Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

årlige træningstilstandsprøve på en rimeligt bakket og smal vej i et
vejr, som var aldeles uvenligt. Jeg kunne godt mærke, at jeg svækkedes
lidt, men som „den store bjørn“, som vi alle tror, at vi er, blev
jeg ved. Et par kilometer længere fremme faldt jeg af cyklen og måtte
have blå lygter til hospitalet. Det lykkedes lægerne at fjerne blodproppen;
hjertet blev undersøgt flere gange, og der blev fundet små
„knaster“, som gjorde det klart, at det hele havde været for voldsomt.
Få måneder senere fik jeg pålagt at lave konceptet til et stort
efterretningscenter, som nu står fuldt implementeret i England.
Det hele hang på mig, og det var alt for meget – det kostede mit helbred
og knækkede mig, siger Wandahl-Bundesen og fortsætter:
- Man lægger ikke selv mærke til det. Det er omgivelserne, som
begynder at undre sig, familien, venner og kolleger, som løfter et
øjenbryn og synes, de ikke taler til den samme person længere.
Det hårde arbejdspres sendte oberstløjtnanten helt ud i tovene.
- Jeg var bange for at skulle stå af med en blodprop – og så kom de
første indikationer på Alzheimers. Siden kørte det kun videre i negativ
retning, siger han, som blev sygemeldt og sendt hjem fra
Bruxelles for to år siden med henblik på pensionering.
At rejse er at leve
Når adressen er Bramming, hænger det sammen med, at Steen
Wandahl-Bundesen var udset til en stilling i nærheden. Nemlig
ved Hærens Kampskole i Oksbøl hos oberst Lars Møller, der som
bekendt er overgået til en ny stilling hos HOK i Karup.
- Lars og jeg er gode venner fra Jydske Dragonregiment i Holstebro.
Han var næstkommanderende i Kjeldsen-eskadronen, og jeg
var løjtnant. Vi lavede alle mulige hundekunster i forbindelse med
de øvelser, vi fik delegeret en sum penge til, siger han med et smil
og mindes.
- Benhård træning – og ikke tøsetræning, pointerer Steen Wandahl-Bundesen
– er med til at holde mit hoved klart. Andre, som
går hen og får denne her sygdom, kan ikke tidligt nok komme i
gang med styrketræning. Jo mere du knokler, des mere åndsfrisk
bliver du, siger Steen, som til formålet har indrettet motionsrum i
et værelse.
- Hæren har givet mig mange spændende år, og jeg var blevet i
tjenesten til jeg fyldte 60, hvis ikke det her var kommet til, siger
han så. Men der er ikke noget at gøre ved det. Det er et spørgsmål
om at acceptere tingenes tilstand, og det er man nødt til, når man
er færdig med at tude.
Min kone Thelma har sagt, at jeg skal ud at opleve og se alle de
steder, jeg altid har ønsket, inden det er for sent. Vi er nået halvvejs
og har Australien som næste mål, og så måske USA, hvor jeg har boet
i fire år. Og så flytter jeg ned til Thelma og varmen i Kuwait, hvor
jeg har det fysisk meget bedre. Dér har jeg en rigtig god ægyptisk
ven, som jeg styrketræner sammen med.
Steen Wandahl-Bundesen er netop blevet tjekket på Sydvestjyske
Sygehus i Esbjerg. Det var en god dag. Den alvorlige sygdom ser
ikke ud til at være blevet forværret, siden han var der for et år siden.
Han holdt afskedsreception i JDR`s officersmesse på Holstebro Kaserne
den 13. februar. Hermed sluttede mere end 33 års aktiv tjeneste
i hæren.
EN USÆDVANLLIG SOLDATERSKÆBNE
Steen Wandahl-Bundesen stammer fra Tønder og
var uddannet automekaniker, inden han kom til
Livgarden, som gjorde ham til officer.
Der ruller royalt blod i årerne
på Steen Wandahl-Bundesen.
En langt-tilbage-oldemor
kom i uføre som stuepige
hos den pigeglade
Frederik d. 5 og blev med
barn. Derfor hænger kongen
på væggen i hjemmet i
Bramming.
Små sedler hjælper Steen
Wandahl-Bundesen med
at huske dette og hint i
dagens løb.
Krævende styrketræning
klarer hjernen.
Støtte og vejledning fra socialrådgiver
nr. 3/2009
25
- Både Forsvarets socialrådgiver og HOD’s sekretariat samt det
sociale netværk medvirker i forbindelse med Steen Wandahl-
Bundsens exit fra aktiv tjeneste.
- Alzheimers sygdom resulterer i svigtende hjernefunktion og
demens, hvilket først og fremmest viser sig ved dårlig hukommelse
og nedsat evne til at fungere i hverdagen.
- Alzheimers sygdom er ikke arvelig – men risikoen for at få sygdommen
er større, hvis ens forældre har haft den.
- Alzheimers sygdom kommer ofte snigende – over måneder eller
halve år. I starten kan det godt være svært at afgøre, om der er
tale om sygdom. Sygdommen rammer fortrinsvis ældre, men
også yngre kan rammes (kilde: www.netdoktor.dk).