel er messen et nødvendigt fristed, for her foregår meget af den uformelle koordination, og her opnås et bredere kendskab til hinanden og hinandens opgaver, siger han. - Korpsånd er én af de vigtigste grundstene for en militær enhed. Enheder med god korpsånd og godt sammenhold fungerer under alle situationer, og det er det, der får enhederne til at overleve i de svære stunder, som opleves, når man har tab i kampsituationer, siger Mads Timm, som mener, at vilkår, der støtter korpsånden, er lig med god ledelse. Ansætter flexjobbere Men nu fungerer messen i Sønderborg igen. - Fra skolens side ønskede vi en messe for alt fastansat personel, og kommunen ville gerne levere en flexansat medarbejder i 20-25 timer om ugen. Så her fandt vi hinanden, siger kaptajn Tom Pelle, som er leder af HSGS’s støtteelement. Gennem cafeteriaudvalget blev ansat en civil, kvindelig medarbejder ved skolen, som får 75 pct. løntilskud. Det er en meget billig løsning for HSGS. Hun sørger for alt det praktiske, bl.a. at dække bord til særlige møder, siger Tom Pelle, som fortæller, at skolen er i gang med at ansætte en håndfuld flexjobbere i forskellige funktioner, f.eks. i UMAK, informationskontoret og som serviceassistenter, alle i 20–25 timers-job. Han opfordrer Forsvarets øvrige tjenestesteder til at kontakte deres lokale kommune og tale om mulighederne for at ansætte flexjobbere. - Det vigtigste for os her på skolen er, at det er en person, som er ansat ved HSGS og ikke ved FBE (LSE). Der er så lavet en aftale mellem skolen og LSE for, hvordan ordningen håndteres, supplerer Mads Timm, som oplyser, at skolen også har overvejet at bruge en del af de C100-stillinger, som er nævnt i „66- punkts“ forslaget. - Messen er for alt fastansat personel, så nu er selv FDD-, FKIT- og LSE-personel begyndt at dukke op i messen og nyde den gode stemning. Omkostningsneutral frokostordning Kaptajn Torben Vahr Nielsen, som er formand for HOD’s lokalafdeling 18 Fredericia samt medlem af HOD’s hovedbestyrelse, fortæller, at man har et fælles udsalg i messerne. Ifølge den lokale cafeteriabestyrer er der ikke planer om at ændre på den ordning. - Dertil kommer, at vi er opdelt på to kaserner, nemlig Ryes Kaserne, hvor maden tilberedes, og Bülows Kaserne, hvor Hærens Føringsstøtteskole ligger. Torben Vahr Nielsen ser det dog som et stort problem, at der ikke er en reel frokostordning. Han mener, at arbejdsgiveren burde indse værdien af at tilbyde medarbejderne en god og sund kost. - Med en frokostpris på 36 kr. incl. 1/2 l. mælk er vi på over dobbelt pris af, hvad skattevæsenet accepterer. Jeg tror, at mange fravælger messerne på grund af de høje priser. Jeg går ud fra, at hvis Forsvaret indførte en frokostordning, ville denne kunne holdes omkostningsneutral i forhold til i dag. De ansatte skulle blot trækkes 280-300 kr. hver måned over lønsedlen, hvorefter besparelsen vil ligge i at spare det personale, der i dag sidder ved kassen og tager imod betaling. Dertil kommer den administrative besparelse ved, at vi på tjenesterejser ikke skal kæmpe med rejseafregninger på 36 kr. til måltidsgodtgørelse. Jeg synes, at en frokostordning vil være med til at styrke korpsånden, siger Torben Vahr Nielsen, som tror, at med god, sund kost vil Forsvaret se en nedsættelse af sygefraværet. - Men det er jo en svær faktor at lægge ind i et regneark, slutter han. Officerer på flere af hærens tjenestesteder mener, at det svækker korpsånden, at messefunktionen er nedlagt. På billedet ses den mangeårige, smukke officersmesse i Holstebro. Foto: Tommy Bruhn
Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Tommy Bruhn Er det for at skære i serviceniveauet over for de ansat- E te, eller er det, fordi Forsvarets ledelse ikke ønsker at støtte korpsånden i hæren, at man med henvisning til „Bestemmelse for Forsvarets kantinevirksomhed“ har besluttet at nedlægge messefunktionerne på flere tjenestesteder? Sådan spørger mange af HOD’s medlemmer, som Danske Officerer har talt med. Kaptajn Brian Staal Villsen, som er tjenestegørende ved Jydske Dragonregiment i Holstebro, spørger, om de bløde værdier ikke betyder noget mere. Han skyder på de centrale tjenester – og specielt i denne sag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE): - Oplægget til sidste forsvarsforlig var bl.a., at meningen med indførelsen af de centrale tjenester var, at nu skulle forholdene i Forsvaret blive bedre. Hos regimenterne opleves det modsatte, nemlig at tingene forværres, siger Brian Villsen, som oplyser, at messerne på kasernen i Holstebro er lukket, fordi de ikke er rentable at drive i forhold til FBE-direktivet. Brian Villsen fortæller, at messerne altid har været et sted, hvor man kunne samles over en kop kaffe eller frokost med de andre officerer. Det var en del af hverdagen og kulturen, at man dyrkede det sociale, og messerne var indbegrebet af opretholdelsen af korpsånden. - Alle, som har gjort tjeneste ved et regiment, ved, hvor vigtig en del af hverdagen messerne er. De, som har været på mission, ved også, hvor vigtige messerne er. Meget blev også koordineret i messerne, idet det var oplagt, når kollegerne alligevel var i messen. Det er nu slut i Holstebro. De, som ikke kender betydningen af messerne, vil måske sige, at tilsvarende kunne foregå i cafeteriet. Nej, det kan det ikke. Meningen med messerne er, at man har mulighed for at socialisere indenfor den personelkategori, man hører til. Messerne er mere hyggelige og rolige, og der er mulighed for i en travl hverdag at falde ned. Den mulighed er ikke til stede i et stort og støjende cafeteria. Ingen ressourcer til messedrift Kaptajn Brian Villsen har søgt at få et svar i Holstebro på, hvorfor messerne er lukket, og han er kommet frem til, at – ifølge det civile personale ved LSE Holstebro (Lokalt Støtte Element) – der ikke er ressourcer til at drive messerne. Messerne er ejheller rentable at drive, siges det. Det på trods af, at officersmessen igennem flere år har delt udsalgssted med sergentmessen, så der ikke skulle serviceres flere steder. - Min filosofi var, at LSE var sat i verden for at skabe en god service for de soldater, som arbejder på kasernerne. De skulle skabe de bedst mulige vilkår for soldaterne. I stedet oplever vi – set fra den grønne side – en ubetinget loyalitet over for den centrale tjeneste, FBE (Forsvarets Bygnings Etablissementstjeneste), hvor vi bliver fortalt af LSE Holstebro, at det vigtigste er at få penge i kassen. MESSER I HÆREN nr. 3/2009 De centrale tjenester kvæler arbejdsglæden Hvis regimentschefen havde ansvaret for driften, ville der stadig være messer på kasernerne, siger officer fra Holstebro - Gennem længere tid har vi også oplevet meget høje priser på de varer, vi kan købe i cafeteriet. Regimentschefen kan ikke gøre noget, idet man har frataget ham al kommando ved sidste forsvarsforlig. Tidligere havde han indflydelse på driften. I stedet kan vi se på, at LSE lukker messerne med henvisning til, at de skal drive en rentabel forretning, hvilket fremgår af direktiver fra FBE. Var det ikke meningen med de centrale tjenester, at forholdene skulle blive bedre? Vi oplever på regimentsniveau, at det modsatte er tilfældet, når messerne lukker, og priserne er høje. Hvad bliver det næste? - Jeg ser ikke, at de centrale tjenester har en fremtid, når vi oplever, at arbejdsmiljøet generelt bliver dårligere, og jeg vil godt advare mod de tendenser, hvor der skabes dårligere arbejdsmiljø på kasernerne. Det kvæler arbejdsglæden og motiverer folk til at finde et andet sted at være. Faren ved de centrale tjenester er, at de bliver en stor størrelse, som fysisk sidder langt fra de steder, hvor produktionen af vores soldater foregår. Beslutninger er nemme at tage, for det gør jo ikke ondt på én selv. Vi skal ikke glemme, at kerneydelsen trods alt stadig er at uddanne soldater og sende dem i mission. Det er også vigtigt at holde fast i, at ydelsen foregår hos regimenterne, som bør have de bedst mulige vilkår for at kunne levere varen, understreger Brian Villsen. Regimentschefen ansvarlig for driften - Jeg er meget spændt på, hvad Forsvarets ledelse har givet af udspil med hensyn til det kommende forsvarsforlig. Der har været meget stille indtil videre. Jeg finder det dog positivt, at forsvarschefen for nylig indkaldte alle niveau 3-chefer for at høre om forskellige forhold, der berører regimenterne. Det gør mig fortrøstningsfuld og skaber forventninger. Jeg har mange forventninger til det kommende forlig, siger Villsen, som mener, at det kommende forsvarsforlig bør decentralisere dele af de centrale tjenester. - De decentraliserede dele skal så være „satellitter“ ved regimenterne, hvor de bør være en del af regimentets struktur. Mange misforståelser ville kunne blive ryddet af vejen på den bekostning. Et yderligere tiltag kunne være med hensyn til regimentschefens beføjelser. I store, civile firmaer arbejder man med divisioner, hvor divisionschefen kan træffe beslutninger, på trods af at der findes nogen over ham. Det samme bør være gældende for regimentschefen. De centrale tjenester bør således have en lokal leder, som i praksis forvalter gældende bestemmelser på tjenestestedet og står for driften. Det vil skabe arbejdsro på kasernerne, idet de enkelte elementer m.v. umiddelbart kun havde én chef at referere til i dagligdagen. I dag har de forskellige elementer en masse forskellige chefer, afhængig af hvilken central tjeneste de tilhører. Det skaber forvirring og splittelse ved regimentet. Regimentet arbejder ikke nødvendigvis i samme retning. På den anden måde kan der skabes fælles fodslag, og alle kan gå efter det samme mål, fordi der er én leder, der fastsætter dette. - Jeg er sikker på, at messerne stadig ville have været åbne på Holstebro Kaserne, hvis regimentschefen stod for driften. Han vil givetvis have sparet et andet sted for at bibeholde et godt arbejdsmiljø, slutter kaptajn Brian Staal Villsen. 27
Page 1 and 2: www.hod.dk 3| marts | 2009 Danmark
Page 3 and 4: HOD’s webportal: www.hod.dk Chefs
Page 5 and 6: Jeg mener, at Forsvaret er en god a
Page 7 and 8: Af Lars H. Jensen, kaptajn i hæren
Page 9 and 10: fantasere om SEAD-kapaciteter (Supp
Page 11 and 12: Uddannelsen af de observatører, de
Page 13 and 14: Det er en forudsætning for det dan
Page 15 and 16: Tekst og fotos: Morten Fredslund Fo
Page 17 and 18: Kaptajn Jacob Voigt fortæller, at
Page 19 and 20: udlandet ning, man får ved at gør
Page 21 and 22: DE GØR EN FORSKEL nr. 3/2009 21 Da
Page 23 and 24: De danske soldater i Helmand har me
Page 25: årlige træningstilstandsprøve p
Page 29 and 30: Af redaktør Henning Lahrmann Beska
Page 31 and 32: Bonanza er en guldgrube På www.dr.

Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?