Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

Samlet vurdering: Situationen i store områder af Jylland og den nordlige
del af Sjælland er stabil og bevaringsstatus er her gunstig. I den
øvrige del af landet synes arten i hastig tilbagegang og bevaringsstatus
må i disse områder betegnes som ugunstig. Samlet vurderes
bevaringsstatus som usikker.
4.2.3.4 Springfrø Rana dalmatina
Habitatdirektivet: Bilag IV – Gulliste 1997: Opmærksomhedskrævende
Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling
Springfrø yngler især i moderat rene, solbeskinnede og ofte ret dybe
vandhuller, som f.eks. mergelgrave. Uden for yngletiden er den ikke
begrænset til bestemte landskabstyper, men findes dog i størst antal
ved løvskove.
Springfrøen er udbredt i den sydøstlige del af landet. Der er ingen
naturlige forekomster i Jylland eller Nordsjælland (Figur 4.2.3.4). Inden
for udbredelsesområdet er den ret kontinuert udbredt og findes
i en stor del af vandhullerne. Arten optælles som antal æglæggende
hunner. I forskellige undersøgte landskaber varierer dette antal fra
ca. 2/km² i tilfældigt udvalgte landbrugsområder til 50-100/km² i
landbrugsområder med en del løvskove og til ca. 250/km² på et militært
øvelsesterræn. Totalt for hele landet kan, med stor usikkerhed,
beregnes et antal på ca. 100.000 hunner, eller ca. 250.000-300.000 individer.
Hvor arten er blevet overvåget, er den overvejende tendens, at bestandene
er nogenlunde stabile eller stigende formentlig som resul-
Figur 4.2.3.4. Springfrø. Udbredelsesområde i Danmark efter 1985.
115