Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

er ugunstig. Der kendes fra perioden 1994-1999 kun fund på tre danske
lokaliteter, og på mindst to af de fire lokaliteter, hvor lys skivevandkalv
er fundet siden 1980, vurderes bestanden at være gået tilbage
eller forsvundet.
4.2.7.3 Eghjort Lucanus cervus
Habitatdirektivet: Bilag II – Rødliste 1997: Forsvundet
Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling
Eghjort har i Danmark været knyttet til gamle åbne løvskove, hvor
den især er fundet i eg, bøg og ask. I udlandet er den også meldt
ynglende i nåletræ og uden for skove i savsmuldsbunker f.eks. ved
savværker og sjældnere i kompostbunker i parker og haver.
Eghjort har formentlig været udbredt i de fleste egne af Danmark
(måske med undtagelse af Nordjylland, Lolland og Falster) indtil
midten af 1800-tallet. Den forsvandt tilsyneladende først fra Sjælland,
hvor det sidst kendte, indsamlede eksemplar er fra Næsbyholm i 1873
(Martin 1993). Fra Jylland, Fyns-området, Møn og Bornholm er
eghjorte endnu indsamlet eller observeret i 1900-tallet. Den sidst
kendte, indsamlede eghjort i Jylland er fra Fakkegrav ved Vejle Fjord
i 1931, og et eksemplar blev angiveligt fotograferet på en eg samme
sted i 1966, og endnu et skulle være set her omkring 1970 (Figur
4.2.7.3). Fra Fyns-området kendes den især fra Æbelø, hvor den blev
fredet i 1924 og set enkelte gange helt op til 1954, da et individ blev
fjernet fra øen (Rørth & Michelsen 1962). Herefter foreligger ingen
meldinger om observationer fra Æbelø. På Møn er den sidst set i
Klinteskov i 1910. Fra Bornholm er det seneste sikre fund fra 1955, da
en hun blev fanget, tegnet og genudsat i Habbedal-området ved
Olsker, og fra samme område foreligger en pålidelig melding om nogle
Figur 4.2.7.3. Eghjort. Registreret forekomst i Danmark 1910-1966.
147