Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

kornet end ved Jyllands vestkyst, hvilket betyder meget for sandets
evne til at holde på vandet. Der er ligeledes store nedbørsvariationer
mellem Jyllands vestkyst og Nordsjælland. I 30-årsperioden fra 1961
til 1990 var den gennemsnitlige nedbør pr. år således 750-900 mm i
Vestjylland og 550-600 mm i Nordsjælland (Frich et al. 1997).
Grønsværsklitterne i Nordvestjylland er unikke i europæisk forstand,
idet vegetationen har et større islæt af subkontinentale arter end andre,
mere vestligt beliggende europæiske klittyper (Bruun & Ejrnæs i
trykken).
Udbredelse
Typen har en vestlig udbredelse i Danmark, hvor der er et næsten
ubrudt bælte langs Jyllands vestkyst. Væsentlig mindre udbredelse
findes ved den jyske østkyst samt på øerne.
I alt er der indrapporteret 82 forekomster på tilsammen 6.984 ha (70
km 2 ) fordelt på 30 habitatområder (Figur 3.1.2). Det vurderes, at de
største sammenhængende arealer med typen i Danmark er inkluderet
i habitatområderne. Derudover findes der uden for habitatområderne
store arealer med typen i sommerhusområder.
Struktur og funktion
Den langsigtede opretholdelse af naturtypen er først og fremmest afhængig
af plejeforanstaltninger, der sigter på at fastholde typen som
en åben naturtype. Fra begyndelsen af det 16. århundrede har myndighederne
forsøgt at stoppe sandflugten, bl.a. ved at lægge restriktioner
på den fælles klitgræsning. Den fortsatte imidlertid indtil 1900-
Figur 3.1.2. Stabile kystklitter med urtevegetation (2130). Habitatområder
med registrerede forekomster af naturtypen i Danmark.
Angivelserne er centreret i habitatområderne. Grænsen mellem
den atlantiske og den kontinentale region er vist på kortet.
29