Britisk tillid til dansk hospitalsteam - Hovedorganisationen af ...

Af redaktør Henning Lahrmann
Fotos: Tommy Bruhn
Er det for at skære i serviceniveauet over for de ansat-
E
te, eller er det, fordi Forsvarets ledelse ikke ønsker at
støtte korpsånden i hæren, at man med henvisning
til „Bestemmelse for Forsvarets kantinevirksomhed“
har besluttet at nedlægge messefunktionerne på flere
tjenestesteder? Sådan spørger mange af HOD’s medlemmer, som
Danske Officerer har talt med.
Kaptajn Brian Staal Villsen, som er tjenestegørende ved Jydske
Dragonregiment i Holstebro, spørger, om de bløde værdier ikke betyder
noget mere. Han skyder på de centrale tjenester – og specielt i
denne sag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE):
- Oplægget til sidste forsvarsforlig var bl.a., at meningen med
indførelsen af de centrale tjenester var, at nu skulle forholdene i
Forsvaret blive bedre. Hos regimenterne opleves det modsatte,
nemlig at tingene forværres, siger Brian Villsen, som oplyser, at
messerne på kasernen i Holstebro er lukket, fordi de ikke er rentable
at drive i forhold til FBE-direktivet.
Brian Villsen fortæller, at messerne altid har været et sted, hvor
man kunne samles over en kop kaffe eller frokost med de andre officerer.
Det var en del af hverdagen og kulturen, at man dyrkede det sociale,
og messerne var indbegrebet af opretholdelsen af korpsånden.
- Alle, som har gjort tjeneste ved et regiment, ved, hvor vigtig en
del af hverdagen messerne er. De, som har været på mission, ved
også, hvor vigtige messerne er. Meget blev også koordineret i messerne,
idet det var oplagt, når kollegerne alligevel var i messen. Det
er nu slut i Holstebro. De, som ikke kender betydningen af messerne,
vil måske sige, at tilsvarende kunne foregå i cafeteriet.
Nej, det kan det ikke. Meningen med messerne er, at man har
mulighed for at socialisere indenfor den personelkategori, man
hører til. Messerne er mere hyggelige og rolige, og der er mulighed
for i en travl hverdag at falde ned. Den mulighed er ikke til stede i et
stort og støjende cafeteria.
Ingen ressourcer til messedrift
Kaptajn Brian Villsen har søgt at få et svar i Holstebro på, hvorfor
messerne er lukket, og han er kommet frem til, at – ifølge det civile
personale ved LSE Holstebro (Lokalt Støtte Element) – der ikke er
ressourcer til at drive messerne. Messerne er ejheller rentable at drive,
siges det. Det på trods af, at officersmessen igennem flere år har
delt udsalgssted med sergentmessen, så der ikke skulle serviceres
flere steder.
- Min filosofi var, at LSE var sat i verden for at skabe en god service
for de soldater, som arbejder på kasernerne. De skulle skabe de
bedst mulige vilkår for soldaterne. I stedet oplever vi – set fra den
grønne side – en ubetinget loyalitet over for den centrale tjeneste,
FBE (Forsvarets Bygnings Etablissementstjeneste), hvor vi bliver
fortalt af LSE Holstebro, at det vigtigste er at få penge i kassen.
MESSER I HÆREN
nr. 3/2009
De centrale tjenester kvæler
arbejdsglæden
Hvis regimentschefen havde ansvaret for driften,
ville der stadig være messer på kasernerne,
siger officer fra Holstebro
- Gennem længere tid har vi også oplevet meget høje priser på de
varer, vi kan købe i cafeteriet. Regimentschefen kan ikke gøre noget,
idet man har frataget ham al kommando ved sidste forsvarsforlig.
Tidligere havde han indflydelse på driften. I stedet kan vi se på,
at LSE lukker messerne med henvisning til, at de skal drive en rentabel
forretning, hvilket fremgår af direktiver fra FBE.
Var det ikke meningen med de centrale tjenester, at forholdene
skulle blive bedre? Vi oplever på regimentsniveau, at det modsatte
er tilfældet, når messerne lukker, og priserne er høje. Hvad bliver
det næste?
- Jeg ser ikke, at de centrale tjenester har en fremtid, når vi oplever,
at arbejdsmiljøet generelt bliver dårligere, og jeg vil godt advare
mod de tendenser, hvor der skabes dårligere arbejdsmiljø på kasernerne.
Det kvæler arbejdsglæden og motiverer folk til at finde et
andet sted at være. Faren ved de centrale tjenester er, at de bliver en
stor størrelse, som fysisk sidder langt fra de steder, hvor produktionen
af vores soldater foregår. Beslutninger er nemme at tage, for det
gør jo ikke ondt på én selv. Vi skal ikke glemme, at kerneydelsen
trods alt stadig er at uddanne soldater og sende dem i mission. Det
er også vigtigt at holde fast i, at ydelsen foregår hos regimenterne,
som bør have de bedst mulige vilkår for at kunne levere varen, understreger
Brian Villsen.
Regimentschefen ansvarlig for driften
- Jeg er meget spændt på, hvad Forsvarets ledelse har givet af udspil
med hensyn til det kommende forsvarsforlig. Der har været meget
stille indtil videre. Jeg finder det dog positivt, at forsvarschefen for
nylig indkaldte alle niveau 3-chefer for at høre om forskellige forhold,
der berører regimenterne. Det gør mig fortrøstningsfuld og
skaber forventninger. Jeg har mange forventninger til det kommende
forlig, siger Villsen, som mener, at det kommende forsvarsforlig
bør decentralisere dele af de centrale tjenester.
- De decentraliserede dele skal så være „satellitter“ ved regimenterne,
hvor de bør være en del af regimentets struktur. Mange misforståelser
ville kunne blive ryddet af vejen på den bekostning. Et yderligere
tiltag kunne være med hensyn til regimentschefens beføjelser.
I store, civile firmaer arbejder man med divisioner, hvor divisionschefen
kan træffe beslutninger, på trods af at der findes nogen
over ham. Det samme bør være gældende for regimentschefen. De
centrale tjenester bør således have en lokal leder, som i praksis forvalter
gældende bestemmelser på tjenestestedet og står for driften.
Det vil skabe arbejdsro på kasernerne, idet de enkelte elementer
m.v. umiddelbart kun havde én chef at referere til i dagligdagen.
I dag har de forskellige elementer en masse forskellige chefer, afhængig
af hvilken central tjeneste de tilhører. Det skaber forvirring
og splittelse ved regimentet. Regimentet arbejder ikke nødvendigvis
i samme retning.
På den anden måde kan der skabes fælles fodslag, og alle kan gå
efter det samme mål, fordi der er én leder, der fastsætter dette.
- Jeg er sikker på, at messerne stadig ville have været åbne på Holstebro
Kaserne, hvis regimentschefen stod for driften. Han vil givetvis
have sparet et andet sted for at bibeholde et godt arbejdsmiljø,
slutter kaptajn Brian Staal Villsen.
27