Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

More documents

Recommendations

Info

Antal lokaliteter 138 Bestandsstørrelse % af bestand i DK Figur 4.2.5.5. Sortplettet blåfugl. Fundområder i Danmark efter 1990 (sorte cirkler) og forsvundne forekomster (grå cirkler). på nordjyske eller nordsjællandske lokaliteter. Arten er dog ikke observeret på disse lokaliteter trods en del eftersøgning i 1998 og 1999 (Bech et al. 1999 og 2000). Bevaringsstatus Lokaliteter: På Møn har populationen siden 1997 udvist en markant fremgang og bestanden anslås løseligt til at være på 100-300 individer pr. sæson. Der er siden 1991 gjort en målrettet indsats for at sikre levestedet gennem en skånsom naturpleje i form af høslæt og rydning af træer og buske. Desuden arbejdes der på at udvide yngleområdet, idet en nærliggende mark har været braklagt siden 1996 (Nielsen 1999). Denne bestand har gunstig bevaringsstatus (Tabel 4.2.5.5). På de nordjyske lokaliteter har det ikke været muligt at anvise forslag til pleje, da årsagerne til sortplettet blåfugls og værtsmyrens tilbagegang er ukendte (Gadeberg 1997). Bevaringsstaus på disse lokaliteter er ugunstig eller forsvundet. Samlet vurdering: Den nationale bevaringsstatus for sortplettet blåfugl vurderes som ugunstig, da arten formentlig er forsvundet fra en række lokaliteter. Den eneste sikre tilbageværende bestand er dog i fremgang, og der gøres en intensiv indsats for at sikre arten der. Tabel 4.2.5.5. Bevaringsstatus for sortplettet blåfugl Maculinea arion. *Efter 1980. Vurdering af bevaringsstatus på antal lokaliteter / % af arten Samlet Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt Forsvundet status 7* 100-300 100% 1/100% 2/0% 4/0% Ugunstig
4.2.6 Guldsmede 4.2.6.1 Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia Habitatdirektivet: Bilag II og IV – Rødliste 1997: Sjælden Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling Grøn kølleguldsmed yngler i rene, iltrige vandløb, hvor larven lever nedgravet i sand eller grus. Den træffes først og fremmest på steder med hurtigt strømmende vand. I størst antal findes den i de nedre dele af å-systemerne. Grøn kølleguldsmed har siden begyndelsen af vort århundrede været kendt i Danmark i følgende fire store, jyske å-systemer: Varde Å, Skjern Å, Karup Å og Gudenåen. Inden for de sidste 10 år er arten fundet i de tre sidstnævnte systemer, men i Varde å er den ikke set siden 1943. Registreringer i 1999 viser, at grøn kølleguldsmed stadig findes i Skjern A, Karup Å og Gudenåen (Figur 4.2.6.1). I alle tre systemer blev der fundet imagines og exuvier i pænt tal. Bevaringsstatus Lokaliteter: Grøn kølleguldsmed har tidligere været regnet for sjælden og fåtallig, og i 1970erne (Jensen 1972) blev den yderligere anset for at være i stærk tilbagegang. Det ser det dog ud til, at arten er i tydelig fremgang, og der er ingen tvivl om, at det arbejde, der er gjort for at forbedre forholdene i vore åer og vandløb, har haft en positiv effekt. Artens ynglelokaliteter må derfor i dag anses for ikke-truede og i tilfredsstillende stand (Tabel 4.2.6.1). Figur 4.2.6.1. Grøn kølleguldsmed. Registreret forekomst i Danmark i 1999. 139
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4:
Indhold Forord 7 Sammenfatning 9 1
Page 5 and 6:
4.2.4.10 Dyndsmerling Misgurnus fos
Page 7:
Forord Denne rapport indeholder den
Page 10 and 11:
10 i Danmark. Af disse er 13 naturt
Page 13 and 14:
1 Indledning 1.1 Baggrund I 1992 ve
Page 15 and 16:
es på udviklingstendenser: Areal/a
Page 17 and 18:
Sommerfugle: Per Stadel Hansen og P
Page 19 and 20:
tig faktor for bevarelsen af den bi
Page 21 and 22:
$ Antallet af lokaliteter med besta
Page 23 and 24:
Kategorierne 'gunstig' og 'ugunstig
Page 25 and 26:
sumpe/-enge (Naturtype: 1310. Veget
Page 27 and 28:
Tabel 3.1.1.2. Arealfordelingen af
Page 29 and 30:
kornet end ved Jyllands vestkyst, h
Page 31 and 32:
hede, type 2140 (U. Söchting, pers
Page 33 and 34:
2130 og 2140 med indslag af moser o
Page 35 and 36:
eregnet tålegrænse på 10-15 kg k
Page 37 and 38:
3.1.4 2250* Kystklitter med Juniper
Page 39 and 40:
Tabel 3.1.4. Bevaringsstatus for na
Page 41 and 42:
Figur 3.1.5. Tørketålende græsve
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
aseret analyse. Typens registrerede
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Figur 3.1.7. Artsrig græsvegetatio
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Figur 3.1.8. Aktiv højmose (7110).
Page 55 and 56:
højmoser: Sphagnum magellanicum, S
Page 57 and 58:
Udbredelse Figur 3.1.9. Kalkholdige
Page 59 and 60:
habitattype 7230. En forekomst angi
Page 61 and 62:
Figur 3.1.10. Kalkaflejrende vældm
Page 63 and 64:
og udvikling er ligeledes behæftet
Page 65 and 66:
hed for mange arter, men det er kun
Page 67 and 68:
inger omkring Storebæltsregionen.
Page 69 and 70:
Karakteristiske arter Karakteristis
Page 71 and 72:
Figur 3.1.13. Sumpskove med Alnus g
Page 73 and 74:
Tabel 3.1.13. Bevaringsstatus for n
Page 75 and 76:
gere var udbredt. I alt er der udsa
Page 77 and 78:
Tabel 4.1.2. Bevaringsstatus for er
Page 79 and 80:
nyt detektorsystem gør dette let,
Page 81 and 82:
4.2.1.3 Bechsteins flagermus Myotis
Page 83 and 84:
Figur 4.2.1.4. Brandts flagermus. R
Page 85 and 86:
Tabel 4.2.1.5. Bevaringsstatus for
Page 87 and 88: Tabel 4.2.1.6. Bevaringsstatus for
Page 89 and 90: 4.2.1.8 Troldflagermus Pipistrellus
Page 93 and 94: 4.2.1.11 Sydflagermus Eptesicus ser
Page 95 and 96: Figur 4.2.1.12. Skimmelflagermus. R
Page 99 and 100: 4.2.1.15 Odder Lutra lutra Habitatd
Page 101 and 102: 4.1.2.16 Gråsæl Halichoerus gryph
Page 103 and 104: Figur 4.2.1.17. Spættet sæl. Vigt
Page 107 and 108: edelsesområde, men der mangler ken
Page 109 and 110: Figur 4.2.2.2. Markfirben. Udbredel
Page 111 and 112: Figur. 4.2.3.1. Stor vandsalamander
Page 115 and 116: Samlet vurdering: Situationen i sto
Page 117 and 118: at være i tilbagegang, ca. 35 at v
Page 121 and 122: 4.2.3.8 Strandtudse Bufo calamita H
Page 123 and 124: nes at være stabile, og én skønn
Page 125 and 126: 4.2.4.3 Flodlampret Lampetra fluvia
Page 137: Tabel 4.2.5.4. Bevaringsstatus for
Page 143 and 144: 4.2.6.5 Grøn mosaikguldsmed Aeshna
Page 147 and 148: er ugunstig. Der kendes fra periode
Page 151 and 152: Figur 4.2.8.2. Skæv vindelsnegl. F
Page 153 and 154: Samlet vurdering: Arten findes form
Page 157 and 158: Vandranke er i 1998 blevet eftersø
Page 159 and 160: på levestederne (Wind et al. 1999)
Page 163 and 164: 4.2.10.8 Bjerg-ulvefod Lycopodium a
Page 167 and 168: 4.2.10.11 Almindelig ulvefod Lycopo
Page 169 and 170: Figur 4.2.10.12. Femradet ulvefod.
Page 171 and 172: Tabel 4.2.10.13. Bevaringsstatus fo
Page 175 and 176: Figur 4.2.11.4. Meesia longiseta. A
Page 177 and 178: 5 Samlet vurdering af datagrundlag
Page 179 and 180: skab til naturtypernes struktur og
Page 181 and 182: For arter med gunstig bevaringsstat
Page 183 and 184: Bech, K. et al. (2000): Fund af sto
Page 185 and 186: Løjtnant, B. & Worsøe, E. (1977):
Page 187 and 188: ter 1998. Danmark. Naturovervåg-ni
Page 189 and 190:
Appendiks I Oplysningsskema for hab
Page 191 and 192:
Appendiks III Dataskemaer for de pr
Page 193 and 194:
1150 * Kystlaguner Nr. Habitatområ
Page 195 and 196:
2130 *Stabile kystklitter med urtev
Page 197 and 198:
2140 * Stabile kalkfattige klitter
Page 199 and 200:
2250 *Kystklitter med Juniperus spp
Page 201 and 202:
6210 Delvis naturlig tør græs- og
Page 203 and 204:
7110 *Aktive højmose Nr. Habitatom
Page 205 and 206:
7220 *Kalkaflejrende vældmoser med
Page 207 and 208:
91D0 *Skovbevoksede tørvemoser Are
Page 209 and 210:
91E0 *Sumpskove med Alnus glutinosa
Page 211 and 212:
Nr. (1) Kode (2) Naturtype Lokalite
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Udviklingstendens for levesteder. U
Page 219 and 220:
Samlet vurdering af bevaringsstatus
Page 221 and 222:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 223:
Rapporten indeholder en indledende
show all

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?