Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

68
Struktur og funktion
Den største trussel mod naturtypen er sænkning af vandspejlet. De
vigtigste årsager hertil er dræning, tørvegravning, øget vandindvinding
samt ændret træartsvalg (Rune 1997). Konvertering til nåletræer,
især rødgran, i skovbruget inden for de sidste ca. 200 år, har også
forårsaget ændringer i vandafstrømningen.
En anden trussel mod dette næringssfattige økosystem er atmosfærisk
kvælstofdeposition. En tredje trussel mod typen er invasion af
rødgran som ikke er naturligt hjemmehørende i naturtypen i Danmark.
For at kunne give en optimal vurdering af bevaringsstatus vil
det således være nødvendigt at kende til forhold vedrørende hele
oplandet, såsom gradienter i ammoniakdeposition, træartsvalg,
landbrugsdrift og vandindvinding inden for afvandingsområdet.
Denne type data er ikke indrapporteret for forekomsterne og er derfor
ikke inkluderet i den endelige vurdering af bevaringsstatus. Det
skal således bemærkes, at selvom selve forekomsten er administrativt
udlagt til urørt skov, kan den godt være truet af landskabsøkologiske
forhold, som påvirker den udefra.
Der er stor forskel på informationsmængden og kvaliteten af registreringerne.
En del af indrapporteringerne (11 forekomster) foreligger i
form af samlede rapporteringer for større områder med geografisk
adskilte forekomster på samme skema. I 3 tilfælde er mere end 30
arealer med naturtypen samlet på ét skema. Det betyder, at mange
oplysninger er behæftet med stor usikkerhed. På 2 forekomster er det
angivet, at der foregår en overvågning, som henholdsvis omfatter optælling
af orkideéer og vegetationsundersøgelse.
Fra godt halvdelen af de indrapporterede (15) forekomster foreligger
oplysninger om, hvilken hydrologisk mosetype der er tale om. Fire
levesteder angives at ligge i tilknytning til tidligere eller eksisterende
højmose, 3 angives at ligge i tilknytning til et søområde, og 10 angives
at være lavmoser.
Godt en tredjedel (10) af forekomsterne er udlagt til urørt skov eller
plukhugst i medfør af naturskovsstrategien. Der rapporteres ikke om
nåleskovsprocenten i oplandet for nogle af forekomsterne. For 2 forekomster
nævnes, at vidtrækkende punktkilder for ammoniak, større
svinefarme, kan påvirke naturtypen i negativ retning.
Der er 7 forekomster, hvor informationen er så mangelfuld, at det
ikke er muligt at vurdere bevaringsstatus med hensyn til struktur og
funktion for naturtypen. Fra 4 levesteder rapporteres, at levestedet er
blevet tørrere; fra 3 af disse 4 rapporteres endvidere om risiko for
både lateral nærings- og ammoniakberigelse. Det vurderes, at 16 levesteder
udfra de indrapporterede data har en gunstig bevaringsstatus.