Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

84
baggrund vurderes den nationale bevaringsstatus for arten som gunstig.
4.2.1.5 Vandflagermus Myotis daubentonii
Habitatdirektivet: Bilag IV – Rødliste 1997: Sårbar
Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling
Vandflagermus har næsten udelukkende sommerkvarterer (ynglekvarterer)
i hule træer, men af og til også under gamle stenbroer nær
jagtbiotoperne. Vinterkvarterer især i kalkgruber, klippespalter, kældre
under slotte m.v. Vandflagermus bruger over 90% af sin jagttid over
vandfladen på søer og åer med rigelig insektproduktion, men kan
også jage mellem træer, langs skovkanter m.v. (Baagøe 1987, 1991 og
upubl. data).
Vandflagermus er en almindelig art i Danmark. Under det danske
flagermusatlasprojektet (H. Baagøe, upubl. data) dækkende perioden
1973-1994 blev der totalt fundet 4.707 flagermuslokaliteter. Vandflagermusen
var en af de hyppigste arter med i alt 453 lokaliteter: 356
registreret ved lytning med detektorer og 97 ved kontakt med befolkningen
(Figur 4.2.1.5). Smidie Kalkgrube i Himmerland huser hver
vinter 500-1.200 vandflagermus og tallet er stigende (H. Baagøe,
upubl., B. Jensen, upubl.). For henholdsvis Mønsted og Daugbjerg
Kalkgruber i Midtjylland anslås det overvintrende antal til 3.500-5.000
individer hvert sted og til at være stabilt (Baagøe et al. 1988, upubl.
data). De tilsvarende tal for Tingbæk Kalkgruber i Himmerland er
150-300 dyr og stigende, for en kalktunnel ved Hasseris 40-150 dyr
og faldende, samt for en bunker ved Silkeborg ca. 75 dyr og stabilt (B.
Jensen, upubl. data), og på Kronborg 5-10 dyr og stabilt (H. Baagøe
Figur 4.2.1.5. Vandflagermus. Udbredelsesområde i Danmark
1973-1994.