Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

34
10.777 ha (~108 km 2 ). Det skønnes, at de forekomster, som er registreret
fra habitatområderne udgør en moderat andel af de samlede nationale
forekomster. Typen findes således også på store arealer uden
for habitatområderne. I de store sommerhusområder ved Vestkysten
er typen dominerende. Endda er der tendens til, at arealet er forøget,
da omfattende kloakeringer og grundvandssænkninger som følge af
dræning har mindsket antallet af de fugtige naturtyper, som så er
overtaget af dværgbuskheden.
Struktur og funktion
Den langsigtede opretholdelse af naturtypen vurderes at være betinget
af plejeforanstaltninger, der sigter på at fjerne næringsstoffer samt
forhindre tilgroning med træer og buske. I det meste af den periode,
hvor denne naturtype har eksisteret i Danmark, har den ifølge historiske
kilder været udnyttet til græsning. Kun på Skallingen har græsningen
været kontinuerlig. På alle øvrige arealer foreligger der ikke
oplysninger i indberetningerne om, hvor længe græsningen har foregået
og med hvilken intensitet. En anden vigtig forudsætning for typen
er knyttet til kystsikringen og klitdæmpningen, hvor eksempelvis
en sikring et sted vil påvirke mængden af sand et andet. Det er
meget vanskeligt at udtale sig om, hvordan det danske kystlandskab
naturligt ville se ud i dag. Billedet kunne meget vel afhænge af, hvorvidt
kystlinien trækker sig tilbage, eller der sker sandpålejring, så
kystlinien rykker frem.
Hvis ikke mennesket fandtes, ville Vestkystens kystlinie visse steder
have ædt sig ind i en skov, som kunne dæmpe sandet bedre, med en
helt anden udformning af klitlandskabet til følge. Hvor tæt på kysten
skovene kunne eksistere er ikke muligt at svare på i dag.
I Vestjylland har skoven været ryddet i årtusinder. Kystlinien har skåret
sig ind i et skovløst landskab med kun ringe evne til at dæmpe
vinden. Den såkaldte lille istid, som startede i 1500 tallet og kulminerede
under Svenskekrigene omkring 1660, forårsagede en tilbagetrækning
af havet og skabte en meget bred sandstrand eksponeret for vinden.
Overgræsningen i klitterne faldt nogenlunde sammen med den
lille istid og er formentlig forklaringen på flyvesandsområderne i dag.
Hvor der er sket en sandpålejring, som f.eks. på Anholt, eksisterer
typen sandsynligvis som et temporært successionsstadium i udviklingen
mod skov. Anholt var før i tiden dækket af fyrreskov.
I dag er tendensen, at klitterne gror til i skov, dog primært med indførte
arter. Ser man bort fra de indførte træarter, er der, siden husdyrgræsningen
ophørte, sket en voldsom tilgroning af klitterne. Den grå
klitvegetation er blevet erstattet af en næsten sammenhængende vegetation
af revling mange steder, og der er næppe tvivl om, at uden
påvirkning fra husdyrgræsning vil hovedparten af den kystnære klithede
med tiden ende i skov eller krat.
Naturtypen "stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum" har en