Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

134
4.2.5.2 Hedepletvinge Euphydryas aurinia
Habitatdirektivet: Bilag I1 – Rødliste 1997: Akut truet
Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling
Hedepletvinge lever på fugtige heder og ugødede enge på mager jord
med rigelige bevoksninger af djævelsbid Succisa pratensis, som er den
foretrukne værtsplante (Stoltze 1996).
Arten var tidligere vidt udbredt i det meste af landet, i særdeleshed i
Jylland. Efter 1900 er der uden for Jylland kun sikre angivelser fra
Sjælland, hvor hedepletvinge fandtes ved Tisvilde indtil 1923. I Jylland
har arten været udbredt omend lokal i første halvdel af det 20.
århundrede. Hedepletvinge har undergået en drastisk tilbagegang i
sidste halvdel af 1900-tallet og findes nu kun fåtalligt på et lille antal
lokaliteter i Nordjylland.
I 1998 blev arten eftersøgt på 21 jyske lokaliteter, hvor den de fleste
steder har været påvist i begyndelsen af 1990erne (Figur 4.2.5.2). Hedepletvinge
blev blot fundet på fire af disse lokaliteter (Stoltze 1999).
Desuden er arten blevet registreret i Napstjert Mose (P. Stadel Nielsen,
pers. komm.). P. Nielsen (pers. komm.) vurderer, at der i 1999 var
6-10 lokaliteter i Jylland, hvor arten endnu findes.
Bevaringsstatus
Lokaliteter: Hedepletvinge blev registreret ved Tolshave, Råbjerg Mose,
Lundby Hede, Vullum Sø og Napstjert Mose, alle i Nordjylland. Da
arten ofte forekommer i små velafgrænsede dele af store områder,
kan det ikke udelukkes, at den er overset ved gennemgangen af lokaliteter;
det kan heller ikke udelukkes, at arten findes på andre lokali-
Figur 4.2.5.2. Hedepletvinge. Forekomst i Danmark i 1998-1999
(sorte cirkler) og eftersøgte områder uden fund (grå cirkler).