Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

eregnet tålegrænse på 10-15 kg kvælstof ha -1 år -1 og den nuværende
deposition i de kystnære egne af Danmark ligger generelt på 6-15 kg.
De laveste niveauer er målt på Anholt og ved Nordsjællands kyst.
Det nuværende niveau af luftbåren ammoniak truer dermed den langsigtede
stabilitet af typen. Sammenhængen mellem kvælstofdeposition
og vegetationsændringer bygger på observationer fra Holland
og England (Bobbink et al. 1998). Amterne har i øvrigt rapporteret
om begyndende tilgroning med bølget bunke og næringsberigelse
fra 4 lokaliteter, hvor typen grænser op til intensive landbrugsarealer.
Historisk set har den atmosfæriske tilførsel af kvælstof i disse naturtyper
været mellem 2 og 5 kg kvælstof om året. I dag er den målt til
mellem 8 og 15 kg kvælstof. På sigt kan denne tilførsel forskyde balancen
i disse følsomme plantesamfund i retning mod mere nitrofile
arter som bølget bunke og rørhvene.
Den øgede turistmængde i specielt den vestlige del af Jylland kan
skabe et øget slid på den relativt følsomme natur, som typen repræsenterer.
Den rekreative slitage vurderes overordnet som ringe. Dog
er der registreret en tiltagende punktvis slitage i forbindelse med den
voksende turisme igennem de seneste årtier. Slitagen er mest hyppig
i randen af typen samt på stier ned til stranden.
På 42% af lokaliteterne foregår der ingen græsning. På over 40% af
arealerne foregår der nogen græsning. På én lokalitet betegnes græsningen
som kraftig. På 30% af lokaliteterne er der ikke registreret tilgroning.
Tilgroningen betegnes som ringe til moderat på i alt 52% og
kraftig på 7%. Af invaderende vedplanter er især bjergfyr nævnt i de
fleste indberetninger, men også arter som klitfyr, bævreasp, tornblad,
rynket rose og gyvel forekommer. Det fremgår ikke af indberetningerne,
hvorvidt der er tale om den lave, danske underart af gyvel
eller krydsning med den franske underart. På nær bævreasp og måske
gyvel, er der tale om indførte og indslæbte arter.
Der foregår kun systematisk overvågning af vegetationen på 3 lokaliteter.
Det formodes, at der på de arealer, hvor der foregår græsning,
må være en eller anden form for tilsyn. På samme måde på arealer,
hvor der foregår rydninger af fyr. Iagttagelser her tyder på en genvækst
af dværgbuske.
Specielt som følge af effekterne af den øgede ammoniakbelastning
må den samlede vurdering af struktur og funktion betegnes som 'usikker'.
Karakteristiske arter
I mange klitområder med kraftig vindpåvirkning kan der være ensartede
revlingeheder. Tilsyneladende har revling Empetrum nigrum
det bedst i den vestlige del af Jylland, hvilket må hænge sammen
med dens klimakrav (Tybirk et al. 2000). Sand-star Carex arenaria er
35